Her er Lars Løkkes 2025-plan

Regeringen præsenterede tirsdag den 30. august 2016 sin højt profilerede 2025-plan. Få overblik over planen i hovedtræk, og følg Mandag Morgens dækning af planen ind til nu.

Tirsdag den 30. august præsenterede statsminister Lars Løkke Rasmussen regeringens 2025-plan – den femte i rækken af sådanne planer siden 1997 - under overskriften "Helhedsplan - for et stærkere Danmark."

Herunder giver vi et overblik over planen i hovedtræk, samt en tematisk oversigt over artikler fra Ugebrevet Mandag Morgen forud for planens offentliggørelse.

Oversigten er inddelt i nogle af de emner, som planen ventes at berøre, nemlig arbejdsmarked, skat og pension, boligpolitik, klima og energi, den offentlige sektor, social- og sundhedspolitik, uddannelsessektoren, udlændingepolitik og vækst i dansk økonomi.


Regeringens 2025-plan i hovedtræk


 

Her skal pengene komme fra

pilind2

Det er 2025-planens ambition at skaffe 65 mia. kr., der fordeles på forskellige initiativer.

De skaffes blandt andet ved højere vækst og beskæftigelse for i alt 57 mia. kr. frem mod år 2025. Planen skal blandt andet bringe yderligere cirka 40.000 personer i job. Indregner man forventede effekter af tidligere gennemførte former - blandt andet efterlønsreformen fra 2011 - ventes antallet af nye job dermed samlet at blive omkring 240.000 om ni år.

Regeringen nedjusterer antallet af forventede asylansøgere i Danmark i år til 10.000, hvilket udløser en besparelse på omkring 3 mia. kr., da over det dobbelte var ventet.

Pensionsalderen forhøjes fra 67 år til 67,5 år med virkning fra år 2025. Det betyder, at personer, der er født i perioden 1958 til 1962 forventes at blive på arbejdsmarkedet et halvt år yderligere. I år 2030 stiger pensionsalderen yderligere et halvt år.

Effektiviseringer i den offentlige sektor.

Fradrag for virksomheders kapitalinvesteringer skønnes at løfte BNP med 12 mia. kr. i 2025.

SU sættes ned, så studerende i højere grad skal optage rentefrit SU-lån, der tilbagebetales efter endt uddannelse.

Rentefradraget nedsættes gradvist med i alt 5 pct.point i 2021-2015.

Værktøjer, der skal skaffe skatteindtægter på aktiviteter, der vedrører deleøkonomi. For eksempel når private gør rent for private, udlejning af biler mellem private eller udlejning af bolig (for eksempel gennem Airbnb).

Kilde: Helhedsplan - for et stærkere Danmark.

 

Det skal pengene bruges til

pilud2

PRIVATES SKATTER OG AFGIFTER

Nyt jobfradrag målrettet personer med små arbejdsindkomster. De lavest lønnede får dermed sænket skatten og slipper omkring syv procent billigere i skat. LO-par i ejerbolig får yderligere 15.100 kr. pr. år. LO-par i lejebolig får 18.100 pr. år. Funktionærpar får 19.400 yderligere pr. år. Ufaglærte HK-par yderligere 13.700 pr. år. Pensionistpar 3.200 kr. mere pr. år.

Indførsel af særlig jobpræmie til især langtidsledige, der går fra ledighed til job. Sammen med det nye jobfradrag opnås endnu større gevinst.

Topskattelettelse på fem procentpoint til den brede gruppe af topskatteydere, der har en indkomst på mellem 470.000 og en mio. kr. om året . Topskattesatsen reduceres for denne personkreds med 5 pct.-point. For en person, der tjener 750.000 kr. om året, vil det dog betyde en sænkning af indkomst¬skatten med omkring 4,5 pct. Personer med en indkomst på over en mio. kr. vil fortsat skulle betale topskatten. Dermed genindfører regeringen begrebet mellemskat, der ellers forsvandt ud af det danske skattesystem for seks år siden.

Billigere el, vand og varme ved afskaffelse af PSO-afgiften, samt generel liberalisering af energisektoren.

Socialt frikort til hjemløse

Unge under uddannelse får højere fribeløb ved studiejob og et øget beskæftigelsesfradrag, når man efter studierne kommer i arbejde.

ERHVERVSPAKKE

Skattelempelse til nye iværksættere og bedre adgang til risikovillig kapital.

Fradrag for egenkapitalinvesteringer, som skønnes at øge erhvervsinvesteringerne markant og løfte BNP med 12 mia. kr. i 2025

Billigere el, vand og varme ved afskaffelse af PSO-afgiften, samt generel liberalisering af energisektoren.

27 mia. kr. ekstra til investeringer i infrastruktur.

Større fradrag for merinvesteringer i forskning og udvikling.

En nedsættelse af skatten på aktie- og kapitalindkomst.

KERNEVELFÆRD

Generelt afsættes 22 mia. kr. frem mod år 2025 til kernevelfærd, der fordelingen forhandles med forligspartierne omkring 2025-planen.

Vækst i det offentlige forbrug med 0,5 procent pr. år fra år 2017 til år 2025, der skal skabe bedre offentlig service. Det svarer til ca. 2½ mia. kr. ekstra hvert år.

Velfærdspulje på 1 mia. kr. til bedre sundhed og ældrepleje.

Kompetencepulje på 1 mia. kr.

Afskaffelse omprioriteringsbidraget i kommunerne.

FLYGTNINGE

Skærpelse af reglerne for at opnå permanent opholdstilladelse.

Indførsel af en nødbremse, så Danmark kan afvise asylansøgere på grænsen.

Hurtigere og mere effektiv udsendelse og øget repatriering.

Styrket indsats for 1 mia. kr. i nærområder rundt om i verden, hvor der opholder sig mange flygtninge.

Mulighederne for at få adgang til velfærdsydelser strammes.

De danske regler skal ikke gå videre (overimplementering) end, hvad Danmark har forpligtet sig til i forhold til internationale konventioner.

UDDANNELSESOMRÅDET

Kompetencepulje på 1 mia. kr. om året fra 2019 til et løft, der skal løfte kvalitet i erhvervsuddannelser, videregående uddannelser, voksen- og efteruddannelse, styrket erhvervsrettet forskning og kompetencer inden for digitalisering.

Nedsættelse af udvalg, der skal komme med forslag til fremtidens universitetsuddannelser.

8.000 til 10.000 flere praktikpladser.

PENSION OG ALDERDOM

Ny seniorfleksjobordning til nedslidte.

Gradvis indførelse af en obligatorisk pensionsopsparing for personer uden eller med meget begrænsede pensionsindbetalinger.

Et særlig ekstra fradrag på 15 pct. skal få flere til at spare op på pensionsordninger. Fradraget er målrettet personer, der i dag ikke betaler topskat af deres indkomst.

Ny aldersopsparingsordning skal øge tilskyndelsen til at spare op sidst i arbejdslivet.

TRYGHED

Reserve på 24 mia. kr. frem mod 2025 til at sikre tryghed for boligejerne, når der kommer nye ejendomsvurderinger.

Reserve på 13,5 mia. kr. , der skal sikre, at der er råderum til at kunne styrke dansk økonomi, hvis der kommer nye økonomiske tilbageslag.

800 mio. kr. afsættes til ”national sikkerhed” - for eksempel være terrorbekæmpelse. Det tilfører blandt andet politiet og forsvaret yderligere ressourcer.

Kilde: Helhedsplan - for et stærkere Danmark.

LÆS OGSÅ:

Helhedsplan - for et stærkere Danmark - download hele 2025-planen her.

2025-plan mangler penge til velfærd - Ansvarlig plan, siger Lars Løkke Rasmussen, der dog ikke har penge til både at betale for udgifterne til det stigende antal ældre og lette skatten i bund og top. Det er tilfældet, selv om regeringen budgetterer med underskud på de offentlige budgetter helt frem til 2025. Planen kan blive Venstres oplæg til et valg. (Mandag Morgen 30. august 2016)

Den offentlige sektor skal på skrump - Selv om befolkningstallet stiger, skal der ifølge 2025-planen ikke ansættes flere mennesker i den offentlige sektor. Frem mod 2025 skal politikerne i stedet prioritere benhårdt. “Jeg anerkender ikke, at vores plan fører til dårligere velfærd,” siger finansministeren. (Mandag Morgen 19. september 2016)


Udvalgte artikler fra Mandag Morgen om regeringens 2025-plan

Arbejdsmarked



S: Ledige skal lokkes med højere dagpenge
- Ledige ufaglærte og og faglærte med forældede kompetencer skal fremover have 110 pct. af dagpengene, hvis de tager en uddannelse, mener Socialdemokraterne. (Mandag Morgen 17. august 2016)

Kampen om arbejdskraften spidser til - Næsten hver anden danske virksomhed med over fem ansatte har svært ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Det viser en ny analyse, som tænketanken Reg Lab offentliggør i dag. Især de mindre virksomheder oplever, at rekrutteringsproblemer bremser deres vækst. (Mandag Morgen 30. maj 2016)

Vækstrådet: Mangel på arbejdskraft er den største væksthæmmer – Den lave ledighed vækker bekymring i Danmarks Vækstråd. (Mandag Morgen, 30. maj 2016)

Vi går glade på arbejde, men burde lave noget mere – Vi arbejder for lidt, kan ikke nå de daglige opgaver på jobbet, har skiftende arbejdstider, men er alligevel rigtig godt tilfredse med vores arbejdsgiver. (Mandag Morgen 20. maj 2016)

Flygtninge kommer længere og længere væk fra job – Flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande er i de senere år skubbet endnu længere væk fra arbejdsmarkedet sammenlignet med for bare fem eller ti år siden. (Mandag Morgen 22. februar 2016)

Flygtningenes lange vej til arbejdsmarkedet – Erfaringerne fra den hidtidige integration af flygtninge viser, at kun 28 pct. er i arbejde efter tre år. Samtidig venter der flygtningene et højt specialiseret arbejdsmarked, samt konkurrence om de ledige job fra omkring 180.000 fuldtidsledige. (Mandag Morgen 18. februar 2016)

Haves: 25.000 nye job. Ønskes: 200.000 personer i arbejde – De asylansøgere, der i år får status af flygtninge, kommer til at stå i en jobkøb med over 200.000 personer. Samtidig forventes beskæftigelsen kun at blive øget med mellem 20.000 og 30.000 personer. (Mandag Morgen 15. februar 2016)

Flygtninge tager job, når danskerne ikke gider – Når tre syriske flygtninge hver dag møder hos Carl Hansen & Søn, tager arbejdstøj på og finder værktøjet frem, så hjælper de virksomheden og direktøren, Knud Erik Hansen, med at udføre arbejdsopgaver, som virksomheden ellers har svært ved at skaffe folk til. (Mandag Morgen 28. september 2015)


Skat og pension



Topskat og lakridskugler
- Liberal Alliance markerer, at vil Dansk Folkeparti gå på kompromis med topskatten, så er LA til at forhandle med på udlændingeområdet. (Mandag Morgen 13. august 2016)

Politisk sæsonstart: Løkke er klar med indrømmelser – Med Løkke Rasmussen ved roret lægger Venstre op til et efterår i forligsmagerens rolle. Allerede nu er de første indrømmelser til både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance i støbeskeen. Tilbage står spørgsmålet om, hvad de konservative skal have. (Mandag Morgen 12. august 2016)

Dramatisk opgør om blå skattereform venter – Skattereformen kan blive knald eller fald for Venstre og Lars Løkke Rasmussen. De tre blå partiledere har brugt de seneste måneder på at promovere deres ofte modsatrettede krav og ikke på at tale sig nærmere hinanden. Kravene er dyre – og pengene få. (Mandag Morgen 8. august 2016)

Er danskerne det hårdest beskattede folk i verden?

Skattereform med bind for øjnene – Efterårets forhandlinger om skattelettelser skal tilskynde flere danskere til at arbejde mere. Det kan øge arbejdsudbuddet, lyder vurderingen fra Finansministeriet. Men de bebudede skattelettelser kan koste 9,4 mia. kr. Skal de penge findes ved besparelser, kan skattereformen ende med at sende offentligt ansatte pædagoger, lærere eller læger i arbejdsløshed. (Mandag Morgen 8. august 2016)

Hjorts konservative embedsmænd – Finansministeriet tror, at skattelettelser vil øge arbejdsudbuddet med 6.600. Alt for optimistisk, siger AErådet, alt for pessimistisk siger CEPOS. Topøkonomer bakker Finansministeriet op. (Mandag Morgen 8. august 2016)

OECD: Mindre velfærd og højere boligskat får Danmark tilbage på vækstsporet – Udgifterne til sociale ydelser skal ned, arbejdsmarkedet skal reformeres så arbejdsstyrken øges, og boligmarkedet skal beskattes hårdere. Det er bare nogle af anbefalingerne, som OECD har præsenteret i dag i sin årlige analyse af dansk økonomi. (Mandag Morgen 10. maj 2016)

Danskerne slipper billigt i skat på arbejde – Selvom politikerne gentager, at det skal kunne betale sig at arbejde, så er skatten på arbejde i Danmark ikke særlig høj. Både for marginalskatten og den gennemsnitlige skat på arbejde er den danske skattesats væsentlig under niveauet i de fleste europæiske lande. (Mandag Morgen 23. juni 2015)


Boligpolitik


Det konservative boligskatparti - Er man ikke optaget af boligskatterne, så er det svært at finde de konservative hegnspæle lige i forhold til efterårets højspændte politiske sæson. (Mandag Morgen 26. august 2016)

Statistisk set: OECD: Mindre velfærd og højere boligskat får Danmark tilbage på vækstsporet - Udgifterne til sociale ydelser skal ned, arbejdsmarkedet skal reformeres så arbejdsstyrken øges, og boligmarkedet skal beskattes hårdere. Det er bare nogle af anbefalingerne, som OECD har præsenteret i dag i sin årlige analyse af dansk økonomi. (Mandag Morgen 10. maj 2016)


Offentlig sektors administration



Stram styring af den offentlige sektor er et dyrt bekendtskab
- Gennem 30 år har tanker fra New Public Management skullet gøre den offentlige sektor mindre bureaukratisk og mere effektiv. Men der er sket lige det modsatte. ”New Public Management har fordyret den offentlige sektor,” siger den internationalt anerkendte britiske Oxford-professor. (Mandag Morgen 22. august 2016)

Kampen mod bureaukratiet er gået i stå - Flere års fald i de administrative udgifter er stoppet, og der bliver ikke længere flyttet ressourcer fra kolde til varme hænder. (Mandag Morgen 22. august 2016)

Steen Hildebrand: Simpel rottetænkning i det offentlige - Det er med new public management som med opdragelse af hunde og rotter: Ønsket adfærd belønnes, uønsket adfærd belønnes ikke – det skal nok få offentlige chefer til at rette ind. (Mandag Morgen 10. maj 2016)


Social- og sundhedspolitik



Jordnære ambitioner i kræftplan
– Den fjerde kræftplan er på ingen måde et skud efter at nå til månen. Men den er ambitiøs og samtidig meget jordnær. (Mandag Morgen 25. august 2016)

Få overblikket: Politisk thriller venter forude

Sygehuse skal sikre kvalitet og ikke kun aktivitet – Toppolitikere i både Region Midt og Region Sjælland beslutter i dag at droppe sygehusenes tilskyndelser til at behandle flere patienter mere og mere. Fra årsskiftet skal sygehusene i de to regioner først og fremmest fokusere på kvalitet. (Mandag Morgen 15. august 2016)

Sygehuslæger skal følge patienter hele vejen - Sygehuspatienter skal fra nytår have en patientansvarlig læge. En umulig opgave, siger sundhedsøkonom. Et brud med sygehusenes organisation, siger sygehusdirektør. Et håb, siger patienterne. (Mandag Morgen 19. juni 2016)

Alarmerende mistillid til sundhedsvæsenet – Over halvdelen af danskerne er usikre på, om de får den rette behandling. Lige så mange føler, at de skal insistere på at få den rette behandling. Det er nogle af hovedkonklusionerne i den hidtil mest omfattende undersøgelse af danskernes forhold til sundhedsvæsenet. (Mandag Morgen den 6. juni 2016)

Lang vej til verdensklasse – Sundhedssektoren og de ansvarlige politikere må nytænke, hvordan de skaber langt mere tilfredse brugere. (Mandag Morgen den 6. juni 2016)

Supersygehuse med vokseværk - Medierne skriver ofte om sygehuse, der bliver skåret ned. Men faktisk bliver der bygget mere sygehus – svarende til 16 fodboldbaner – end forventet. (Mandag Morgen 30. maj 2016)

Foghs og Løkkes løftebrud blev til økonomisk genistreg - Det begyndte med et kæmpe løftebrud af Venstre. Men det endte med en stor national plan, der kommer til at lægge sporene for det danske sygehusvæsen mange år ud i fremtiden. (Mandag Morgen 30. maj 2016)

Finansministeriet: Høje sociale ydelser går hånd i hånd med høj velstand - Nye tal fra Finansministeriet udfordrer myten om, at Danmarks høje sociale udgifter hæmmer vækst og velstand. Tallene er en klar anerkendelse af de sociale udgifters betydning for Danmarks velstand, mener FTF. Tallene ”trækker tæppet væk under Marienborg-mødet”, mener S. (Mandag Morgen 27. maj 2016)

Privathospitaler scorer offentlige opgaver som aldrig før - Aldrig før er så mange patienter blevet behandlet på privathospitalerne på det offentliges regning som nu. (Mandag Morgen 18. april 2016)

Den amerikanske drøm lever i Danmark - Den amerikanske drøm er troen på, at alle borgere via hårdt arbejde kan forbedre livet for dem selv eller i det mindste for deres børn. Men drømmen bevæger sig efterhånden længere og længere væk fra virkelighedens USA. I dag skal amerikanerne til Danmark eller et andet nordisk land for at sikre deres børn et bedre liv, end de selv har haft. (Mandag Morgen 18. januar 2016)


Uddannelsespolitik



International uddannelsesekspert: Hvorfor er den danske folkeskole så middelmådig?
- Den danske folkeskole løfter hverken elevernes faglighed eller den sociale mobilitet for de mest udsatte børn, mener uddannelsesekspert Pasi Sahlberg. (Mandag Morgen 23. maj 2016)

Mangel på praktikpladser i industrien koster samfundet kassen - Selv om virksomhederne opretter stadig færre praktikpladser, og selv om flere unge står i kø for at få en plads, så afviser DA at give en egentlig praktikpladsgaranti. Det kunne ellers bryde med en udvikling, hvor industrien ender med at mangle 30.000 faglærte i 2025. (Mandag Morgen 18. april 2016)

Rektorer: Politisk detailstyring går ud over uddannelsernes kerneopgaver - Rektorerne for tre videregående uddannelsessteder mener, at den nuværende styring af uddannelsesområdet tager for lidt hensyn til den enkelte institution og styrer for meget efter standarder. (18. april 2016)

Klynk og katastrofer på gymnasierne - Sparekrav og udsigter til færre elever bliver en katastrofe for gymnasierne, advarer de. Fra 2019 svarer besparelserne til 2.000 lærerstillinger eller den samlede omsætning for de 28 mindste gymnasier. (Mandag Morgen 2. november 2015)

Sparekrig på universiteterne: De udsultede, de kornfede og de tyndfede - Regeringen vil have universiteterne til at spare to pct. om året på uddannelsesområdet, men universiteterne vil ikke være med. For at løse kortsigtede problemer undergraver regeringen de langsigtede investeringer, siger rektorerne. (Mandag Morgen 12. oktober 2015)


Udlændingepolitik



Statistisk set:
Så mange flygtninge har kommunerne modtaget i år - Antallet af flygtninge, der er kommet til Danmark, har det seneste år slået rekord. Nu står kommunerne med en hidtil uset stor integrationsopgave. (Mandag Morgen 26. juni 2016)

Integrationsløsning: Ind med civilsamfundet, ud med bureaukratiet - Landets velfærdsledere går andre veje i forsøget på at løse den gordiske integrationsknude. Langt størstedelen af lederne tror ikke på regeringens incitamentsændringer, men de ser derimod et stort potentiale i at inddrage civilsamfundet. (Mandag Morgen 29. februar 2016)

Flygtninge kommer længere og længere væk fra job – Flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande er i de senere år skubbet endnu længere væk fra arbejdsmarkedet sammenlignet med for bare fem eller ti år siden. (Mandag Morgen 22. februar 2016)

Flygtningenes lange vej til arbejdsmarkedet – Erfaringerne fra den hidtidige integration af flygtninge viser, at kun 28 pct. er i arbejde efter tre år. Samtidig venter der flygtningene et højt specialiseret arbejdsmarked, samt konkurrence om de ledige job fra omkring 180.000 fuldtidsledige. (Mandag Morgen 18. februar 2016)

Haves: 25.000 nye job. Ønskes: 200.000 personer i arbejde – De asylansøgere, der i år får status af flygtninge, kommer til at stå i en jobkøb med over 200.000 personer. Samtidig forventes beskæftigelsen kun at blive øget med mellem 20.000 og 30.000 personer. (Mandag Morgen 15. februar 2016)

Fejlslagen integration af flygtninge er svær at vende – Det er en overordentlig svær opgave, statsministeren har sat sig selv på med trepartsforhandlingernes forsøg på at løse integrationens nærmest gordiske knude. Hidtil er integrationen af flygtninge og indvandrere i Danmark langt hen ad vejen slået fejl. (Mandag Morgen 15. februar 2016)

Mens vi venter på den store flygtningebølge – Grænsekontrollen er midlertidig og kortvarig. Den ophæves, så snart der er styr på flygtningeproblemet. Tilbage står spørgsmålet: Hvad vil det sige at have styr på flygtningeproblemet? (Mandag Morgen 8. januar 2016)

Flygtninge tager job, når danskerne ikke gider – Når tre syriske flygtninge hver dag møder hos Carl Hansen & Søn, tager arbejdstøj på og finder værktøjet frem, så hjælper de virksomheden og direktøren, Knud Erik Hansen, med at udføre arbejdsopgaver, som virksomheden ellers har svært ved at skaffe folk til. (Mandag Morgen 28. september 2015)

Fejlslagen integration: Flygtninge ender på kontanthjælp – Det er en myte, at syriske flygtninge er lette at integrere pa° arbejdsmarkedet. Na°r deres integrationsprogram i de danske kommuner er afsluttet, er kun 27 pct. af dem i arbejde eller uddannelse. (Mandag Morgen 21. september 2015)


Vækst



Væksten har haft kurs mod bunden i 20 år
– For andet kvartal i træk steg det danske bruttonationalprodukt med svage 0,5 pct. i første kvartal i år. Dermed fortsætter dansk økonomi lavvæksten, der især satte ind efter finanskrisen for otte år siden. Men flere landes økonomier tabte i virkeligheden pusten lang tid før, viser nye OECD-tal. (Mandag Morgen 31. maj 2016)

Vækstrådet: Mangel på arbejdskraft er den største væksthæmmer – Den lave ledighed vækker bekymring i Danmarks Vækstråd. (Mandag Morgen 30. maj 2016)

Slå vækst-automatpiloten fra – 4 ud af 5 i ny MM-undersøgelse sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt Danmark befinder sig i en vækstkrise. (Mandag Morgen 17. maj 2016)

Vækstvirksomhedernes største udfordring: Vi kan ikke finansiere væksten – Mellemstore selskaber med vækstambitioner kan ikke rejse kapital til at forløse potentialerne. De er for store til at få penge fra opstartsinvestorer og for små til fondsbørsen. (Mandag Morgen 17. maj 2016)

Hvad taler vi egentlig om, når vi taler om vækst? – Tidligere tiders økonomiske tænkere så primært vækst som et middel til at forbedre menneskers levestandard, og ikke vækst som et mål i sig selv. (Mandag Morgen 1. maj 2016)

Fem topøkonomer: Verden vækster fra os – Danmarkshistoriens længste lavkonjunktur. Så dyster er den vækstprognose for dansk økonomi, som regeringen har offentliggjort. (Mandag Morgen 1. maj 2016)

Dansk vækst skraber bunden i EU - Trods pæn vækst i nabolandene Sverige, Polen, Tyskland og Storbritannien kniber det i Danmark gevaldigt med at få skabt blus under kedlerne i danske virksomheder. (Mandag Morgen 22. februar 2016)

Har Sverige løsningen på Danmarks vækstkrise? - Danmark bør efterligne sin nordiske storebror Sverige mere, hvis vi for alvor skal have gang i vækstkedlerne. (Mandag Morgen 14. december 2015)


Reaktioner fra Twitter på 2025-planen



Logo_MMdata
 

Forrige artikel DF-næstformand: Danmark burde samarbejde med Putin DF-næstformand: Danmark burde samarbejde med Putin Næste artikel Den offentlige sektor skal på skrump Den offentlige sektor skal på skrump

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

Har du brug for en blockchain? Svaret er nok nej. I lang tid blev jeg som erhvervsredaktør overdynget med konsulentberetninger om teknologien blockchain som det nye og nærmest oversete guld. Men hvad er realiteterne egentlig? Det satte vi os for at undersøge i et tema i efteråret, og sandheden er mere nuanceret. 

God læselyst og glædelig jul,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

I dagens anbefalede historie ser jeg nærmere på den industrielle økonomis logik, som vi har levet med i snart 200 år. Masseproduktion af ensartede varer, global outsourcing og et knivskarpt fokus på lave priser. Men modellen er udfordret fra mange sider: Forbrugerne efterspørger personligt tilpassede produkter, og nye funktioner og stilarter veksler hurtigere og hurtigere.

Fleksibilitet og individualisering er nøgleord, og derfor skifter fokus fra produkter til løsninger til lejligheden. Ganske praktisk passer det fint med den teknologiske udvikling: 3D print, fleksible robotter og digitale platforme gør det muligt at organisere værdiskabelsen, så den kan levere varen i den økonomi, der kommer efter industrisamfundet.

God læselyst og glædelig jul,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

Dagens anbefalede historie er en, der desværre vil være relevant længe endnu. 2018 har vist, hvordan sociale medier gør det let at støtte politisk virksomhed, uden at støtten kan spores.

I Tyskland har partiet AfD’s kandidater tilsammen modtaget mellem 150 og 250 mio. kr. i små, ikke sporbare donationer. Det samme finder sted i Danmark, USA, Storbritannien og andre lande. Det svækker Europas nationale demokratier, og det svækker det europæiske samarbejde. De danske myndigheder er derfor på vagt i forbindelse med forårets valg til hhv. Folketinget og Europa-Parlamentet.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

Forskningsprojekt skal undersøge, om såkaldt studiobaseret undervisning påvirker studerendes karrierevalg. Den projektorienterede metode er udbredt på designuddannelserne, men ikke på de danske universiteter. Det kan ændre sig i takt med, at erhvervslivet efterspørger nye kompetencer, mener forskningsleder Bo Christensen.

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

KOMMENTAR: Har du Brexit-blues og drømmer om, at briterne besinder sig og afholder en ny folkeafstemning? Og til sidst ender med at blive i EU? Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh kan godt genkende følelsen. Men han mener også, at Danmark og resten af EU reelt er bedst tjent med, at Storbritannien forlader EU.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.