Regeringen har stor opbakning til at sikre bedre vilkår for børnefamilierne på Udrejsecenter Sjælsmark.

Næsten halvdelen af danskerne – 47 procent – mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun 21 procent af danskerne er imod.

Selv blandt Venstres og De Konservatives egne vælgere er der flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Det kan virke overraskende i betragtning af, at især Venstre har anklaget statsminister Mette Frederiksen og Socialdemokratiet for at løbe fra sine løfter før valget ved at love bedre vilkår for de afviste asylbørn.

Det er konklusionen i Mandag Morgens store valgundersøgelse, som giver et røntgenbillede af vælgernes holdning til en stribe centrale spørgsmål. Undersøgelsen er lavet i samarbejde med en af landets førende valgforskere, professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet, og bygger på svar fra næsten 5.900 vælgere.

”Det minder lidt om situationen i 2007, hvor børn i asyllejre blev et tema i valgkampen. Dengang var det på nippet til at gøre flygtninge- og indvandrerpolitikken til en tabersag for den borgerlige regering. I dag er holdningerne generelt mere kritiske end i 2007, der var et toppunkt for lempelige holdninger. Men når det er børn, det drejer sig om, bliver de fleste svage i koderne, uanset børnenes hudfarve,” siger Jørgen Goul Andersen.

Tesfaye: En løsning inden påske

Regeringen er under pres for at finde en hurtig løsning for børnefamilierne på Sjælsmark, efter at Røde Kors har dokumenteret omfattende mistrivsel blandt børnene. Seks af ti børn opfylder kriterierne for en psykiatrisk diagnose.

Regeringen og de tre støttepartier – De Radikale, Enhedslisten og SF – blev allerede i den såkaldte forståelsesaftale fra juli enige om, at Sjælsmark ikke er et sted for børn, og at børnefamilierne derfor skal sendes ud af udrejsecentret. De skal i stedet flytte til et andet center, der endnu ikke er geografisk placeret.

Står det til SF, skal børnene være ude inden 1. januar. Det er snart. Men næppe realistisk. Sagen kan derfor ende med at blive en varm politisk kartoffel under de kommende finanslovsforhandlinger.

Udlændinge-og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) er glad for den store opbakning til regeringens planer. Han gætter på, at børnefamilierne kan være ude af Sjælsmark inden påske næste år.

“Man er ikke hjerteløs, fordi man holder fast i, at vi lever i en retsstat, hvor man ikke kan modarbejde sig til et opholdsgrundlag. Ligesom man ikke er naiv, fordi man gerne vil skærme børnene på et udrejsecenter lidt bedre. Det oplever jeg bred opbakning til i befolkningen. Og det bekræfter disse tal,” siger Mattias Tesfaye i en skriftlig kommentar til Mandag Morgen og tilføjer:

”Den enighed er helt afgørende at holde fast i, hvis vi skal begynde at løse nogle af de store udfordringer, som vi står over for. Vi har for eksempel stadig mere end 1.000 afviste asylansøgere, der opholder sig ulovligt i Danmark.”

Flere V-vælgere er tilhængere

Vælgere hos SF, Enhedslistens og Alternativet er de mest helhjertede tilhængere af at sikre bedre vilkår for børnene på Sjælsmark. Cirka otte af ti af vælgerne i SF og Enhedslisten ønsker bedre vilkår for børnene. Alternativets vælgere følger lige efter. Se figur 1.

Socialdemokratiets vælgere er også varme tilhængere af at sikre bedre forhold for børnefamilierne på Sjælsmark. 57 procent af S-vælgerne støtter idéen. Kun 14 procent er imod.

Allerede under valgkampen argumenterede Mette Frederiksen for, at børnene på Sjælsmark i Hørsholm Kommune skulle have bedre vilkår.

Også daværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), talte om at bløde lidt op på forholdene for børnefamilierne. Det falder også i god tråd med partiets vælgere. 36 procent af V-vælgerne er enige i, at de afviste asylbørn skal have bedre vilkår. Kun 24 procent er imod.

Alligevel holder partier som Venstre og Dansk Folkeparti sig ikke tilbage fra at bruge Sjælsmark som et eksempel på, at Socialdemokratiet løber fra sine løfter i valgkampen om at fastholde den stramme udlændingepolitik. 

”I valgkampen lovede Mette Frederiksen, at hun ikke vil lempe på udlændingepolitikken. Men på regeringens første 98 dage har Mette Frederiksen annonceret 10 lempelser af udlændingepolitikken,” sagde DFs leder Kristian Thulesen Dahl under Folketingets åbningsdebat og henviste blandt andet til, at de afviste børn på Sjælsmark skal have bedre vilkår.

Det er også bemærkelsesværdigt, at langt flere kvinder end mænd støtter idéen om bedre vilkår for de afviste asylbørn.

51 procent af kvinderne støtter idéen. Kun 17 procent er imod. Til sammenligning støtter 44 procent af mændene idéen, mens 26 procent er imod.

”At der er tale om børn, gør en forskel, specielt for kvinder. Der er lidt større kønsforskel end normalt på spørgsmål, der vedrører flygtninge,” siger Jørgen Goul Andersen.

Empatien ikke så stor som i rekordåret

Historien om børnene på Sjælsmark kan minde meget om den tilsvarende situation ved valget i 2007, hvor medierne også havde meget fokus på børn på asylcentrene, og hvor danskernes godhed på udlændingeområdet toppede.

Dengang var det en medvirkende årsag til, at udlændingepolitikken var tæt på at blive en tabersag for VK-regeringen i stedet for en vindersag.

Men det har ikke været tilfældet denne gang.

I begge tilfælde handler historierne om børn, som er kommet i klemme. Også denne gang ligger der en rapport på bordet, som ovenikøbet viser endnu mere alarmerende tal for børnenes trivsel end i 2007. Denne gang er det endda lykkedes nogle initiativrige folk at indsamle de nødvendige 50.000 underskrifter bag et borgerforslag. Og ligesom nu var der også dengang økonomisk højkonjunktur, lav tilstrømning til landet og stærkt forbedret integration på arbejdsmarkedet.

”Det minder lidt om situationen i 2007, hvor børn i asyllejre blev et tema i valgkampen. I dag er holdningerne generelt mere kritiske end i 2007, der var et toppunkt for lempelige holdninger. Men når det er børn, det drejer sig om, bliver de fleste svage i koderne, uanset børnenes hudfarve,” siger Jørgen Goul Andersen.

Danskerne: Nej til Lindholm

Det er ikke kun børnefamilierne på Sjælsmark, som regeringen har stor opbakning fra vælgerne til at hjælpe. Også planerne om at droppe det omstridte udrejsecenter for kriminelle asylsøgere på øen Lindholm er der stor støtte til.

Der er nærmest enstemmig enighed blandt venstrefløjens og De Radikales vælgere om at droppe planerne om Lindholm i Stege Bugt. Under hver 10. af disse partiers vælgere er imod at droppe planerne på Lindholm. Se figur 2.

Også et stort flertal af Socialdemokratiets vælgere er tilhængere af at smide planerne i papirkurven. Partiet stemte ellers blankt, da forslaget blev vedtaget før jul sidste år af de blå partier. Men blandt partiets vælgerne er der ingen tvivl. Hele 55 procent af S-vælgerne vil droppe Lindholm. Kun 14 procent er tilhængere.

Også på dette område synes Venstre og De Konservative ude af trit med deres egne vælgere. Begge partier har flere modstandere end tilhængere af udrejsecenteret på Lindholm. 

Det ser anderledes ud hos de tre partier på den yderste højrefløj. Her hælder klart flest vælgere hos Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Stram Kurs til at støtte planerne. Men selv blandt DF-vælgerne er 23 procent indstillet på at droppe projektet.

”Planerne om Lindholm opfyldte en gammel drøm om at sende udviste kriminelle til en øde ø. Pressedækningen var dog ikke så god. Det var meget dyrt. Lokalbefolkningen var også meget bekymret. Derfor endte forslaget med at være alt andet end populært,” siger Jørgen Goul Andersen.