Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind fik ”et chok” da han hørte, at danske unge er de mindst lykkelige af alle aldersgrupper.

”Lige pludselig var der nogle ting, der faldt på plads, og jeg synes, vi skylder dem mere,” siger han.

Det er bl.a. derfor, han vil gøre dannelse til en helt central del af pensum på universiteter og videregående uddannelser. For ham handler det om at styrke det mentale fundament under de tusindvis af unge studerende, som drøner gennem det danske uddannelsessystem og ofte betaler en alt for høj personlig pris. Han vil klæde unge langt bedre på til fremtidens arbejdsmarked.

Når han i denne uge er vært for over 100 folk fra den danske uddannelseselite på det årlige uddannelses- og forskningsmøde i Kolding under temaet ’Dannelse i det 21. århundrede’, tager han de unge i forsvar.

”Det er fortvivlende at må konstatere, at unge er de mindst lykkelige af alle aldersgrupper. Jeg tror, det skyldes, at de grundlæggende har gjort alt det, vi har bedt dem om. De læser hurtigere, end vi andre nogensinde har gjort. De stræber efter alt muligt. De begår ikke kriminalitet. De gør alt. Men de er samtidig ikke lykkelige. De mangler værktøjer til, hvad de skal gøre og gribe i. Der bliver hevet og flået i dem fra alle sider. Mange har stress. De står i det rammeløse samfund, hvor alt aldrig er godt nok,” siger Søren Pind.

Han erkender, at han bærer sin del af ansvaret for, at unge studerende på universiteter og videregående uddannelser er havnet i den situation. Når han læser regeringsrapporter fra embedsmændene på Slotsholmen, slår det ham ofte, hvor meget de handler om at gøre folk til produktive samfundsborgere og bidrage til at holde de økonomiske hjul i gang i det danske velfærdssamfund.

”Unge mennesker er ikke sat i verden for at forsørge gamle mennesker. De er sat i verden for at bygge sig selv. Det bliver vi nødt til at respektere i højere grad, end vi gør i dag. De står med nogle rigtig svære valg. Den tid, hvor de kunne tage 20 års uddannelse og 40 års arbejde, er slut. Ifølge McKinsey skal de nu skifte livsbane seks-syv gange i deres liv. Min fineste opgave som minister er at give dem et fundament, de kan stå på,” siger Søren Pind.

Drejebogen tager form

Hans drejebog for fremtidens universiteter og videregående uddannelser begynder at tage form.

Han har netop fået en kogebog med 37 opskrifter fra en lille ekspertgruppe til at ruste de danske universitetsuddannelser til fremtiden. Et af de helt centrale spørgsmål er, hvor meget der skal tyndes ud i antallet af uddannelser.

”Vi er nødt til at gøre tingene mere overskueligt. Der er blevet skabt et system med et selvstændigt incitament for institutionerne til at udbyde rigtig mange uddannelser, hvoraf nogle ikke nødvendigvis overhovedet kan give smør på brødet. Men det er blevet pakket ind i alt muligt lirum-larum. Jeg siger det lidt uelskværdigt. Men jeg mener det. I nogen sammenhænge er der spillet hasard med de unge mennesker, og det kan vi ikke være bekendt. Om det præcis skal ske, ved at vi laver en bredere bachelor og en mere indsnævret kandidat, det ved jeg ikke endnu. Men vi har behov for mere overskuelighed,” siger Søren Pind.

Er det humaniora, der skal drosle ned, mens samfundsvidenskab, naturvidenskab og tech bliver begunstiget?

”Det er ret evident, at der sine steder på humaniora er en udfordring. Men man skal ikke tage fejl, for der er dele af humaniora, der er rigtig efterspurgt. Det, der er vigtigt for mig, er, at vi ikke lukker muligheder for fremtiden ved at svække vigtige faglige miljøer,” siger ministeren.

Søren Pind håber på at kunne præsentere sit udspil om fremtidens universiteter inden sommerferien. Men flere ting skal gå op i en højere enhed. Han skal først lige have anbefalingerne fra den lille gruppe, han har nedsat – det såkaldte inspirationsudvalg, som skal komme med bud på, hvordan en helt ny filosofikum kan udformes.

Tanken er, at dette filosofikum først skal foldes ud på universiteterne og sidenhen på alle videregående uddannelser.

Inspiration fra Stanford

I diskussionen af, hvordan en moderne filosofikum kan indrettes, har Søren Pind hentet inspiration fra et besøg på det californiske eliteuniversitet Stanford.

”De har haft fuldstændig den samme diskussion, som den vi har haft om, hvilke kompetencer der er vigtige i det 21. århundrede. De så ind i en fremtid med kraftig automatisering og digitalisering og spurgte helt som os, hvilken plads det levner til mennesket, hvis mennesket skal være maskinernes herre og ikke omvendt,” siger han.

Det er samtidig en fremtid, hvor ingen uddannelser – og altså heller ikke de ultimative eliteuddannelser på et universitet – kan give færdigheder og kompetencer, der kan række til et helt liv. Tværtimod er vurderingen nu, at de unge skal regne med seks eller syv store skift i løbet af deres arbejdsliv.

Den omskiftelighed skal universiteterne forberede deres studerende til.

”På Stanford siger man, at hvis man skal kunne begå sig i sådan et samfund, så skal man have en filosofisk grundforståelse. Man skal kunne fremstille den viden og de tanker, man har gjort sig, i et forståeligt sprog. Og så skal man have en form for dataforståelse,” sammenfatter Søren Pind.

Man kan sige, at de tre fag filosofi, kommunikation og dataforståelse danner elementerne i filosofikum. Til sammen skaber de et fundament af indsigt, som de studerende kan stå på i en tid præget af enorm omskiftelighed.

De studerende skal have bestået kurser inden for de tre områder, hvis de skal gennemføre en uddannelse på Stanford. Og det gælder vel at mærke, uanset hvilken uddannelse de studerende har valgt.

Arbejdet med sprog og kommunikation vil også løfte de studerendes sproglige og grammatiske færdigheder.

”Grunden til, at de havde indført skriftlig fremstilling på Stanford, var, dels at det i sig selv er vigtigt, at man kan formulere de tanker og strukturer, man måtte forske sig til eller lære. Men sproget er også et magtmiddel. Hvis det menneskelige kommer til at fylde mere, så bliver sproget et magtmiddel. Det interesserer jeg mig rimelig meget for,” siger Søren Pind, der opfatter sprog som en helt central del af sit dannelsesideal.

Pinds nye politiske kompas

Søren Pind har netop justeret på sit politiske kompas.

Han har skrottet gamle målsætninger og erstattet dem med et sæt nye og meget ambitiøse mål. Ud er røget målet om at mindst 60 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse, eftersom det mål nu er indfriet.

”Vi skal blive ved med at uddanne mange. Men vi skal have langt mere fokus på kvaliteten. Vi skal have nogle af verdens bedste uddannelser, og vi skal uddanne klogt,” lyder hans argument.

Han er indstillet på at lade sig måle og teste en gang om året for at se, hvordan det går med at indfri målene. Det kan blive op ad bakke. Mange af de indikatorer, som regeringen vil gøre status på årligt, er Danmark ikke i nærheden af at indfri. Se figur 1.

Lad os se på nogle af dem:

• Mindst 50 pct. af de 30-årige skal have afsluttet en videregående uddannelse. Det er Danmark ikke i nærheden af. Selv om flere får en videregående uddannelse i dag, ligger antallet kun på 43 pct. Der er altså lang vej endnu.
• Mindst 90 pct. af de studerende på de videregående uddannelser skal færdiggøre deres uddannelse inden for normeret tid plus tre måneder. Det er meget ambitiøst. I dag ligger andelen kun på 68 pct.
• Mindst 60 pct. af de beskæftigede nyuddannede med en videregående uddannelse skal være ansat i den private sektor. Det er også meget ambitiøst. Andelen ligger nu ifølge ministeriet selv på 50 pct.

Hvornår skal målene være indfriede?

”Hvis kurverne fortsætter, så kommer det her til at gå af sig selv.”

Du kalder selv dit ministerium for Fremtidsministeriet. På en skala fra 1 til 10, hvor omstillingsparat er Danmark så til fremtidens arbejdsmarked?

”7½. Vi er ganske godt med. Vi ligger virkelig godt i forhold til den globale konkurrence. Vi har et fantastisk arbejdsmarkedssystem. Vores uddannelsessystem er sammenlignet med f.eks. det schweiziske ikke så efterspørgselsdrevet, men det arbejder vi med nu. Og vi ligger rigtig højt på alle mulige globale indekser,” siger han.

Høje ambitioner og store besparelser

Søren Pind skruer tydeligvis op for ambitionerne – og ned for bevillingerne.

Siden 2016 har uddannelser lige fra erhvervsskoler til universiteter skullet spare 2 pct. om året. En udvikling, der efter planen skal fortsætte frem til og med 2021.

Ikke så overraskende har de løbende besparelser mødt kritik fra uddannelsesinstitutionerne selv, men også erhvervsorganisationer som Dansk Erhverv og DI har kritisereret de løbende besparelser.

Den kritik har Søren Pind to svar til. Det polemiske og det eftertænksomme.

Lad os tage det polemiske svar først.

”Jeg har godt hørt kritikken, men vi har aldrig brugt så mange penge på uddannelse som i dag, så hvad er det for nogle besparelser,” spørger han.

Den polemiske Søren Pind har ret, men de stigende bevillinger skyldes bl.a., at der er kommet flere studerende.

Men Søren Pind griber også diskussionen om de løbende besparelser an fra den mere eftertænksomme side.

”Jeg er helt med på, at det er hammersvært for de offentlige institutioner at blive 2 pct. bedre til det, de gør, hvert år. Men jeg har endnu ikke fundet en bedre måde til at fremme produktiviteten i den offentlige sektor end den slags redskaber,” siger han og stiller selv spørgsmålet, om ”regeringen kan blive ved med at skære 2 pct. af uddannelsesinstitutionerne”.

Og svaret er nej.

”Vi kan ikke blive ved med at skære 2 pct. af pølsen om året. Selvfølgelig kan vi ikke blive ved,” siger han.

Indtil nu har regeringen lagt op til, at 2-procent-besparelsen skal findes hvert år frem til og med 2021. Altså et par år inde i den næste valgperiode.

Hvornår mener du, at besparelserne skal stoppe?

”Ja, det er der ikke enighed om endnu,” siger Søren Pind og fortsætter: ”Det kan jeg ikke sige noget om, for jeg taler på regeringens vegne.”

Styring med borgeren i centrum

Men det er ikke bare på hans område, man ikke kan komme meget længere med den traditionelle økonomiske styring, der har præget den offentlige sektor i de seneste årtier.

”Vi kommer til at opfinde et nyt sprog, fordi vi er ved slutningen af en tid. Vi har haft minuttyranniet, og det dur ikke. Det betyder ikke, at den offentlige sektor skal være uden styringsmekanismer, men det betyder, at vi skal finde på noget nyt,” siger han.

Noget af det nye er for en Venstre-mand som Søren Pind flere fritvalgsmodeller og mere konkurrenceudsættelse af offentlige institutioners arbejde. Men heller ikke det opfatter Søren Pind som løsningen.

”Frit valg og konkurrenceudsættelse er metoder, som har deres begrænsninger. I det nye sprog må vi på den ene side bevare velfærdssamfundets kernefordele, hvor vi står sammen om den fælles betaling for bestemte ting, men hvor borgerne som mennesker på den anden side vægter højere. Det vil være en revolution, og den er først i sin vorden,” siger han.

Her taler Søren Pind mod noget, der ligner ’konkurrencestaten’ med dens fokus på produktivitet.

”Når jeg ser regeringsrapporter fra embedsværket, handler det hele tiden om produktivitet, hvilket jeg grundlæggende som borgerlig har en enorm respekt for. Men kernen i vores samfund er det enkelte menneske, og det udgangspunkt er vi nødt til at huske,” siger han.

I hans øjne har de seneste mange års voldsomme fokus på effekt og effektivitet tydeligvis en bagside. Som minister står han på mål for de løbende besparelser, men der er en kant. Spørgsmålet er, hvornår vi kommer til kanten, og, ikke mindst, hvad der så skal ske i det, Søren Pind kalder en ny fase i udviklingen af den offentlige sektor.

”Vi er nødt til at vise institutionerne mere tillid, men de får ikke tillid uden ansvar. Det er derfor, vi styrker ledelsen på universiteterne og gør bestyrelsesformændene rigtig ansvarlige for driften af universiteterne,” siger han.

Universiteterne skal altså styres mindre inde fra Pinds egne ministerkontorer i C.F. Tietgens imponerende hus ved Knippels Bro i København, og de skal have større råderet over egne midler. Søren Pind fremhæver her, at universiteternes grundbevilling med den seneste bevillingsreform blev øget fra godt 1 pct. til nu 25 pct. af de samlede bevillinger.

”Det var meget bevidst, at vi ville styrke institutionerne,” siger Søren Pind.

Han opfatter det som begyndelsen på et udviklingsforløb, der kan ende med, at universiteterne stilles endnu mere frit end i dag.

”Man kunne f.eks. have universiteter med selveje, hvor der er ophobet stor velstand, som vi ser det andre steder. Det kunne på meget langt sigt godt være en vision. Men vi taler om på meget langt sigt. Jeg tror, den vision vil kræve en del diskussioner,” siger han.