Professorer: Afbrændingen af træ på danske varmeværker er løbet løbsk

Klimarådet og De Økonomiske Vismænd opfordrer i ugebrevet Mandag Morgen regeringen til at fjerne afgiftsfriheden for biomasse. Det forsinker en ægte grøn omstilling, at afbrænding af træ favoriseres fremfor mere grønne energiformer, mener de to råd. 

Læs den fulde version

Danmarks reelle udledning af drivhusgasser er langt højere, end vores officielle klimaregnskab viser. Det skyldes, at vores forbrug af biomasse ikke står i regnskabet. Biomassen er ellers ifølge Danmarks Statistik ansvarlig for udledningen af 19 millioner ton CO2. Et ikke uvæsentligt bidrag, i betragtning af at Danmarks samlede udledning officielt ligger på 48 millioner ton. Vel at mærke uden biomassen.

”I praksis bidrager Danmarks store forbrug af biomasse til at fremskynde den globale opvarmning,” lyder det fra Peter Birch Sørensen, professor i klimaøkonomi ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet og tidligere klimarådsformand, om de store mængder CO2, der ryger ud af skorstenene på Danmarks biomassebaserede kraftvarmeværker.

Det er da også især energisektorens import af træ til de gamle kulovne, der skurrer i eksperternes ører. I 2017 udledte afbrændingen af træ til el og varme 11,5 millioner ton CO2, viser beregninger, som Ea Energianalyse har foretaget for Mandag Morgen. Det er en udledning, der svarer til, at vi fløj samtlige danskere over 24 år til New York og tilbage igen.

Men i det danske klimaregnskab står afbrændingen af biomassen som et stort nul. Regneregler vedtaget af verdenssamfundet i Kyoto i 1997 betyder nemlig, at vi har lov til at regne afbrænding af halm, træ, affald og andre former for biomasse som "bæredygtigt", fordi der regnes med genplantning af de træer eller afgrøder, der brændes.

Men vi snyder både os selv og klimaet, hvis vi ikke ser den ubekvemme sandhed i øjnene: at biomasse udleder CO2, der her og nu forværrer klimaforandringerne. Det siger en række eksperter til ugebrevet Mandag Morgen.

Kritikken formuleres blandt andet af fire tunge professorer inden for klima-, økonomi- og energiforskning: Peter Birch Sørensen, professor i klimaøkonomi ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, Jørgen Eivind Olesen, professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet og de to professorer i energiplanlægning ved Aalborg Universitet Henrik Lund og Brian Vad Mathiesen. De mener, regeringen bør bremse op for brug af biomasse til energi- og varmeproduktion nu. 

”Vi er på vildspor i øjeblikket. Det giver ikke mening at lave vedvarende energi ved at importere en hel masse biomasse og brænde det af i det, der tidligere var kulværker, og så lade vores nabolande løse vores problemer for os, som vi delvist gør nu,” siger professor Henrik Lund.

Gennem to årtier har danske politikere skubbet til omstillingen af de gamle kulfyrede værker til biomasse, blandt andet gennem afgiftsfritagelse. En politik, der blev videreført i det seneste energiforlig fra 2018. Det har ført til en voldsom udbygning, så knap halvdelen af landets fjernvarmeselskaber i dag bruger biomasse baseret på træpiller og træflis.

Alene Ørsteds fire værker brændte, ifølge selskabets årlige bæredygtighedsrapport for biomasse, sidste år 2,3 millioner ton træpiller og træflis af – det svarer til 6.000 ton hver eneste dag året rundt. 90 procent importeres fra udlandet.

Danmark er nu femtestørste forbruger af biomasse i hele Europa. Men det er ikke det rigtige, vi bruger biomassen til, lyder det fra professor Henrik Lund fra Aalborg Universitet. For skal vi endelig brænde træ af, så skal vi reservere denne CO2-udledende nødløsning til for eksempel fly, hvor vi endnu ikke har nogen alternativer. 

”Der er grundlæggende ikke klimamæssigt plads til at bruge bioenergi til opvarmning. Dels fordi det er en begrænset ressource globalt set. Og dels fordi den jo faktisk ikke er CO2-neutral,” siger også professor Jørgen Eivind Olesen fra Aarhus Universitet.

Læg afgift på alt, hvad der udleder CO2

De to uafhængige rådgivende organer Klimarådet og Det Økonomiske Råd anbefaler, at regeringen hurtigst muligt får ændret på afgiftsstrukturen, så afbrænding af biomasse og dermed træ ikke bliver favoriseret frem for eksempelvis vindmøller.

”Reguleringsmæssigt har man sagt, at biomasse er CO2-neutralt, uanset hvilken oprindelse den har. Derfor har man fritaget al biomasse for afgifter. Men i dag kan man ikke være sikker på, at biomassen virkelig er bæredygtigt produceret og dermed CO2-neutral,” siger klimarådsmedlem Jette Bredahl Jacobsen.

Derfor mener Klimarådet også, der skal indføres bindende bæredygtighedskriterier i lovgivningen.

”Hvis biomassen lever op til kravene, er den afgiftsfritaget. Ellers bør der betales CO2-afgift,” siger Jette Bredahl Jacobsen.

De manglende CO2-afgifter på afbrænding af biomasse er ikke det eneste, der skævvrider den grønne omstilling. Også energiafgiften er problematisk indrettet, hvis man virkelig ønsker at fremme de energiformer, der giver bedst mening – for både klimaet og for økonomien. 

”Den helt store forskel er, at biomassen er fritaget for energiafgift, hvilket ingen andre energiformer til opvarmningsformål er. El fra for eksempel vind er endda hårdere beskattet end de fossile brændsler frem til 2021. Derfor mener vi, at den reelle diskussion handler om, hvordan man indretter energiafgiften,” siger økonomisk vismand Lars Gårn Hansen og uddyber:

”Man kan godt diskutere, om man vil CO2-beskatte med 5 eller 10 kroner per gigajoule. Men der, hvor det virkelig rykker noget på incitamenterne og den grønne omstilling, er i fritagelsen for energiafgiften, der er på mindst 55 kroner per gigajoule. Det er den helt store spiller.”

Hvis Danmark skal have reduceret sine udledninger med 70 procent i 2030, så gælder det om at få mest CO2-reduktion for pengene, påpeger den økonomiske vismand. 

”Når man øger ambitionen for den grønne omstilling, så er det afgørende, at de incitamenter, man bruger, også er omkostningseffektive. Det er de ikke i dag,” siger Lars Gårn Hansen.

Bred opbakning til kritik

Den øgede brug af biomasse i energisektoren er genstand for tiltagende international klimakritik.

I sin seneste rapport italesætter FN's Klimapanel, ICCP, for første gang det problematiske i, at biomasse automatisk betragtes som bæredygtigt. Klimapanelet sår samtidig tvivl om, at biomassen giver en klimagevinst.

800 af verdens klimaforskere har tidligere formuleret en fælles protest i magasinet Nature mod det europæiske Renewable Energy Directive. Her kritiseres det, at EU for at nå målene for vedvarende energi behandler træ fældet direkte til biomassebrug som CO2-neutralt. ”Den politik skader både skove og klima,” skrev forskerne.

Også miljøorganisationerne herhjemme opfordrer politikerne til at bremse op nu, viser en rundringning foretaget af ugebrevet Mandag Morgen: Seks organisationer – Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Verdens Skove, Noah, WWF og Det Økologiske Råd – mener, at biomassen til el og varme skal udfases, mens foreningen Vedvarende Energi mener, at den blot skal begrænses til et mere bæredygtigt niveau.

Klimaminister Dan Jørgensen ønsker ikke at udtale sig om Danmarks brug af biomasse.

Dette er en forkortet version af historien. Abonnenter kan læse den fulde analyse med yderligere dokumentation, perspektiver og kommentarer.

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Michael Ørnø anbefaler

Michael Ørnø anbefaler

KULTURANBEFALING Michael Ørnø hører til blandt de få, der stadig lytter til et album fra ende til anden. Og så anbefaler han bogen, der forklarer, hvordan en computer bygges op sådan helt fra bunden.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

DIGITAL OMSTILLING Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

GRØN OMSTILLING I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

GRØN OMSTILLING Kina har over de sidste 25 år etableret sig som den dominerende globale leverandør af sjældne jordarter, der er
uundværlige i produktionen af smartphones, elbiler, våbensystemer og utallige andre teknologier.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

DIGITAL OMSTILLING Siden 1990’erne er handlen i databaserede services vokset drastisk og udgør nu halvdelen af den totale globale handel i serviceydelser, viser en ny rapport fra Verdensbanken.

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

GRØN OMSTILLING Religionskrigen om CO2-fangst er slut. Selv de mest ambitiøse klimaforkæmpere mener nu, at Danmark og resten af verden ikke kommer uden om at indsamle og lagre CO2. Opgaven er enorm. Det samme er de fremtidige forretningsmuligheder.

Mange måder at opsuge og lagre CO2

Mange måder at opsuge og lagre CO2

GRØN OMSTILLING Efter regeringens seneste tiltag – energiøerne, støtte til el-biler, omlægning til varmepumper, stop for kulfyring osv. – mangler stadig løsninger, der kan adressere de sidste 13,7 millioner tons CO2.

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

GRØN OMSTILLING Forskning indenfor samspillet mellem biologi og kemi kan skabe et gennembrud for fangst og udnyttelse af CO2, mener Claus Felby, der er leder af Novo Nordisk Fondens biotek-aktiviteter. Fonden er klar med meget store beløb, der både skal gå til forskning og til at skalere og samarbejde i stor, industriel skala.

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

GRØN OMSTILLING Norge satser milliarder på at udvikle den industri, der kan fange CO2, transportere det i skibe og lagre det i undergrunden. Aker Carbon Capture er et privat norsk selskab, der sælger industrielt udstyr til teknologien. CEO Valborg Lundegaard ser store muligheder i Danmark, der med 70 procent-målet for 2030 har lagt tidligere skepsis over for teknologien på hylden og satser stort på at fange, lagre og udnytte CO2.

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

KOMMENTAR Hvordan ville vi organisere velfærdssamfundet, hvis vi gav os selv 10 år til at udvikle en ny model? Der er behov for langsigtede pejlemærker for udviklingen af den offentlige styring, som kan frigøre os fra vanetænkningen, skriver Per Nikolaj Bukh og Karina Skovvang Christensen.

Helle Øbo anbefaler

Helle Øbo anbefaler

KULTURANBEFALING Helle Øbo glæder sig til Skandinaviens største fotofestival, og så anbefaler hun en romantrilogi, der giver et indblik i Barcelonas mystik, passion og kultur.

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

GRØN OMSTILLING Når USA nu igen engagerer sig i kampen mod den globale opvarmning, skyldes det først og fremmest hensynet til egne interesser. Risikoen er, at Biden indleder en kold klimakrig med kineserne. 

Han skal fremtidssikre avisen

Han skal fremtidssikre avisen

NYT JOB Den tidligere general og forsvarschef Peter Bertram overtager posten som bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus midt i en brydningstid, der byder på ny teknologi og nye brugerpræferencer.

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Den danske asylpolitik bygger på, at flygtninge skal rejse hjem, når forholdene i hjemlandet tillader det. Opholdet er kun midlertidigt. Med hvad gør vi, når det midlertidige fylder en hel barndom, og syriske flygtningebørns hjemland er blevet Thy, Fyn eller Falster?

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

POLITIK OG VELFÆRD Social- og ældreminister Astrid Krag lægger op til omfattende nytænkning af velfærden med forslag til lov om velfærdsaftaler, der på ældreområdet indebærer et opgør med ældres velerhvervede rettigheder. ”Nu starter vi med et blankt stykke papir,” siger hun til Mandag Morgen. 

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen vil med nyt lovforslag slække på borgernes rettigheder for at give kommunerne mulighed for at udvikle velfærd til ældre lokalt. Tanken er langtfra ny. I mere end 100 år har socialpolitikken svinget mellem rettigheder og skøn, påpeger SDU-professor Jørn Henrik Petersen, der kalder det ”et uløseligt dilemma”.  

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

POLITIK OG VELFÆRD Frem og tilbage. I mere end 100 år er socialpolitikken i Danmark svinget mellem en skønsbaseret og en rettighedsbaseret tilgang. Regeringens frikommuneforsøg gør op med rettigheder og bevæger sig – igen – mod skønnet som det bærende princip.