Fire professorer: Danmarks afbrænding af træ er løbet løbsk

Danmark er ude på et skråplan, når det gælder afbrænding af biomasse. Den bliver brugt for meget og forkert, advarer nogle af landets førende eksperter. Regeringen bør i stedet støtte en ægte grøn omstilling.

MM Special: Dansk afbrænding af træ er løbet løbsk

I flere årtier har Danmark brændt massive mængder træ, affald og halm af i bæredygtighedens navn. Nu siger fire førende forskere og syv miljøorganisationer stop. Danmark er på afveje, når det gælder afbrændingen af biomasse på den nuværende måde.

”I praksis bidrager Danmarks store forbrug af biomasse til at fremskynde den globale opvarmning,” lyder det fra Peter Birch Sørensen, professor i klimaøkonomi ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet og tidligere klimarådsformand, om de store mængder CO2, der ryger ud af skorstenene på Danmarks biomassebaserede kraftvarmeværker.

Det er ellers biomassen, der er blevet Danmarks svar på den grønne omstilling, hvor en massiv konvertering fra kul til biomasse nu har resulteret i, at godt en femtedel af landets 1.286 energianlæg ifølge Energistyrelsen kører primært på fast biomasse. For det er ikke vind, sol og varmepumper, der leverer hovedparten af den vedvarende energi, der bliver brugt i Danmark. 64 procent af vores vedvarende energi stammede ifølge Energistyrelsen i 2017 fra fast biomasse, altså afbrænding af træpiller og træflis. Et tal, der ifølge Klimarådet har fået Danmark ind i den europæiske superliga, målt i andelen af biomasse i det samlede energiforbrug.

”Men der er grundlæggende ikke klimamæssigt plads til at bruge bioenergi til opvarmning. Dels fordi det er en begrænset ressource globalt set. Og dels, fordi den jo faktisk ikke er CO2-neutral,” lyder det også fra Jørgen Eivind Olesen, professor ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, en af landets førende forskere om biomasseforbruget, der jo udleder CO2, hver eneste gang man brænder træpiller, flis og restprodukter af.

”Ja, vi er på vildspor i øjeblikket,” lyder det fra Henrik Lund, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, som pointerer, at Danmark bør holde fast i en grøn omstilling på en måde, så resten af verden vil kunne gøre det samme.

”Det er efter min mening det eneste bærende princip, der giver mening. Det giver ikke mening at lave vedvarende energi ved at importere en hel masse biomasse og brænde det af i det, der tidligere var kulværker, og så lade vores nabolande løse vores problemer for os, som vi delvist gør nu,” siger han og bliver suppleret af sin kollega og professor i energiplanlægning ved samme institut, Brian Vad Mathiesen:

”Jeg mener ikke, at måden, vi anvender biomassen på i Danmark, er bæredygtig på langt sigt, og det er heller ikke effektivt nok set i lyset af, at vi ikke er kommet i gang med transport og industri endnu.”

Heller ikke Peter Birch Sørensen mener, at Danmark kan være et forbillede for, hvordan man fører den grønne omstilling med vores nuværende forbrug af biomasse.

”Der er langtfra tilstrækkelig bæredygtig biomasse til rådighed, hvis alle lande skulle bruge lige så meget biomasse per indbygger som Danmark,” siger han.

Bred opbakning til kritik

Selv Klimarådet, der ellers afholder sig fra den etiske diskussionen om, hvor meget biomasse vi i Danmark har lov til at bruge i forhold til andre lande, konkluderede sidste år i sin store rapport om biomasse, at der er grænser for, hvor meget biomasse der kan udnyttes til energiformål, idet skoven spiller en afgørende rolle som kulstoflager, hvis temperaturstigningen skal holdes under to grader, som aftalt i Parisaftalen.

”Danmark bruger allerede langt mere biomasse per indbygger, end der formodentlig kan udnyttes bæredygtigt på globalt plan. Dermed kan Danmark ikke blive et foregangsland for resten af verden,” lød konklusionen i rapporten.

Peter Birch Sørensen, Brian Vad Mathiesen, Jørgen Eivind Olesen og Henrik Lund er fire af de tungeste forskere inden for hver deres felt omkring klima- økonomi- og energiforskningen herhjemme.

Deres pointer flugter da også fint med den seneste rapport fra FN’s Klimapanel, ICCP, der for første gang italesætter det problematiske i, at biomasse automatisk anses som bæredygtigt og i stedet sår tvivl om, at biomassen giver en klimagevinst.

En bekymring, 800 af verdens klimaforskere for et års tid siden formulerede i deres protest i Magasinet Nature mod det europæiske Renewable Energy Directive. Her kritiserede forskerne, at EU for at nå målene for vedvarende energi behandler træ fældet direkte til biomassebrug som CO2-neutral. ”Den politik skader både skove og klima,” skrev de, og miljøorganisationerne herhjemme er enige.

Derfor mener Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Verdens Skove, Noah, WWF og Det Økologiske Råd, at biomassen i Danmark skal udfases, mens Vedvarende Energi mener, at den skal begrænses til, hvad der er bæredygtigt.

Fra resthalm til træpiller

Det var ellers netop af hensyn til bæredygtigheden, at Danmark begyndte sin store biomasseomstilling. Biobrændsel var CO2-neutralt, hed det i Kyotoaftalen, der sætter rammen for de internationale aftaler på området, og derfor fritog man herhjemme afbrændingen af træ og andre biobrændsler fra CO2- og energiafgifter.

Det gjorde energiformen billig og tilskyndede værkerne til at omstille fra kul til biomasse.

Det virkede som en god og bæredygtig løsning at bruge restprodukter fra træindustrien og restbiomasse fra landbruget til at skabe varme i de danske stuer, når den CO2, der blev frigivet ved afbrændingen af for eksempel halm det ene år, blev opsuget det næste, når afgrøderne blev genplantet, og på den måde fik skabt sin helt egen CO2-cyklus.

Den slags restbiomasse giver stadig også god mening, lyder det fra Jørgen Eivind Olesen, professor på Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Problemet er, at biomasseforbruget ikke er forblevet der. For gennem årene er behovet for biobrændsel eksploderet i takt med udbygningen af værker i Danmark, så restbiomasse alene slet ikke kan dække behovet.

Mens biomasse til energiformål før 2010 primært bestod af halm og brænde, har den efter 2010 hovedsageligt bestået af træpiller og skovflis. Træpiller og skovflis, som vi i Danmark er nødt til at importere fra andre lande, primært fra Estland, Letland og Sverige. I Danmark kom 43 procent af den anvendte faste biomasse i 2016 fra udlandet, viser tal fra Klimarådet. Og ser man alene på træpiller, så kommer 90 procent fra udlandet, viser tallene fra Energistyrelsen. Og det er her, ét af problemerne ligger.

”Argumentet om CO2-neutralitet handler om regnemetoder, og her går det ofte galt,” siger Jørgen Eivind Olesen om det LULUCF-system (Land Use, Land-Use Change and Forestry), der skal sikre stabilitet i balancen mellem EU-landenes CO2-lagre og -udledninger.

Hvad er LULUCF

For når Danmark brænder importeret biomasse af, for eksempel i form af træpiller, får Danmark et rundt nul i sit klimaregnskab. Det land, hvor de importerede træpiller kommer fra, får til gengæld forhøjet sin udledning i klimaregnskabet, hvis der for eksempel fældes skov, og der dermed gøres et indhug i dets CO2-bindende biomasse og dets CO2-lager.

Den regnemetode betyder, at Danmarks store biomasseforbrug ikke kan aflæses i det danske klimaregnskab, selvom Danmark ved at afbrænde biomasse udleder CO2.  

”Hvis vi laver de nationale beregninger på ændringer i kulstoflagre, kulstofbalancer, udledninger og så videre, så burde det gå op, men det gør det ikke. Der er en ubalance mellem, hvad man opgør i de nationale opgørelser, og hvad de regionale ændringer i kulstoflagre i virkeligheden er. Forskning viser, at det ikke fungerer i praksis” siger professor Jørgen Eivind Olesen og peger på, at det ofte skyldes, at landene – også dem, Danmark importerer fra – er begrænsede i sine opgørelser.

Ud over at pege på, at ikke-bæredygtig biomasse kan få massive negative konsekvenser for klimaet, pegede den seneste FN-rapport om klimaforandringer og land fra Det Internationale Klimapanel (IPCC) også på, at der kan være problemer i den måde, CO2-regnskabet bliver opgjort på internationalt.

”FN-rapporten viser simpelthen, at der er et hul i vores viden på det her område. Vi ved ikke, hvor regnskaberne går galt, og mange lande har en dårlig metodik til at opgøre det. I sidste ende betyder det, at vi ikke ved, hvor meget bæredygtig biomasse der er til rådighed,” forklarer professoren.

Problematiske kriterier

Men det er den bæredygtige biomasse, energiselskaberne forholder sig til i den frivillige brancheaftale, der er lavet mellem parterne. Det skal de fra 2019 og frem også kunne dokumentere.

Sidste år brændte Ørsteds fire værker tilsammen 2.300.000 ton træflis og træpiller af om året. Ifølge Ørsteds egen frivillige rapportering stammer 55 procent af træet fra hugstaffald og savværker, mens 45 procent stammer fra ’frasorteret træ’. En tiendedel af træet er fra Danmark. Halvdelen – altså over en million ton træpiller og træflis – importeres fra Estland og Letland. De sidste 24 procent af det træ, Ørsteds grønne værker brændte af sidste år, blev sejlet hertil over Atlanten fra USA.

Ørsted mener selv, der er styr på regnskabet i energiselskabets årlige Statusrapport for Bæredygtig Biomasse. Den viser, at 85 procent af træpillerne og 78 procent af træflisen er certificeret som bæredygtigt efter branchens egne standarder.

”Vi sørger for udelukkende at købe bæredygtig biomasse fra lande, som selv har en stor træproduktion og dermed har mange restprodukter. Et eksempel er det sydøstlige USA. Her anvendes kun 3 procent af det træ, som fældes hvert år, til træpiller, mens resten går til tømmer og papirproduktion,” siger senior lead sustainability advisor i Ørsted, Peter Kofoed Kristensen, som desuden pointerer, at Ørsteds investeringer i biomasse er sket på baggrund af et politisk ønske i Danmark om at erstatte fossile brændsler med biomasse.

Men bæredygtighedskriterierne i den frivillige brancheaftale er problematiske, mener klimarådsmedlem Jette Bredahl Jacobsen, der er professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, og som ikke ser noget problem i Danmarks brug af biomasse, hvis altså den er produceret bæredygtigt. Problemet er, at det kan man ikke altid vide.

”Der, hvor man ikke går i dybden i den frivillige brancheaftale, er i forhold til hvor meget kulstof der lagres. Det vil sige, hvordan sikrer man, at kulstoflageret er uændret. Det er der ikke krav om,” siger hun og uddyber, at brancheaftalen har et krav om genplantning, der går ud på, at man planter et nyt træ, for hvert træ man fælder. Men man tager ikke højde for den tidsforskydning der kan være.

”Men det betyder, at hvis man fælder i en skov og altså laver et indhug i skoven, så opstår der det, vi kalder for en kulstofgæld, fordi det varer nogle år, før kulstoflageret i træ og skovbund er bygget op igen, og det vil sige, at man i en periode har reduceret den mængde kulstof, der er bundet i biomassen,” siger hun.

For når man fælder skov, så er der mindre kulstof bundet i en periode, indtil træet er genplantet og blevet så stort, at det indeholder lige så meget kulstof som det gamle træ. Det kalder man tilbagebetalingstid.

”Og det er her, vi kommer frem til et andet af problemerne med bæredygtighedskriterierne: De forholder sig ikke til, hvor lang tid der går, fra man planter et træ, til den samme mængde kulstof er lagret igen,” forklarer Jette Bredahl Jacobsen.

Tid er en vigtig faktor

Det er biomassens absolutte hovedproblem, ifølge Jørgen Eivind Olesen, nemlig de år – eller årtier – som det tager, før man er oppe på samme kulstofoplagring, som man havde, før træet blev fældet.

For i den mellemliggende periode lagres det CO2, der skulle have været lagret i træ og skovbund, ude i atmosfæren. Og den tid har vi ikke, hvis vi vil holde os på under to graders temperaturstigning i forhold til førindustrielt niveau, som Parisaftalen tilskynder til.

”Umiddelbart øger du CO2-niveauet i atmosfæren. Det er et meget stort problem, for vi er afhængige af, at der hele tiden ophobes den samme mængde CO2, for at CO2-niveauet ikke skal stige i atmosfæren,” siger Jørgen Eivind Olesen, der kalder udgangspunktet for baseline.

Det er godt en tredjedel af verdens CO2-udledninger, der ender med at øge CO2-indholdet i atmosfæren. Resten, som er cirka fem milliarder ton kulstof om året på verdensplan, bliver optaget i oceaner og i terrestriske økosystemer, altså i jord og vegetation. Den baseline er vigtigt at opretholde, hvis CO2-udledningerne i atmosfæren ikke skal stige. Og hvis vi vil nå vores klimamål.  

”Baseline er, at der hele tiden ophobes kulstof i skovene på verdensplan Og hvis vi så regner med, at vi kan bruge biomassen, så harmonerer det ikke med det, vi regner med; nemlig at der hele tiden sker en ophobning. Hvis vi hugger løs af de fem milliarder ton biomasse, så øger det CO2-indholdet yderligere i atmosfæren.”

Det ændrer ikke noget, at man genplanter?

”Nej. Vi skal hobe yderligere op. Og hvis vi begynder at tage af vores biomasse, så vil vi øge CO2-indholdet i atmosfæren ud over den hastighed, vi p.t. øger den i. Vi bliver nødt til at forholde os til, at vi skal holde CO2-indholdet på et nogenlunde tåleligt niveau. Grundlæggende er der ikke plads til at bruge bioenergi klimamæssigt i stort omfang.”

Som at tisse i bukserne

Det er dog ikke alle forskere, der er enige i kritikken.

Claus Felby, der er chef for Novo Nordisk Fondens bevillinger for life-science-forskning og indtil for nylig professor i biomasse og bioenergi ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, mener fortsat, det er fornuftigt at satse på biomasse til el og varme.

”Lige der, hvor vi står lige nu, får vi en langt større effekt i forhold til klimaet ved at erstatte fossilt kulstof med det grønne kulstof, der er i skoven, fordi det ryger tilbage i systemet og dermed ikke giver nogen nettoforøgelse af kulstof i atmosfæren,” siger Claus Felby og peger på, at det selvfølgelig kræver, at man sikrer et uændret kulstoflager i skovene, hvilket ifølge Claus Felby i høj grad er tilfældet i de dyrkede skove. 

”Men hvis vi lader alt træet stå i skoven, så får vi reelt en nettoforøgelse af det kulstof, der er i kredsløb i atmosfæren. For så får vi brugt flere fossile brændsler, idet vi ikke får erstattet kullet med vedvarende energi,” siger Claus Felby.

Det samme kom brancheforeningerne Dansk Fjernvarme og Dansk Energi frem til i 2017 i rapporten ’Bæredygtig Biomasse, rygraden i dansk klimaindsats’, hvor man konkluderede, at biomasse i 2020 har sparet klimaet for 7,4 millioner ton CO2 i forhold til 1990, der svarer til over en fjerdedel af Danmarks samlede CO2-reduktion.

Et regnestykke, der dog forudsætter, at der plantes nyt træ i stedet for det fældede, og at de nye træer optager lige så meget CO2 som dem, vi har brændt af. Og som ikke medtager forskernes bekymring for tidsforskydningen, der gør, at det kan tage mange år, før klimagevinsten ved genplantning er hentet hjem.

For Claus Felby er det et spørgsmål om at bruge træerne til at skabe den størst mulige reduktion i udledningen, og det er – indtil andre grønne teknologier tager over – ved at brænde dem af, mener han:

”Der, hvor det giver rigtig god mening at plante skov og lagre kulstof i skoven, er den dag, hvor vi reelt – eller næsten – er holdt op med at bruge fossile brændstoffer, så nettoeffekten af det kulstof, der er i atmosfæren, bliver større ved at oplagre i skoven end ved at brænde det af som biomasse,” siger han.

Først når vi kommer dertil, skal vi ændre strategi.

”Men ikke nu. Hvis vi gør det nu, bliver vi ved med at udlede fossil CO2. Det betyder, at vi forlænger den periode, vi bruger fossile brændstoffer i. Det er som at tisse i bukserne, for det gør, at den pulje af kulstof, der er i direkte cirkulation med atmosfæren, bliver meget større. Der, hvor vi er nu og de næste 20, 30, 40 år frem, skal vi bruge biomassen på en smart og bæredygtig måde.”

Minister vil ikke tale om biomasse

Problemet er, at det hverken er smart eller bæredygtigt i øjeblikket, lyder det fra Henrik Lund, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

”Der, hvor jeg synes, det er kørt af sporet i øjeblikket, er i forhold til mængden af den type biomasse, vi er oppe at bruge. Vi må på sigt ikke bruge meget mere, end vi gør nu, og derfor skal vi væk fra den måde, vi bruger det på i dag,” siger Henrik Lund.

For vi bruger biomassen helt forkert, når vi brænder træpiller og træflis af for at producere varme og el. I stedet skal vi bruge biomassen i transportsektoren og i den tunge industri, hvor vi ikke har alternativer.

”Vi skal helt væk fra at bruge det, vi bruger nu, nemlig træpiller for at skabe energi i vores store kraft-varmeværker. Hvis vi vil have 100 procents vedvarende energi i 2030, 2040 eller 2050, så skal vi primært bruge biomassen i transportsektoren og som backup, men vi er slet ikke kommet i gang med transporten endnu.”

Henrik Lund opfordrer til, at vi stopper udbygningen med store biomasse-kraftvarmeværker. I stedet skal vi sætte skub i udbygningen med varmepumper, så vi kan bruge vindmøllestrømmen fornuftigt også i varmesektoren. Vi skal skabe en ægte grøn omstilling.

Mandag Morgen har bedt klimaminister Dan Jørgensen (S) svare på, hvordan han forholder sig til biomassens fremtid i Danmark, men biomasse er ”ikke en problematik, ministeren vil ind i her og nu”, lyder svaret fra Klimaministeriet.

,

Forrige artikel Danmarks grønne kraftværker brænder mange tusinde ton træ hver eneste dag Danmarks grønne kraftværker brænder mange tusinde ton træ hver eneste dag Næste artikel Den globale orden er i opbrud, og risikoen for økonomisk nedtur vokser Den globale orden er i opbrud, og risikoen for økonomisk nedtur vokser
Miljøchef i FN: Klimakrisen er kun én af tre planetære kriser

Miljøchef i FN: Klimakrisen er kun én af tre planetære kriser

Det ser skidt ud for klodens økosystemer. Vi har brug for at slutte fred med naturen, ellers bliver det værst for os selv, siger Inger Andersen, øverste chef for FN’s miljøbeskyttelsesorganisation, der står bag ny rapport med de seneste miljø-data.

Ingeborg Gade anbefaler

Ingeborg Gade anbefaler

I sin fritid giver Ingeborg Gade slip på den rationelle logik, der kendetegner hendes fag, og fordyber sig i magisk-realistiske fortællinger. Og så anbefaler hun en udstilling, der går tæt på en af de helt nære relationer, vi mennesker har.

Her er det nye Mandag Morgen

Her er det nye Mandag Morgen

OM OS På det nye mm.dk kan du hurtigt finde frem til det, du har brug for at gå i dybden med. Vores løfte til dig er, at du altid bliver lidt klogere, når du bruger tid med Mandag Morgen. Det kan siges ganske kort: Her kan du læse mindre og forstå mere.

Byens formål forandres

Byens formål forandres

Metropolerne vokser vildt, og derfor bliver de globale udfordringer i det 21. århundrede også urbane udfordringer. Men det betyder også, at løsningerne i vid udstrækning findes i den måde, vi styrer byerne på, påpeger Instituttet for Fremtidsforskning, der i en ny rapport udpeger byernes nye formål.

Normen for god virksomhedsdrift har flyttet sig

Normen for god virksomhedsdrift har flyttet sig

BOGANMELDELSE I sin seneste bog viser World Economic Forum-formand Klaus Schwab os vejen fra shareholder capitalism med profit i fokus til stakeholder capitalism med planeten i fokus. En vigtig dagsorden, der kalder på flere konkrete eksempler, skriver Tina Moe, der har nærlæst bogens pointer.

Fra tulipaner til .com-aktier – sådan opstår finansielle bobler

Fra tulipaner til .com-aktier – sådan opstår finansielle bobler

Investorer har gennem tiden sig kastet sig over alt fra eksotiske blomsterløg til aktier i tvivlsomme internetvirksomheder. Historien viser, at opfindsomhed i et hjørne af finanssektoren kan udvikle sig til en spekulativ mani, der tiltrækker fupmagere og ruinerer investorer.

I Japan er vaccinepas en politisk varm kartoffel

I Japan er vaccinepas en politisk varm kartoffel

POLITIK OG VELFÆRD Efter pres fra erhvervslivet har Japans regering nu annonceret planer for et japansk vaccinepas. Men bekymringer om falsk tryghed, registrering af borgerne og risiko for diskrimination lægger en dæmper på begejstringen.

Den indiske vandsektor skal digitaliseres – hurtigt

Den indiske vandsektor skal digitaliseres – hurtigt

DIGITAL OMSTILLING Indien og Danmark samarbejder om at bringe danske kompetencer til Indien, og om at skabe et gunstigt miljø for både entreprenørskab og innovative løsninger til at tackle nogle af de mest presserende udfordringer i den indiske vandsektor, skriver det danske innovationscenter i Bangalore.

Forbered dig på livet som nomadeleder

Forbered dig på livet som nomadeleder

Nedlukningen satte turbo på en udvikling af arbejdslivet, som har været længe undervejs. Ledere vil møde større krav om fleksibilitet, forståelse og frihed, mens autoriteten bliver noget, de skal arbejde for, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Den fossile gas er tvunget i defensiven

Den fossile gas er tvunget i defensiven

GRØN OMSTILLING EU-Kommissionen har ikke medlemslandenes opbakning til at droppe idéen om fossil gas som en bæredygtig aktivitet. Til gengæld er nogle af verdens største investorer begyndt at frygte, at gas simpelthen er en dårlig investering. Og det kan være rigtig gode nyheder for klimaet. 

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

POLITIK OG VELFÆRD Digitalisering er ligesom globalisering en nøgle til Danmarks fremtidige velstand. Men både i Danmark og i EU skal man sikre, at digitaliseringens goder i 2020’erne fordeles retfærdigt, mener Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær i OECD. Skæv fordeling af globaliseringens gevinster medvirkede til 2010’ernes folkelige oprør, påpeger han i dette interview om de store globale megatrends og Danmarks rolle.

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

En rekordhøj andel af danske topledere er i 2021 bekymrede for cyberangreb. 97 procent af de adspurgte danske CEO’s peger på cybertruslen som en forretningsmæssig bekymring, og hele 47 procent er ‘meget bekymret’, viser en rapport fra PwC. 

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.