Professorer: Regeringens tal for konkurrenceudsættelse er fulde af fejl

Kommunerne udbyder i dag 27,1 pct. af deres opgaver til private. Det er ikke nok, siger regeringen, der vil hæve andelen til 35 pct. Men regeringen regner forkert, siger to professorer. Kommunerne udbyder langt mere end de 27,1 pct.

Ifølge de seneste tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet konkurrenceudsætter kommunerne i dag i gennemsnit 27,1 pct. af deres opgaver. Den andel ønsker regeringen med økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) i spidsen at få op, således at kommunerne i 2025 som minimum udbyder 35 pct. af deres opgaver. Se figur 1. 

Men regeringens opgørelse af, hvor meget kommunerne udsætter for konkurrence, er forkert og behæftet med fejl, siger Ole Helby Petersen, professor MSO og leder af Center for Forskning i Offentlig-Privat Samspil på Roskilde Universitet. 

”Og fejlene fører til, at Økonomi- og Indenrigsministeriet undervurderer, hvor mange opgaver kommunerne udsætter for konkurrence. Reelt udbyder kommunerne flere opgaver, end tallene viser,” siger han. 

Netop diskussionen om kommunernes udbud er en af de klassisk borgerlige og også ideologisk betonede dele af regeringens politik. Op gennem 00’erne satte den daværende VK-regering, bl.a. med Lars Løkke Rasmussen som statsminister og på fremtrædende ministerposter, et mål for, hvor stor en andel af opgaverne kommunerne skulle udbyde. Samtidig fik borgerne på de store velfærdsområder som f.eks. hjemmehjælpen frit valg til selv at vælge mellem en kommunal og en privat leverandør.

Den socialdemokratisk ledede regering under Helle Thorning-Schmidt afskaffede i perioden fra 2011 til 2015 måltallet, som altså nu, snart tre år efter at Løkke Rasmussen igen blev statsminister, kan være på vej tilbage. I betragtning af diskussionens ofte højspændte politiske betydning er det derfor påfaldende, at hele diskussionen bygger på tal, der undervurderer omfanget af de kommunale udbud.

Frit valg tæller ikke med

Ole Helby Petersen er en af landets førende eksperter i lige præcis udbud af offentlige opgaver, og sammen med professor Kurt Houlberg fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for velfærd, VIVE, peger han på to alvorlige fejl i regeringens opgørelsesmetode.

Den første fejl handler om den betydning, som borgernes frie valg af f.eks. hjemmehjælp eller mad i ældreplejen har for opgørelsen, og hvornår en opgave kan siges at have været i udbud eller ikke i udbud. Problemet er, at regeringen ikke er konsekvent.

Det frie valg indebærer, at borgerne har ret til at vælge mellem offentlige og private aktører. Men i regeringens opgørelse over andelen af velfærdsopgaver, som kommunerne udsætter for konkurrence mellem offentlige og private leverandører, tæller resultatet af borgernes frie valg kun med, når borgeren ender med at vælge en privat leverandør.

Vælger borgeren i stedet den offentlige leverandør, ja, så har den konkrete ’velfærdsopgave’ ifølge regeringens opgørelsesmetode ikke været udsat for konkurrence, og dermed tæller den ikke med i opgørelsen over konkurrenceudsatte kommunale opgaver. 

”Det er en klar fejl, når regeringen kun tæller det med, når borgeren vælger en privat leverandør af hjemmehjælp, og ikke når borgeren vælger den offentlige leverandør,” siger Ole Helby Petersen. 

Hvornår er det et udbud?

Mandag Morgen har ad to omgange fremlagt Ole Helby Petersens kritik for Økonomi- og Indenrigsministeriet, og begge gange er der kommet skriftlige svar tilbage. Det første svar lyder således:

”Økonomi- og Indenrigsministeriet mener ikke, at det forhold, at en borger frit kan vælge imellem en offentlig og en privat leverandør, i sig selv er konkurrenceudsættelse. Ministeriet mener således ikke, at det er retvisende at opfatte alle kommunens udgifter til hjemmeplejeområdet som konkurrenceudsat.”

Selv om borgernes frie valg altså betyder, at borgerne frit kan vælge mellem en konkurrerende offentlig og privat leverandør til f.eks. hjemmehjælpen, er det ifølge ministeriet altså ikke korrekt at sige, at hjemmehjælpen dermed er udsat for konkurrence.

Det er lidt svært at forstå.

I pjecen ’Frit valg – bedre sammenhæng’ fra november sidste år skriver regeringen f.eks., at borgernes frihed til selv at vælge imellem velfærdsydelser ”skaber sund konkurrence mellem både offentlige og private leverandører, som kan være med til at løfte kvaliteten af de ydelser, borgeren modtager”.

Her er der altså ingen tvivl: Når der er et frit valg af f.eks. hjemmehjælp, så er det sund konkurrence.

Med andre ord er det altså temmelig svært at finde ud af, om regeringen mener, at borgernes frie valg til selv at vælge leverandør skaber sund konkurrence, som det ellers fremgår af pjecen, eller om det frie valg ikke i sig selv udsætter en opgave for konkurrence, som det fremgår af ministeriets svar.

For én gang for alle at få afklaret regeringens holdning til, om borgernes muligheder for frit at vælge mellem offentlige og private velfærdsleverandører skal opfattes som konkurrenceudsættelse eller ej, spurgte vi derfor endnu en gang i Økonomi- og Indenrigsministeriet. Og den afgørende sætning i svar nummer to lyder således. 

”Økonomi- og Indenrigsministeriet mener ikke, at det er retvisende at opfatte alle kommunens udgifter på hjemmeplejeområdet som egne vundne udbud, da de ikke direkte har været konkurrenceudsat.”

Tilbage står således, at det ifølge regeringen er en konkurrenceudsat opgave, hvis borgeren vælger en privat leverandør af hjemmehjælp, for så har opgaven direkte været udsat for konkurrence, men altså ikke hvis borgeren vælger den offentlige leverandør. I det tilfælde har opgaven ifølge ministeriet ikke direkte været udsat for konkurrence.

Inkonsekvent opgørelse

Når en kommune har godkendt, at en borger kan få hjemmehjælp, kan borgeren vælge mellem en offentlig og flere private leverandører. I Sundhedsministeriets redegørelse om ældreområdet fra april i år kan man se, at godt 45 pct. af alle borgere med behov for hjemmehjælp vælger en privat leverandør, mens knap 55 pct. vælger den kommunale leverandør. 

Alligevel mener ministeriet altså kun, at det skal tælle med i opgørelsen over konkurrenceudsættelse, når borgerne vælger en privat leverandør. På trods af de to svar er det svært at se en konsekvent linje i, hvad regeringen tæller med, og det undrer Ole Helby Petersen.

”Et udbud er ikke en bedre konkurrenceudsættelse end et frit valg. Mekanismerne er forskellige, men begge dele er konkurrenceudsættelse. Det er også derfor, at man har indført det frie valg på de store velfærdsområder. Det bygger på en tankegang om, at borgeren er en oplyst forbruger, som kan træffe et valg mellem konkurrerende leverandører på markedet,” siger Ole Helby Petersen.

Regeringen har fremlagt sit forslag om at øge andelen af kommunernes udbud i forbindelse med de aktuelle forhandlinger om den kommunale økonomi for finansåret 2019. 

”Vil man politisk hæve eller sænke, hvor mange opgaver kommunerne udsætter for konkurrence, er det i sagens natur fuldstændig legitimt. Men samfundet har krav på, at det sker på et grundlag, hvor den centrale styringsindikator er korrekt og konsistent opgjort. Det kan vi ikke forvente af politikerne, som ikke besidder fagviden, men det er en central opgave for ministerierne. Men det har vi stadig til gode,” siger Ole Helby Petersen. 

Statistiske unøjagtigheder

Fejl nummer 2 handler om, at regeringen ikke kun medtæller opgaver, der kan sendes i udbud, men også opgaver, som kommunen som myndighed ikke må sende i udbud. Det gælder f.eks. de dele af de kommunale opgaver, der rubriceres som ’administration’. 

Her peger professor Kurt Houlberg fra VIVE på, at der kan være teknikaliteter i definitionerne, som betyder, at kommunerne ikke har mulighed for at nærme sig 100 procents konkurrenceudsættelse.

”Posten ’administration’ omfatter f.eks. også opgaver på jobcentrene og i socialforvaltningen, hvor der sidder sagsbehandlere med myndighedsopgaver såsom visitation af ydelser. Nogle af disse opgaver må ikke udliciteres, ligesom det er svært at forestille sig en udlicitering af kommunens direktion,” siger Kurt Houlberg. 

Det problem erkender Økonomi- og Indenrigsministeriet, men henviser til, at kommunernes regnskabssystem ikke skelner mellem det arbejde, som godt kan konkurrenceudsættes, og det arbejde, hvor kommunen som myndighed skal træffe afgørelse om en ydelse, og som derfor ikke kan konkurrenceudsættes.

Her kunne ministeriet imidlertid have valgt slet ikke at medtage opgaver på det administrative område, men så ville man ende i den anden grøft og dermed miste muligheden for at registrere de dele af de administrative opgaver, f.eks. lønbogholderi, der godt kan udliciteres.

”Formålet med indikatoren for konkurrenceudsættelse er at følge udviklingen i kommunernes konkurrenceudsættelse igennem en simpel indikator baseret på træk fra budget- og regnskabssystemet,” lyder ministeriets skriftlige forklaring.

Men når nu regeringen prioriterer øget konkurrenceudsættelse, er det tankevækkende, at den opgørelse, man benytter, ikke giver et retvisende billede af situationen, men både undervurderer, hvor meget kommunerne udsætter for konkurrence, og overvurderer, hvor mange opgaver der kan udsættes for konkurrence.

Ole Helby Petersen vurderer, at et retvisende billede ville rykke andelen af kommunale udbud tættere på de 30 pct. end på de 27,1 pct., som regeringens indikator i dag viser.

”Der er grundlæggende brug for en revision af indikatoren, så den måler konkurrenceudsættelsen mere rigtigt og mere præcist. Man bør sætte et arbejde i gang, hvor man løser de centrale problemer. Det er, som jeg vurderer det, absolut muligt at udvikle en mere retvisende indikator inden for en relativt kort tidsramme,” siger han.

LÆS OGSÅ: Regeringens udspil om konkurrenceudsættelse er mere gamle travere end nye tanker

Forrige artikel Løhde udskyder kæmpereform Løhde udskyder kæmpereform Næste artikel Rådgivere i åben krig om topchefens digitale agenda Rådgivere i åben krig om topchefens digitale agenda
Hvordan skal vi forstå Viktor Orbán og hans ligesindede?

Hvordan skal vi forstå Viktor Orbán og hans ligesindede?

POLITIK OG VELFÆRD Polen og Ungarn er EU’s problembørn: De respekterer ikke basale demokratiske rettigheder, og knægter den frie presse og domstolene. Senest har de to lande nedlagt veto mod det samlede EU-budget og coronahjælpepakken. Men hvordan ser konflikten ud set fra Orbáns Ungarn? Er der noget, vi har misforstået i Vesten? 

Deep tech er fremtidens sammensmeltning af teknologier

Deep tech er fremtidens sammensmeltning af teknologier

DIGITAL OMSTILLING Der kommer en tid, hvor digitalisering ikke længere driver den teknologiske udvikling. Fremtidens løsninger vil være digitale – men samtidig en blanding af mange nye avancerede teknologier og videnskaber. Og måden, de udvikles på, vil inddrage langt flere og mere forskelligartede aktører.

ICDK: High tech byfarme skal forny Sydkoreas landbrug

ICDK: High tech byfarme skal forny Sydkoreas landbrug

GRØN OMSTILLING Den rekordhurtige økonomiske udvikling, som Sydkorea har gennemlevet de seneste årtier, har sat sit præg på alle aspekter af hverdagen. En af de sektorer, der har oplevet den største forandring, er landbruget og fødevareproduktionen, skriver Innovation Centre Denmark fra Seoul. 

Missioner er ledelsesbrændstof til tiden

Missioner er ledelsesbrændstof til tiden

LEDELSE Missioner kan hjælpe ledere og medarbejdere med at navigere efter langsigtede mål og udvikle forretningen i en tid, hvor sigtbarheden for mange organisationer er stærkt reduceret, skriver Christian Bason.

Søren Henriksen anbefaler

Søren Henriksen anbefaler

KULTURANBEFALING KMD's Søren Henriksen giver et indblik i tech-entusiastens kulturforbrug. Og så er han fascineret af renæssancemenneskets dyder.

Det er hele systemet, den er gal med

Det er hele systemet, den er gal med

POLITIK OG VELFÆRD Når man skal løse samfundets mest genstridige problemer, kan det hjælpe at træde et skridt tilbage og forsøge at forstå hele det system, som problemet er opstået i. Men hvordan forandrer man et helt system? Det skal et stort nyt projekt fra Rockwoolfonden undersøge.

Sociale detektiver finder udsatte kvinders motivation

Sociale detektiver finder udsatte kvinders motivation

POLITIK OG VELFÆRD Radikalt nybrud i tilgangen til kvinder, der får fjernet deres barn ved fødslen, reducerer antallet af tvangsfjernelser. ”Alt for ofte definerer vi kvinderne gennem deres problemer og ser dem ikke som borgere eller individer,” siger Sophie Humphrey, kvinden bag den britiske succeshistorie.

På Næstved Rådhus gentænker direktøren hele systemet

På Næstved Rådhus gentænker direktøren hele systemet

POLITIK OG VELFÆRD Over hele landet bakser kommuner med sociale udfordringer, som kører i ring. I Næstved gør kommunaldirektør Rie Perry klar til at tune hele sin organisation for at bryde det frustrerende mønster. I samarbejde med medarbejdere vil hun udvikle en praksis, der sætter borgeren og ikke borgerens problem i centrum.

Fonde vil ikke længere finansiere et defekt system

Fonde vil ikke længere finansiere et defekt system

POLITIK OG VELFÆRD Trods mange års fokus er det svært at rykke udsatte borgere. Organisationer og flere fonde vil derfor ikke blot finansiere sociale projekter – de vil også rette op på de fejl i systemet, der er med til at fastholde borgere i udsatte positioner.

Drejebog for en grøn fremtid

Drejebog for en grøn fremtid

GRØN OMSTILLING Danmark har alle forudsætninger for at blive rollemodel for bæredygtig omstilling. Men der mangler en fælles fortælling, der kan binde de mange gode aktiviteter og strategier sammen. Et nyt ambitiøst projekt, ledet af tænketanken Sustainia, skal skabe et samlingspunkt, som viser verden, at klimakrisen er en mulighed for udvikling.

Tema: Demokrati og borgerrettigheder under corona

Tema: Demokrati og borgerrettigheder under corona

Når de gule bjælker blinker og røgen står ud af nyhedsredaktørernes tastaturer, er der ekstra grund til at stoppe op og spørge, hvad det egentlig er for dagsordner, der er i spil neden under alle mellemregningerne.

I disse uger kan det næsten ikke blive større: Tilliden til samfundets institutioner. Respekt for demokratiet. Og vores samfunds resiliens og danskernes evne til at komme styrket og samlet gennem en krise.

Vi har samlet en stribe artikler og debatindlæg fra Mandag Morgen, der gør dig klogere på netop de store spørgsmål.

Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

EU Kampen om demokratiet i EU går under radaren for de fleste, men der er afgørende ting på spil. I længden kan EU ikke acceptere at finansiere korruption og falske nyheder i Ungarn og Polen.

Hun skal skabe tillid

Hun skal skabe tillid

LEDELSE Nu var der endelig ved at være skabt ro på bassinkanten. Men så blussede balladen op igen. Derfor skal Merete Riisager få genskabt tilliden hurtigst muligt.

Regeringen spiller en grøn defensiv

Regeringen spiller en grøn defensiv

GRØN OMSTILLING Udspillet til en grøn skattereform viser med stadig større tydelighed en regering, der i klimapolitikken lytter mere til traditionalisterne i fagbevægelsen end til erhvervslivets grønne frontløbere. Måske kommer der slet ikke noget udspil til CO2-afgift i denne regeringsperiode. 

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU bør sikre sig langt bedre mod interessekonflikter, skriver EU’s ombudsmand i en afgørelse på en klage over valget af Blackrock som rådgiver om bæredygtig finans. Verdens største kapitalforvalter har indlysende egne interesser på spil i det område, som den nu skal rådgive kommissionen om. Men Kommissionens retningslinjer forhindrer i dag ikke, at Blackrock kan gå direkte fra lobbyist til rådgiver.  

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

LEDELSE Ledere prøver at støtte deres medarbejdere med alt fra overraskende fridage til 30 timers-uger under pandemien. Nogle gange handler det bare om at spørge ”Hvordan har du det, helt oprigtigt?”

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

GRØN OMSTILLING Hvis det nyligt opstillingsberettigede Veganerpartiet kommer til magten i morgen, bliver Danmark over 200 millioner individer fattigere. Partiets mærkesag er at lukke det konventionelle dyrelandbrug, servere bønnepostej for leverpostejsdanskerne og sætte naturen og dyrene i centrum – på lige fod med mennesket. For nogle et skrækscenarie. For Veganerpartiets forperson Lisel Vad Olsson det eneste scenarie for et medfølende og grønt land, som kan tage kampen op med klimakrise og døende økosystemer.

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

POLITIK OG VELFÆRD Allerede før den første coronavaccine har ramt markedet, er kampen om doserne i fuld gang. Et studie fra Duke University viser, at USA og EU har sat sig hårdt på den forventede produktion, skarpt efterfulgt af Indien, hvilket kan betyde færre og senere vacciner til milliarder af mennesker i andre og mindre velstående lande.

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

GRØN OMSTILLING Vedvarende energi er ikke kun godt for klodens klima. Det er også en nødvendig vej for Europa til regulær selvstændighed i forhold til USA og Rusland. Der kan også være sikkerhedsmæssige risici ved en udvikling, der svækker oliestater som Rusland og Saudi-Arabien og efterlader afrikanske lande med fossil energi. 

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

GRØN OMSTILLING Amerikanske politikere har truet europæiske virksomheder til at stoppe byggeriet af gasrørledningen Nord Stream 2. Sagen er et voldsomt geopolitisk sammenstød mellem USA på det ene side og Tyskland, Rusland og EU på den anden side om Europas energiforsyning.

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

GRØN OMSTILLING USA er blevet selvforsynende med olie. Dét faktum kombineret med den accelererede grønne omstilling betyder, at de gamle oliegiganter som Rusland og Saudi-Arabien mister indflydelse, mens Kina og andre lande, der satser på rene energiteknologier, styrkes.

Koks i regeringens maskinrum

Koks i regeringens maskinrum

LEDELSE Minksagen kommer ikke alene til at trække dybe politiske spor. Det må også blive en anledning til et kritisk eftersyn af ministeriernes topledelser. Det er ikke kun et Fødevareministerium og en fødevareminister, der har et problem.

Velkommen til skandaleministeriet

Velkommen til skandaleministeriet

LEDELSE Rasmus Prehn overtager et ministerium, hvor den tidligere departementscchef har beklaget fejl i ministerbetjeningen. Det er ikke første gang, Fødevareministeriets sagsbehandling halter efter almindelige forvaltningsretlige standarder. Rasmus Prehn skal sørge for, at det bliver den sidste gang.

Kent Damsgaard anbefaler

Kent Damsgaard anbefaler

KULTURANBEFALING Corona kan heldigvis ikke aflyse efterårets flotte farver. Ny administrerende direktør i Forsikring & Pension, Kent Damsgaard, mærker årstiden og anbefaler filmklassiker, der i den grad tåler et gensyn – også sammen med teenagebørnene.

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

POLITIK OG VELFÆRD Frankrigs præsident og Tysklands kansler vil øge EU’s autonomi over for USA og Kina. EU skal stille sig i spidsen for globale koalitioner om sundhed, terror, menneskerettigheder, sådan som man har gjort det på klimaområdet.

Den næste industrielle revolution er biologisk

Den næste industrielle revolution er biologisk

DIGITAL OMSTILLING Industrialiseringen bygger på ingeniørkunst. De teknologier, vi har brugt til fremstilling, har været præget af mekanik og kemi – og drevet af fossile brændsler. Men fremtidens industriproduktion kan for en stor dels vedkommende blive baseret på et helt andet teknologisk paradigme; på biologi.

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

KOMMENTAR Indien har været hårdt ramt af pandemien, men indsatsen for at bekæmpe covid-19 har også udviklet det indiske sundhedssystem, forskningssystem og den medicinske industri med ekspresfart, skriver det danske innovationscenter i Indien.

Hyldest til forstyrrelsen

Hyldest til forstyrrelsen

LEDELSE Prisen for hjemmearbejdets uforstyrrede fokus er mindre innovation og færre løbende småjusteringer af mål, strategier og processer. Coronakrisen har understreget, at en vigtig ledelsesopgave er blot at være til stede og “åben for forstyrrelse”, skriver Mads Thimmer.

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

GRØN OMSTILLING Regeringens økonomiske genstart af Danmark har indtil videre ikke formået at gribe en række grønne muligheder. Sådan lyder kritikken fra en lang række eksperter og DI, som opfordrer regeringen til at udnytte hjælpepakkernes grønne potentialer.

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

POLITIK OG VELFÆRD Som ny kommissionsformand får økonomiprofessor Nina Smith et stort ansvar for at forme fremtidens Danmark med en ny generation af reformer, så flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. I et interview med Mandag Morgen løfter hun sløret for, hvordan hun vil forberede reformerne. Det danske uddannelseslandskab kan stå over for store forandringer.

Fra dimittend til direktør

Fra dimittend til direktør

POLITIK OG VELFÆRD Den tårnhøje ledighed blandt dimittender får universitet, jobcenter og erhvervskontorer til at samarbejde om at finde job til de unge. Nu skal dimittenderne også selv tænke på jobmuligheder i små og mellemstore virksomheder – eller starte deres egen virksomhed.

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

POLITIK OG VELFÆRD Man kan få fuld løn under et kursus, men mulighederne bliver ikke brugt. Ekspert efterlyser en personlig uddannelseskonto og et farvel til et uoverskueligt system af efteruddannelser. Jysk kommune bryder fødekæde fra fravær i folkeskolen til et liv med ufaglærte job.

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

POLITIK OG VELFÆRD Over 600 drenge fra udsatte boligområder har etableret knap 70 mikrovirksomheder i samarbejde med erhvervsfolk og andre frivillige i løbet af ti år. Skoledirektør opfordrer til at skrue ned for skoler og i stedet flytte undervisning ud, hvor borgerne er, for at få flere til at tage en uddannelse. Halvdelen af hans 3.000 kursister bliver undervist andre steder end på skolen. Men incitamenterne halter.

Netværk erstatter isolation

Netværk erstatter isolation

POLITIK OG VELFÆRD Mange års en-til-en-møder mellem jobcentre og kvinder med en ikkevestlig baggrund har ikke fået kvinderne i job eller uddannelse. Nu samler jobcentret i Svendborg kvinder i ti-personersgrupper, hvor de kan støtte hinanden. De har fejret den første mønsterbryder, der har fået et arbejde.

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

POLITIK OG VELFÆRD Minksagen har givet en gedigen forskrækkelse til en regering, der har været fristet til at lede enerådigt. Når presset øges på borgerens rettigheder, skal den demokratiske legitimitet styrkes. Den balance er tippet for regeringen, mener eksperter. 

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

DIGITAL OMSTILLING Under finanskrisen faldt virksomhedernes it-investeringer, men effekten af coronakrisen er en ganske anden. Trods forventet negativt BNP på næsten fire procent i 2020 forventer danske virksomheder at investere mere end 70 milliarder kroner i it i 2020, viser en rundspørge foretaget af DI.

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

LEDELSE Bygningsstyrelsens direktør har set, hvor vigtigt et tætnet vandrør kan være for det amerikanske valg. Og så mener han, at en svensk professor burde komme på ungdomsuddannelsernes pensum.

Panikminister Frederiksen

Panikminister Frederiksen

LEDELSE Mette Frederiksen gør en dyd ud af sit politiske lederskab. Men handlekraften stiller særlige krav til både statsministeren og hendes øverste embedsfolk. Ellers ender det med panikløsninger.