Fejl og rod samt lang og lemfældig sagsbehandling har præget arbejdet i de fem statsforvaltninger, siden de som følge af strukturreformen blev lagt sammen i 2007.

Det viser en gennemgang af statsforvaltningernes arbejde, som Mandag Morgen har foretaget.

Statsforvaltningerne beskæftiger sig med opgaver, som har stor betydning i mange menneskers liv. Størstedelen af opgaverne ligger inden for det familieretlige område, og det er statsforvaltningerne, der afgør sager om børnebidrag, forældremyndig og samvær. Følsomme sager, hvor familier i krise nu må vente i måneder for at få afklaring, når uenige forældre havner i akut strid om børnebidrag og deres ret til at være sammen med børnene.

”Vi kender til eksempler, hvor forældre har måttet vente i op til et år på en afgørelse. Det er ikke rimeligt, at et barn for eksempel ikke kan få en afklaring i forhold til sin konfirmation,” siger souschef i Børns Vilkår, Bente Boserup.

De lange sagsbehandlingstider skyldes bl.a., at statsforvaltningerne har fået færre ressourcer, samtidig med at antallet af sager er steget. I 2010 fik statsforvaltningerne en bevilling på godt 491 millioner kroner, samtidig med at medarbejderne afgjorde 225.284 sager. Året efter var bevillingen beskåret til cirka 468 millioner kroner, mens antallet af afgjorte sager samtidig var øget til 228.265. I år har statsforvaltningerne fået at vide, at de skal spare endnu mere. Budgettet er nu nede på 443 millioner kroner, og i årets første halvdel har statsforvaltningerne behandlet 115.360 sager, så stigningen i sagsmængden tegner til at fortsætte.

Fagligheden er for ringe

Og det kniber ikke alene med tiden – det halter også med fagligheden hos statsforvaltningerne. Dette fremgår af statsforvaltningernes egen årsrapport fra 2011.

Den fortæller bl.a., at de afgørelser, som statsforvaltningerne træffer, ikke holder, når de bliver kigget efter i sømmene. I Nordjylland får op imod halvdelen af de borgere, som har klaget over en afgørelse, medhold hos Ankestyrelsens Familieretsafdeling. Hos Statsforvaltningen Sjælland er det cirka en tredjedel, der får medhold, når de klager. 

[quote align="right" author="Bente Boserup, Børns Vilkår"]Vi kender til eksempler, hvor forældre har måttet vente i op til et år på en afgørelse. Det er ikke rimeligt, at et barn for eksempel ikke kan få en afklaring i forhold til sin konfirmation[/quote]

Sekretariatschef i Statsforvaltningen Nordjylland, Søren Gyldenhof Schilder, medgiver, at det er et problem.

”Det er ikke tilfredsstillende. Men i de fleste sager er der tale om ubetydelige fejl. Vi forsøger at rette op på det. Og det ser ud til, at vi gør det bedre i år. Det tyder de foreløbige tal for 2012 på,” siger Søren Gyldenhof Schilder.

”Det er en daglig kamp at få det til at hænge sammen, når der bliver skåret i bevillingerne. Vi forsøger at optimere arbejdsgangene og har skåret i den tid, der må bruges til at holde møder med borgerne,” fortsætter han.

I statsforvaltningernes årsrapport bliver det ligeledes slået fast, at man nu vil forsøge at løse problemerne med de mange fejl. Medarbejderne skal simpelthen være dygtigere: ”I forhold til de resultatmål, der vedrører sager, hvor Familiestyrelsen enten konstaterer mangler i sagsbehandlingen eller omgør beslutningen, er der taget en række faglige initiativer med henblik på at styrke det faglige niveau og dermed også kvaliteten af den fremadrettede sagsbehandling,” hedder det i årsrapporten.

Tidligere medarbejdere, som af hensyn til deres jobsituation ønsker at være anonyme, bekræfter, at det har haltet med fagligheden, lige siden de 15 statsamter blev lagt sammen til 5 statsforvaltninger. Mange medarbejdere søgte væk. Det i sig selv gav et tab af viden. Og på nogle områder blev der indsat chefer, som ikke havde kendskab til det pågældende fagområde.

[quote align="right" author="Søren Gyldenhof Schilder, Statsforvaltningen Nordjylland"]Det er en daglig kamp at få det til at hænge sammen, når der bliver skåret i bevillingerne. Vi forsøger at optimere arbejdsgangene og har skåret i den tid, der må bruges til at holde møder med borgerne[/quote]

”Efter sammenlægningen var det som at komme på fabrik. Vi skulle ekspedere sagerne inden for et vist tidsrum, og der var ikke længere plads til at tage individuelle hensyn. Jeg kunne ikke længere stå inde for kvaliteten af arbejdet og søgte væk,” fortæller en tidligere medarbejder til Mandag Morgen.

Blev nægtet ret til advokat

Konsekvenserne er alvorlige og rammer de kriseramte familier og ikke mindst deres børn, og det ser familieretsadvokaterne.

”Det har enorme konsekvenser. Vi ser, hvordan forældre og børn bryder grædende sammen på grund af lange sagsbehandlingstider og rod i afgørelserne. Det er skræmmende,” siger Helle Larsen, der er formand for Danske Familieadvokater og selv advokat hos Advokathuset Mariager Fjord A/S i Hadsund.

Statsforvaltningerne og Ankestyrelsens Familieretsafdeling, der tidligere hed Familiestyrelsen, drøfter nu med Danske Familieadvokater, hvordan statsforvaltningernes afgørelser kan blive af bedre kvalitet. Det sker på foranledning af en konkret sag om forældremyndighed, hvor begge forældre var mødt op i statsforvaltningen. Undervejs i mødet blev den ene forælder så utryg ved den måde, tingene foregik på, at forælderen bad om at få mødet omberammet, så forælderen kunne tage sin advokat med. Men det afviste statsforvaltningen. Ifølge Forvaltningsloven har forælderen ellers ret til at få en advokat med til sådan et møde. Og efter en klage afgjorde Familiestyrelsen da også, at statsforvaltningen havde handlet i strid med gældende regler. I afgørelsen står der: ”Vi mener, at det er beklageligt, hvis statsforvaltningen generelt afviser at følge en anmodning om ændring af en mødedato, der er begrundet i en parts ønske om at medbringe en advokat. Vi har i dag meddelt statsforvaltningen dette."

Men selv om Ankestyrelsen én gang har slået fast, at denne praksis er fejlagtig, er der helt friske eksempler på, at samme fejl stadig forekommer.

”Det er nu snart fire år siden, at denne afgørelse kom. Men for kort tid siden blev jeg kontaktet af en kollega, der havde været ude for det samme. Det har ført til, at vi skal have et møde med såvel Statsforvaltningerne som Familieretsafdelingen for at få rettet op på dette," siger Helle Larsen.

Flere sager og færre ressourcer

Der er flere forklaringer på de lange sagsbehandlingstider hos statsforvaltningerne, som i øvrigt varierer meget fra region til region. En af forklaringerne er it-problemer, men en gennemgang af sagsbehandlingstiderne hos de fem statsforvaltninger viser, at sagsbehandlingstiderne har været et alvorligt problem i de seneste fem år. Når det alene gælder sager inden for det familieretlige område, er sagsbehandlingstiden for sager om samvær 9 uger for 1. kvartal 2012 i Syddanmark, mens sagsbehandlingstiden i samme periode er oppe på 15 uger i Statsforvaltning Sjælland. 

Når der løbende har været problemer med alt for lange sagsbehandlingstider, hænger det bl.a. sammen med, at politikerne vedtog Forældreansvarsloven, samtidig med at statsamterne blev lagt sammen.

Loven har medført en betydelig stigning i antallet af sager om samvær, forældremyndighed og bopæl. Antallet af samværssager er fra 2006 og frem til 2010 steget fra cirka 10.000 til cirka 18.000, fremgår det af tal fra Indenrigsministeriet. Denne cocktail, hvor man på den ene side forsøger at slanke og effektivisere statsforvaltningerne, og på den anden side indfører en ny lov, der genererer langt mere arbejde, hænger ikke sammen, og har ført til utilfredshed hos såvel medarbejdere som hos andre berørte parter. Souschef hos Børns Vilkår, Bente Boserup, mener, at politikerne må træffe et valg.

”Forældreansvarsloven kræver, at forældre kan samarbejde. Men man kan ikke dømme folk til at samarbejde. Så hvis loven skal kunne fungere, kræver det, at man investerer flere ressourcer i den. Ellers må man gå tilbage til den gamle model,” siger Bente Boserup.

45 minutter pr. sag

Statsforvaltningerne har været igennem flere sparerunder, og for nogle år siden indførte de styringssystemet Lean, der skal sikre en ensartet og effektiv sagsbehandling. Samtidig er der indgået resultatkontrakter mellem statsforvaltningerne og departementet, hvilket betyder, at 70 procent af sagerne om forældremyndighed og bopæl skal forliges. Tillidsrepræsentant Vibeke Fedders oplyser, at besparelser og Lean har betydet en række meget konkrete krav til medarbejderne.

”Hos os er der afsat 45 minutter til det at klare en sag – fra forældrene modtages, til der er skrevet rapport og sagt farvel. Tidligere var en del af møderne tværfaglige med deltagelse af en børnesagkyndig rådgiver. Men de er sparet væk og er kun med i de særligt tunge sager. Det er svært med så kort tid, og vores betingelser for at hjælpe forældre og børn er blevet forringet. Men vi gør det, så godt vi kan,” siger hun.

Lean er omdiskuteret. Fortalerne mener, at det er med til at effektivisere arbejdsgangene, mens andre peger på, at det er med til at generere mange fejl, fordi der ikke er tid til, at sagerne bliver undersøgt til bunds.

En gennemgang af høringssvarene til den netop reviderede Forældreansvarslov bekræfter, at der er en gennemgående utilfredshed med kvaliteten af statsforvaltningernes arbejde.

Da Danske Familieadvokater afgav høringssvar, pegede de blandt andet på, at selve mødeledelsen i sagerne ikke er god nok. Når myndighederne holder møde med forældre, der skal blive enige om, hvem barnet skal bo hos, og hvor lang tid det skal være hos henholdsvis mor og far, kræver det, at medarbejderne er uddannede og trænede i at håndtere sådanne situationer. Men i mange tilfælde er disse medarbejdere sparet væk.

[quote align="right" author="Vibeke Fedders, tillidsrepræsentant"]Hos os er der afsat 45 minutter til det at klare en sag – fra forældrene modtages, til der er skrevet rapport og sagt farvel. Tidligere var en del af møderne tværfaglige med deltagelse af en børnesagkyndig rådgiver. Men de er sparet væk og er kun med i de særligt tunge sager[/quote]

”Det er ofte unge jurister, der er ansat til at tage sig af disse sager. Det er min fornemmelse, at de ofte ikke bliver ret længe i jobbet. Men hverken jurister eller socialrådgivere er trænet til dette arbejde. De skal være uddannede, så de ved, at det er vigtigt at behandle parterne ligeværdigt, og så de er i stand til at undersøge sagerne til bunds. Fagligheden er væk. Det er meget beklageligt,” siger formanden for Danske Familieadvokater, Helle Larsen.

Skal statsforvaltningerne fortsætte?

Efter fem år er statsforvaltningernes fremtid nu i spil. Den nuværende regering, som var yderst kritisk, da strukturreformen blev gennemført, har iværksat et eftersyn af reformen på udvalgte områder – blandt andet det sociale område. Af kommissoriet for evalueringen fremgår det, at statsforvaltningernes fremtid måske er truet. Heri hedder det: ”Endvidere skal evalueringen belyse opgaveplaceringen af familieretten, som i dag varetages af statsforvaltningerne. Området har over de seneste år udviklet sig til også at vedrøre mægling og andre former for rådgivning ud over juridisk sagsbehandling. Det skal på den baggrund vurderes, om opgaven i dag er hensigtsmæssigt placeret.”

Før strukturreformen blev vedtaget af den tidligere regering, advarede flere uvildige eksperter om at gennemføre reformen i sin nuværende form. Advarslerne handlede netop om fagligheden. Målet med strukturreformen var at rationalisere den offentlige sektor og skabe én indgang for borgerne.

”Der er en udbredt forestilling i både den offentlige og den private sektor om, at stort er lig med godt. Men der er ikke nødvendigvis dokumentation for, at det forholder sig sådan. Heller ikke dokumentation for, hvem det måtte være godt for, eller af hvilke hensyn det er indført,” siger Kurt Houlberg fra KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Evalueringsarbejdet for socialområdet og statsforvaltningerne skal være afsluttet 1. oktober i år. Så indgår det sammen med arbejdet fra andre underudvalg i regeringens samlede evaluering af strukturreformen. Dette arbejde forventes afsluttet 1. februar.