Fra spild til nytte

På bare 9 måneder har Aarhus Vand i samarbejde med Grundfos og en række andre partnere forvandlet slam fra renseanlægget i Åby til en ny ressource. To nye reaktorer på anlægget kan trække det fosforholdige struvit ud af slammet i en så ren form, at det kan anvendes som kunstgødning i bl.a. landbruget.

”Der kommer færdig gødning ud af reaktoren, og vi kan bestemme størrelsen på granulatet, helt som når man køber kunstgødning i Silvan,” siger Lars Schrøder, der er direktør i Aarhus Vand.

Tre innovative netværk

Dermed giver det nye anlæg både svar på den samfundsudfordring om at sikre rent spildevand, som de offentlige vandmyndigheder har ansvar for, og det lægger samtidig grunden til en ny eksportsucces for den private virksomhed Grundfos. Landbruget får gevinst i form af billigere adgang til den knappe – og derfor dyre – ressource, som fosfor i stigende grad er. Se tekstboks. Fosforudvindingen i Åby er resultatet af et offentligt-privat partnerskab og et godt eksempel på det innovative samarbejde i den danske vandsektor.

Over hele verden spredes slam fra rensningsanlæg på markerne, fordi slammet indeholder fosfor, et af de helt afgørende næringsstoffer. Men det er, siger Lars Schrøder, ”noget griseri at sprede slam på markerne”. Forklaringen er, at slammet ikke bare indeholder fosfor, men også rester af medicin.

”Når jeg taler med kolleger fra hele Europa, står de med nøjagtig det samme problem som os. I Østrig vil de ganske enkelt ikke køre slammet ud på markerne, men sender det hele til forbrænding, også selv om fosforen så også går op i røg,” siger direktøren for Aarhus Vand.

I Grundfos ser business development manager Per Krøyer Kristensen da også muligheder på eksportmarkedet – og anlægget i Åby skal hjælpe virksomheden med at indfri potentialet.

”Vi får ikke et bedre proof of concept end anlægget i Åby, og det er ekstremt vigtigt. Vores kunder vil se, at teknikken virker i praksis, og derfor er det vigtigt for os at være med,” siger han.

Partnerskab driver udviklingen

For Per Krøyer Kristensen er renseanlægget et godt eksempel på et innovativt samarbejde, der inddrager de rigtige partnere i løsningen af et problem hos Grundfos’ kunder.

Ud over Aarhus Vand er kundesiden repræsenteret af Herning Vand og Horsens Vand. Også Norconsult, et rådgivende ingeniørfirma med speciale i opbygning af renseanlæg og Videncenter for Landbrug har deltaget.

Bundet sammen af interesser i vand" caption=" 

 " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/87568-vandteknologi-er-en-dansk-styrkepositio.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/df99d-vandteknologi-er-en-dansk-styrkepositio.png | Forstør   Luk

Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet, 2013. 

I Aarhus Vand har Lars Schrøder selv været med til at identificere problemet med slammet. En driftsleder noterer, at renseanlæggets rør hele tiden stopper til, fordi fosfor og struvit sætter sig på indersiden.

”Vi ville ikke acceptere, at vores rør stoppede til og vi ville ikke bare lade slam være et problematisk spildprodukt og derfor kunne vi sætte gang i projektet,” siger Lars Schrøder, der har været med til at flytte Aarhus Vand fra en traditionel, kommunalt forsyningsvirksomhed , til et selskab, der vil skabe vækst gennem partnerskaber.

Her er partnerskabet med Grundfos et af flere eksempler.

”Vi vil ikke bare gøre, som vi plejer, eller som de andre vandselskaber gør, men turde gå foran og turde tage en kalkuleret risiko for at forny vores produkter eller vores service,” siger Lars Schrøder.

Ulige børn leger godt

Hvor godt det end lyder med partnerskaber, kan de være svære at få til at fungere. Både Lars Schrøder udpeger netop koordineringen af partnerskabet som en langt vanskeligere opgave end selve arbejdet med at finde den tekniske løsning.

Fosfor – et samfundsproblem

”Vi arbejder ikke altid ligesom de andre partnere, og derfor skal vi arbejde ekstra med at forstå, hvad vi hver især siger. Vi skal også skabe et fælles mål. Så jo, det hele afhænger af, om vi har respekt for hinanden,” siger Lars Schrøder.

”Det sværeste er at koordinere forløbet, og det har ikke fejlet denne gang. Det er vigtigt, fordi vi har forskellige roller og også forskellige interesser. Det er klart, at vi det meste af tiden har et fælles mål, men på et tidspunkt må vi vurdere, om projektet rammer et behov her og nu, eller om vi måske er ti år for tidligt ude,” siger Per Krøyer Kristensen fra Grundfos.

Denne gang er han ret sikker på, at projektet har ramt et aktuelt behov, som også gør det rentabelt for hans kunder at investere i.

”Vi regner med, at løsningen betaler sig hjem i løbet af 5 år og det er rigtig godt, når vi ved, at rensningsanlæg holder mindst 20 år,” siger han.

Fremtiden byder på flere partnerskaber

Udviklingen af det nye anlæg i Aarhus er sket meget hurtigt. Det har taget de seks partnere i alt ni måneder at opnå udskilningen af den fosforholdige struvit. En forklaring er, at anlægget sammensætter eksisterende komponenter på en ny måde og altså ikke udvikler nye komponenter.

”I Åby er det kombinationen, som er det nye. Vi kunne ikke komme så hurtigt frem, hvis vi skulle have udviklet noget helt nyt. Men det giver også innovation, som er til at betale,” siger Per Krøyer Kristensen.

Han tror på, at partnerskaber som det i Aarhus vil få stadig større betydning.

”Samarbejdet i partnerskaber reducerer både omkostningerne og tiden til markedet. Jeg tror, der bliver mere af det, fordi det er meget, meget dyrt, hvis en virksomhed selv skal stå for hele processen. Det er der ikke råd til,” siger han.

Aarhus Vand har allerede sat deltagelsen i partnerskaber på sin egen interne dagsorden. Det næste store skridt bliver samarbejdet på tværs i sektoren, siger Lars Schrøder. Et eksempel er her et samarbejde om forskning i innovation mellem vandselskaberne i de tre store byer, København, Odense og Aarhus.

Forrige artikel "Vi bytter hele tiden viden" Næste artikel Flere rådgivere skal bryde Slotsholmens embedsmandsvælde

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.