Forestil dig, at du er 45 år og tjener til dagen og vejen bag rattet på en lastbil. Du var ikke glad for at gå i skole og forlod folkeskolen efter 10. klasse. I dag har du vænnet dig til turene på motorvejene, og når du ser på din lønseddel, er du mere end tilfreds. Selv om du ikke har en længere uddannelse, tjener du mellem 30.000 og 40.000 kr. om måneden.

Der er kun én ting, der rigtig bekymrer dig.

Du bliver først pensioneret som 69-årig, og spørgsmålet er derfor, om der er brug for lastbilchauffører som dig helt frem til din pensionsalder. Altså om 24 år.

Det spørgsmål er det virkelig, virkelig svært at give et troværdigt svar på. For 24 år er meget lang tid.

I en analyse har investeringsbanken Morgan Stanley tidligere vurderet, at to ud af tre chauffører vil blive overflødige.

Den slags analyser er fyldt med forbehold, så det kan godt være, at der er brug for flere chauffører, også om 24 år. Det kan selvfølgelig også være, at der er brug for færre, og at lastbilchauffører er en uddøende race, helt lige som lygtetændere og karetmagere.

De fleste er imidlertid enige om retningen. Det gælder for dig som lastbilchauffør, og det gælder for titusinder af dine kolleger. Et miks af robotter, automatisering, digitalisering og kunstig intelligens kan være en bombe under det arbejdsmarked, vi kender i dag.

Der er tale om et af dette årtis største udfordringer. Ingen kender svaret på, hvad der vil ske om 10-20 år, men alle ruster sig for at kunne klare den fjerde industrielle revolution.

”Vi skal løse udfordringen, ellers får vi et polariseret arbejdsmarked, hvor ledigheden for de kortest uddannede kan blive meget høj,” siger Lars Andersen, direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Den analyse er Torben M. Andersen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, enig i.

”Det nye er, at udviklingen kan ramme nogle sektorer og job, der tidligere har været mere afskærmet. Mulighederne vil fortrinsvis blive skabt i den øvre del af spektret, mens de muligheder, der bliver fjernet, typisk vil ligge i bunden,” siger han.

The New Normal: Jobdestruktion

Den klassiske undersøgelse af fremtidens arbejdsmarked er udført af Carl Benedikt Frey og Michael A. Osborne fra Oxford Universitet. Indenfor det seneste halvandet år har de to danske tænketanke Cevea (2015) og Kraka (2016) med inspiration fra den britiske undersøgelse hver især analyseret sig frem til, at der vil forsvinde mellem 800.000 og 900.000 danske job over de kommende 10 til 20 år.

De har formentlig ret. Der vil forsvinde rigtig mange job. Det afgørende spørgsmål er imidlertid, om der er så meget nyt i den vurdering.

”Det er ikke nogen sensation, at ny teknologi erstatter danske job. Sådan har det altid været. Det gælder særligt i Danmark, hvor der hvert eneste år forsvinder omkring 200.000 job alene på den del af det private arbejdsmarked, der er omfattet af DA’s overenskomster,” siger Torben M. Andersen.

I nogle år forsvinder der oven i købet lidt mere end 200.000 job. Det gjaldt for eksempel i de første år under krisen.

Nogle af de mange job forsvinder, fordi robotter eller anden ny teknologi helt erstatter dem. Jobbene kan også blive flyttet til Kina, Vietnam eller måske et land i Østeuropa, eller de kan forsvinde, fordi forbrugerne begynder at efterspørge helt andre varer og serviceydelser.

”Den udvikling sker hele tiden. Men samtidig bliver der skabt mindst lige så mange job, så teknologien erstatter nogle job, men er samtidig med til at skabe andre job,” siger Torben M. Andersen.

Jobdestruktion og jobskabelse følges altså ad.

Den udvikling sætter tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) i perspektiv. Bortset fra de ’sorte’ år under krisen, skabes der hvert eneste år netto flere job på det danske arbejdsmarked. Til trods for at altså omkring 200.000 job forsvinder hvert eneste år. Se figur 1.

Helt det samme billede dukker op, når vi ser på hele arbejdsmarkedet og ikke kun på den tredjedel, dvs. ca. 700.000 job, der er omfattet af overenskomster på DA’s område. Også her er der tale om en utrolig dynamik.

Hver eneste måned begynder stadig flere danskere i et nyt job. Det seneste tal er fra september sidste år, hvor 74.500 fik et nyt job. Se figur 2.

”Det danske marked adskiller sig i forhold til arbejdsmarkedet i mange andre lande, fordi der er så mange, der skifter job. Det vidner om en meget høj grad af fleksibilitet og omstillingsevne på det danske arbejdsmarked,” siger Torben M. Andersen.

Mangel på faglærte

Analyserne fra de to Oxford-forskere samt fra de to danske tænketanke viser altså kun jobdestruktionen, og ikke den samtidige jobskabelse. Når vi nu ved, at der hvert eneste år forsvinder mindst 200.000 job fra det private arbejdsmarked, lyder det ikke usandsynligt, at der også fremover vil forsvinde rigtig mange job fra arbejdsmarkedet.

Vi ved bare ikke, hvor mange ’ekstra’ job der vil forsvinde som følge af det miks af robotter, automatisering, digitalisering og kunstig intelligens, som hidtil har sat dagsordenen for debatten.

Det eneste sikre er, at udviklingen går hurtigere og hurtigere, og derfor vil virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft ændre karakter.

I det samlede billede må man imidlertid også se på den anden side af regnestykket, dvs. på udbuddet af arbejdskraft.

Her kommer befolkningens uddannelsesniveau, kompetencer og alder ind i billedet. Den del af regnestykket kræver blandt andet, at man kender uddannelses- og kompetenceprofilen for de aldersgrupper, der går på pension, og sammenligner den med profilen for de aldersgrupper, der begynder på arbejdsmarkedet.

I Danmark har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd som de eneste gennemført den øvelse og fremskrevet befolkningens uddannelses- og kompetenceprofil og sammenlignet den med den forventede efterspørgsel af arbejdskraft. Også her er der naturligvis tale om et kig ned i spåkonens krystalkugle, og derfor skal også disse beregninger tages med forbehold. Men udviklingsretningen er tydelig.

”Der bliver færre og færre ufaglærte job, så der vil være et overskud på omkring 65.000 ufaglærte i 2025,” siger direktør Lars Andersen.

Denne gruppe af ufaglærte har typisk forladt uddannelsessystemet efter folkeskolens 10. klasse. Men der er en ting til, for samtidig viser AE’s analyse, at arbejdsmarkedet i 2025 vil mangle 72.000 faglærte.

”Vi regner med, at der vil være nogenlunde det samme antal faglærte job som i dag, men at der ikke bliver uddannet nok unge faglærte til at overtage jobbene fra de ældre borgere med en faglært uddannelse, der går på pension. Samlet set vil der derfor være mangel på faglærte i 2025,” siger han. Se figur 3.

Robotter bag rattet

Selv om Lars Andersens analyse både ser på efterspørgsel og udbud af arbejdskraft, er der stadig tale om et grovkornet billede af de kommende års udvikling. For at tilføje yderligere en nuancering vender vi tilbage til lastbilchaufføren. For her er der virkelig gang i udviklingen.

Sidste forår deltog Vejdirektoratet i et forsøg med delvist selvkørende lastbiler, der skulle køre i konvoj fra Malmø over Øresundsbroen, gennem Danmark og ned til Tyskland for så at ende i Rotterdam i Holland. Chaufføren i den første lastbil styrede de tre andre lastbiler i konvojen. Når han satte farten op, satte de andre automatisk farten op. Når han bremsede, bremsede de andre også. På den måde var chaufførerne i lastbil nummer to, tre og fire kun med for at sikre, at alt gik, som det skulle.

Selv om forsøget var en succes, varer det alligevel en del år, før der vil køre chaufførløse lastbiler rundt på det danske vejnet.

”Jeg tror, at vi vil se selvkørende lastbiler på motorvejene om måske fem år,” siger Andreas Egense, der er chef for den afdeling i Vejdirektoratet, der stod bag den danske del af forsøget med de selvkørende lastbiler.

Spørgsmålet er imidlertid, om de lastbiler så også vil køre helt uden chauffører, altså være førerløse? Her tøver Andreas Egense noget mere.

SAE International, der er en global organisation af ingeniører og forskere, der netop arbejder med automatisering af bl.a. lastbiler, vurderer, at de fuldt automatiserede og førerløse lastbiler befinder sig på det øverste niveau af et udviklingsforløb på i alt seks niveauer. Se figur 4. Lastbilerne i Andreas Egenses forsøg befandt sig på niveau 2.

I dag kan nogle lastbiler godt køre uden en chaufførs hånd på rattet, men der er stadig brug for, at chaufføren i bogstaveligste forstand kan træde til – både på gas- og bremsepedalen. En analyse fra Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) vurderer, at hele den danske bilpark først vil være automatiseret i 2055. Vejdirektoratets analyse er endnu mere konservativ. Her er forventningen, at hele bilparken først vil være automatiseret i 2065.

Andreas Egense forventer dog, at det vil gå hurtigere, når det gælder lastbilerne, men også at der under alle omstændigheder bliver tale om en indfasning over en del år.

”Der vil ske en glidende overgang. Langt ude i fremtiden kan man forestille sig en container med hjul og uden førerhus, der kører med varer. I en lang periode vil den nye teknologi fungere som førerstøtte for chaufførerne,” siger han.

Lidt efter lidt vil den udvikling presse vores lastbilchauffør, der håber på at kunne arbejde til han fylder 69.

De fuldautomatiske lastbiler vil først begynde at køre på motorvejene og med tiden også inde i byernes mere uoverskuelige trafikale miljø. Endnu kan teknologien ikke overskue byens virvar af fodgængere, cyklister og køretøjer, der pludselig svinger ud fra en sidegade.

Det er bl.a. derfor, at amerikanske Amazon lige nu afprøver pakkelevering med droner. Også den danske grundlægger af Skype, Janus Friis, afprøver automatiseret levering af varer i bykerner. Det sker med små, selvkørende robotter, såkaldte Starships.

Truslen mod lastbilchaufføren kommer altså ikke kun fra automatiseringen af funktionerne i førerhuset, men også fra omlægninger af den måde, som varer vil blive leveret på. Der er virkelig tale om det, der på nudansk hedder disruption af transportbranchen.

Selv om transporten på motorvejene kun er en begyndelse, bliver det mærkbart for chaufførerne. I dag sker 52 pct. af al lastbiltransport ifølge Vejdirektoratet på motorvejene.

På skolebænken – igen

Men der vil altså, som Andreas Egense siger det, ikke være tale om et brutalt skifte fra dag til dag, men om en glidende overgang. Og det giver tid til at handle.

”Indtil nu har vi været meget gode til at omstille os. Vi skal blive ved med at gøre alt for, at folk kan have et job, men det skal ikke nødvendigvis være det samme job hele livet,” siger Lars Andersen fra AE.

Når robotterne i overført betydning sætter sig ind bag rattet på lastbilerne, skal lastbilschaufføren lave noget andet.

”Vi står over for store udfordringer, og derfor handler det om vores evne til at skabe nye job og til at forny kvalifikationer og kompetencer i hele arbejdsstyrken,“ siger Lars Andersen.

Der skal altså – hele tiden – være en tæt forbindelse mellem kompetencer og arbejdsmarkedets behov.

Her kommer den danske model på prøve. Allerede nu er Danmark et af de lande, der investerer mest i livslang læring. Men i et særtillæg om automatisering og job vurderer det britiske magasin The Economist, at selv det kun er en begyndelse. På et arbejdsmarked præget af stadig hurtigere teknologiske skift skal arbejdskraften følge med og hele tiden kunne omstille sig.

I overført betydning skal vi altså tilbage på skolebænken om og om igen. Det kan være, at skolebænken skal flyttes ud i virksomhederne, men behovet for ny læring vil eksistere (arbejds)livet igennem.

Det begynder med de ungdomsuddannelser, der skal støbe fundamentet for en tankegang, der er parat til hele tiden at lære nyt. Og det fortsætter med efter- og videreuddannelser gennem hele livet.

Lastbilschaufføren kan med god ret frygte, at det job, han kender, vil forsvinde. Derfor skal han have mulighed for at udbygge sine kompetencer, så han kan finde sig et andet job.

The Economist vurderer, at det bliver det næste årtis største udfordring.

Eksemplet med den 45-årige lastbilchauffør er skrevet med fri inspiration fra The Economists tema: ’Lifelong Learning. How to survive in the age of automation. A Special Report’.