”Danmark befinder sig i den største politiske ledelseskrise siden 1864,” lyder konklusionen fra en af landets førende iagttagere af demokratiet.

Dommen bygger ikke kun på den aktuelle politiske situation med to upopulære statsministerkandidater og historisk politikerlede. For som professor i politisk sociologi og komparativ politik på Københavns Universitet er Lars Bo Kaspersen vant til at bevæge sig op i helikopteren og sætte den politiske situation i historisk perspektiv.

Han mener, at den struktur i samfundet, der har været med til at støbe vores velfærdssamfund og bygge bro mellem de forskellige klasser, er brudt sammen i løbet af de sidste 20-30 år. Med tiden er den afgrundsdybe forskel, som før eksisterede mellem partierne og organisationsdanmark, visket ud. Det var dengang, de politiske partier tilsammen talte op imod 600.000 medlemmer og var i tætte alliancer med de mange magtfulde organisationer i form af fagforbund, DA og Landbrugsrådet.

”Partitoppen i de forskellige politiske partier og ledelsen i de mange interesseorganisationer ligner i stigende grad hinanden på tværs af partifarve og særinteresser. De er børn af velfærdssamfundet. De er formet af det samme syn på verden, som gymnasium og en kandidatgrad fra universitetet eller handelshøjskolen giver. De har stort set samme indkomst. Det er dygtige folk. Men de tænker ens. Og det er derfor, der er så marginal en forskel på de forskellige politiske partier,” siger Lars Bo Kaspersen.

Han efterlyser større mod og vilje fra de politiske ledere til at turde tage hul på store samfundsvisioner, såsom at fremtidssikre velfærdssamfundet og få bugt med de store klimaudfordringer.

”I de sidste 15 år har vi stort set ikke set et parti med en stor samfundsvision. Når de taler om en vision for velfærdssamfundet, er det i realiteten kun småjusteringer, hvor det er svært at se en afgørende forskel på folk som Thorning, Vestager, Barfoed og Løkke. Ingen tør for alvor tage fat på udfordringen med de 800.000 voksne danskere på overførselsindkomst. Her er der virkelig brug for innovationskraft og knald på alternative løsninger. Men i stedet stivner det i konformitet og små varianter af løsninger,” siger Lars Bo Kaspersen.

”Politisk lederskab kræver nøgtern analyse, mod, vilje og innovationsvisioner. Tænk, hvis vi så et politisk parti, der slog sig op på at skabe et samfund, hvor familieværdierne var det væsentligste – og det, som samfundet skulle indrette sig efter. Det har ingen partier visioner til i dag. Og Danmark står derfor i dag uden et visionært politisk lederskab.”