Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Af Birgitte Ravn Olesen, studieleder og ph.d, Roskilde Universitet

Erhvervspsykologerne Susanne Clausager Dalgaard og Mathias Hovind påpegede i en kommentar i Mandag Morgen, at møder ofte opleves som nødvendige onder snarere end livgivende øjeblikke. De peger på, at der i ledertræning er fokus på, at ledere bliver gode til at fremføre budskaber, formidle visioner, argumentere og forhandle.

Der er altså fokus på at formidle sagen eller opgaven, mens opmærksomhed på, hvordan man konstruktivt arbejder med de relationer, der er mellem de mennesker, som skal arbejde sammen om en opgave, ikke har samme fokus.

Hvordan skaber man et tillidsfuldt rum? Hvordan rummer man som gruppe de følelser og interesser, der er i spil? Hvordan forhandler man rammer omkring samarbejdet?

Som forsker i dialogisk kommunikation og leder af masteruddannelsen i Professionel Kommunikation på Roskilde Universitet plejer jeg at tale om, at vi må forholde os til både indhold og forhold, altså til både sagen og relationerne blandt dem, der skal arbejde sammen.

Faktisk er det min erfaring, at trygge og respektfulde relationer er en forudsætning for, at en gruppe kan arbejde konstruktivt med den faglige opgave.

Et studie i mødekultur

En uddannelse for voksne mennesker med solid erhvervserfaring er i konstant udvikling. Derfor skal studerende på Master i Professionel Kommunikation ikke blot læse og lytte, men i lige så høj grad inviteres til at reflektere, hvad det faglige input betyder for dem i deres praksis.

Deltagerne arbejder gennem uddannelsen med mindre og større opgaver i grupper. Arbejdet i disse grupper er i sig selv genstand for refleksion og læring, både gennem faglige oplæg og samskabende processer.

Noget af det, deltagerne arbejder med, er, hvordan man selv skabes og er med til at skabe andre, for eksempel når man deltager i møder på arbejdspladsen. Deltagerne skal forholde sig til spørgsmål som: Hvilke styrker og svagheder har vi hver i sær? Hvad betyder det for vores fælles arbejde? Hvordan håndterer vi møde- og projektledelse?

De skal også evaluere deres egne møder og forholde sig til, hvilke udfordringer de oplevede undervejs, så erfaringen kommer ind under huden og allerede undervejs i uddannelsen kan omsættes til praksis.

Fra teori til praksis

Uddannelsens deltagere siger konsekvent, at det er her, guldet ligger. De oplever at kunne komme tilbage til deres arbejdsplads med en indsigt i, hvordan de selv kan bidrage til at skabe et rum, hvor der er klarhed omkring rammerne for samarbejdet, plads til forskellige stemmer og opmærksomhed på at få sagt til og fra på en respektfuld måde. Og de fortæller, at det gør en verden til forskel.

Alle problemer er ikke løst, fordi vigtige opgaver, som skal håndteres af dygtige, engagerede fagpersoner med mange – og forskellige – ressourcer og visioner, er vildt krævende. Men har man teoretiske og praktiske erfaringer med at forstå og agere i forhold til de problemer, som opstår, så står man uendeligt meget stærkere.

Ét er nemlig at få viden om møde- og projektledelse, et andet er at opnå færdigheder i for eksempel at styre en dagsorden. Først i det intense arbejde, hvor man involverer sig selv med al den viden og alle de færdigheder, man har, begynder den virkelige læring, som fører til nye kompetencer.

Forrige artikel Løkke og Frederiksen: To visioner for det politiske maskinrum Løkke og Frederiksen: To visioner for det politiske maskinrum Næste artikel Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Sådan vil det nye parlament  forandre EU’s klimapolitik

Sådan vil det nye parlament forandre EU’s klimapolitik

Europa-Parlamentet har fået en ny klimapolitisk akse, der strækker sig fra det yderste venstre til den liberale gruppe. Flere medlemslande presser også på for en mere ambitiøs klimapolitik. Men forvent ikke nogen klimarevolution. EU-landene overopfylder allerede de aftalte klimamål. Derfor vil der næppe komme de store systemændringer, som de mest klimabekymrede vælgere drømmer om.

10 træk der skaber en enestående medarbejder

10 træk der skaber en enestående medarbejder

KOMMENTAR: Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire. Her er 10 ting, det er værd at fokusere på.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Vores strukturer og systemer er blevet en narresut

Vores strukturer og systemer er blevet en narresut

KOMMENTAR: Har vi mennesker mistet evnen til at tilpasse os forandringer? Næppe. Men måske har de sidste hundrede års utroligt succesfulde samfundsudvikling gjort os mindre responsive. Og det presser os både som individer og i de fællesskaber, vi er en del af.