Regionerne vil have samling på sundheden

Kursen for det danske sundhedsvæsen skal lægges helt om.  

De kæmpestore milliardbudgetter og ansvaret for de tusindvis af patienter, der hver eneste dag bliver behandlet på et sygehus, hos praktiserende læge eller får hjælp af en kommunal sygeplejerske i eget hjem, skal fremover samles under samme tag.  

Det foreslår Danske Regioner i et nyt, radikalt udspil, som dermed sætter ild til debatten om, hvordan fremtidens sundhedsvæsen skal indrettes, skriver Ugebrevet Mandag Morgen. 

”Ansvaret for den samlede kæde fra sygehus over de praktiserende læger til kommunerne skal samles et sted. Det er det vigtigste budskab med det forslag, vi kommer med her,” siger Anders Kühnau (S), formand for Danske Regioner, i et interview med Mandag Morgen. 

Hans mål er ikke bare at sikre bedre behandling for alle patienter. Hans mål er at højne hele befolkningens sundhed. 

”Der mangler en motor, der kan udvikle sundhedsvæsenet uden for hospitalerne og de tilbud, som forebygger sygdom og indlæggelse. Den eneste vej til at skabe en kraftig motor med incitament til at investere i og udvikle det nære sundhedsvæsen er ved at samle ansvaret for alle sundhedstilbud, både hospitaler og nære tilbud, ét sted,” siger Kühnau.  

Når Danske Regioner vil flytte ansvaret for kommunernes nuværende opgaver på sundhedsområdet, bliver der åbnet for en helt ny front i diskussionen. 

Politisk har sundhed og ældreområdet en meget høj prioritet. Emnerne står i toppen på vælgernes prioriteringslisten ved stort set samtlige valg. Tilsammen lægger sundheds- og ældreområdet beslag på op mod hver tredje skattekrone. En andel, der har været stigende siden midten af 1990’erne. 

Danske Regioner fremlægger forslaget samtidig med, at regeringens Sundhedsstrukturkommission diskuterer sundhedsvæsenets opgaver og også skal komme med forslag til, hvordan sundhedsvæsenet fremover skal indrettes. 

”Vi tænker, at det er det rigtige tidspunkt at spille ind i debatten. I al ydmyghed synes vi jo også, at når vi nu er sygehusejere, og også har ansvaret for almen praksis, at så bør vi spille ind med vores perspektiver på, hvad der skal til for at udvikle det nære sundhedsvæsen,” siger Anders Kühnau. 

66.000 indlæggelser kunne undgås 

Anders Kühnau og regionernes forslag vil rette op på et af sundhedsvæsenets helt store problemer.  

I dag har ingen ansvaret for patienters samlede forløb fra behandlinger på et sygehus til fortsættelsen hos en praktiserende læge eller en kommune. 

Derfor falder mange patienter ned mellem stolene i det, som ofte bliver betegnet som sundhedens Bermuda-trekant, og som i mange tilfælde fører til økonomisk kassetænkning.  

”Omkring 66.000 borgere over 65 år bliver årligt indlagt på vores hospitaler, selv om indlæggelsen kunne have været forebygget. Jeg vil godt garantere, at hvis jeg som formand for et regionsråd havde ansvaret for hele kæden af sundhedstilbud, så ville jeg selvfølgelig investere massivt i det nære sundhedsvæsen. Det ville jeg gøre, fordi det vil give rigtig god mening at gøre det,” siger Anders Kühnau og fortsætter: 

“Vi skal skrue op for den nære sundhedsvæsen og skrue ned på sygehusene. Dermed ikke sagt, at vi ikke skal investere i vores sygehus, for det skal vi. Men der tilføres mere til det nære end til hospitalerne i de kommende år.”