Professorer: Regeringens tal for konkurrenceudsættelse er fulde af fejl

Kommunerne udbyder i dag 27,1 pct. af deres opgaver til private. Det er ikke nok, siger regeringen, der vil hæve andelen til 35 pct. Men regeringen regner forkert, siger to professorer. Kommunerne udbyder langt mere end de 27,1 pct.

Ifølge de seneste tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet konkurrenceudsætter kommunerne i dag i gennemsnit 27,1 pct. af deres opgaver. Den andel ønsker regeringen med økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) i spidsen at få op, således at kommunerne i 2025 som minimum udbyder 35 pct. af deres opgaver. Se figur 1. 

Men regeringens opgørelse af, hvor meget kommunerne udsætter for konkurrence, er forkert og behæftet med fejl, siger Ole Helby Petersen, professor MSO og leder af Center for Forskning i Offentlig-Privat Samspil på Roskilde Universitet. 

”Og fejlene fører til, at Økonomi- og Indenrigsministeriet undervurderer, hvor mange opgaver kommunerne udsætter for konkurrence. Reelt udbyder kommunerne flere opgaver, end tallene viser,” siger han. 

Netop diskussionen om kommunernes udbud er en af de klassisk borgerlige og også ideologisk betonede dele af regeringens politik. Op gennem 00’erne satte den daværende VK-regering, bl.a. med Lars Løkke Rasmussen som statsminister og på fremtrædende ministerposter, et mål for, hvor stor en andel af opgaverne kommunerne skulle udbyde. Samtidig fik borgerne på de store velfærdsområder som f.eks. hjemmehjælpen frit valg til selv at vælge mellem en kommunal og en privat leverandør.

Den socialdemokratisk ledede regering under Helle Thorning-Schmidt afskaffede i perioden fra 2011 til 2015 måltallet, som altså nu, snart tre år efter at Løkke Rasmussen igen blev statsminister, kan være på vej tilbage. I betragtning af diskussionens ofte højspændte politiske betydning er det derfor påfaldende, at hele diskussionen bygger på tal, der undervurderer omfanget af de kommunale udbud.

Frit valg tæller ikke med

Ole Helby Petersen er en af landets førende eksperter i lige præcis udbud af offentlige opgaver, og sammen med professor Kurt Houlberg fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for velfærd, VIVE, peger han på to alvorlige fejl i regeringens opgørelsesmetode.

Den første fejl handler om den betydning, som borgernes frie valg af f.eks. hjemmehjælp eller mad i ældreplejen har for opgørelsen, og hvornår en opgave kan siges at have været i udbud eller ikke i udbud. Problemet er, at regeringen ikke er konsekvent.

Det frie valg indebærer, at borgerne har ret til at vælge mellem offentlige og private aktører. Men i regeringens opgørelse over andelen af velfærdsopgaver, som kommunerne udsætter for konkurrence mellem offentlige og private leverandører, tæller resultatet af borgernes frie valg kun med, når borgeren ender med at vælge en privat leverandør.

Vælger borgeren i stedet den offentlige leverandør, ja, så har den konkrete ’velfærdsopgave’ ifølge regeringens opgørelsesmetode ikke været udsat for konkurrence, og dermed tæller den ikke med i opgørelsen over konkurrenceudsatte kommunale opgaver. 

”Det er en klar fejl, når regeringen kun tæller det med, når borgeren vælger en privat leverandør af hjemmehjælp, og ikke når borgeren vælger den offentlige leverandør,” siger Ole Helby Petersen. 

Hvornår er det et udbud?

Mandag Morgen har ad to omgange fremlagt Ole Helby Petersens kritik for Økonomi- og Indenrigsministeriet, og begge gange er der kommet skriftlige svar tilbage. Det første svar lyder således:

”Økonomi- og Indenrigsministeriet mener ikke, at det forhold, at en borger frit kan vælge imellem en offentlig og en privat leverandør, i sig selv er konkurrenceudsættelse. Ministeriet mener således ikke, at det er retvisende at opfatte alle kommunens udgifter til hjemmeplejeområdet som konkurrenceudsat.”

Selv om borgernes frie valg altså betyder, at borgerne frit kan vælge mellem en konkurrerende offentlig og privat leverandør til f.eks. hjemmehjælpen, er det ifølge ministeriet altså ikke korrekt at sige, at hjemmehjælpen dermed er udsat for konkurrence.

Det er lidt svært at forstå.

I pjecen ’Frit valg – bedre sammenhæng’ fra november sidste år skriver regeringen f.eks., at borgernes frihed til selv at vælge imellem velfærdsydelser ”skaber sund konkurrence mellem både offentlige og private leverandører, som kan være med til at løfte kvaliteten af de ydelser, borgeren modtager”.

Her er der altså ingen tvivl: Når der er et frit valg af f.eks. hjemmehjælp, så er det sund konkurrence.

Med andre ord er det altså temmelig svært at finde ud af, om regeringen mener, at borgernes frie valg til selv at vælge leverandør skaber sund konkurrence, som det ellers fremgår af pjecen, eller om det frie valg ikke i sig selv udsætter en opgave for konkurrence, som det fremgår af ministeriets svar.

For én gang for alle at få afklaret regeringens holdning til, om borgernes muligheder for frit at vælge mellem offentlige og private velfærdsleverandører skal opfattes som konkurrenceudsættelse eller ej, spurgte vi derfor endnu en gang i Økonomi- og Indenrigsministeriet. Og den afgørende sætning i svar nummer to lyder således. 

”Økonomi- og Indenrigsministeriet mener ikke, at det er retvisende at opfatte alle kommunens udgifter på hjemmeplejeområdet som egne vundne udbud, da de ikke direkte har været konkurrenceudsat.”

Tilbage står således, at det ifølge regeringen er en konkurrenceudsat opgave, hvis borgeren vælger en privat leverandør af hjemmehjælp, for så har opgaven direkte været udsat for konkurrence, men altså ikke hvis borgeren vælger den offentlige leverandør. I det tilfælde har opgaven ifølge ministeriet ikke direkte været udsat for konkurrence.

Inkonsekvent opgørelse

Når en kommune har godkendt, at en borger kan få hjemmehjælp, kan borgeren vælge mellem en offentlig og flere private leverandører. I Sundhedsministeriets redegørelse om ældreområdet fra april i år kan man se, at godt 45 pct. af alle borgere med behov for hjemmehjælp vælger en privat leverandør, mens knap 55 pct. vælger den kommunale leverandør. 

Alligevel mener ministeriet altså kun, at det skal tælle med i opgørelsen over konkurrenceudsættelse, når borgerne vælger en privat leverandør. På trods af de to svar er det svært at se en konsekvent linje i, hvad regeringen tæller med, og det undrer Ole Helby Petersen.

”Et udbud er ikke en bedre konkurrenceudsættelse end et frit valg. Mekanismerne er forskellige, men begge dele er konkurrenceudsættelse. Det er også derfor, at man har indført det frie valg på de store velfærdsområder. Det bygger på en tankegang om, at borgeren er en oplyst forbruger, som kan træffe et valg mellem konkurrerende leverandører på markedet,” siger Ole Helby Petersen.

Regeringen har fremlagt sit forslag om at øge andelen af kommunernes udbud i forbindelse med de aktuelle forhandlinger om den kommunale økonomi for finansåret 2019. 

”Vil man politisk hæve eller sænke, hvor mange opgaver kommunerne udsætter for konkurrence, er det i sagens natur fuldstændig legitimt. Men samfundet har krav på, at det sker på et grundlag, hvor den centrale styringsindikator er korrekt og konsistent opgjort. Det kan vi ikke forvente af politikerne, som ikke besidder fagviden, men det er en central opgave for ministerierne. Men det har vi stadig til gode,” siger Ole Helby Petersen. 

Statistiske unøjagtigheder

Fejl nummer 2 handler om, at regeringen ikke kun medtæller opgaver, der kan sendes i udbud, men også opgaver, som kommunen som myndighed ikke må sende i udbud. Det gælder f.eks. de dele af de kommunale opgaver, der rubriceres som ’administration’. 

Her peger professor Kurt Houlberg fra VIVE på, at der kan være teknikaliteter i definitionerne, som betyder, at kommunerne ikke har mulighed for at nærme sig 100 procents konkurrenceudsættelse.

”Posten ’administration’ omfatter f.eks. også opgaver på jobcentrene og i socialforvaltningen, hvor der sidder sagsbehandlere med myndighedsopgaver såsom visitation af ydelser. Nogle af disse opgaver må ikke udliciteres, ligesom det er svært at forestille sig en udlicitering af kommunens direktion,” siger Kurt Houlberg. 

Det problem erkender Økonomi- og Indenrigsministeriet, men henviser til, at kommunernes regnskabssystem ikke skelner mellem det arbejde, som godt kan konkurrenceudsættes, og det arbejde, hvor kommunen som myndighed skal træffe afgørelse om en ydelse, og som derfor ikke kan konkurrenceudsættes.

Her kunne ministeriet imidlertid have valgt slet ikke at medtage opgaver på det administrative område, men så ville man ende i den anden grøft og dermed miste muligheden for at registrere de dele af de administrative opgaver, f.eks. lønbogholderi, der godt kan udliciteres.

”Formålet med indikatoren for konkurrenceudsættelse er at følge udviklingen i kommunernes konkurrenceudsættelse igennem en simpel indikator baseret på træk fra budget- og regnskabssystemet,” lyder ministeriets skriftlige forklaring.

Men når nu regeringen prioriterer øget konkurrenceudsættelse, er det tankevækkende, at den opgørelse, man benytter, ikke giver et retvisende billede af situationen, men både undervurderer, hvor meget kommunerne udsætter for konkurrence, og overvurderer, hvor mange opgaver der kan udsættes for konkurrence.

Ole Helby Petersen vurderer, at et retvisende billede ville rykke andelen af kommunale udbud tættere på de 30 pct. end på de 27,1 pct., som regeringens indikator i dag viser.

”Der er grundlæggende brug for en revision af indikatoren, så den måler konkurrenceudsættelsen mere rigtigt og mere præcist. Man bør sætte et arbejde i gang, hvor man løser de centrale problemer. Det er, som jeg vurderer det, absolut muligt at udvikle en mere retvisende indikator inden for en relativt kort tidsramme,” siger han.

LÆS OGSÅ: Regeringens udspil om konkurrenceudsættelse er mere gamle travere end nye tanker

Forrige artikel Løhde udskyder kæmpereform Løhde udskyder kæmpereform Næste artikel Rådgivere i åben krig om topchefens digitale agenda Rådgivere i åben krig om topchefens digitale agenda
  • Anmeld

    Morten Thyme Rasmussen

    Dejligt med en helhedsanalyse der går helt tæt på forudsætningerne

    Dejligt med en helhedsanalyse der går helt tæt på forudsætningerne og udfordrer konstruktivt.

    Hvad end det politiske beslutter håber jeg de samtidig beslutter det skal være slut med at kapitalfonde direkte eller indirekte køber op i udliciterede offentlige ydelser og efterfølgende sender overskuddet i skattely.

    Det som konkurrenceudsættes skal også være krone for krone og mit alles så en privat aktør ikke dumper priser på gyngerne for at vinde på karrusellen.

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.