Det sidste regionsrådsvalg?
De nye regionsråd står foran en enorm omstilling af regionernes opgaver. Antallet af sengepladser på hospitalerne falder med mellem 20 og 33 pct., når de nye supersygehuse er bygget færdige. De skal i stadig højere grad tilbyde pleje og behandling uden for sygehusene. Samarbejdet med praktiserende læger og kommuner kommer til at afgøre regionernes eksistensberettigelse. Leverer regionerne ikke varen, kan tirsdagens regionsrådsvalg blive det sidste.
Jens Reiermann
VelfærdsredaktørNår vælgerne i morgen vælger deres repræsentanter i de fem regionsråd for de kommende fire år, kan det meget vel være sidste gang.
De fem regioner, der kom til verden med strukturreformen i 2007, har driften af de offentlige sygehuse som den altdominerende opgave. Men byggeriet af de nye supersygehuse varsler en mindre revolution af fremtidens behandlingsvæsen, hvor antallet af sengepladser reduceres dramatisk.
Det kommer til at ændre sundhedsregionernes opgaver radikalt – og afgør i sidste ende deres overlevelse. Sådan lyder budskabet fra en række eksperter, som Mandag Morgen har talt. med.
”Regionerne har måttet skære ret meget i sengekapaciteten, og Danmark er i forvejen et af de lande, hvor patienterne ligger kortest tid på hospitalerne. Derfor skal regionerne til at samarbejde mere med læger og kommuner om at tilbyde patienterne den behandling, de har brug for,” siger professor i sundhedsøkonomi ved Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet, Jes Søgaard.
Han peger på, at de nye sygehuse vil have mellem 20 og 33 pct. færre sengepladser end i dag. Det stiller regionerne foran en bunden opgave af kolossale dimensioner: Samarbejdet mellem sygehuse, læger og kommuner skal bare lykkes – ellers kan det blive afgørende for regionernes fortsatte eksistens.
”Den vigtigste opgave i de kommende år bliver at forbedre samarbejdet mellem sygehuse, læger og kommuner. Det har regionerne haft svært ved. Og hvis ikke de kan løfte opgaven, er det ikke kommunalpolitikerne, men regionalpolitikerne man vil fyre,” lyder vurderingen fra Jes Søgaard.
Regionale succeshistorier
Danske Regioners formand, Bent Hansen (S), og næstformand, Carl Holst (V), er begge pinligt bevidste om regionernes udsatte position.
”Kommunerne og borgmestrene er tættere på borgerne end os. Og så er regionerne nogle meget store geografiske enheder. Når vi møder borgerne ansigt til ansigt, så kommer interessen. Men jo, vi er i klemme,” siger Bent Hansen, der også er regionsformand i Region Midtjylland.
”Mange skal vænne sig til regionerne, som stadig er en ny størrelse for de fleste,” siger Carl Holst, formand i Region Syddanmark og den eneste Venstre-mand i formandskredsen.
I praksis står de fem regioner for langt den største del af de sundhedsydelser, det offentlige Danmark tilbyder borgerne.
De har ansvaret for de mere end 100 milliarder kr., som regionerne bruger på sundhed hvert år. Langt den største post, omkring 75 milliarder kr., går til hospitalerne, mens andre 15 milliarder kr. går til betaling af de praktiserende læger. Se figur 1.
[graph title="Storleverandør af sundhed" caption="Figur 1 " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/2a919-jre_fig01_regionerneleverandorafsundhed.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/3f969-jre_fig01_regionerneleverandorafsundhed.png" text="De fem regioner leverer hvert år sundhedsydelser for mere end 100 mia. kr. til danskerne. "]Kilde: Danske Regioner. [/graph]Og når de to regionsborgmestre selv skal udpege regionernes største succeser i den forgangne valgperiode, fremhæver de begge, at det er lykkedes at holde styr på hospitalernes økonomi.
”For fem år siden var der ingen, der troede på, at det kunne lade sig gøre, men vi har leveret varen og holdt styr på økonomien. Gevinsten bruger vi til mere sundhed til borgerne,” siger Carl Holst.
Parallelt med den stramme økonomiske styring har de to regionale toppolitikere stået i spidsen for den største samlede omlægning af sygehusstrukturen nogensinde.
Bent Hansen, Carl Holst og deres kollegaer har sat gang i byggeriet af nye sygehuse for 40 milliarder kr. En proces, der i alle fem regioner har ført til kontroversielle beslutninger om placering af nye sygehuse og specialer.
”I løbet af en meget kort periode falder antallet af sygehuse fra godt 60 til 18. I stedet for at diskutere lokale sygehuse og nærhed, er det lykkedes for regionernes politikere at få diskussionen af sygehusene til at handle om kvalitet. Den opgave har de løst rigtig godt,” siger Jes Søgaard og peger på, at kun en enkelt placering, sygehuset i Gødstrup ud for Herning, stadig er omdiskuteret.
Selv siger Bent Hansen: ”Jeg er stolt over byggeriet af de nye sygehuse i Aarhus, Viborg og Gødstrup ved Herning. Det fremtidssikrer vores sundhedsvæsen.”
Hvor politikerne har brugt mange kræfter på at få placeret de nye sygehuse på regionskortene, byder de kommende år på opgaven med at styre de store byggeprojekter. Og et historisk blik på andre offentlige megabyggerier, f.eks. DR-Byen, viser, at der er mange ting, der kan gå galt.
It er regionernes smertensbarn
Også Karsten Vrangbæk, professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, ser det som en enorm opgave at få fremtidens behandling til at hænge sammen på tværs af sygehuse, kommuner og almen praksis.
”Regionerne skal samarbejde mere på tværs med de praktiserende læger og mere med kommunerne, og det er mere kompliceret end det lyder. Også andre lande kæmper med den problemstilling,” siger han.
Han fremhæver også en lang række andre opgaver, der kommer til at udfordre regionernes politikere.
Et eksempel er den helt afgørende udvikling af it-platforme, så regioner, praktiserende læger og kommuner har adgang til de samme data om patienten, når der er brug for det. Her viser erfaringer med det fælles medicinkort og især med den elektroniske patientjournal, at regionerne endnu ikke har fået styr på den nødvendige it.
”Det er helt fundamentalt, at regionerne får styr på deres it, og at løsningerne også kan bruges af kommuner og praksissektoren. Lykkes det ikke, bliver samarbejdet på tværs ekstra kompliceret. Her savner jeg en bedre national plan for, at det kommer til at ske,” siger Karsten Vrangbæk.
Regionsrådsvalget i 2009 endte med fire socialdemokratisk ledede regioner, mens Carl Holst i Syddanmark er ene om at repræsentere Venstre blandt regionsrådsformændene.
Carl Holst er storfavorit til at beholde posten efter morgendagens valg, ligesom socialdemokraten Ulla Astman efter al sandsynlighed beholder posten som formand for regionsrådet i Nordjylland.
I Region Midtjylland kunne Socialdemokraternes Bent Hansen efter sidste valg mønstre et flertal med støtte fra et stort SF. Han er den kendteste af de fem formænd for regionernes råd og står personligt til et godt valg. Men SF’s tilbagegang kan skabe spænding om resultatet.
I Region Sjælland blev socialdemokraten Steen Bach Nielsen for bare en måned siden betragtet som en færdig (for)mand. Med Venstres nedtur i meningsmålingerne er løbet igen åbent, men der skal kun flyttes et enkelt mandat, før magtbalancen tipper til borgerlig side og Venstres Jens Stenbæk kan overtage Bach Nielsens post. I Region Sjælland står Enhedslisten svagere end på landsplan, hvorfor SF’s tilbagegang kan afgøre rød bloks samlede skæbne.
Med tæt løb i Sjælland og Midtjylland kan det blive resultatet i Region Hovedstaden, der afgør, om S eller V erobrer flest formandsposter, og dermed også om det bliver Bent Hansen eller Carl Holst, der kan sætte sig på formandsposten i Danske Regioner.
Her stiller de to store partier begge med nye, men politisk erfarne spidskandidater: Venstre med Martin Geertsen, Socialdemokraterne med Sophie Hæstorp Andersen. Begge sidder i dag i Folketinget, hvilket er med til at give valget her en særlig landspolitisk drejning. Det kan påvirke udfaldet af valget.
S, SF og Enhedslisten sidder i dag på 21 mandater ud af 41 og vil sandsynligvis gå tilbage samlet. Det vil bringe De Radikales Charlotte Fischer i en ønskeposition som ”kongemager”.
Regionernes overlevelse
Bent Hansen er fortrøstningsfuld, når det gælder regionernes muligheder for at bevare en rolle som hovedleverandør af sundhedsydelser til danskerne.
”Det kan godt være, at ingen elsker regionerne. Men vi er svære at komme uden om, fordi vi leverer det, vi bliver bedt om – også selv om sundhed er et meget komplekst område,” siger han.
For regionernes eksistens har det særlig stor betydning, at de leverer den vare, Folketing og regering ønsker.
”Regionerne er udsatte, fordi borgerne ikke identificerer sig med dem på samme måde, som de fleste identificerer sig med deres kommune. Derfor skal regionerne levere på deres opgaver,” siger Søren Serritzlew, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.
Han mener grundlæggende, at den nuværende struktur giver god mening.
”Hvis sygehusene bliver flyttet til et statsligt selskab, ender alle sagerne på ministerens bord, og det kan hurtigt blive dyrt, når politikere i Folketinget foran rullende kameraer kræver handling,” siger han.
De kommende 4 år kommer til at stille regionalpolitikerne på prøve som aldrig før. Lykkes det for dem at levere sundhed tættere på patenterne og uden for hospitalernes dyre afdelinger, har de en chance for at sikre deres fortsatte eksistens.
”Op til Folketingsvalget i 2011 kunne regionerne dokumentere, at de havde styr på økonomien og oven i købet kunne levere stor fremgang i produktiviteten. Alligevel talte Lars Løkke Rasmussen om at lukke dem. Så mit bedste råd til regionerne er: I skal fortsætte det gode arbejde, og så skal I holde jer gode venner med landspolitikerne på Christiansborg,” siger Kurt Houlberg, programchef ved KORA, Kommuner og Regioners Analyse og Forskning, og en af Danmarks mest erfarne eksperter i Danmarks politiske lagdeling med kommuner, regioner og stat.
