Her er Lars Løkkes 2025-plan

Regeringen præsenterede tirsdag den 30. august 2016 sin højt profilerede 2025-plan. Få overblik over planen i hovedtræk, og følg Mandag Morgens dækning af planen ind til nu.
Thomas Hedin

Tirsdag den 30. august præsenterede statsminister Lars Løkke Rasmussen regeringens 2025-plan – den femte i rækken af sådanne planer siden 1997 - under overskriften "Helhedsplan - for et stærkere Danmark."

Herunder giver vi et overblik over planen i hovedtræk, samt en tematisk oversigt over artikler fra Ugebrevet Mandag Morgen forud for planens offentliggørelse.

Oversigten er inddelt i nogle af de emner, som planen ventes at berøre, nemlig arbejdsmarked, skat og pension, boligpolitik, klima og energi, den offentlige sektor, social- og sundhedspolitik, uddannelsessektoren, udlændingepolitik og vækst i dansk økonomi.


Regeringens 2025-plan i hovedtræk


 
Her skal pengene komme fra

pilind2

Det er 2025-planens ambition at skaffe 65 mia. kr., der fordeles på forskellige initiativer.

De skaffes blandt andet ved højere vækst og beskæftigelse for i alt 57 mia. kr. frem mod år 2025. Planen skal blandt andet bringe yderligere cirka 40.000 personer i job. Indregner man forventede effekter af tidligere gennemførte former - blandt andet efterlønsreformen fra 2011 - ventes antallet af nye job dermed samlet at blive omkring 240.000 om ni år.

Regeringen nedjusterer antallet af forventede asylansøgere i Danmark i år til 10.000, hvilket udløser en besparelse på omkring 3 mia. kr., da over det dobbelte var ventet.

Pensionsalderen forhøjes fra 67 år til 67,5 år med virkning fra år 2025. Det betyder, at personer, der er født i perioden 1958 til 1962 forventes at blive på arbejdsmarkedet et halvt år yderligere. I år 2030 stiger pensionsalderen yderligere et halvt år.

Effektiviseringer i den offentlige sektor.

Fradrag for virksomheders kapitalinvesteringer skønnes at løfte BNP med 12 mia. kr. i 2025.

SU sættes ned, så studerende i højere grad skal optage rentefrit SU-lån, der tilbagebetales efter endt uddannelse.

Rentefradraget nedsættes gradvist med i alt 5 pct.point i 2021-2015.

Værktøjer, der skal skaffe skatteindtægter på aktiviteter, der vedrører deleøkonomi. For eksempel når private gør rent for private, udlejning af biler mellem private eller udlejning af bolig (for eksempel gennem Airbnb).

Kilde: Helhedsplan - for et stærkere Danmark.

 

Det skal pengene bruges til

pilud2

PRIVATES SKATTER OG AFGIFTER

Nyt jobfradrag målrettet personer med små arbejdsindkomster. De lavest lønnede får dermed sænket skatten og slipper omkring syv procent billigere i skat. LO-par i ejerbolig får yderligere 15.100 kr. pr. år. LO-par i lejebolig får 18.100 pr. år. Funktionærpar får 19.400 yderligere pr. år. Ufaglærte HK-par yderligere 13.700 pr. år. Pensionistpar 3.200 kr. mere pr. år.

Indførsel af særlig jobpræmie til især langtidsledige, der går fra ledighed til job. Sammen med det nye jobfradrag opnås endnu større gevinst.

Topskattelettelse på fem procentpoint til den brede gruppe af topskatteydere, der har en indkomst på mellem 470.000 og en mio. kr. om året . Topskattesatsen reduceres for denne personkreds med 5 pct.-point. For en person, der tjener 750.000 kr. om året, vil det dog betyde en sænkning af indkomst¬skatten med omkring 4,5 pct. Personer med en indkomst på over en mio. kr. vil fortsat skulle betale topskatten. Dermed genindfører regeringen begrebet mellemskat, der ellers forsvandt ud af det danske skattesystem for seks år siden.

Billigere el, vand og varme ved afskaffelse af PSO-afgiften, samt generel liberalisering af energisektoren.

Socialt frikort til hjemløse

Unge under uddannelse får højere fribeløb ved studiejob og et øget beskæftigelsesfradrag, når man efter studierne kommer i arbejde.

ERHVERVSPAKKE

Skattelempelse til nye iværksættere og bedre adgang til risikovillig kapital.

Fradrag for egenkapitalinvesteringer, som skønnes at øge erhvervsinvesteringerne markant og løfte BNP med 12 mia. kr. i 2025

Billigere el, vand og varme ved afskaffelse af PSO-afgiften, samt generel liberalisering af energisektoren.

27 mia. kr. ekstra til investeringer i infrastruktur.

Større fradrag for merinvesteringer i forskning og udvikling.

En nedsættelse af skatten på aktie- og kapitalindkomst.

KERNEVELFÆRD

Generelt afsættes 22 mia. kr. frem mod år 2025 til kernevelfærd, der fordelingen forhandles med forligspartierne omkring 2025-planen.

Vækst i det offentlige forbrug med 0,5 procent pr. år fra år 2017 til år 2025, der skal skabe bedre offentlig service. Det svarer til ca. 2½ mia. kr. ekstra hvert år.

Velfærdspulje på 1 mia. kr. til bedre sundhed og ældrepleje.

Kompetencepulje på 1 mia. kr.

Afskaffelse omprioriteringsbidraget i kommunerne.

FLYGTNINGE

Skærpelse af reglerne for at opnå permanent opholdstilladelse.

Indførsel af en nødbremse, så Danmark kan afvise asylansøgere på grænsen.

Hurtigere og mere effektiv udsendelse og øget repatriering.

Styrket indsats for 1 mia. kr. i nærområder rundt om i verden, hvor der opholder sig mange flygtninge.

Mulighederne for at få adgang til velfærdsydelser strammes.

De danske regler skal ikke gå videre (overimplementering) end, hvad Danmark har forpligtet sig til i forhold til internationale konventioner.

UDDANNELSESOMRÅDET

Kompetencepulje på 1 mia. kr. om året fra 2019 til et løft, der skal løfte kvalitet i erhvervsuddannelser, videregående uddannelser, voksen- og efteruddannelse, styrket erhvervsrettet forskning og kompetencer inden for digitalisering.

Nedsættelse af udvalg, der skal komme med forslag til fremtidens universitetsuddannelser.

8.000 til 10.000 flere praktikpladser.

PENSION OG ALDERDOM

Ny seniorfleksjobordning til nedslidte.

Gradvis indførelse af en obligatorisk pensionsopsparing for personer uden eller med meget begrænsede pensionsindbetalinger.

Et særlig ekstra fradrag på 15 pct. skal få flere til at spare op på pensionsordninger. Fradraget er målrettet personer, der i dag ikke betaler topskat af deres indkomst.

Ny aldersopsparingsordning skal øge tilskyndelsen til at spare op sidst i arbejdslivet.

TRYGHED

Reserve på 24 mia. kr. frem mod 2025 til at sikre tryghed for boligejerne, når der kommer nye ejendomsvurderinger.

Reserve på 13,5 mia. kr. , der skal sikre, at der er råderum til at kunne styrke dansk økonomi, hvis der kommer nye økonomiske tilbageslag.

800 mio. kr. afsættes til ”national sikkerhed” - for eksempel være terrorbekæmpelse. Det tilfører blandt andet politiet og forsvaret yderligere ressourcer.

Kilde: Helhedsplan - for et stærkere Danmark.

LÆS OGSÅ:

Helhedsplan - for et stærkere Danmark - download hele 2025-planen her.

2025-plan mangler penge til velfærd - Ansvarlig plan, siger Lars Løkke Rasmussen, der dog ikke har penge til både at betale for udgifterne til det stigende antal ældre og lette skatten i bund og top. Det er tilfældet, selv om regeringen budgetterer med underskud på de offentlige budgetter helt frem til 2025. Planen kan blive Venstres oplæg til et valg. (Mandag Morgen 30. august 2016)

Den offentlige sektor skal på skrump - Selv om befolkningstallet stiger, skal der ifølge 2025-planen ikke ansættes flere mennesker i den offentlige sektor. Frem mod 2025 skal politikerne i stedet prioritere benhårdt. “Jeg anerkender ikke, at vores plan fører til dårligere velfærd,” siger finansministeren. (Mandag Morgen 19. september 2016)


Udvalgte artikler fra Mandag Morgen om regeringens 2025-plan

Arbejdsmarked



S: Ledige skal lokkes med højere dagpenge
- Ledige ufaglærte og og faglærte med forældede kompetencer skal fremover have 110 pct. af dagpengene, hvis de tager en uddannelse, mener Socialdemokraterne. (Mandag Morgen 17. august 2016)

Kampen om arbejdskraften spidser til - Næsten hver anden danske virksomhed med over fem ansatte har svært ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Det viser en ny analyse, som tænketanken Reg Lab offentliggør i dag. Især de mindre virksomheder oplever, at rekrutteringsproblemer bremser deres vækst. (Mandag Morgen 30. maj 2016)

Vækstrådet: Mangel på arbejdskraft er den største væksthæmmer – Den lave ledighed vækker bekymring i Danmarks Vækstråd. (Mandag Morgen, 30. maj 2016)

Vi går glade på arbejde, men burde lave noget mere – Vi arbejder for lidt, kan ikke nå de daglige opgaver på jobbet, har skiftende arbejdstider, men er alligevel rigtig godt tilfredse med vores arbejdsgiver. (Mandag Morgen 20. maj 2016)

Flygtninge kommer længere og længere væk fra job – Flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande er i de senere år skubbet endnu længere væk fra arbejdsmarkedet sammenlignet med for bare fem eller ti år siden. (Mandag Morgen 22. februar 2016)

Flygtningenes lange vej til arbejdsmarkedet – Erfaringerne fra den hidtidige integration af flygtninge viser, at kun 28 pct. er i arbejde efter tre år. Samtidig venter der flygtningene et højt specialiseret arbejdsmarked, samt konkurrence om de ledige job fra omkring 180.000 fuldtidsledige. (Mandag Morgen 18. februar 2016)

Haves: 25.000 nye job. Ønskes: 200.000 personer i arbejde – De asylansøgere, der i år får status af flygtninge, kommer til at stå i en jobkøb med over 200.000 personer. Samtidig forventes beskæftigelsen kun at blive øget med mellem 20.000 og 30.000 personer. (Mandag Morgen 15. februar 2016)

Flygtninge tager job, når danskerne ikke gider – Når tre syriske flygtninge hver dag møder hos Carl Hansen & Søn, tager arbejdstøj på og finder værktøjet frem, så hjælper de virksomheden og direktøren, Knud Erik Hansen, med at udføre arbejdsopgaver, som virksomheden ellers har svært ved at skaffe folk til. (Mandag Morgen 28. september 2015)


Skat og pension



Topskat og lakridskugler
- Liberal Alliance markerer, at vil Dansk Folkeparti gå på kompromis med topskatten, så er LA til at forhandle med på udlændingeområdet. (Mandag Morgen 13. august 2016)

Politisk sæsonstart: Løkke er klar med indrømmelser – Med Løkke Rasmussen ved roret lægger Venstre op til et efterår i forligsmagerens rolle. Allerede nu er de første indrømmelser til både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance i støbeskeen. Tilbage står spørgsmålet om, hvad de konservative skal have. (Mandag Morgen 12. august 2016)

Dramatisk opgør om blå skattereform venter – Skattereformen kan blive knald eller fald for Venstre og Lars Løkke Rasmussen. De tre blå partiledere har brugt de seneste måneder på at promovere deres ofte modsatrettede krav og ikke på at tale sig nærmere hinanden. Kravene er dyre – og pengene få. (Mandag Morgen 8. august 2016)

Er danskerne det hårdest beskattede folk i verden?

3563801847

Mandag Morgen har kortlagt 20 forskellige måder, som Finansministeriet og Skatteministeriet måler skattetrykket på. Vi folder fakta ud her.

Skattereform med bind for øjnene – Efterårets forhandlinger om skattelettelser skal tilskynde flere danskere til at arbejde mere. Det kan øge arbejdsudbuddet, lyder vurderingen fra Finansministeriet. Men de bebudede skattelettelser kan koste 9,4 mia. kr. Skal de penge findes ved besparelser, kan skattereformen ende med at sende offentligt ansatte pædagoger, lærere eller læger i arbejdsløshed. (Mandag Morgen 8. august 2016)

Hjorts konservative embedsmænd – Finansministeriet tror, at skattelettelser vil øge arbejdsudbuddet med 6.600. Alt for optimistisk, siger AErådet, alt for pessimistisk siger CEPOS. Topøkonomer bakker Finansministeriet op. (Mandag Morgen 8. august 2016)

OECD: Mindre velfærd og højere boligskat får Danmark tilbage på vækstsporet – Udgifterne til sociale ydelser skal ned, arbejdsmarkedet skal reformeres så arbejdsstyrken øges, og boligmarkedet skal beskattes hårdere. Det er bare nogle af anbefalingerne, som OECD har præsenteret i dag i sin årlige analyse af dansk økonomi. (Mandag Morgen 10. maj 2016)

Danskerne slipper billigt i skat på arbejde – Selvom politikerne gentager, at det skal kunne betale sig at arbejde, så er skatten på arbejde i Danmark ikke særlig høj. Både for marginalskatten og den gennemsnitlige skat på arbejde er den danske skattesats væsentlig under niveauet i de fleste europæiske lande. (Mandag Morgen 23. juni 2015)


Boligpolitik


Det konservative boligskatparti - Er man ikke optaget af boligskatterne, så er det svært at finde de konservative hegnspæle lige i forhold til efterårets højspændte politiske sæson. (Mandag Morgen 26. august 2016)

Statistisk set: OECD: Mindre velfærd og højere boligskat får Danmark tilbage på vækstsporet - Udgifterne til sociale ydelser skal ned, arbejdsmarkedet skal reformeres så arbejdsstyrken øges, og boligmarkedet skal beskattes hårdere. Det er bare nogle af anbefalingerne, som OECD har præsenteret i dag i sin årlige analyse af dansk økonomi. (Mandag Morgen 10. maj 2016)


Offentlig sektors administration



Stram styring af den offentlige sektor er et dyrt bekendtskab
- Gennem 30 år har tanker fra New Public Management skullet gøre den offentlige sektor mindre bureaukratisk og mere effektiv. Men der er sket lige det modsatte. ”New Public Management har fordyret den offentlige sektor,” siger den internationalt anerkendte britiske Oxford-professor. (Mandag Morgen 22. august 2016)

Kampen mod bureaukratiet er gået i stå - Flere års fald i de administrative udgifter er stoppet, og der bliver ikke længere flyttet ressourcer fra kolde til varme hænder. (Mandag Morgen 22. august 2016)

Steen Hildebrand: Simpel rottetænkning i det offentlige - Det er med new public management som med opdragelse af hunde og rotter: Ønsket adfærd belønnes, uønsket adfærd belønnes ikke – det skal nok få offentlige chefer til at rette ind. (Mandag Morgen 10. maj 2016)


Social- og sundhedspolitik



Jordnære ambitioner i kræftplan
– Den fjerde kræftplan er på ingen måde et skud efter at nå til månen. Men den er ambitiøs og samtidig meget jordnær. (Mandag Morgen 25. august 2016)
Få overblikket: Politisk thriller venter forude

haekkelob

Mandag Morgen gennemgår her statsministeren Lars Løkke Rasmussens (V) største udfordringer i sit politiske hækkeløb for resten af året.

Sygehuse skal sikre kvalitet og ikke kun aktivitet – Toppolitikere i både Region Midt og Region Sjælland beslutter i dag at droppe sygehusenes tilskyndelser til at behandle flere patienter mere og mere. Fra årsskiftet skal sygehusene i de to regioner først og fremmest fokusere på kvalitet. (Mandag Morgen 15. august 2016)

Sygehuslæger skal følge patienter hele vejen - Sygehuspatienter skal fra nytår have en patientansvarlig læge. En umulig opgave, siger sundhedsøkonom. Et brud med sygehusenes organisation, siger sygehusdirektør. Et håb, siger patienterne. (Mandag Morgen 19. juni 2016)

Alarmerende mistillid til sundhedsvæsenet – Over halvdelen af danskerne er usikre på, om de får den rette behandling. Lige så mange føler, at de skal insistere på at få den rette behandling. Det er nogle af hovedkonklusionerne i den hidtil mest omfattende undersøgelse af danskernes forhold til sundhedsvæsenet. (Mandag Morgen den 6. juni 2016)

Lang vej til verdensklasse – Sundhedssektoren og de ansvarlige politikere må nytænke, hvordan de skaber langt mere tilfredse brugere. (Mandag Morgen den 6. juni 2016)

Supersygehuse med vokseværk - Medierne skriver ofte om sygehuse, der bliver skåret ned. Men faktisk bliver der bygget mere sygehus – svarende til 16 fodboldbaner – end forventet. (Mandag Morgen 30. maj 2016)

Foghs og Løkkes løftebrud blev til økonomisk genistreg - Det begyndte med et kæmpe løftebrud af Venstre. Men det endte med en stor national plan, der kommer til at lægge sporene for det danske sygehusvæsen mange år ud i fremtiden. (Mandag Morgen 30. maj 2016)

Finansministeriet: Høje sociale ydelser går hånd i hånd med høj velstand - Nye tal fra Finansministeriet udfordrer myten om, at Danmarks høje sociale udgifter hæmmer vækst og velstand. Tallene er en klar anerkendelse af de sociale udgifters betydning for Danmarks velstand, mener FTF. Tallene ”trækker tæppet væk under Marienborg-mødet”, mener S. (Mandag Morgen 27. maj 2016)

Privathospitaler scorer offentlige opgaver som aldrig før - Aldrig før er så mange patienter blevet behandlet på privathospitalerne på det offentliges regning som nu. (Mandag Morgen 18. april 2016)

Den amerikanske drøm lever i Danmark - Den amerikanske drøm er troen på, at alle borgere via hårdt arbejde kan forbedre livet for dem selv eller i det mindste for deres børn. Men drømmen bevæger sig efterhånden længere og længere væk fra virkelighedens USA. I dag skal amerikanerne til Danmark eller et andet nordisk land for at sikre deres børn et bedre liv, end de selv har haft. (Mandag Morgen 18. januar 2016)


Uddannelsespolitik



International uddannelsesekspert: Hvorfor er den danske folkeskole så middelmådig?
- Den danske folkeskole løfter hverken elevernes faglighed eller den sociale mobilitet for de mest udsatte børn, mener uddannelsesekspert Pasi Sahlberg. (Mandag Morgen 23. maj 2016)

Mangel på praktikpladser i industrien koster samfundet kassen - Selv om virksomhederne opretter stadig færre praktikpladser, og selv om flere unge står i kø for at få en plads, så afviser DA at give en egentlig praktikpladsgaranti. Det kunne ellers bryde med en udvikling, hvor industrien ender med at mangle 30.000 faglærte i 2025. (Mandag Morgen 18. april 2016)

Rektorer: Politisk detailstyring går ud over uddannelsernes kerneopgaver - Rektorerne for tre videregående uddannelsessteder mener, at den nuværende styring af uddannelsesområdet tager for lidt hensyn til den enkelte institution og styrer for meget efter standarder. (18. april 2016)

Klynk og katastrofer på gymnasierne - Sparekrav og udsigter til færre elever bliver en katastrofe for gymnasierne, advarer de. Fra 2019 svarer besparelserne til 2.000 lærerstillinger eller den samlede omsætning for de 28 mindste gymnasier. (Mandag Morgen 2. november 2015)

Sparekrig på universiteterne: De udsultede, de kornfede og de tyndfede - Regeringen vil have universiteterne til at spare to pct. om året på uddannelsesområdet, men universiteterne vil ikke være med. For at løse kortsigtede problemer undergraver regeringen de langsigtede investeringer, siger rektorerne. (Mandag Morgen 12. oktober 2015)


Udlændingepolitik



Statistisk set:
Så mange flygtninge har kommunerne modtaget i år - Antallet af flygtninge, der er kommet til Danmark, har det seneste år slået rekord. Nu står kommunerne med en hidtil uset stor integrationsopgave. (Mandag Morgen 26. juni 2016)

Integrationsløsning: Ind med civilsamfundet, ud med bureaukratiet - Landets velfærdsledere går andre veje i forsøget på at løse den gordiske integrationsknude. Langt størstedelen af lederne tror ikke på regeringens incitamentsændringer, men de ser derimod et stort potentiale i at inddrage civilsamfundet. (Mandag Morgen 29. februar 2016)

Flygtninge kommer længere og længere væk fra job – Flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande er i de senere år skubbet endnu længere væk fra arbejdsmarkedet sammenlignet med for bare fem eller ti år siden. (Mandag Morgen 22. februar 2016)

Flygtningenes lange vej til arbejdsmarkedet – Erfaringerne fra den hidtidige integration af flygtninge viser, at kun 28 pct. er i arbejde efter tre år. Samtidig venter der flygtningene et højt specialiseret arbejdsmarked, samt konkurrence om de ledige job fra omkring 180.000 fuldtidsledige. (Mandag Morgen 18. februar 2016)

Haves: 25.000 nye job. Ønskes: 200.000 personer i arbejde – De asylansøgere, der i år får status af flygtninge, kommer til at stå i en jobkøb med over 200.000 personer. Samtidig forventes beskæftigelsen kun at blive øget med mellem 20.000 og 30.000 personer. (Mandag Morgen 15. februar 2016)

Fejlslagen integration af flygtninge er svær at vende – Det er en overordentlig svær opgave, statsministeren har sat sig selv på med trepartsforhandlingernes forsøg på at løse integrationens nærmest gordiske knude. Hidtil er integrationen af flygtninge og indvandrere i Danmark langt hen ad vejen slået fejl. (Mandag Morgen 15. februar 2016)

Mens vi venter på den store flygtningebølge – Grænsekontrollen er midlertidig og kortvarig. Den ophæves, så snart der er styr på flygtningeproblemet. Tilbage står spørgsmålet: Hvad vil det sige at have styr på flygtningeproblemet? (Mandag Morgen 8. januar 2016)

Flygtninge tager job, når danskerne ikke gider – Når tre syriske flygtninge hver dag møder hos Carl Hansen & Søn, tager arbejdstøj på og finder værktøjet frem, så hjælper de virksomheden og direktøren, Knud Erik Hansen, med at udføre arbejdsopgaver, som virksomheden ellers har svært ved at skaffe folk til. (Mandag Morgen 28. september 2015)

Fejlslagen integration: Flygtninge ender på kontanthjælp – Det er en myte, at syriske flygtninge er lette at integrere pa° arbejdsmarkedet. Na°r deres integrationsprogram i de danske kommuner er afsluttet, er kun 27 pct. af dem i arbejde eller uddannelse. (Mandag Morgen 21. september 2015)


Vækst



Væksten har haft kurs mod bunden i 20 år
– For andet kvartal i træk steg det danske bruttonationalprodukt med svage 0,5 pct. i første kvartal i år. Dermed fortsætter dansk økonomi lavvæksten, der især satte ind efter finanskrisen for otte år siden. Men flere landes økonomier tabte i virkeligheden pusten lang tid før, viser nye OECD-tal. (Mandag Morgen 31. maj 2016)

Vækstrådet: Mangel på arbejdskraft er den største væksthæmmer – Den lave ledighed vækker bekymring i Danmarks Vækstråd. (Mandag Morgen 30. maj 2016)

Slå vækst-automatpiloten fra – 4 ud af 5 i ny MM-undersøgelse sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt Danmark befinder sig i en vækstkrise. (Mandag Morgen 17. maj 2016)

Vækstvirksomhedernes største udfordring: Vi kan ikke finansiere væksten – Mellemstore selskaber med vækstambitioner kan ikke rejse kapital til at forløse potentialerne. De er for store til at få penge fra opstartsinvestorer og for små til fondsbørsen. (Mandag Morgen 17. maj 2016)

Hvad taler vi egentlig om, når vi taler om vækst? – Tidligere tiders økonomiske tænkere så primært vækst som et middel til at forbedre menneskers levestandard, og ikke vækst som et mål i sig selv. (Mandag Morgen 1. maj 2016)

Fem topøkonomer: Verden vækster fra os – Danmarkshistoriens længste lavkonjunktur. Så dyster er den vækstprognose for dansk økonomi, som regeringen har offentliggjort. (Mandag Morgen 1. maj 2016)

Dansk vækst skraber bunden i EU - Trods pæn vækst i nabolandene Sverige, Polen, Tyskland og Storbritannien kniber det i Danmark gevaldigt med at få skabt blus under kedlerne i danske virksomheder. (Mandag Morgen 22. februar 2016)

Har Sverige løsningen på Danmarks vækstkrise? - Danmark bør efterligne sin nordiske storebror Sverige mere, hvis vi for alvor skal have gang i vækstkedlerne. (Mandag Morgen 14. december 2015)


Reaktioner fra Twitter på 2025-planen



Logo_MMdata
 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu