Professorer: Afbrændingen af træ på danske varmeværker er løbet løbsk

Klimarådet og De Økonomiske Vismænd opfordrer i ugebrevet Mandag Morgen regeringen til at fjerne afgiftsfriheden for biomasse. Det forsinker en ægte grøn omstilling, at afbrænding af træ favoriseres fremfor mere grønne energiformer, mener de to råd. 

Læs den fulde version

Danmarks reelle udledning af drivhusgasser er langt højere, end vores officielle klimaregnskab viser. Det skyldes, at vores forbrug af biomasse ikke står i regnskabet. Biomassen er ellers ifølge Danmarks Statistik ansvarlig for udledningen af 19 millioner ton CO2. Et ikke uvæsentligt bidrag, i betragtning af at Danmarks samlede udledning officielt ligger på 48 millioner ton. Vel at mærke uden biomassen.

”I praksis bidrager Danmarks store forbrug af biomasse til at fremskynde den globale opvarmning,” lyder det fra Peter Birch Sørensen, professor i klimaøkonomi ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet og tidligere klimarådsformand, om de store mængder CO2, der ryger ud af skorstenene på Danmarks biomassebaserede kraftvarmeværker.

Det er da også især energisektorens import af træ til de gamle kulovne, der skurrer i eksperternes ører. I 2017 udledte afbrændingen af træ til el og varme 11,5 millioner ton CO2, viser beregninger, som Ea Energianalyse har foretaget for Mandag Morgen. Det er en udledning, der svarer til, at vi fløj samtlige danskere over 24 år til New York og tilbage igen.

Men i det danske klimaregnskab står afbrændingen af biomassen som et stort nul. Regneregler vedtaget af verdenssamfundet i Kyoto i 1997 betyder nemlig, at vi har lov til at regne afbrænding af halm, træ, affald og andre former for biomasse som "bæredygtigt", fordi der regnes med genplantning af de træer eller afgrøder, der brændes.

Men vi snyder både os selv og klimaet, hvis vi ikke ser den ubekvemme sandhed i øjnene: at biomasse udleder CO2, der her og nu forværrer klimaforandringerne. Det siger en række eksperter til ugebrevet Mandag Morgen.

Kritikken formuleres blandt andet af fire tunge professorer inden for klima-, økonomi- og energiforskning: Peter Birch Sørensen, professor i klimaøkonomi ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, Jørgen Eivind Olesen, professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet og de to professorer i energiplanlægning ved Aalborg Universitet Henrik Lund og Brian Vad Mathiesen. De mener, regeringen bør bremse op for brug af biomasse til energi- og varmeproduktion nu. 

”Vi er på vildspor i øjeblikket. Det giver ikke mening at lave vedvarende energi ved at importere en hel masse biomasse og brænde det af i det, der tidligere var kulværker, og så lade vores nabolande løse vores problemer for os, som vi delvist gør nu,” siger professor Henrik Lund.

Gennem to årtier har danske politikere skubbet til omstillingen af de gamle kulfyrede værker til biomasse, blandt andet gennem afgiftsfritagelse. En politik, der blev videreført i det seneste energiforlig fra 2018. Det har ført til en voldsom udbygning, så knap halvdelen af landets fjernvarmeselskaber i dag bruger biomasse baseret på træpiller og træflis.

Alene Ørsteds fire værker brændte, ifølge selskabets årlige bæredygtighedsrapport for biomasse, sidste år 2,3 millioner ton træpiller og træflis af – det svarer til 6.000 ton hver eneste dag året rundt. 90 procent importeres fra udlandet.

Danmark er nu femtestørste forbruger af biomasse i hele Europa. Men det er ikke det rigtige, vi bruger biomassen til, lyder det fra professor Henrik Lund fra Aalborg Universitet. For skal vi endelig brænde træ af, så skal vi reservere denne CO2-udledende nødløsning til for eksempel fly, hvor vi endnu ikke har nogen alternativer. 

”Der er grundlæggende ikke klimamæssigt plads til at bruge bioenergi til opvarmning. Dels fordi det er en begrænset ressource globalt set. Og dels fordi den jo faktisk ikke er CO2-neutral,” siger også professor Jørgen Eivind Olesen fra Aarhus Universitet.

Læg afgift på alt, hvad der udleder CO2

De to uafhængige rådgivende organer Klimarådet og Det Økonomiske Råd anbefaler, at regeringen hurtigst muligt får ændret på afgiftsstrukturen, så afbrænding af biomasse og dermed træ ikke bliver favoriseret frem for eksempelvis vindmøller.

”Reguleringsmæssigt har man sagt, at biomasse er CO2-neutralt, uanset hvilken oprindelse den har. Derfor har man fritaget al biomasse for afgifter. Men i dag kan man ikke være sikker på, at biomassen virkelig er bæredygtigt produceret og dermed CO2-neutral,” siger klimarådsmedlem Jette Bredahl Jacobsen.

Derfor mener Klimarådet også, der skal indføres bindende bæredygtighedskriterier i lovgivningen.

”Hvis biomassen lever op til kravene, er den afgiftsfritaget. Ellers bør der betales CO2-afgift,” siger Jette Bredahl Jacobsen.

De manglende CO2-afgifter på afbrænding af biomasse er ikke det eneste, der skævvrider den grønne omstilling. Også energiafgiften er problematisk indrettet, hvis man virkelig ønsker at fremme de energiformer, der giver bedst mening – for både klimaet og for økonomien. 

”Den helt store forskel er, at biomassen er fritaget for energiafgift, hvilket ingen andre energiformer til opvarmningsformål er. El fra for eksempel vind er endda hårdere beskattet end de fossile brændsler frem til 2021. Derfor mener vi, at den reelle diskussion handler om, hvordan man indretter energiafgiften,” siger økonomisk vismand Lars Gårn Hansen og uddyber:

”Man kan godt diskutere, om man vil CO2-beskatte med 5 eller 10 kroner per gigajoule. Men der, hvor det virkelig rykker noget på incitamenterne og den grønne omstilling, er i fritagelsen for energiafgiften, der er på mindst 55 kroner per gigajoule. Det er den helt store spiller.”

Hvis Danmark skal have reduceret sine udledninger med 70 procent i 2030, så gælder det om at få mest CO2-reduktion for pengene, påpeger den økonomiske vismand. 

”Når man øger ambitionen for den grønne omstilling, så er det afgørende, at de incitamenter, man bruger, også er omkostningseffektive. Det er de ikke i dag,” siger Lars Gårn Hansen.

Bred opbakning til kritik

Den øgede brug af biomasse i energisektoren er genstand for tiltagende international klimakritik.

I sin seneste rapport italesætter FN's Klimapanel, ICCP, for første gang det problematiske i, at biomasse automatisk betragtes som bæredygtigt. Klimapanelet sår samtidig tvivl om, at biomassen giver en klimagevinst.

800 af verdens klimaforskere har tidligere formuleret en fælles protest i magasinet Nature mod det europæiske Renewable Energy Directive. Her kritiseres det, at EU for at nå målene for vedvarende energi behandler træ fældet direkte til biomassebrug som CO2-neutralt. ”Den politik skader både skove og klima,” skrev forskerne.

Også miljøorganisationerne herhjemme opfordrer politikerne til at bremse op nu, viser en rundringning foretaget af ugebrevet Mandag Morgen: Seks organisationer – Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Verdens Skove, Noah, WWF og Det Økologiske Råd – mener, at biomassen til el og varme skal udfases, mens foreningen Vedvarende Energi mener, at den blot skal begrænses til et mere bæredygtigt niveau.

Klimaminister Dan Jørgensen ønsker ikke at udtale sig om Danmarks brug af biomasse.

Dette er en forkortet version af historien. Abonnenter kan læse den fulde analyse med yderligere dokumentation, perspektiver og kommentarer.


Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

KOMMENTAR: Ingen vil sidde tilbage som den, der gjorde det dårligst i kampen mod corona. Men giver det mening at sætte alle ressourcer ind på at holde dødstallet helt i bund? Eller risikerer vi at overse enorme omkostninger både økonomisk og sundhedsmæssigt?

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

KOMMENTAR: Tiden kalder på visioner for en verden, som løser de problemer, der ligger i en kapitalistisk logik, som er gået for vidt. Vores kunst- og kulturinstitutioner spiller en vigtig rolle i denne radikale nytænkning af vores samfund, skriver Line Groes.

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Søren Toft lukker ned som selvstændig for i stedet at tiltræde en stilling ved Danmarks EU-ambassade i Bruxelles. Han skal gøre det sexet blandt unge akademikere at opsøge en karriere på europæisk niveau.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Angela Merkel er genindtrådt i rollen som EU’s centrale politiker på grund af coronakrisen, og fordi hendes hjemlige politiske generationsskifte er gået i vasken. Nu er Tysklands kansler angiveligt klar til at fordoble EU’s budget for at sikre solidariteten mellem nord og syd i EU.