Professorer: Afbrændingen af træ på danske varmeværker er løbet løbsk

Klimarådet og De Økonomiske Vismænd opfordrer i ugebrevet Mandag Morgen regeringen til at fjerne afgiftsfriheden for biomasse. Det forsinker en ægte grøn omstilling, at afbrænding af træ favoriseres fremfor mere grønne energiformer, mener de to råd. 

Læs den fulde version

Danmarks reelle udledning af drivhusgasser er langt højere, end vores officielle klimaregnskab viser. Det skyldes, at vores forbrug af biomasse ikke står i regnskabet. Biomassen er ellers ifølge Danmarks Statistik ansvarlig for udledningen af 19 millioner ton CO2. Et ikke uvæsentligt bidrag, i betragtning af at Danmarks samlede udledning officielt ligger på 48 millioner ton. Vel at mærke uden biomassen.

”I praksis bidrager Danmarks store forbrug af biomasse til at fremskynde den globale opvarmning,” lyder det fra Peter Birch Sørensen, professor i klimaøkonomi ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet og tidligere klimarådsformand, om de store mængder CO2, der ryger ud af skorstenene på Danmarks biomassebaserede kraftvarmeværker.

Det er da også især energisektorens import af træ til de gamle kulovne, der skurrer i eksperternes ører. I 2017 udledte afbrændingen af træ til el og varme 11,5 millioner ton CO2, viser beregninger, som Ea Energianalyse har foretaget for Mandag Morgen. Det er en udledning, der svarer til, at vi fløj samtlige danskere over 24 år til New York og tilbage igen.

Men i det danske klimaregnskab står afbrændingen af biomassen som et stort nul. Regneregler vedtaget af verdenssamfundet i Kyoto i 1997 betyder nemlig, at vi har lov til at regne afbrænding af halm, træ, affald og andre former for biomasse som "bæredygtigt", fordi der regnes med genplantning af de træer eller afgrøder, der brændes.

Men vi snyder både os selv og klimaet, hvis vi ikke ser den ubekvemme sandhed i øjnene: at biomasse udleder CO2, der her og nu forværrer klimaforandringerne. Det siger en række eksperter til ugebrevet Mandag Morgen.

Kritikken formuleres blandt andet af fire tunge professorer inden for klima-, økonomi- og energiforskning: Peter Birch Sørensen, professor i klimaøkonomi ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, Jørgen Eivind Olesen, professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet og de to professorer i energiplanlægning ved Aalborg Universitet Henrik Lund og Brian Vad Mathiesen. De mener, regeringen bør bremse op for brug af biomasse til energi- og varmeproduktion nu. 

”Vi er på vildspor i øjeblikket. Det giver ikke mening at lave vedvarende energi ved at importere en hel masse biomasse og brænde det af i det, der tidligere var kulværker, og så lade vores nabolande løse vores problemer for os, som vi delvist gør nu,” siger professor Henrik Lund.

Gennem to årtier har danske politikere skubbet til omstillingen af de gamle kulfyrede værker til biomasse, blandt andet gennem afgiftsfritagelse. En politik, der blev videreført i det seneste energiforlig fra 2018. Det har ført til en voldsom udbygning, så knap halvdelen af landets fjernvarmeselskaber i dag bruger biomasse baseret på træpiller og træflis.

Alene Ørsteds fire værker brændte, ifølge selskabets årlige bæredygtighedsrapport for biomasse, sidste år 2,3 millioner ton træpiller og træflis af – det svarer til 6.000 ton hver eneste dag året rundt. 90 procent importeres fra udlandet.

Danmark er nu femtestørste forbruger af biomasse i hele Europa. Men det er ikke det rigtige, vi bruger biomassen til, lyder det fra professor Henrik Lund fra Aalborg Universitet. For skal vi endelig brænde træ af, så skal vi reservere denne CO2-udledende nødløsning til for eksempel fly, hvor vi endnu ikke har nogen alternativer. 

”Der er grundlæggende ikke klimamæssigt plads til at bruge bioenergi til opvarmning. Dels fordi det er en begrænset ressource globalt set. Og dels fordi den jo faktisk ikke er CO2-neutral,” siger også professor Jørgen Eivind Olesen fra Aarhus Universitet.

Læg afgift på alt, hvad der udleder CO2

De to uafhængige rådgivende organer Klimarådet og Det Økonomiske Råd anbefaler, at regeringen hurtigst muligt får ændret på afgiftsstrukturen, så afbrænding af biomasse og dermed træ ikke bliver favoriseret frem for eksempelvis vindmøller.

”Reguleringsmæssigt har man sagt, at biomasse er CO2-neutralt, uanset hvilken oprindelse den har. Derfor har man fritaget al biomasse for afgifter. Men i dag kan man ikke være sikker på, at biomassen virkelig er bæredygtigt produceret og dermed CO2-neutral,” siger klimarådsmedlem Jette Bredahl Jacobsen.

Derfor mener Klimarådet også, der skal indføres bindende bæredygtighedskriterier i lovgivningen.

”Hvis biomassen lever op til kravene, er den afgiftsfritaget. Ellers bør der betales CO2-afgift,” siger Jette Bredahl Jacobsen.

De manglende CO2-afgifter på afbrænding af biomasse er ikke det eneste, der skævvrider den grønne omstilling. Også energiafgiften er problematisk indrettet, hvis man virkelig ønsker at fremme de energiformer, der giver bedst mening – for både klimaet og for økonomien. 

”Den helt store forskel er, at biomassen er fritaget for energiafgift, hvilket ingen andre energiformer til opvarmningsformål er. El fra for eksempel vind er endda hårdere beskattet end de fossile brændsler frem til 2021. Derfor mener vi, at den reelle diskussion handler om, hvordan man indretter energiafgiften,” siger økonomisk vismand Lars Gårn Hansen og uddyber:

”Man kan godt diskutere, om man vil CO2-beskatte med 5 eller 10 kroner per gigajoule. Men der, hvor det virkelig rykker noget på incitamenterne og den grønne omstilling, er i fritagelsen for energiafgiften, der er på mindst 55 kroner per gigajoule. Det er den helt store spiller.”

Hvis Danmark skal have reduceret sine udledninger med 70 procent i 2030, så gælder det om at få mest CO2-reduktion for pengene, påpeger den økonomiske vismand. 

”Når man øger ambitionen for den grønne omstilling, så er det afgørende, at de incitamenter, man bruger, også er omkostningseffektive. Det er de ikke i dag,” siger Lars Gårn Hansen.

Bred opbakning til kritik

Den øgede brug af biomasse i energisektoren er genstand for tiltagende international klimakritik.

I sin seneste rapport italesætter FN's Klimapanel, ICCP, for første gang det problematiske i, at biomasse automatisk betragtes som bæredygtigt. Klimapanelet sår samtidig tvivl om, at biomassen giver en klimagevinst.

800 af verdens klimaforskere har tidligere formuleret en fælles protest i magasinet Nature mod det europæiske Renewable Energy Directive. Her kritiseres det, at EU for at nå målene for vedvarende energi behandler træ fældet direkte til biomassebrug som CO2-neutralt. ”Den politik skader både skove og klima,” skrev forskerne.

Også miljøorganisationerne herhjemme opfordrer politikerne til at bremse op nu, viser en rundringning foretaget af ugebrevet Mandag Morgen: Seks organisationer – Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Verdens Skove, Noah, WWF og Det Økologiske Råd – mener, at biomassen til el og varme skal udfases, mens foreningen Vedvarende Energi mener, at den blot skal begrænses til et mere bæredygtigt niveau.

Klimaminister Dan Jørgensen ønsker ikke at udtale sig om Danmarks brug af biomasse.

Dette er en forkortet version af historien. Abonnenter kan læse den fulde analyse med yderligere dokumentation, perspektiver og kommentarer.

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

GRØN OMSTILLING Hvis det nyligt opstillingsberettigede Veganerpartiet kommer til magten i morgen, bliver Danmark over 200 millioner individer fattigere. Partiets mærkesag er at lukke det konventionelle dyrelandbrug, servere bønnepostej for leverpostejsdanskerne og sætte naturen og dyrene i centrum – på lige fod med mennesket. For nogle et skrækscenarie. For Veganerpartiets forperson Lisel Vad Olsson det eneste scenarie for et medfølende og grønt land, som kan tage kampen op med klimakrise og døende økosystemer.

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

POLITIK OG VELFÆRD Allerede før den første coronavaccine har ramt markedet, er kampen om doserne i fuld gang. Et studie fra Duke University viser, at USA og EU har sat sig hårdt på den forventede produktion, skarpt efterfulgt af Indien, hvilket kan betyde færre og senere vacciner til milliarder af mennesker i andre og mindre velstående lande.

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

GRØN OMSTILLING Vedvarende energi er ikke kun godt for klodens klima. Det er også en nødvendig vej for Europa til regulær selvstændighed i forhold til USA og Rusland. Der kan også være sikkerhedsmæssige risici ved en udvikling, der svækker oliestater som Rusland og Saudi-Arabien og efterlader afrikanske lande med fossil energi. 

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

GRØN OMSTILLING Amerikanske politikere har truet europæiske virksomheder til at stoppe byggeriet af gasrørledningen Nord Stream 2. Sagen er et voldsomt geopolitisk sammenstød mellem USA på det ene side og Tyskland, Rusland og EU på den anden side om Europas energiforsyning.

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

GRØN OMSTILLING USA er blevet selvforsynende med olie. Dét faktum kombineret med den accelererede grønne omstilling betyder, at de gamle oliegiganter som Rusland og Saudi-Arabien mister indflydelse, mens Kina og andre lande, der satser på rene energiteknologier, styrkes.

Koks i regeringens maskinrum

Koks i regeringens maskinrum

LEDELSE Minksagen kommer ikke alene til at trække dybe politiske spor. Det må også blive en anledning til et kritisk eftersyn af ministeriernes topledelser. Det er ikke kun et Fødevareministerium og en fødevareminister, der har et problem.

Velkommen til skandaleministeriet

Velkommen til skandaleministeriet

LEDELSE Rasmus Prehn overtager et ministerium, hvor den tidligere departementscchef har beklaget fejl i ministerbetjeningen. Det er ikke første gang, Fødevareministeriets sagsbehandling halter efter almindelige forvaltningsretlige standarder. Rasmus Prehn skal sørge for, at det bliver den sidste gang.

Kent Damsgaard anbefaler

Kent Damsgaard anbefaler

KULTURANBEFALING Corona kan heldigvis ikke aflyse efterårets flotte farver. Ny administrerende direktør i Forsikring & Pension, Kent Damsgaard, mærker årstiden og anbefaler filmklassiker, der i den grad tåler et gensyn – også sammen med teenagebørnene.

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

POLITIK OG VELFÆRD Frankrigs præsident og Tysklands kansler vil øge EU’s autonomi over for USA og Kina. EU skal stille sig i spidsen for globale koalitioner om sundhed, terror, menneskerettigheder, sådan som man har gjort det på klimaområdet.

Den næste industrielle revolution er biologisk

Den næste industrielle revolution er biologisk

DIGITAL OMSTILLING Industrialiseringen bygger på ingeniørkunst. De teknologier, vi har brugt til fremstilling, har været præget af mekanik og kemi – og drevet af fossile brændsler. Men fremtidens industriproduktion kan for en stor dels vedkommende blive baseret på et helt andet teknologisk paradigme; på biologi.

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

KOMMENTAR Indien har været hårdt ramt af pandemien, men indsatsen for at bekæmpe covid-19 har også udviklet det indiske sundhedssystem, forskningssystem og den medicinske industri med ekspresfart, skriver det danske innovationscenter i Indien.

Hyldest til forstyrrelsen

Hyldest til forstyrrelsen

LEDELSE Prisen for hjemmearbejdets uforstyrrede fokus er mindre innovation og færre løbende småjusteringer af mål, strategier og processer. Coronakrisen har understreget, at en vigtig ledelsesopgave er blot at være til stede og “åben for forstyrrelse”, skriver Mads Thimmer.

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

GRØN OMSTILLING Regeringens økonomiske genstart af Danmark har indtil videre ikke formået at gribe en række grønne muligheder. Sådan lyder kritikken fra en lang række eksperter og DI, som opfordrer regeringen til at udnytte hjælpepakkernes grønne potentialer.

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

POLITIK OG VELFÆRD Som ny kommissionsformand får økonomiprofessor Nina Smith et stort ansvar for at forme fremtidens Danmark med en ny generation af reformer, så flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. I et interview med Mandag Morgen løfter hun sløret for, hvordan hun vil forberede reformerne. Det danske uddannelseslandskab kan stå over for store forandringer.

Fra dimittend til direktør

Fra dimittend til direktør

POLITIK OG VELFÆRD Den tårnhøje ledighed blandt dimittender får universitet, jobcenter og erhvervskontorer til at samarbejde om at finde job til de unge. Nu skal dimittenderne også selv tænke på jobmuligheder i små og mellemstore virksomheder – eller starte deres egen virksomhed.

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

POLITIK OG VELFÆRD Man kan få fuld løn under et kursus, men mulighederne bliver ikke brugt. Ekspert efterlyser en personlig uddannelseskonto og et farvel til et uoverskueligt system af efteruddannelser. Jysk kommune bryder fødekæde fra fravær i folkeskolen til et liv med ufaglærte job.

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

POLITIK OG VELFÆRD Over 600 drenge fra udsatte boligområder har etableret knap 70 mikrovirksomheder i samarbejde med erhvervsfolk og andre frivillige i løbet af ti år. Skoledirektør opfordrer til at skrue ned for skoler og i stedet flytte undervisning ud, hvor borgerne er, for at få flere til at tage en uddannelse. Halvdelen af hans 3.000 kursister bliver undervist andre steder end på skolen. Men incitamenterne halter.

Netværk erstatter isolation

Netværk erstatter isolation

POLITIK OG VELFÆRD Mange års en-til-en-møder mellem jobcentre og kvinder med en ikkevestlig baggrund har ikke fået kvinderne i job eller uddannelse. Nu samler jobcentret i Svendborg kvinder i ti-personersgrupper, hvor de kan støtte hinanden. De har fejret den første mønsterbryder, der har fået et arbejde.

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

POLITIK OG VELFÆRD Minksagen har givet en gedigen forskrækkelse til en regering, der har været fristet til at lede enerådigt. Når presset øges på borgerens rettigheder, skal den demokratiske legitimitet styrkes. Den balance er tippet for regeringen, mener eksperter. 

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

DIGITAL OMSTILLING Under finanskrisen faldt virksomhedernes it-investeringer, men effekten af coronakrisen er en ganske anden. Trods forventet negativt BNP på næsten fire procent i 2020 forventer danske virksomheder at investere mere end 70 milliarder kroner i it i 2020, viser en rundspørge foretaget af DI.

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

LEDELSE Bygningsstyrelsens direktør har set, hvor vigtigt et tætnet vandrør kan være for det amerikanske valg. Og så mener han, at en svensk professor burde komme på ungdomsuddannelsernes pensum.

Panikminister Frederiksen

Panikminister Frederiksen

LEDELSE Mette Frederiksen gør en dyd ud af sit politiske lederskab. Men handlekraften stiller særlige krav til både statsministeren og hendes øverste embedsfolk. Ellers ender det med panikløsninger.

Han skal sætte strøm til klimaministeren

Han skal sætte strøm til klimaministeren

LEDELSE Klimaminister Dan Jørgensen synes at køre på flade batterier. Lars Frelle-Petersen skal som ny departementschef i Klimaministeriet forsøge at give ministeren og klimadagsordenen ny energi.

John Wagner: Uerfarne ministre kan koste Danmark dyrt

John Wagner: Uerfarne ministre kan koste Danmark dyrt

POLITIK OG VELFÆRD Statsministre forsøger at udvise handlekraft, når de hyrer og fyrer ministre, men det svækker folkestyret og medfører ringere politiske løsninger, at mange ministre kun sidder i halvandet år. Tålmodighed og ’ministeruddannelse’ er vejen frem, skriver John Wagner.

Fra nørderi på Nørrebro til milliardintroduktion på børsen i New York

Fra nørderi på Nørrebro til milliardintroduktion på børsen i New York

DIGITAL OMSTILLING Unity er en softwarevirksomhed, der blev stiftet i en lejlighed på Nørrebro i 2004. I september i år blev virksomheden introduceret på børsen i New York med en markedsværdi på 164 milliarder kroner. Men det er de færreste danskere, der har hørt om Unity – endsige forstår, hvad de laver. 

Gamingteknologi er også på vej til din branche

Gamingteknologi er også på vej til din branche

DIGITAL OMSTILLING Spil har for længst overhalet filmindustrien på omsætning, og i de kommende år kan mange af de elementer, vi kender i spilverdenen, også blive en del af den måde, vi generelt omgås digital information på i hverdagen. Spillebranchen vil brede sig til langt mere end bare spil.

Vi skal tale mere om magt og underkastelse

Vi skal tale mere om magt og underkastelse

LEDELSE Vi skal forstå krænkelser og magtmisbrug i lyset af menneskets sociale natur. Derfor må vi tale åbent og bredt om, hvad magt gør ved både dem, der har magten, og deres omgivelser, skriver psykologerne Vibeke Lunding-Gregersen og Louise Dinesen.

Biden er ingen grøn mirakelmager

Biden er ingen grøn mirakelmager

GRØN OMSTILLING Kampen mod klimaforandringerne får et moralsk rygstød, hvis Biden som lovet melder amerikanerne tilbage i Parisaftalen på sin første arbejdsdag i Det Hvide Hus. USA skal være klimadiplomatisk modvægt til Kina og lægge pres på nogle af verdens nølende nationer. Men kun en tåbe frygter ikke de gule veste. 

Danske startups skal lære at tænke stort

Danske startups skal lære at tænke stort

DIGITAL OMSTILLING Der er opstået et stort og dynamisk miljø for startups i Danmark, godt hjulpet af offentlig støtte til den tidlige finansiering og hjælp med uddannelse i kunsten at være entreprenør. Men tag ikke fejl:  Det er stadig risikabelt at starte virksomhed, og det er de færreste, der får realiseret de store ambitioner.

Man skal løse et virkeligt problem

Man skal løse et virkeligt problem

DIGITAL OMSTILLING Af de fire startups, Mandag Morgen har fulgt gennem et år, var det Streamcrux, der havde de største planer – men det var også dem, der måtte give op. Teamet bag Streamcrux er for længst i gang med en ny startup. 

Det handler om, hvor stor din virksomhed kan tænkes at blive

Det handler om, hvor stor din virksomhed kan tænkes at blive

DIGITAL OMSTILLING Man kommer ikke langt i Silicon Valley, hvis ikke ambitionerne er store. Den lektie har startuppen Vertikal AI taget med hjem til Vejle. Det går stærkt med væksten – men der er langt til at være en unicorn. 

Vil hunde spille computerspil?

Vil hunde spille computerspil?

DIGITAL OMSTILLING Idéen bag Go Dogo er en af den slags, de færreste ville have tænkt at nogen kunne have brug for, men på den anden side: You never know. Man kunne faktisk godt forestille sig, at produktet fik et gennembrud. Foreløbig lader det dog vente på sig.

De sociale medier fungerede igen som hadmaskiner

De sociale medier fungerede igen som hadmaskiner

DIGITAL OMSTILLING Facebook og Twitter brugte mange kræfter på at optræde ansvarligt på valgnatten og i det efterfølgende kaos. Men deres underliggende maskiner er ikke ændret – de fremmer polarisering og udfordrer demokratierne i USA og andre lande.

Stresstest af det amerikanske demokrati

Stresstest af det amerikanske demokrati

POLITIK OG VELFÆRD Amerikanerne er normalt overordentligt stolte af deres demokrati. Den forløbne valgkamp 2020 har på mange måder været en prøvelse. Denne gang ikke på grund af udenlandsk indblanding i valget, men på grund af en dyb national splittelse.

Set, læst og hørt: Tine Kaspersen

Set, læst og hørt: Tine Kaspersen

KULTURANBEFALING Rapperen Tessa gør Hortens nye direktør håbefuld på ungdommens vegne, og så giver McKinsey-podcast indblik i problematikker, som ligger langt fra ens eget skrivebord.

Nationalbanken: Banker bør holde øje med klimarisici

Nationalbanken: Banker bør holde øje med klimarisici

ØKONOMI Danske banker bør udvise rettidig omhu og polstre sig til at håndtere klimapolitiske risici, som ikke hidtil har indgået i bankernes risikovægtninger, lyder opfordringen fra Danmark Nationalbank. Banken har offentliggjort sin første klimastresstest af den danske finanssektor. Den viser, at landbruget er et ømt punkt.

Løgnefabrikkerne spreder mistro og tvivl gennem nettet

Løgnefabrikkerne spreder mistro og tvivl gennem nettet

DIGITAL OMSTILLING 'Troll farms', løgnefabrikker, fake news, falske profiler, konspirationsteorier. Internettet har forsynet den demokratiske debat med en voksende mængde nedbrydende elementer. Og der er mere af den slags på vej. 

Grøn energi vinder frem i USA

Grøn energi vinder frem i USA

KOMMENTAR Trump-regeringens agenda har ikke været grøn, men i en føderal stat som USA er det ikke altid centralregeringen i Washington, der har det sidste ord. Hvorvidt USA’s energi skal produceres af kulfyrede kraftværker eller af vindmøller, besluttes af delstaterne, og her er man særligt i det nordøstlige USA gået i en grøn retning, fortæller det danske innovationscenter i Boston