Sodavandsreformens tomme kalorier

Det er blændværk, hvis man bilder sig ind, at regeringens og de borgerlige partiers vækstplan vil løse Danmarks vækstkrise.

Selv om politikerne har brugt syv uger på forhandlingerne, vil planen ikke føre til en afgørende forbedring af konkurrenceevnen, så dansk eksport kan gå sin sejrsgang på det globale marked. Planen giver heller ikke solide og visionære svar på produktionsdanmarks ønske om at skabe en industriel renæssance.

På den front skal der helt anderledes vidtgående og visionære initiativer til. Mandag Morgen har allerede fra lanceringen af regeringens Vækstplan DK påpeget, at de nye reforminitiativer kun vil skabe få tusinde arbejdspladser, selv om et kor bestående af regeringen, erhvervsorganisationer og mainstreamøkonomer i starten forsøgte at tale planen op som et imponerende bidrag til at skabe ikke mindre end 150.000 nye arbejdspladser frem til 2020.

De to delaftaler til en samlet værdi af 92 milliarder kr., som regeringen nu har indgået med de borgerlige partier, indeholder en stribe initiativer, der angiveligt skal forbedre konkurrenceevnen og skabe mange nye job: Nedsættelse af selskabsskatten til 22 pct., lempelser afenergiafgifter, boligjobordning, lidt højere offentlige investeringer, støtte til landdistrikter, efteruddannelse og fjernelse af sodavandsafgiften for at stoppe grænsehandel.

Man kan godt blive overvældet af de mange initiativer, der blandt meget andet også rummer 452 millioner kr. til en motorvej til det nye vestjyske sygehus i Gødstrup.

Handlekraft eller håndører

Politikerne og ikke mindst regeringen ønsker at demonstrere over for befolkningen, at man besidder handlekraft og lederskab i forhold til den økonomiske krise.

Man puster det hele op ved at akkumulere tallene fra de enkelte år og strække beløbene helt til 2020, og samtidig bunker man en række andre reformer – SU- og kontanthjælpsreform – oven på, som sammen med en lavere offentlig vækst skal finansiere hele gildet.

Det er forståeligt, hvis den almindelige vælger føler sig blæst bagover. En række medier og nogle økonomer har undervejs købt regeringens budskab og overtaget dens retorik.

Erhvervslivets interesseorganisationer jubler stadig over vækstplanen, fordi de oplever det som en sejr, at virksomhederne får lidt mere og den offentlige sektor lidt mindre i årerne fremover. Byggeriet og servicevirksomheder kan glæde sig over, at de kan få snablen ned i en forlænget boligjobordning, hvor fradraget deles ud til alle i de næste par år. De små og mellemstore virksomheder er også blevet tilgodeset med nogle håndører i form af bedre kreditvilkår og støtte.

Men kigger man på de enkelte poster, så er der tale om småpenge. Eller som Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, sagde, er det "en fin lille aftale". Ordet lille er meget velvalgt.

Sagen er nemlig, at der er mere retorik og reformpilleri i vækstplanen end store epokegørende økonomiske reformer. Skræller man det væk, er der ikke ret meget tilbage. I 2014 vil de samlede lettelser og initiativer i forhold til erhvervslivet koste staten ca. 9 milliarder kr.

Bilder man sig ind, at et beløb, der har en værdi på under en procent af de årlige eksportindtægter, vil kunne styrke nationens konkurrenceevne markant, gør man sig falske forhåbninger. Det er som en omgang brus i en sodavandsflaske.

Tomme kalorier og tung i bagen

Vækstplanen er endt som en sodavandsreform med masser af tomme kalorier. Selv om det efter de første slurke føles, som om man får ny energi, så fortager effekten sig hurtigt.

Det er muligt, at landets kontanthjælpsmodtagere og unge vil hælde noget mere cola indenbords, fordi de borgerlige partier nu har sørget for, at en halvanden liters Coca Cola bliver tre kroner billigere, og at vi fremover kan spare fem-seks kr. på en kasse øl. At det skulle gøre den store forskel på grænsehandlen, forekommer latterligt. Resultatet bliver formentlig først og fremmest, at folk bliver federe og tungere i bagen.

Når det kommer til stykket, er det allerhøjst nogle få hundrede job, der kommer ind på den konto. Men de samfundsøkonomiske omkostninger i form af øget risiko for fedme og livsstilssygdomme er ikke regnet med. Antagelsen er vel nul i de politisk-økonomiske regneark, som Finansministeriets folk arbejder i.

På Slotsholmen håber man muligvis, at de internationale konjunkturer vender, for det er den absolut vigtigste faktor i de modeltekniske beregninger over mulige kommende arbejdspladser. Men realiteterne er, at den økonomiske pessimisme igen har bredt sig i Europa, og de internationale prognoser nedskrives for tiden. Som Mandag Morgen skrev i årets første nummer om den kroniske krise, er ”risikoen for langvarig stagnation og lavvækst betydelig”.

Danmark hænger stadig fast i lavvæksten, og arbejdsløsheden er stigende. I bedste fald giver vækstplanens nye initiativer mellem 5.000 og 10.000 arbejdspladser, men usikkerheden er betydelig. Nedsættelsen af selskabsskatten letter erhvervslivets omkostninger, men den giver ikke mange nye job, og lettelsen er for lille til at hjælpe Danmark til at differentiere sig over for andre nationer, for ændringen placerer blot Danmark på linje med den internationale mainstream.

Grøn omstilling må ikke glemmes

Boligjobordningen burde være målrettet energirenoveringer, fordi det kunne sænke Danmarks energiforbrug og CO2-udslip på den lange bane samt mindske vores afhængighed af autoritære olieregimer. Det ville også styrke de danske vindervirksomheder, der har spidskompetencer inden for energieffektive løsninger.

I stedet har man valgt at sprede ordningen ud over alt muligt – fra almindelig rengøring til opførsel af udestuer i danskejede sommerhuse i Sverige. Det giver kun kortvarige job i serviceerhverv og byggeri uden perspektiver i forhold til den grønne omstilling, som Danmark skal i gang med i de kommende år. Og regeringens slingrekurs er tydelig, når man samtidig har accepteret at lempe energiafgifter og affaldsafgifter for virksomheder. Det er et skridt væk fra regeringsgrundlagets ambitioner på det grønne område.

Det er trist, at forligspartierne i mængden af små delforslag ikke har formået at holde fast i Danmarks høje ambitioner på det grønne område, for her vil der i de kommende år ligge store vækstmuligheder. Her gælder det om at bevare balancen og fastholde perspektiverne selv i krisetider. Det er muligt, at man kan styrke konkurrenceevnen og gøre livet lettere for erhvervslivet ved f.eks. at rydde op i bureaukratiske miljøregler, sådan som bl.a. Natur- og Landbrugskommissionen lægger op til. Men det bør gøres på en intelligent måde, så Danmark kan fastholde sin internationale førerposition som grøn frontløber.

Den største udfordring for Danmarks konkurrenceevne er stadig innovationskrisen. Skal vi klare os i den internationale konkurrence, er det helt afgørende, at produktiviteten forbedres kraftigt, samtidig med at der sættes turbo på investeringer og initiativer, der kan styrke Danmarks innovative konkurrencekraft. Det er den, vi skal leve af i fremtiden.

Ja til digitalt tigerspring

Vi trænger til en langsigtet vitaminkur og til at bruge mere tid i det økonomiske fitnesscenter. Vi skal bruge flere kræfter på at tænke mere ud af boksen i erhvervspolitikken og i de enkelte virksomheder. Hvis man i stedet for små lappeløsninger, udbudsøkonomiske regneøvelser, interessepleje og sodavandsbrus for masserne havde tænkt lidt grundigere over tingene, kunne man have brugt 92 milliarder kr. langt mere intelligent og offensivt. Her er tre eksempler:

  • For 35-40 milliarder kr. kunne Danmark fået fiberoptisk højhastighedsnet i hele landet, der ville have skabt langt flere arbejdspladser på både den korte og den lange bane. I stedet for et hullet landkort med for mange langsomme forbindelser, ville Danmark kunne sætte gang i væksten ved at tage et tigerspring ind i den digitale økonomi.
  • På samme måde kunne man fremskynde investeringerne i Togfonden og løfte ambitionsniveauet, så man fik bundet Danmarks to store byområder – Storkøbenhavn og den østjyske byregion – tættere sammen. Nye højhastighedstog, der kobler Øst- og Vestdanmark sammen og forbinder os med det europæiske højhastighedsnet, ville også kunne sætte skub i væksten.
  • Og endelig kunne man bruge et tocifret milliardbeløb på at lave verdensklasseskoler og internationalt førende universiteter og give efteruddannelser, så vi får løftet produktiviteten og innovationskraften i det danske samfund i de næste generationer.

Det er bare tre eksempler på, hvordan man kunne nytænke vækst- og erhvervspolitikken. Der er også mange gode og konstruktive forslag i regeringens vækstteams, der venter på at blive ført ud i livet.

I stedet for at smøre en masse små reformer ud over en bred front, må vi i gang med at investere i en infrastruktur i verdensklasse. Vi skal også opbygge nye stærke erhvervsklynger, styrke de højproduktive vindervirksomheder og understøtte de innovative iværksættere, som vi skal leve af i fremtiden.

Danmark har allerede stærke nichepositioner inden for bl.a. energieffektive løsninger, medicin, fødevarer og velfærdsteknologi, som virkelig har noget at byde på i forhold til verdens største og uløste samfundsudfordringer.

De postitioner må vi have udbygget. Det kræver frem for alt en målrettet og langsigtet indsats, i stedet for den nuværende zigzag-kurs, der kun giver kortsigtede marginalgevinster
 

Forrige artikel Topchefer efterlyser en langsigtet erhvervsstrategi Næste artikel Når sorgen rammer børn og unge
B&O gør elektronik langtidsholdbart

B&O gør elektronik langtidsholdbart

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klimamindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klimamindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021? 

Danske virksomheder forsømmer den sociale bæredygtighed

GRØN OMSTIlLLING Danske virksomheder har på tværs af alle sektorer haft et stort fokus på de grønne verdensmål, men billedet er mere broget, når det gælder de sociale mål, viser ny rapport fra Danmarks Statistik.

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

POLITIK OG VELFÆRD For de i forvejen velbjergede danskere var 2020 et lidt begivenhedsløst år fyldt med hjemmearbejde, boomende aktieporteføljer og ekstra værdi på villaen. Andre vil huske året som et trist deja-vu – ufaglærte og udsatte blev endnu en gang ramt hårdest, også selv om politikernes krisehjælp afværgede de største katastrofer.  

Adfærdsændringer skal op på den klimapolitiske dagsorden

Adfærdsændringer skal op på den klimapolitiske dagsorden

GRØN OMSTILLING Vi er endnu langt fra at realisere de omfattende adfærdsændringer, som er en forudsætning for opfyldelsen af Parisaftalen. “CO2-afgift og mærkeordninger er de vigtigste virkemidler for at lykkes,” siger Bente Halkier, adfærdsforsker og medlem af Klimarådet.