Fire professorer: Danmarks afbrænding af træ er løbet løbsk

Danmark er ude på et skråplan, når det gælder afbrænding af biomasse. Den bliver brugt for meget og forkert, advarer nogle af landets førende eksperter. Regeringen bør i stedet støtte en ægte grøn omstilling.

Foto: Morten Voigt
Malin SchmidtRebecca Holck Rosenberg

MM Special: Dansk afbrænding af træ er løbet løbsk
  • Den danske omstilling til bæredygtig energi forbindes oftest med snurrende hvide vindmøller
  • Men to tredjedele af vores grønne energi kommer fra afbrænding af biomasse
  • Politikerne snyder både sig selv og klimaet, hvis de bliver ved med at kalde det klimavenligt at brænde træ af, lyder det fra eksperter verden over.

Fire professorer: Danmarks afbrænding af træ er løbet løbsk

Danmarks grønne kraftværker brænder mange tusinde ton træ hver eneste dag

Dansk Fjernvarme: Vi ser det som en overgangsløsning

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

I flere årtier har Danmark brændt massive mængder træ, affald og halm af i bæredygtighedens navn. Nu siger fire førende forskere og syv miljøorganisationer stop. Danmark er på afveje, når det gælder afbrændingen af biomasse på den nuværende måde.

”I praksis bidrager Danmarks store forbrug af biomasse til at fremskynde den globale opvarmning,” lyder det fra Peter Birch Sørensen, professor i klimaøkonomi ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet og tidligere klimarådsformand, om de store mængder CO2, der ryger ud af skorstenene på Danmarks biomassebaserede kraftvarmeværker.

Det er ellers biomassen, der er blevet Danmarks svar på den grønne omstilling, hvor en massiv konvertering fra kul til biomasse nu har resulteret i, at godt en femtedel af landets 1.286 energianlæg ifølge Energistyrelsen kører primært på fast biomasse. For det er ikke vind, sol og varmepumper, der leverer hovedparten af den vedvarende energi, der bliver brugt i Danmark. 64 procent af vores vedvarende energi stammede ifølge Energistyrelsen i 2017 fra fast biomasse, altså afbrænding af træpiller og træflis. Et tal, der ifølge Klimarådet har fået Danmark ind i den europæiske superliga, målt i andelen af biomasse i det samlede energiforbrug.

”Men der er grundlæggende ikke klimamæssigt plads til at bruge bioenergi til opvarmning. Dels fordi det er en begrænset ressource globalt set. Og dels, fordi den jo faktisk ikke er CO2-neutral,” lyder det også fra Jørgen Eivind Olesen, professor ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, en af landets førende forskere om biomasseforbruget, der jo udleder CO2, hver eneste gang man brænder træpiller, flis og restprodukter af.

”Ja, vi er på vildspor i øjeblikket,” lyder det fra Henrik Lund, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, som pointerer, at Danmark bør holde fast i en grøn omstilling på en måde, så resten af verden vil kunne gøre det samme.

”Det er efter min mening det eneste bærende princip, der giver mening. Det giver ikke mening at lave vedvarende energi ved at importere en hel masse biomasse og brænde det af i det, der tidligere var kulværker, og så lade vores nabolande løse vores problemer for os, som vi delvist gør nu,” siger han og bliver suppleret af sin kollega og professor i energiplanlægning ved samme institut, Brian Vad Mathiesen:

”Jeg mener ikke, at måden, vi anvender biomassen på i Danmark, er bæredygtig på langt sigt, og det er heller ikke effektivt nok set i lyset af, at vi ikke er kommet i gang med transport og industri endnu.”

Heller ikke Peter Birch Sørensen mener, at Danmark kan være et forbillede for, hvordan man fører den grønne omstilling med vores nuværende forbrug af biomasse.

”Der er langtfra tilstrækkelig bæredygtig biomasse til rådighed, hvis alle lande skulle bruge lige så meget biomasse per indbygger som Danmark,” siger han.

Bred opbakning til kritik

Selv Klimarådet, der ellers afholder sig fra den etiske diskussionen om, hvor meget biomasse vi i Danmark har lov til at bruge i forhold til andre lande, konkluderede sidste år i sin store rapport om biomasse, at der er grænser for, hvor meget biomasse der kan udnyttes til energiformål, idet skoven spiller en afgørende rolle som kulstoflager, hvis temperaturstigningen skal holdes under to grader, som aftalt i Parisaftalen.

”Danmark bruger allerede langt mere biomasse per indbygger, end der formodentlig kan udnyttes bæredygtigt på globalt plan. Dermed kan Danmark ikke blive et foregangsland for resten af verden,” lød konklusionen i rapporten.

Peter Birch Sørensen, Brian Vad Mathiesen, Jørgen Eivind Olesen og Henrik Lund er fire af de tungeste forskere inden for hver deres felt omkring klima- økonomi- og energiforskningen herhjemme.

Deres pointer flugter da også fint med den seneste rapport fra FN’s Klimapanel, ICCP, der for første gang italesætter det problematiske i, at biomasse automatisk anses som bæredygtigt og i stedet sår tvivl om, at biomassen giver en klimagevinst.

En bekymring, 800 af verdens klimaforskere for et års tid siden formulerede i deres protest i Magasinet Nature mod det europæiske Renewable Energy Directive. Her kritiserede forskerne, at EU for at nå målene for vedvarende energi behandler træ fældet direkte til biomassebrug som CO2-neutral. ”Den politik skader både skove og klima,” skrev de, og miljøorganisationerne herhjemme er enige.

Derfor mener Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Verdens Skove, Noah, WWF og Det Økologiske Råd, at biomassen i Danmark skal udfases, mens Vedvarende Energi mener, at den skal begrænses til, hvad der er bæredygtigt.

Fra resthalm til træpiller

Det var ellers netop af hensyn til bæredygtigheden, at Danmark begyndte sin store biomasseomstilling. Biobrændsel var CO2-neutralt, hed det i Kyotoaftalen, der sætter rammen for de internationale aftaler på området, og derfor fritog man herhjemme afbrændingen af træ og andre biobrændsler fra CO2- og energiafgifter.

Det gjorde energiformen billig og tilskyndede værkerne til at omstille fra kul til biomasse.

Det virkede som en god og bæredygtig løsning at bruge restprodukter fra træindustrien og restbiomasse fra landbruget til at skabe varme i de danske stuer, når den CO2, der blev frigivet ved afbrændingen af for eksempel halm det ene år, blev opsuget det næste, når afgrøderne blev genplantet, og på den måde fik skabt sin helt egen CO2-cyklus.

Den slags restbiomasse giver stadig også god mening, lyder det fra Jørgen Eivind Olesen, professor på Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Problemet er, at biomasseforbruget ikke er forblevet der. For gennem årene er behovet for biobrændsel eksploderet i takt med udbygningen af værker i Danmark, så restbiomasse alene slet ikke kan dække behovet.

Mens biomasse til energiformål før 2010 primært bestod af halm og brænde, har den efter 2010 hovedsageligt bestået af træpiller og skovflis. Træpiller og skovflis, som vi i Danmark er nødt til at importere fra andre lande, primært fra Estland, Letland og Sverige. I Danmark kom 43 procent af den anvendte faste biomasse i 2016 fra udlandet, viser tal fra Klimarådet. Og ser man alene på træpiller, så kommer 90 procent fra udlandet, viser tallene fra Energistyrelsen. Og det er her, ét af problemerne ligger.

”Argumentet om CO2-neutralitet handler om regnemetoder, og her går det ofte galt,” siger Jørgen Eivind Olesen om det LULUCF-system (Land Use, Land-Use Change and Forestry), der skal sikre stabilitet i balancen mellem EU-landenes CO2-lagre og -udledninger.

Hvad er LULUCF

En forkortelse af Land Use, Land-Use Change and Forestry.

Sådan bruges metoden
LULUCF bruges til at opgøre, hvordan anvendelse og ændringer i skovareal og landbrugsområder bidrager til klodens CO2-lager ved at fjerne drivhusgasser fra atmosfære, fordi CO2 lagres i skov og landbrug.

Metoden blev indført i forbindelse med Kyoto-aftalen i 1997 og benyttes både af EU og FN.

Grundprincippet
Når ét træ fældes til biomasse, registreres det i LULUCF som en handling, der øger klimapåvirkningen. Når et ny træ plantes i stedet for, ses det som et bidrag, der mindsker klimapåvirkningen. Fældning af et træ og plantning af et andet ophæver altså i princippet hinanden ifølge LULUCF.

Hvorfor er den vigtig at kende 
Det er med den regnemetode, at biomasse omregnes til en CO2-neutral energikilde.

Kilde: UNFCCC

For når Danmark brænder importeret biomasse af, for eksempel i form af træpiller, får Danmark et rundt nul i sit klimaregnskab. Det land, hvor de importerede træpiller kommer fra, får til gengæld forhøjet sin udledning i klimaregnskabet, hvis der for eksempel fældes skov, og der dermed gøres et indhug i dets CO2-bindende biomasse og dets CO2-lager.

Den regnemetode betyder, at Danmarks store biomasseforbrug ikke kan aflæses i det danske klimaregnskab, selvom Danmark ved at afbrænde biomasse udleder CO2.  

”Hvis vi laver de nationale beregninger på ændringer i kulstoflagre, kulstofbalancer, udledninger og så videre, så burde det gå op, men det gør det ikke. Der er en ubalance mellem, hvad man opgør i de nationale opgørelser, og hvad de regionale ændringer i kulstoflagre i virkeligheden er. Forskning viser, at det ikke fungerer i praksis” siger professor Jørgen Eivind Olesen og peger på, at det ofte skyldes, at landene – også dem, Danmark importerer fra – er begrænsede i sine opgørelser.

Ud over at pege på, at ikke-bæredygtig biomasse kan få massive negative konsekvenser for klimaet, pegede den seneste FN-rapport om klimaforandringer og land fra Det Internationale Klimapanel (IPCC) også på, at der kan være problemer i den måde, CO2-regnskabet bliver opgjort på internationalt.

”FN-rapporten viser simpelthen, at der er et hul i vores viden på det her område. Vi ved ikke, hvor regnskaberne går galt, og mange lande har en dårlig metodik til at opgøre det. I sidste ende betyder det, at vi ikke ved, hvor meget bæredygtig biomasse der er til rådighed,” forklarer professoren.

Problematiske kriterier

Men det er den bæredygtige biomasse, energiselskaberne forholder sig til i den frivillige brancheaftale, der er lavet mellem parterne. Det skal de fra 2019 og frem også kunne dokumentere.

Sidste år brændte Ørsteds fire værker tilsammen 2.300.000 ton træflis og træpiller af om året. Ifølge Ørsteds egen frivillige rapportering stammer 55 procent af træet fra hugstaffald og savværker, mens 45 procent stammer fra ’frasorteret træ’. En tiendedel af træet er fra Danmark. Halvdelen – altså over en million ton træpiller og træflis – importeres fra Estland og Letland. De sidste 24 procent af det træ, Ørsteds grønne værker brændte af sidste år, blev sejlet hertil over Atlanten fra USA.

Ørsted mener selv, der er styr på regnskabet i energiselskabets årlige Statusrapport for Bæredygtig Biomasse. Den viser, at 85 procent af træpillerne og 78 procent af træflisen er certificeret som bæredygtigt efter branchens egne standarder.

”Vi sørger for udelukkende at købe bæredygtig biomasse fra lande, som selv har en stor træproduktion og dermed har mange restprodukter. Et eksempel er det sydøstlige USA. Her anvendes kun 3 procent af det træ, som fældes hvert år, til træpiller, mens resten går til tømmer og papirproduktion,” siger senior lead sustainability advisor i Ørsted, Peter Kofoed Kristensen, som desuden pointerer, at Ørsteds investeringer i biomasse er sket på baggrund af et politisk ønske i Danmark om at erstatte fossile brændsler med biomasse.

Men bæredygtighedskriterierne i den frivillige brancheaftale er problematiske, mener klimarådsmedlem Jette Bredahl Jacobsen, der er professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, og som ikke ser noget problem i Danmarks brug af biomasse, hvis altså den er produceret bæredygtigt. Problemet er, at det kan man ikke altid vide.

”Der, hvor man ikke går i dybden i den frivillige brancheaftale, er i forhold til hvor meget kulstof der lagres. Det vil sige, hvordan sikrer man, at kulstoflageret er uændret. Det er der ikke krav om,” siger hun og uddyber, at brancheaftalen har et krav om genplantning, der går ud på, at man planter et nyt træ, for hvert træ man fælder. Men man tager ikke højde for den tidsforskydning der kan være.

”Men det betyder, at hvis man fælder i en skov og altså laver et indhug i skoven, så opstår der det, vi kalder for en kulstofgæld, fordi det varer nogle år, før kulstoflageret i træ og skovbund er bygget op igen, og det vil sige, at man i en periode har reduceret den mængde kulstof, der er bundet i biomassen,” siger hun.

For når man fælder skov, så er der mindre kulstof bundet i en periode, indtil træet er genplantet og blevet så stort, at det indeholder lige så meget kulstof som det gamle træ. Det kalder man tilbagebetalingstid.

”Og det er her, vi kommer frem til et andet af problemerne med bæredygtighedskriterierne: De forholder sig ikke til, hvor lang tid der går, fra man planter et træ, til den samme mængde kulstof er lagret igen,” forklarer Jette Bredahl Jacobsen.

Tid er en vigtig faktor

Det er biomassens absolutte hovedproblem, ifølge Jørgen Eivind Olesen, nemlig de år – eller årtier – som det tager, før man er oppe på samme kulstofoplagring, som man havde, før træet blev fældet.

For i den mellemliggende periode lagres det CO2, der skulle have været lagret i træ og skovbund, ude i atmosfæren. Og den tid har vi ikke, hvis vi vil holde os på under to graders temperaturstigning i forhold til førindustrielt niveau, som Parisaftalen tilskynder til.

”Umiddelbart øger du CO2-niveauet i atmosfæren. Det er et meget stort problem, for vi er afhængige af, at der hele tiden ophobes den samme mængde CO2, for at CO2-niveauet ikke skal stige i atmosfæren,” siger Jørgen Eivind Olesen, der kalder udgangspunktet for baseline.

Det er godt en tredjedel af verdens CO2-udledninger, der ender med at øge CO2-indholdet i atmosfæren. Resten, som er cirka fem milliarder ton kulstof om året på verdensplan, bliver optaget i oceaner og i terrestriske økosystemer, altså i jord og vegetation. Den baseline er vigtigt at opretholde, hvis CO2-udledningerne i atmosfæren ikke skal stige. Og hvis vi vil nå vores klimamål.  

”Baseline er, at der hele tiden ophobes kulstof i skovene på verdensplan Og hvis vi så regner med, at vi kan bruge biomassen, så harmonerer det ikke med det, vi regner med; nemlig at der hele tiden sker en ophobning. Hvis vi hugger løs af de fem milliarder ton biomasse, så øger det CO2-indholdet yderligere i atmosfæren.”

Det ændrer ikke noget, at man genplanter?

”Nej. Vi skal hobe yderligere op. Og hvis vi begynder at tage af vores biomasse, så vil vi øge CO2-indholdet i atmosfæren ud over den hastighed, vi p.t. øger den i. Vi bliver nødt til at forholde os til, at vi skal holde CO2-indholdet på et nogenlunde tåleligt niveau. Grundlæggende er der ikke plads til at bruge bioenergi klimamæssigt i stort omfang.”

Som at tisse i bukserne

Det er dog ikke alle forskere, der er enige i kritikken.

Claus Felby, der er chef for Novo Nordisk Fondens bevillinger for life-science-forskning og indtil for nylig professor i biomasse og bioenergi ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, mener fortsat, det er fornuftigt at satse på biomasse til el og varme.

”Lige der, hvor vi står lige nu, får vi en langt større effekt i forhold til klimaet ved at erstatte fossilt kulstof med det grønne kulstof, der er i skoven, fordi det ryger tilbage i systemet og dermed ikke giver nogen nettoforøgelse af kulstof i atmosfæren,” siger Claus Felby og peger på, at det selvfølgelig kræver, at man sikrer et uændret kulstoflager i skovene, hvilket ifølge Claus Felby i høj grad er tilfældet i de dyrkede skove. 

”Men hvis vi lader alt træet stå i skoven, så får vi reelt en nettoforøgelse af det kulstof, der er i kredsløb i atmosfæren. For så får vi brugt flere fossile brændsler, idet vi ikke får erstattet kullet med vedvarende energi,” siger Claus Felby.

Det samme kom brancheforeningerne Dansk Fjernvarme og Dansk Energi frem til i 2017 i rapporten ’Bæredygtig Biomasse, rygraden i dansk klimaindsats’, hvor man konkluderede, at biomasse i 2020 har sparet klimaet for 7,4 millioner ton CO2 i forhold til 1990, der svarer til over en fjerdedel af Danmarks samlede CO2-reduktion.

Et regnestykke, der dog forudsætter, at der plantes nyt træ i stedet for det fældede, og at de nye træer optager lige så meget CO2 som dem, vi har brændt af. Og som ikke medtager forskernes bekymring for tidsforskydningen, der gør, at det kan tage mange år, før klimagevinsten ved genplantning er hentet hjem.

For Claus Felby er det et spørgsmål om at bruge træerne til at skabe den størst mulige reduktion i udledningen, og det er – indtil andre grønne teknologier tager over – ved at brænde dem af, mener han:

”Der, hvor det giver rigtig god mening at plante skov og lagre kulstof i skoven, er den dag, hvor vi reelt – eller næsten – er holdt op med at bruge fossile brændstoffer, så nettoeffekten af det kulstof, der er i atmosfæren, bliver større ved at oplagre i skoven end ved at brænde det af som biomasse,” siger han.

Først når vi kommer dertil, skal vi ændre strategi.

”Men ikke nu. Hvis vi gør det nu, bliver vi ved med at udlede fossil CO2. Det betyder, at vi forlænger den periode, vi bruger fossile brændstoffer i. Det er som at tisse i bukserne, for det gør, at den pulje af kulstof, der er i direkte cirkulation med atmosfæren, bliver meget større. Der, hvor vi er nu og de næste 20, 30, 40 år frem, skal vi bruge biomassen på en smart og bæredygtig måde.”

Minister vil ikke tale om biomasse

Problemet er, at det hverken er smart eller bæredygtigt i øjeblikket, lyder det fra Henrik Lund, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

”Der, hvor jeg synes, det er kørt af sporet i øjeblikket, er i forhold til mængden af den type biomasse, vi er oppe at bruge. Vi må på sigt ikke bruge meget mere, end vi gør nu, og derfor skal vi væk fra den måde, vi bruger det på i dag,” siger Henrik Lund.

For vi bruger biomassen helt forkert, når vi brænder træpiller og træflis af for at producere varme og el. I stedet skal vi bruge biomassen i transportsektoren og i den tunge industri, hvor vi ikke har alternativer.

”Vi skal helt væk fra at bruge det, vi bruger nu, nemlig træpiller for at skabe energi i vores store kraft-varmeværker. Hvis vi vil have 100 procents vedvarende energi i 2030, 2040 eller 2050, så skal vi primært bruge biomassen i transportsektoren og som backup, men vi er slet ikke kommet i gang med transporten endnu.”

Henrik Lund opfordrer til, at vi stopper udbygningen med store biomasse-kraftvarmeværker. I stedet skal vi sætte skub i udbygningen med varmepumper, så vi kan bruge vindmøllestrømmen fornuftigt også i varmesektoren. Vi skal skabe en ægte grøn omstilling.

Mandag Morgen har bedt klimaminister Dan Jørgensen (S) svare på, hvordan han forholder sig til biomassens fremtid i Danmark, men biomasse er ”ikke en problematik, ministeren vil ind i her og nu”, lyder svaret fra Klimaministeriet.

Omtalte personer

Brian Vad Mathiesen

Professor, Institut for planlægning, Aalborg Uni., København
cand.polyt. (Aalborg Uni. 2003), ph.d. i energiplanlægning (Aalborg Uni. 2008)

Henrik Lund

Professor i energiplanlægning, Institut for Planlægning, Aalborg Uni.
cand.polyt. (Aalborg Uni. 1985), ph.d. (Aalborg Uni. 1990) , dr.techn. (2009)

Jørgen Eivind Olesen

Professor og institutleder, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
cand.agro. (Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. 1983)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu