Små virksomheder overhøres i politisk vækstdebat

Små og mellemstore virksomheder er i centrum i de politiske forhandlinger om regeringens vækstplan. Alligevel føler virksomhederne sig overhørt. Derfor vil de ejerledede virksomheder oprette et erhvervspolitisk ejerlederforum, der skal blande sig mere i vækstdebatten og sætte fokus på de virksomheder, der skal skabe Danmarks fremtid. Venstre har tænkt sig at prioritere emnet under forhandlinger, men ved ikke helt hvordan.

Bjarke WiegandAnders Rostgaard Birkmann

”Forhandlingerne om en vækstplan for Danmark er en politisk kamp, der går hen over hovedet på smv’erne.”

Sådan siger Merete Hessel, stifter, ejer og leder af konsulentvirksomheden Udviklingskompagniet og bestyrelsesformand for organisationen Ejerlederne, der repræsenterer ca. 1.000 mindre og mellemstore ejerledede virksomheder i Danmark. Hun mener som flere andre repræsentanter for de mindre virksomheder, at smv’erne generelt fylder alt for lidt i den erhvervspolitiske debat, og at virksomhedslederne selv fuldstændigt er blevet overset i de indeværende forhandlinger om en vækstplan for Danmark.

”Der er behov for at inddrage de mindre virksomheder langt mere i politikudviklingen. Ikke kun de store erhvervsorganisationer. Uden det tror vi ikke på, der sker noget nyt,” siger Merete Hessel.

Provokeret af regeringens udspil ”Vækstplan DK – stærke virksomheder, flere job”, som ifølge Merete Hessel ”slet ikke omfatter de mindre virksomheder”, har Ejerlederne besluttet at oprette et erhvervspolitisk ejerlederforum. Det skal komme med et aktivt med- og modspil til det politiske system, så Danmarks vækstlag af små og mellemstore virksomheder reelt kan bidrage til den vækst og de arbejdspladser, som regeringen efterspørger.

Det nye forum forventes først at komme helt op at stå efter sommerferien. Men i mellemtiden efterlyser Merete Hessel, at der sættes langt mere fokus på at skabe bedre muligheder for innovation og finansiering i smv’erne i den nye vækstplan.

”Der mangler erhvervs- og skattepolitiske greb, som belønner dem, der tør løbe en risiko for at skabe nye innovative produkter, og som kan gøre op med en erhvervskultur, der er præget af frygten for at fejle. Og så mangler der at blive løst op for den finansierings- og kreditklemme, som virksomhederne særligt oplever fra banksektoren,” siger Merete Hessel.

Frustrationen over den politiske vækstdebat og manglen på lydhørhed over for smv’erne går igen blandt erhvervslivets absolut mindste og nyeste virksomheder, iværksætterne, som ellers er det vækstlag, der for alvor har mulighed for at skabe ny vækst og nye job i Danmark.

“I forbindelse med Vækstplan DK må jeg indrømme, at man har overset de mindste virksomheder,” siger Jakob Engel-Schmidt, direktør i Dansk Iværksætterforening.

Også brancheorganisationen for venture- og kapitalfonde samt business-angels, DVCA, der roser mange af elementerne i vækstplanen, tilslutter sig kritikken af det manglende fokus på de små og særligt de helt nystartede virksomheder:

“Skal man tilgodese vækstlaget, er det andre ting, der skal til. Her er der ikke nok i Vækstplan DK,” siger DVCA’s administrerende direktør, Jannick Nytoft.

Særlige udfordringer for de små

Det skorter ellers ikke på håndfast viden om, at de mindre vækstvirksomheder står over for nogle særlige udfordringer, der hæmmer vækstpotentialet.

I erhvervsorganisationen DI’s seneste status på sin omfattende 2020-plan, der bl.a. måler på forholdene for vækstvirksomhederne, går det i den gale retning. Mens der er fremgang at spore på mange af de andre målepunkter – eksempelvis på udgiftstryk, uddannelsesniveau og eksportandel – er det gået tilbage for vækstvirksomhederne. Se figur 1.

Mangelfuld indsats for vækstvirksomheder" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/739fa-ar_fig02_bankernes_udlan_gar_tilbage.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/49e22-ar_fig02_bankernes_udlan_gar_tilbage.png | Forstør   Luk

Pengeinstitutternes udlån til virksomhederne er faldet siden 2008. Derfor er der brug for alternative finansieringskilder, mener erhvervsorganisationerne.

Kilde: DI, Status på 2020-planen, vinter 2012. [/graph]

En anden indikator på, at der er særlige hurdler for små virksomheder, er den meget lille overlevelsesrate for iværksættervirksomheder. Af de knap 19.400 virksomheder, der blev stiftet i 2004, eksisterede kun halvdelen fem år efter. Og ifølge Erhvervsstyrelsens ”Iværksætterindeks 2012” kunne kun 95 af virksomhederne – en halv procent af 2004-årgangen –  betegnes som vækstiværksættere. Det vil sige virksomheder, der i løbet af de to første leveår har fem eller flere ansatte, og som i de efterfølgende tre år har en gennemsnitlig årlig vækst i antal ansatte på mindst 20 pct.

På trods af disse klare indikatorer savner regeringsudspillet elementer, der tilgodeser de mindre virksomheder. Den meget omdiskuterede nedsættelse af selskabsskatten gavner f.eks. ikke hovedparten af de helt små virksomheder.

“En lavere selskabsskat, får du kun gavn af, hvis du får overskud på driften, og det er kun sjældent tilfældet hos de nystartede virksomheder,” siger Jakob Engel-Schmidt.

Administrativt bøvl og byrder nævnes også som et punkt, der i særlig grad hæmmer de små virksomheder. Men på trods af regeringens initiativer til at reducere bøvlet er der ifølge både DI og Dansk Erhverv meget mere at komme efter.

“De små og mellemstore virksomheder rammes ekstra hårdt ved administrativ regulering. En ny lovgivning med en administrativ byrde påvirker en virksomhed med 10-15 ansatte langt mere end en virksomhed med 1.000 ansatte. Indberetningerne skal laves begge steder, men fylder forholdsvist mest hos de små,” siger Geert Laier Christensen, analysechef hos Dansk Erhverv.

Og selv om regelforenkling er på regeringens dagorden – bl.a. i form af initiativet "Virksomhedsforum for enklere regler" – er der behov for at gøre mere, mener chef for MMV & Entrepreneurship hos DI, Sidsel Dyrholm Holst:

“Der mangler nogle mere konkrete målsætninger for, hvor meget der skal regelforenkles,” siger hun og henviser til, at DI i sin 2020-plan foreslår, at der skal fjernes minimum 2 pct. af byrderne om året frem til 2020.

I det hele taget savner erhvervslivet fokus og retning. Jannick Nytoft fra ventureforeningen DVCA nævner f.eks., at det var en gave til de små vækstvirksomheder, at den udskældte iværksætterskat blev fjernet på avancer. Men det var til gengæld en kæmpe bet, at der i samme åndedrag blev lukket for muligheden for at fremføre underskud i skattemæssig sammenhæng.

Det ramte især videnvirksomhederne inden for bl.a. it og biotek, hvor de første år ofte er præget af investeringer og underskud:

“Tidligere kunne du have to, tre, fire år med store underskud og uden problemer bruge tidligere års underskud i din skatteberetning. Hvilket i særlig grad tilgodeså de videnvirksomheder, der bruger tre-fire år på at forske og udvikle,” siger Jannick Nytoft.

Viden som vækstdriver

Generelt er der ifølge Mandag Morgens kilder et kæmpe uindfriet vækstpotentiale i at understøtte innovation og adgangen til viden og teknologi i smv’erne. I sit vækstudspil fremhæver regeringen godt nok forskning, udvikling og innovation som vigtige prioriteringsområder. Men initiativerne i udspillet er igen primært målrettet til de store virksomheder i form af bl.a. en øget skattekredit for forsknings- og udviklingsaktiviteter.

”Men smv’erne får typisk ikke glæde af skattekreditten, da deres udfordring netop er, at mange ikke har ressourcer og kompetencer til at forske og udvikle,” siger formand i ingeniørforeningen IDA, Frida Frost.

Smv’ernes forsknings- og udviklingsefterslæb i forhold til de store virksomheder er endog markant. Ifølge Danmarks Statistik var kun en femtedel af danske virksomheder med under 50 ansatte engageret i forsknings- og udviklingsaktiviteter i 2012, mens det gjaldt for to tredjedele af danske virksomheder med over 1.000 ansatte.

Derfor efterspørger Frida Frost, at politikerne sætter sig bedre ind i, hvad det rent faktisk er for udfordringer, som smv’erne, der udgør langt størstedelen af Danmarks erhvervsliv, står over for:

”Der er brug for en vækstplan 2.0, der i langt højere grad imødekommer virksomhedernes reelle udfordringer, for at øge produktiviteten og ikke mindst eksporten,” siger Frida Frost.

Ifølge IDA’s egne analyser er et springende punkt netop at få flere virksomheder ind i et forsknings- og udviklingsforløb. Det kræver bl.a. bedre uddannede medarbejdere og mere raffineret anvendelse af teknologi.

”Vores analyser viser, at højproduktive virksomheder netop er kendetegnet ved at have flere højtuddannede ansat og investere mere i forskning, udvikling og teknologi,” siger Frida Frost.

Konkret foreslår ingeniørforeningen, at regeringen afsætter flere midler til at bygge bro mellem virksomheder og videninstitutioner, og især til at få flere højtuddannede ud i smv’erne. Det kunne eksempelvis være ved at styrke den såkaldte innovationsagentordning, hvor virksomhedsrådgivere fra de godkendte teknologiske serviceinstitutter, GTS’erne, gennem opsøgende dialog definerer udviklingsaktiviteter, som virksomhederne kan vælge at gå videre med.

En anden mulighed er en styrkelse af den såkaldte videnpilotordning, hvor højtuddannede med minimum en bachelorgrad kan søge job som videnpilot på en konkret udviklingsopgave i en virksomhed og få tilskud til sin løn fra Videnskabsministeriet.

”Begge ordninger har vist, at de har en positiv effekt på virksomhedernes innovationsaktiviteter og produktivitet. Så det er et enkelt greb til at øge vækst og jobskabelsen i erhvervslivet,” siger Frida Frost.

Hun understreger imidlertid, at initiativerne ”naturligvis” skal følges op med langt bedre adgang til finansiering og risikovenlig kapital, da det er nødvendigt med intelligente investeringer i udvikling og teknologi, hvis man for alvor skal indfri vækstpotentialet.

Kreditklemmen hæmmer Danmark

Netop hele finansieringsspørgsmålet er et kapitel for sig – og som tiden går, fylder det stadig mere for de mindre og mellemstore virksomheder, der ikke har den samme adgang til kapital som de store virksomheder. For mange af dem er banker den eneste mulighed, men efter finanskrisen har mange af dem klappet kassen i.

En tredjedel af Dansk Erhvervs medlemmer har således fået afslag på lån det seneste år. Og tal fra Erhvervs- og Vækstministeriet viser, at bankernes udlån til erhvervslivet er faldet med 30 pct. siden 2009. Se figur 2.

[graph title="Bankernes udlån går tilbage" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Udvikling i kreditmulighederne i Danmark", Erhvervs- og Vækstministeriet, december 2012. 

Selv om regeringens udspil også tager fat i denne udfordring, er initiativerne langtfra nok, lyder vurderingen. I regeringens udspil åbnes der eksempelvis for et marked for erhvervsobligationer som en alternativ finansieringskilde. Men som det ser ud nu, kommer initiativet til at mangle en fødselshjælper i form af en statsgaranti, mener både DI og Dansk Erhverv.

“Vi afventer med spænding det konkrete lovudspil til efteråret. Men det er ikke nok i vores øjne. Der er brug for en statsgaranti i en begrænset periode for at løbe det i gang, og det vil være ærgerligt at stå om to år og konstatere, at vi ikke gjorde nok,” siger Sidsel Dyrholm Holst fra DI.

Argumentet for en statsgaranti er, at der ikke som i USA er en tradition for erhvervsobligationer. Det gør risikovurderingen mere usikker, og derfor er frygten, at de store institutionelle investorer ikke vil røre erhvervsobligationerne med en ildtang.

Dertil kommer, at der i Danmark er ekstra grund til at skabe øget konkurrence, fordi priserne på danske bankudlån til mindre virksomheder er blandt dem, der er steget mest siden krisen – sammenlignet med resten af Europa.

Indtil videre har regeringen afvist at give en sådan statsgaranti, og finanssektoren har også slået sig i tøjret, idet den mener, at en statsgaranti vil skabe konkurrenceforvridning.

Hos Dansk Erhverv vurderer Geert Laier Christensen, at der ikke må tøves meget længere, og at det passende kunne tages med i diskussionen om Vækstplan DK:

“Der er ikke længere blot tale om en kriseting. Vores frygt er, at der er sket et strukturelt skift. Selv efter at vi på andre områder er ude af krisen, står vi stadig i den situation, at vi ikke har løst finansieringsproblemet. Får vi ikke løst det, risikerer vi, at danske virksomheder ikke kommer med på næste vækstbølge,” siger han.

Politisk famlen

Opfordringen fra erhvervslivet til politikerne er således klokkeklar. Men ifølge Mandag Morgens kilder er det ikke nok, at oppositionen anført af Venstre nu forsøger at gøre smv’erne til et kardinalspørgsmål i de igangværende forhandlinger. Der skal, som Frida Frost understreger, også handling og konkrete initiativer til:

”Ingen af fløjene har endnu bidraget til at gøre indsatsen over for smv’erne mere målrettet – hverken i form af politisk pejling eller konkrete initiativer,” fastslår hun.

Det gælder også Venstre, selv om partiet selv fremhæver, at en målrettet vækstplan for små og mellemstore virksomheder er et af partiets fire ”hovedkrav” til regeringen.

Direkte adspurgt om, hvad Venstre mener, at en sådan vækstplan bør indeholde, siger Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby: ”Det kommer vi ikke til at være specifikke på på nuværende tidspunkt.”

Du kan slet ikke sige noget mere specifikt om, hvad I vil på dette område?

”Det kan jeg ikke. Der er forhandlingerne slet ikke nået til endnu. Først skal der være enighed om de overordnede forudsætninger og temaerne. Og først derefter kan man gå lidt længere ned.”

Alligevel mener Ellen Trane Nørby allerede nu at kunne forudse, at selv om regeringen er enig i, at der skal mere til for de små og mellemstore virksomheder, ”så vil der fortsat være en række forslag, som er nødvendige, hvis vi skal skabe mere vækst i Danmark og sikre arbejdspladserne”, siger hun.

Se også artiklen "Veje til vækst i mindre virksomheder".


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu