Professorer: Regeringens tal for konkurrenceudsættelse er fulde af fejl

Kommunerne udbyder i dag 27,1 pct. af deres opgaver til private. Det er ikke nok, siger regeringen, der vil hæve andelen til 35 pct. Men regeringen regner forkert, siger to professorer. Kommunerne udbyder langt mere end de 27,1 pct.

Ifølge de seneste tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet konkurrenceudsætter kommunerne i dag i gennemsnit 27,1 pct. af deres opgaver. Den andel ønsker regeringen med økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) i spidsen at få op, således at kommunerne i 2025 som minimum udbyder 35 pct. af deres opgaver. Se figur 1. 

Men regeringens opgørelse af, hvor meget kommunerne udsætter for konkurrence, er forkert og behæftet med fejl, siger Ole Helby Petersen, professor MSO og leder af Center for Forskning i Offentlig-Privat Samspil på Roskilde Universitet. 

”Og fejlene fører til, at Økonomi- og Indenrigsministeriet undervurderer, hvor mange opgaver kommunerne udsætter for konkurrence. Reelt udbyder kommunerne flere opgaver, end tallene viser,” siger han. 

Netop diskussionen om kommunernes udbud er en af de klassisk borgerlige og også ideologisk betonede dele af regeringens politik. Op gennem 00’erne satte den daværende VK-regering, bl.a. med Lars Løkke Rasmussen som statsminister og på fremtrædende ministerposter, et mål for, hvor stor en andel af opgaverne kommunerne skulle udbyde. Samtidig fik borgerne på de store velfærdsområder som f.eks. hjemmehjælpen frit valg til selv at vælge mellem en kommunal og en privat leverandør.

Den socialdemokratisk ledede regering under Helle Thorning-Schmidt afskaffede i perioden fra 2011 til 2015 måltallet, som altså nu, snart tre år efter at Løkke Rasmussen igen blev statsminister, kan være på vej tilbage. I betragtning af diskussionens ofte højspændte politiske betydning er det derfor påfaldende, at hele diskussionen bygger på tal, der undervurderer omfanget af de kommunale udbud.

Frit valg tæller ikke med

Ole Helby Petersen er en af landets førende eksperter i lige præcis udbud af offentlige opgaver, og sammen med professor Kurt Houlberg fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for velfærd, VIVE, peger han på to alvorlige fejl i regeringens opgørelsesmetode.

Den første fejl handler om den betydning, som borgernes frie valg af f.eks. hjemmehjælp eller mad i ældreplejen har for opgørelsen, og hvornår en opgave kan siges at have været i udbud eller ikke i udbud. Problemet er, at regeringen ikke er konsekvent.

Det frie valg indebærer, at borgerne har ret til at vælge mellem offentlige og private aktører. Men i regeringens opgørelse over andelen af velfærdsopgaver, som kommunerne udsætter for konkurrence mellem offentlige og private leverandører, tæller resultatet af borgernes frie valg kun med, når borgeren ender med at vælge en privat leverandør.

Vælger borgeren i stedet den offentlige leverandør, ja, så har den konkrete ’velfærdsopgave’ ifølge regeringens opgørelsesmetode ikke været udsat for konkurrence, og dermed tæller den ikke med i opgørelsen over konkurrenceudsatte kommunale opgaver. 

”Det er en klar fejl, når regeringen kun tæller det med, når borgeren vælger en privat leverandør af hjemmehjælp, og ikke når borgeren vælger den offentlige leverandør,” siger Ole Helby Petersen. 

Hvornår er det et udbud?

Mandag Morgen har ad to omgange fremlagt Ole Helby Petersens kritik for Økonomi- og Indenrigsministeriet, og begge gange er der kommet skriftlige svar tilbage. Det første svar lyder således:

”Økonomi- og Indenrigsministeriet mener ikke, at det forhold, at en borger frit kan vælge imellem en offentlig og en privat leverandør, i sig selv er konkurrenceudsættelse. Ministeriet mener således ikke, at det er retvisende at opfatte alle kommunens udgifter til hjemmeplejeområdet som konkurrenceudsat.”

Selv om borgernes frie valg altså betyder, at borgerne frit kan vælge mellem en konkurrerende offentlig og privat leverandør til f.eks. hjemmehjælpen, er det ifølge ministeriet altså ikke korrekt at sige, at hjemmehjælpen dermed er udsat for konkurrence.

Det er lidt svært at forstå.

I pjecen ’Frit valg – bedre sammenhæng’ fra november sidste år skriver regeringen f.eks., at borgernes frihed til selv at vælge imellem velfærdsydelser ”skaber sund konkurrence mellem både offentlige og private leverandører, som kan være med til at løfte kvaliteten af de ydelser, borgeren modtager”.

Her er der altså ingen tvivl: Når der er et frit valg af f.eks. hjemmehjælp, så er det sund konkurrence.

Med andre ord er det altså temmelig svært at finde ud af, om regeringen mener, at borgernes frie valg til selv at vælge leverandør skaber sund konkurrence, som det ellers fremgår af pjecen, eller om det frie valg ikke i sig selv udsætter en opgave for konkurrence, som det fremgår af ministeriets svar.

For én gang for alle at få afklaret regeringens holdning til, om borgernes muligheder for frit at vælge mellem offentlige og private velfærdsleverandører skal opfattes som konkurrenceudsættelse eller ej, spurgte vi derfor endnu en gang i Økonomi- og Indenrigsministeriet. Og den afgørende sætning i svar nummer to lyder således. 

”Økonomi- og Indenrigsministeriet mener ikke, at det er retvisende at opfatte alle kommunens udgifter på hjemmeplejeområdet som egne vundne udbud, da de ikke direkte har været konkurrenceudsat.”

Tilbage står således, at det ifølge regeringen er en konkurrenceudsat opgave, hvis borgeren vælger en privat leverandør af hjemmehjælp, for så har opgaven direkte været udsat for konkurrence, men altså ikke hvis borgeren vælger den offentlige leverandør. I det tilfælde har opgaven ifølge ministeriet ikke direkte været udsat for konkurrence.

Inkonsekvent opgørelse

Når en kommune har godkendt, at en borger kan få hjemmehjælp, kan borgeren vælge mellem en offentlig og flere private leverandører. I Sundhedsministeriets redegørelse om ældreområdet fra april i år kan man se, at godt 45 pct. af alle borgere med behov for hjemmehjælp vælger en privat leverandør, mens knap 55 pct. vælger den kommunale leverandør. 

Alligevel mener ministeriet altså kun, at det skal tælle med i opgørelsen over konkurrenceudsættelse, når borgerne vælger en privat leverandør. På trods af de to svar er det svært at se en konsekvent linje i, hvad regeringen tæller med, og det undrer Ole Helby Petersen.

”Et udbud er ikke en bedre konkurrenceudsættelse end et frit valg. Mekanismerne er forskellige, men begge dele er konkurrenceudsættelse. Det er også derfor, at man har indført det frie valg på de store velfærdsområder. Det bygger på en tankegang om, at borgeren er en oplyst forbruger, som kan træffe et valg mellem konkurrerende leverandører på markedet,” siger Ole Helby Petersen.

Regeringen har fremlagt sit forslag om at øge andelen af kommunernes udbud i forbindelse med de aktuelle forhandlinger om den kommunale økonomi for finansåret 2019. 

”Vil man politisk hæve eller sænke, hvor mange opgaver kommunerne udsætter for konkurrence, er det i sagens natur fuldstændig legitimt. Men samfundet har krav på, at det sker på et grundlag, hvor den centrale styringsindikator er korrekt og konsistent opgjort. Det kan vi ikke forvente af politikerne, som ikke besidder fagviden, men det er en central opgave for ministerierne. Men det har vi stadig til gode,” siger Ole Helby Petersen. 

Statistiske unøjagtigheder

Fejl nummer 2 handler om, at regeringen ikke kun medtæller opgaver, der kan sendes i udbud, men også opgaver, som kommunen som myndighed ikke må sende i udbud. Det gælder f.eks. de dele af de kommunale opgaver, der rubriceres som ’administration’. 

Her peger professor Kurt Houlberg fra VIVE på, at der kan være teknikaliteter i definitionerne, som betyder, at kommunerne ikke har mulighed for at nærme sig 100 procents konkurrenceudsættelse.

”Posten ’administration’ omfatter f.eks. også opgaver på jobcentrene og i socialforvaltningen, hvor der sidder sagsbehandlere med myndighedsopgaver såsom visitation af ydelser. Nogle af disse opgaver må ikke udliciteres, ligesom det er svært at forestille sig en udlicitering af kommunens direktion,” siger Kurt Houlberg. 

Det problem erkender Økonomi- og Indenrigsministeriet, men henviser til, at kommunernes regnskabssystem ikke skelner mellem det arbejde, som godt kan konkurrenceudsættes, og det arbejde, hvor kommunen som myndighed skal træffe afgørelse om en ydelse, og som derfor ikke kan konkurrenceudsættes.

Her kunne ministeriet imidlertid have valgt slet ikke at medtage opgaver på det administrative område, men så ville man ende i den anden grøft og dermed miste muligheden for at registrere de dele af de administrative opgaver, f.eks. lønbogholderi, der godt kan udliciteres.

”Formålet med indikatoren for konkurrenceudsættelse er at følge udviklingen i kommunernes konkurrenceudsættelse igennem en simpel indikator baseret på træk fra budget- og regnskabssystemet,” lyder ministeriets skriftlige forklaring.

Men når nu regeringen prioriterer øget konkurrenceudsættelse, er det tankevækkende, at den opgørelse, man benytter, ikke giver et retvisende billede af situationen, men både undervurderer, hvor meget kommunerne udsætter for konkurrence, og overvurderer, hvor mange opgaver der kan udsættes for konkurrence.

Ole Helby Petersen vurderer, at et retvisende billede ville rykke andelen af kommunale udbud tættere på de 30 pct. end på de 27,1 pct., som regeringens indikator i dag viser.

”Der er grundlæggende brug for en revision af indikatoren, så den måler konkurrenceudsættelsen mere rigtigt og mere præcist. Man bør sætte et arbejde i gang, hvor man løser de centrale problemer. Det er, som jeg vurderer det, absolut muligt at udvikle en mere retvisende indikator inden for en relativt kort tidsramme,” siger han.

LÆS OGSÅ: Regeringens udspil om konkurrenceudsættelse er mere gamle travere end nye tanker

Forrige artikel Løhde udskyder kæmpereform Løhde udskyder kæmpereform Næste artikel Rådgivere i åben krig om topchefens digitale agenda Rådgivere i åben krig om topchefens digitale agenda
  • Anmeld

    Morten Thyme Rasmussen

    Dejligt med en helhedsanalyse der går helt tæt på forudsætningerne

    Dejligt med en helhedsanalyse der går helt tæt på forudsætningerne og udfordrer konstruktivt.

    Hvad end det politiske beslutter håber jeg de samtidig beslutter det skal være slut med at kapitalfonde direkte eller indirekte køber op i udliciterede offentlige ydelser og efterfølgende sender overskuddet i skattely.

    Det som konkurrenceudsættes skal også være krone for krone og mit alles så en privat aktør ikke dumper priser på gyngerne for at vinde på karrusellen.


Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.