Regeringen vil luge ud i overdrevne EU-regler

Regeringen vil styrke konkurrenceevnen ved at slække på en række EU-regler i Danmark. Det kan bl.a. føre til, at EU-miljøkrav fremover vil blive slækket. Ifølge erhvervslivets organisationer koster det danske virksomheder milliardtab, at Danmark i en række tilfælde overopfylder EU-lovgivningens krav. Disse argumenter møder nu velvilje i regeringen, som gennem et nyt kontor i Finansministeriet vil sikre, at EU-lovgivning fra særligt Erhvervs-, Miljø- og Fødevareministeriet implementeres således, at det ikke skader virksomhedernes konkurrenceevne.

Regeringen forbereder et opgør med den måde, som EU-lovgivningen hidtil er blevet indført på i Danmark. Det sker for at sikre, at embedsmændene i danske ministerier ikke kommer til at overopfylde EU-lovgivningens krav og derved svækker danske virksomheders konkurrenceevne.

Den nye kurs skal sikres gennem en stram styring via et nyoprettet kontor i Finansministeriet, som sammen med Erhvervsministeriet, Miljøministeriet og Fødevareministeriet skal overvåge, at danske virksomheder møder færrest mulige reguleringsmæssige barrierer i deres jagt på international konkurrenceevne, sådan så de bliver i stand til at øge eksporten, væksten og beskæftigelsen i Danmark.

Fremover skal det undgås, at danske myndigheder strammer lovmæssige krav og administrative byrder, når lovgivning i form af forordninger og direktiver fra EU overføres til dansk lov og administrativ praksis. Se tekstboks.

Sådan påvirker EU dansk lovgivning

EU påvirker dansk lovgivning gennem forordninger, direktiver og domstolsafgørelser.

Forordninger er love og regler, der gælder direkte i Danmark på lige fod med national lovgivning. Danske domstole og forvaltninger kan derfor bruge forordningerne, så snart de er vedtaget i EU.

Direktiver gælder – modsat forordninger – først, når de er blevet indført i dansk lovgivning. Det sker, enten ved at Folketinget vedtager en ny lov, eller ved at regeringen bekendtgør, hvordan direktivet gælder i Danmark. Et direktiv fastsætter et fælles mål, som alle EU’s medlemslande skal nå. Men det er op til det enkelte medlemsland at bestemme, hvordan det vil nå målet. Regeringen og Folketinget kan med andre ord selv bestemme, hvordan de vil gennemføre direktivet.

EU-Domstolen har forrang for danske domstole, hvis der er uenigheder om, hvordan EU-regler skal fortolkes. Det betyder, at EU-Domstolen kan erklære danske love og domsafgørelser ugyldige, hvis den vurderer, at de strider imod gældende EU-ret.

I Finansministeriet er man netop nu i færd med at ansætte lederen af ministeriets nye 7. kontor, der får til opgave at sikre denne målsætning i samarbejde med andre ministerier. Ifølge afdelingschef i Finansministeriet Torben Steen Hansen, bliver en af kontorets opgaver at sammenligne de bedste praksisser i Europa, når det gælder overførsel af EU-lovgivning til national lovgivning.

Regeringens nye kurs imødekommer længe nærede ønsker hos Danmarks førende erhvervsorganisationer, som både i forbindelse med regeringens såkaldte vækstteams og i forhold til Produktivitetskommissionen har peget på, at en dansk overopfyldelse af EU-lovgivningen er et stort og kostbart problem for virksomhedernes konkurrenceevne. Det er især miljøområdet, som har stået for skud.

Landbrugets organisation Landbrug & Fødevarer har i et helt nyt notat opregnet ikke færre end otte EU-direktiver, som efter organisationens opfattelse er overopfyldt i Danmark med betydelige omkostninger til følge.

Alene de danske myndigheders strenge fortolkning af EU’s nitratdirektiv koster angiveligt landets landmænd 3,3 milliarder kr. om året i tabte afgrøder, fordi man ikke kan gøde jorden i samme omfang som f.eks. tyske landmænd.

Også i DI og i Dansk Erhverv er man i øjeblikket i færd med at opregne eksempler, hvor man mener, at danske politikere og embedsmænd skader konkurrenceevnen, når de omsætter europæisk lov til dansk lov. Mere end hver femte danske lov eller bekendtgørelse vedtaget i 2011 kommer fra EU. Se figur 1.

[graph title="EU bestemmer mere og mere" caption="Figur 1  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/46a34-van_fig01_eu_bestemmer_mere_og_mere_i_danmark.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/ba1bc-van_fig01_eu_bestemmer_mere_og_mere_i_danmark.png" text="EU’s direktiver fylder stadig mere i dansk lovgivning. Mere end hver femte danske lov eller bekendtgørelse fra 2011 stammede direkte eller indirekte fra Bruxelles."]Kilde: Bruun & Rasmussen, 2011. [/graph]

”Der er utallige eksempler på EU-regler, som skader erhvervslivet, fordi de er blevet strammet for meget. Vi har gennem længere tid peget på direktiver, som vi mener ministerierne har overimplementeret. Men nu er vi nået til et punkt, hvor det er helt uacceptabelt, hvis myndighederne ikke begynder at tage mere hensyn til virksomhedernes konkurrenceevne,” siger Jens Alsbirk, chef for EU og internationale forhold i Dansk Erhverv.

Miljøminister søger britisk inspiration

Miljøminister Ida Auken (SF) har for nylig i medierne givet udtryk for, at hun ser det som en af Miljøministeriets opgaver at bidrage til bedre produktivitet i landbruget ved at gennemføre en mere intelligent og målrettet lovmæssig regulering. Samtidig understreger Henrik Hedemann Olsen, kontorchef med ansvar for EU og international politik i Miljøministeriet, over for Mandag Morgen, at man ”bestræber sig på hverken at over- eller underimplementere EU-lovgivning”.

Der er imidlertid en del, der tyder på, at man også i Miljøministeriet har skarpt fokus på det spørgsmål. Således har ministeriet for nylig engageret professor i miljøret Helle Tegner Anker til at undersøge de danske myndigheders praksis og sammenligne den med, hvordan man gør i England, Holland og Sverige. Tegner Anker ønsker ikke at udtale sig om udredningsarbejdet på nuværende tidspunkt, men henviser bl.a. til den praksis på området, som Storbritannien indførte i 2011.

Den blev iværksat af den nuværende borgerlige britiske koalitionsregering, der med premierminister David Cameron i spidsen fører en væsentligt mere EU-skeptisk politik end forgængerne fra Labour. Og for at udnytte det politiske og administrative spillerum, der er, når EU-direktiver omsættes til national lov, udarbejdede man det 30 sider lange regelsæt ”Transposition Guidance: How to implement European Directives effectively”.

Heri redegøres der i detaljer for, hvordan britiske embedsmænd skal forholde sig, når man implementerer EU-direktiver. Hovedreglen lyder: ”Det skal sikres, at Storbritannien systematisk omsætter (EU-direktiver, red.) således, at byrderne minimeres, og så britiske virksomheder ikke stilles relativt dårligere end deres europæiske konkurrenter.”

Den britiske erhvervsminister, Vince Cable, gjorde det ved gennemførelsen klart, at det nu skulle være slut med såkaldt ”gold plating” – forgyldning. Dette begreb dækker over det fænomen, at nationale myndigheder undertiden benytter implementeringen af international lov i national lovgivning til populært sagt ”at stramme skruen”, således at virksomheder og borgere reelt underlægges strammere regler, end hvad der egentlig var tilsigtet med den nye lovgivning.

I Danmark har man ikke noget overordnet princip for, hvilke hensyn der skal varetages, når EU-direktiver omsættes til dansk lov.

Strid om ftalater

Danmark hører ifølge EU-Kommissionen til blandt de absolut førende EU-lande, når det gælder evnen til hurtigt og effektivt at omsætte EU-direktiver til national lov. Men også EU-Kommissionen mener, at der findes eksempler på, at Danmark gør sig skyldig i ”gold plating”.

Et eksempel er den aktuelle strid mellem Danmarks regering og Kommissionen om de såkaldte ftalater, der anvendes til at blødgøre plastik. Danmarks regering har med Ida Auken i spidsen valgt i den nationale lovgivning at stramme EU’s kemikaliedirektiv REACH med en bekendtgørelse, der forbyder fire ftalater.

EU-Kommissionen mener, at dette forbud er i strid med EU-lovgivningen om det indre marked. Forbuddet har fået detailhandlen til at udsende advarsler om, at en lang række forbrugsvarer – fra computere til cykler – ikke vil kunne sælges i Danmark, hvis regeringen opretholder forbuddet. Det er indført, fordi ftalaterne menes at have sundhedsskadelige hormonforstyrrende langtidsvirkninger.

Den økonomiske samhandelsorganisation OECD advarede i 2010 i en stor rapport om bedre regulering om, at danske myndigheder bør have øje for, at et velfungerende indre marked er vigtigt for danske virksomheders konkurrenceevne.

”Forskelle (i implementeringen af lovgivningen, red.) kan være retfærdiggjort i henhold til nærhedsprincippet. Spørgsmålet om, hvor administrative byrder kommer fra, er komplekst, og det kan afspejle et afgrænset valg i forbindelse med implementeringen. Men det kan dog også afspejle en overdetaljeret implementering, som bør undgås,” skriver OECD-eksperterne.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu