Slank og grøn: Adgangsbilletten til fremtidens vækst

Bjarke Wiegand

Virksomheder som supermarkedskoncernen Tesco, stormagasinet Marks & Spencer og bilgiganten Toyota sparer hvert år milliarder af kroner på systematisk reduktion af energi- og miljøspild. Penge, der slår igennem direkte på bundlinjen. Samtidig har selskaberne stor succes med at øge deres økonomiske vækst gennem grøn innovation og målrettede programmer, der hjælper leverandører og kunder til også at reducere deres miljøomkostninger. 

Se Mandag Morgens videografik om Lean & Green.

Det fremgår af en ny bog, ”Creating a Lean and Green Business System”, som præsenteres i morgen i London. Bogen har forsøgt at sætte virksomhedernes succes på formel, og ifølge en af bogens hovedforfattere, professor Peter Hines, er det en bold, der ligger lige til højrebenet for danske virksomheder. 

Fælles for succesvirksomhederne er nemlig, at de alle arbejder målrettet på at integrere deres aktiviteter inden for miljøeffektivitet og produktivitets- og forbedringsfilosofien lean. Og det er to discipliner, som i forvejen er forankret dybt i mange danske virksomheder. 

Bliv en af frontløberne i Mandag Morgens Lean & Green-workshop

Mandag Morgen og den britiske konsulentvirksomhed SA Partners etablerer nu et Lean & Green-workshop for danske virksomheder og organisationer. 

Gennem praktiske workshops og detaljeret coaching fra SA Partners’ eksperter vil vi udforske perspektiver og muligheder for anvendelse af lean and green i Danmark. 

Med udgangspunkt i modeller og værktøjer, som er beskrevet i SA Partners’ og den amerikanske greenbizz-guru Hunter Lovins’ nye bog, "Creating a Lean & Green Business System", vejledes workshoppens medlemmer i, hvordan de konkret kan indbygge den nye kultur i deres forretningsmodel.

Workshoppen er den første af sin slags i Danmark. Du og din virksomhed har dermed mulighed for at være blandt frontløberne inden for et tankesæt, der vurderes at blive et af de vigtigste omdrejningspunkter i fremtidens globale konkurrence. 

Interesserede kan finde mere information om workshoppen og tilmelde sig på www.mm.dk/Lean-Green.

”Danmark har et indlysende og meget stærkt grønt miljø. Samtidig er Danmark blandt de nationer i Europa, hvor lean-filosofien har fået bredest fodfæste,” fastslår Peter Hines, der er stifter af Lean Enterprise Research Center på Cardiff University og grundlægger af den globale konsulentvirksomhed SA Partners. 

Grønne vækstmaskiner

Hemmeligheden bag virksomhedernes succes er, at Lean og Green er ligeværdige og bærende søjler i deres forretningsstrategi og gennemsyrer hele deres kultur og værdisæt. Resultatet af denne manøvre taler sit eget tydelige sprog.

De seneste år har Tesco f.eks. øget sin globale omsætning med knap 9 pct. om året, mens CO2-udledningen blot er øget med 2 pct. I Storbritannien er det lykkedes supermarkedskæden at skære 5 pct. af CO2-udslippet, hvilket bl.a. har reduceret den årlige energiregning i de britiske butikker med 20 millioner kr. På landevejene har selskabet sparet 16.000 ton CO2 ved at nedbringe vejtransporten med 20 millioner kilometer pr. år. Og Tescos over 1.100 carbon footprint-mærkede produkter er faldet i kundernes smag og omsætter årligt for knap 12 milliarder kr.

En anden af succesvirksomhederne, Marks & Spencer, kom så at sige baglæns ind i Lean and Green-strategien. Det skete, da man allerede i 2007 begyndte at arbejde med lean for at nedbringe de forventede omkostninger ved at gøre stormagasinkoncernen mere bæredygtig. Kalkylen var dengang, at det over en 5-årig periode ville koste op mod 2 milliarder kr. at forfølge målene om bl.a. at skære en fjerdedel af energiforbruget og gøre koncernen CO2-neutral. 

I stedet har koncernen sparet over 600 millioner kr. Og ved at gøre Lean and Green til en stadig vigtigere del af arbejdskulturen, nu i hele leverandørkæden, er det lykkedes at vride et komfortabelt overskud på over 6 milliarder kr. ud af en omsætning på ca. 85 milliarder.

Toyota som grøn frontløber" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/8eaa6-bw_fig02_sadan-bliver-din-virksomhed-stromlinet-og-gron_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/65ba9-bw_fig02_sadan-bliver-din-virksomhed-stromlinet-og-gron_0.png | Forstør   Luk

Lean & green handler i bund og grund om, at alle medarbejdere skal bidrage til, at virksomheden drives så effektivt, økonomisk og miljørigtigt som muligt.

Kilde: ”Creating a Lean and Green Business System”, CRC Press, juni 2013. [/graph]

Den mest rendyrkede udgave af lean and green-forretningsmodellen finder man hos Toyota. Det var den japanske bilkoncern, der oprindelig dannede skole for hele lean-tankegangen med sit minutiøse Toyota Production System, der går ud på, at ”det, vi gør i dag”, skal være bedre end ”det, vi gjorde i går”. Med dette mindset formår Toyota i dag ikke alene løbende at forbedre kvaliteten og øge effektiviteten i hele koncernen. Koncernen nedbringer også år for år sine selskabers og produkters miljø- og energiaftryk. I dag er Toyota den af de store bilproducenter, der udleder mindst CO2 pr. produceret bil. Og trods en allerede topeffektiv produktion formår Toyota hvert år at finde besparelser på op mod 1 milliard kr. gennem systematiske miljøforbedringsprojekter. Se figur 1.

Fra ledelsesværktøj til kultur

Toyotas succes har fået andre store bilproducenter såsom General Motors, Volkswagen og Ford til at slå ind på lean and green-vejen for ikke at blive sat helt af i den globale konkurrence. Og det er også variationer af Toyotas forretningsmodel, der i dag går igen hos både Tesco og Marks & Spencer samt hos førende globale selskaber som Unilever, Coca-Cola, Walmart, General Electric og Dupont.

I disse virksomheder er lean ikke længere et værktøj, der blot forvaltes af produktionsfolk, procesteknikere og systemanalytikere til at skabe produktivitets- og kvalitetsforbedringer. Det er et integreret tankesæt, som gennemsyrer hele organisationen, og som spiller tæt sammen med selskabernes mål, værdier og organisering af miljø- og bæredygtighedsarbejdet. 

Som Marks & Spencers chef for responsible sourcing, Louise Nicholls, citeres for i den nye bog: ”For os er lean en motor for forbedringer inden for miljø og etik.”

Virksomheder, der vil hente samme gevinster som Toyota, Tesco, Marks & Spencer m.fl., kan dermed ikke blot nøjes med at lade specialister og udvalgte afdelinger dykke ned i lean-værktøjskassen. De bliver nødt til at gøre lean and green til et fælles tankesæt og en driver for succes i hele virksomheden. Som Peter Hines konstaterer: ”Uden forankring i forretningsstrategien og engagement fra medarbejderne er leaning og greening af processerne næppe særligt bæredygtigt.”  

Både som forsker og konsulent for globale virksomheder har Peter Hines erfaret, at det er ret enkelt at bruge lean til at nedbringe en virksomheds miljøaftryk. ”Den største udfordring er at gøre effekten vedvarende. Det kræver, at ikke mindst topledelsen forstår behovet for, at lean og miljø tænkes sammen fra bund til top i hele organisationen.”

[graph title="Sådan bliver din virksomhed strømlinet og grøn" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: ”Creating a Lean and Green Business System”, CRC Press, juni 2013. 

Skab en lærende, grøn organisation

Lean er imidlertid et oplagt værktøj til at skabe engagement omkring miljø, påpeger bogens forfattere, der ud over Peter Hines tæller Keivan Zokaei, konsulent i SA Partners, Andy Wood, topchef for bryggeriet Adnams PlC, og Hunter Lovins, præsident for Natural Capitalism Solutions.

”Lean handler i bund og grund om at skabe en lærende organisation, som systematisk eliminerer alle former for begrænsninger for organisationens økonomiske mål,” skriver de i bogen. Og i den sammenhæng indebærer miljø- og ressourcespild betydelige begrænsninger.

Forfatterne giver 10 gode råd til, hvordan virksomheder kan forene arbejdet med lean og miljø. Det første og vigtigste er, at lean and green ikke må reduceres til en ren værktøjsdisciplin, men kræver konstant fokus på den bagvedliggende filosofi: At alle skal bidrage til, at virksomheden drives så effektivt, økonomisk og miljørigtigt som muligt. Se figur 2.

Skal synergieffekten mellem lean og green udnyttes fuldt ud, kræver det, at miljøviden og -bevidsthed bredes ud til de yderste led i organisationen – og det er en opgave for miljøorganisationen. 

Som Keivan Zokaei påpeger: ”Det handler ikke om, at lean-eksperter skal lære grønne eksperter, hvad de skal gøre. Det handler om, at lean og green-miljøerne skal samarbejde om, hvordan grønne gevinster implementeres og bevares.” 

Budskabet er, at de organisationer, der formår at få alle medarbejdere til at bidrage til løbende at nedbringe miljøomkostninger og skabe nye grønne værdier, har etableret en effektiv motor for bæredygtig vækst.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu