Storbritannien satser på velfærd der virker

Mens evidens stadig er et eksotisk fremmedord i den danske socialpolitik, har Storbritannien stort held med at undersøge og satse på metoder, der virker bedst over for borgerne. Seks forskningscentre undersøger indsatser inden for sundhed, uddannelse, forebyggelse af kriminalitet, tidlig social indsats, lokal vækst og det gode ældreliv. Velfærdsudgifterne på de 6 områder udgør ca 200 mia. pund eller mere end Danmarks årlige BNP. Trods de enorme udgifter, konstaterer David Halpern, David Camerons nationale rådgiver for centrene, at ”vi ved chokerende lidt om, hvad der virker.”

Jens Reiermann

Britiske David Halpern tøver ikke et sekund, når han støtter forsøg med børn på mere end 2.500 skoler i Storbritannien.

David Halpern

  • Storbritanniens første nationale rådgiver for What Works – et netværk for seks forskningscentre inden for sundhed, uddannelse, forebyggelse af kriminalitet, tidlig social indsats, lokal vækst og det gode ældreliv.
  • Centrene skal både indsamle og udvikle ny viden om, hvilke indsatser der virker. Dertil skal de formidle ny viden til brugere, til ministerier og til offentligheden. De seks centre har tilsammen et årligt budget på mere end 200 milliarder pund. Det svarer til 1.900 milliarder kr. – eller lidt mere end Danmarks BNP. 
  • David Halpern arbejdede først i seks år som rådgiver for Labours premierminister Tony Blair og har siden valget i 2010 arbejdet for de konservatives David Cameron.
  • Op til valget udsendte han bogen ”The Hidden Wealth of Nations”, hvor han i konklusionen opstiller ti ting, han ville gøre, hvis han var premierminister. Efter valget gjorde David Cameron ham til leder af sit Behavioural Insight Team, hvor Halpern arbejder med et af de ti forslag: ønsket om at påvirke eller ”nudge” borgernes beslutninger uden brug af lovgivning eller økonomiske incitamenter.
  • Når Halpern og hans team udvikler metoder til at påvirke borgernes adfærd, det kan f.eks. være at få flere til at betale deres restskat, forsøger de sig frem. I stedet for at sende det samme brev, har hans team udformet flere forskellige breve og bedt skattemyndighederne udsende dem samtidigt for at se, hvilke formuleringer eller hvilken farve på konvolutten der virker bedst.
  • David Halpern håber, at forsøget på at finde metoder, der skaber den største effekt, vil sprede sig til alle dele af den offentlige sektor i Storbritannien. Det var netop en af de ti ting, han for fem år siden skrev, han ville gøre, hvis han selv blev premierminister.

Som national rådgiver for What Works, et netværk af forskningscentre, der på i alt seks velfærdsområder skal opbygge viden om, hvad der virker, skal Halpern både overbevise ministerier, ledere og medarbejdere samt ikke mindst offentligheden om behovet for evidens inden for de store velfærdsområder. Se tekstboks.

”Vi bruger mange penge på indsatsen over for udsatte børn – på at forebygge kriminalitet og rigtig mange andre initiativer. Men vi ved chokerende lidt om, hvad der virker. Vores mål er, at når man med den ene hånd vil bruge offentlige penge, så har man beviserne for, at det vil virke i den anden hånd,” siger David Halpern i et interview med Mandag Morgen.

Så når den britiske regering midt i århundredets absolut største nedskæringsperiode bevilger yderligere to milliarder pund (18 milliarder danske kr.) om året for at løfte kompetencerne hos udsatte børn, så er der brug for viden om, hvordan de penge kan skabe de bedste resultater.

”I Storbritannien har skolelederne et ret stort råderum, så det er dem, der skal bruge de ekstra penge. Men spørgsmålet er, hvad skal de gøre for at hjælpe de udsatte børn på netop deres skole bedst muligt. Det er det valg, vi hjælper dem med at træffe,” siger David Halpern.

Selv om det er den konservative premierminister David Cameron, der har udpeget Halpern som national rådgiver for What Works og som dermed skal føre netværkets viden ind i regeringskontorerne, så er netværket og de seks centre uafhængige af regeringen.

”Centrene skal være uafhængige af regeringen, fordi offentligheden ikke må sætte spørgsmålstegn ved deres integritet. Det skal jo være sådan, at de udvikler eller afprøver metoder, som en minister selv har været med til at indføre. Hvis man finder ud af, at det ikke virker, skal man kunne offentliggøre resultaterne, uanset hvad en minister mener om projektet,” siger Halpern.

Kritik af forsøg med børn

Langt de fleste forsøg i What Works bliver gennemført med inspiration fra den måde, læger afprøver medicin på. Her modtager en gruppe borgere f.eks. noget ny medicin, mens en anden gruppe, kontrolgruppen, ikke modtager det nye præparat.

Overført til skolerne betyder det, at en gruppe elever indgår i et forsøg og arbejder med en ny metode, og så sammenlignes resultaterne på et tidspunkt med resultater fra elever i en kontrolgruppe, der ikke har arbejdet med den valgte metode.

Da de systematiske forsøg med at udvikle nye undervisningsmetoder gik i gang, var den britiske offentlighed mere end skeptisk og satte spørgsmålstegn ved, om man kunne foretage den slags forsøg med børn.

”Jeg forstår godt kritikken, men jeg synes, alternativet er værre. Hvis ikke vi indsamler og udvikler viden om, hvad der virker, så fortsætter vi med at gennemføre undervisning eller andre aktiviteter, hvor vi ikke er sikre på udfaldet. Og vi ved, at børn fra udsatte familier klarer sig virkeligt dårligt i det britiske samfund. Det vil være fantastisk, hvis vi kan være med til at forbedre indsatsen, så de klarer sig bare lidt bedre,” siger David Halpern.

Opgøret med myterne

Centrene skal ikke bare udvikle nye metoder, men også undersøge, om eksisterende metoder virker. For det er langt fra altid tilfældet.

[quote align="left" author="David Halpern National rådgiver, What Works"]Vores viden skal bruges og ikke nødvendigvis offentliggøres i akademiske magasiner. Den helt afgørende test er, om brugere som f.eks. skolelederne også bruger den.[/quote]

”Man kan vedtage initiativer ud fra de bedste hensigter og ud fra en overbevisning om, at netop dette initiativ vil hjælpe. I virkeligheden kan det vise sig at være lige omvendt: at initiativet forværrer situationen,” siger Halpern.

Her henviser han til What Works for Crime Prevention, det center, som arbejder med at forebygge kriminalitet, og som netop har offentliggjort viden om et initiativ, Scared Straight, der skulle hjælpe unge med at droppe en begyndende kriminel ”karriere”. Det skulle bl.a. ske ved at lade unge i risikogruppen besøge fængsler og indsatte, der kunne fortælle om deres liv.

”De indsatte advarede næsten alle de unge mod at fortsætte. Alligevel virkede besøgene og samtalerne stik mod hensigten. De unge, der deltog i besøgene, blev mere kriminelle end unge i en kontrolgruppe,” siger David Halpern.

Forklaringen er ifølge Halpern, at besøgene på fængslet endte med at tydeliggøre en mulig identitet for de unge, så de i stedet for at være et skræmmebillede blev til en slags karrierevejledning.

Jagten på det gode eksempel

Hvad er det så, der virker? Her henviser Halpern til amerikanske erfaringer, hvor forældre til udsatte børn inddrages i børnenes skolegang. De amerikanske erfaringer med projektet Parenting Academy er gode; effekten svarer til at flytte et barn fra den dårligste skole i Chicago til den bedste.

Forældrene til udsatte børn kunne hver få op til 7.000 dollar, hvis de deltog i alle akademiets møder. Overskriften for møderne var hver gang, hvordan de som forældre kunne støtte deres barns skolegang bedst muligt. En opgave, der kunne have et nærmest uoverskueligt omfang.

”På akademiet diskuterede de, hvad de skal sige til deres børn, når de selv hader skolen og selv har haft virkelig dårlige erfaringer med deres egen skolegang. Og de får også hjælp til at støtte deres barn, selv om de ikke selv har forstået, hvad f.eks. matematik drejer sig om,” siger David Halpern.

De amerikanske erfaringer testes lige nu på 14 skoler i Storbritannien.

Forskningens topindsats over for udsatte børn" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/7e44e-jre_fig02_halpen-forso%cc%83g-med-bo%cc%83r.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/33682-jre_fig02_halpen-forso%cc%83g-med-bo%cc%83r.png | Forstør   Luk

Britiske skoleledere undersøger i stigende omfang evidens for effekten af forskellige metoder. Samtidig læser flere og flere Toolkit, der gennemgår evidens for de forskellige metoder. Toolkittene er udviklet af What Works-centeret for uddannelse, The Education and Endowment Foundation. 

Kilde: www.educationendowmentfoundation.org.uk/toolkit [/graph]

Måske ender projektet, hvor man kombinerer økonomiske incitamenter med praktisk viden om, hvordan man som far eller mor kan støtte sine børn bedst muligt, også i Storbritannien med gode resultater.

”Der er eksempler på initiativer, der virker. Men det triste er, at der ikke er nok af dem. Og når vi ikke har mere viden om, hvad der virker, så ved vi ikke, om vores initiativer ligesom Scared Straight virker modsat hensigten, eller om vi omvendt har fat i et initiativ som Parenting Academy, hvor der i USA har været gode resultater,” siger Halpern.

The Education Endowment Foundation har offentliggjort resultater om i alt 35 meget forskellige initiativer. Her kan skoleledere ret hurtigt få et overblik over, hvad der virker, hvad indsatsen koster, og om hvor sikre forskerne er på deres anbefalinger.

Hjemmesiden er opbygget med inspiration fra kommercielle hjemmesider, hvor forbrugerne kan præcisere deres præferencer. Se figur 1.

I henseende til den politiske diskussion af f.eks. klassestørrelser kan resultaterne være kontroversielle. Reducerer en skole klassestørrelsen for at forbedre udsatte børns læring, så er det en af de dyreste og mindst effektive metoder. Omvendt er et af de bedste redskaber arbejdet med at lære eleverne at lære og selv tage ansvar for fremgang i læring.

Den afgørende test

Den britiske regering satser meget på at udvikle viden om, hvad der virker. Der er afsat omkring 10 millioner kr. til at afprøve, om de gode erfaringer fra Chicago kan overføres til Storbritannien. Samlet set bruger Education Endowment Foundation lige nu omkring 180 millioner kr. på at afprøve og teste forskellige initiativer.

Det store spørgsmål er derfor, om al den indsamlede viden også bliver brugt. Danske erfaringer med at opbygge vidensdatabaser, der skal formidle viden om best practice, er ikke overbevisende.

[graph title="Britiske skoleledere foretrækker evidens" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: The Sutton Trust / NFER Poll. 

Men erfaringerne fra uddannelsesfonden er overraskende gode. Det kan være, fordi skolelederne selv har budgetansvar for, hvordan de bruger deres del af de ekstra milliarder, regeringen hvert år afsætter til indsatsen over for de udsatte børn.

”Der er pres på ressourcerne, og det kan motivere skolelederne til at sætte et ekstra spørgsmåltegn ved, om det, man nu er ved at sætte i gang, kommer til at virke,” siger Halpern.

De seks forskningscentre har fået til opgave ikke bare at opbygge vidensdatabaser, men også at arbejde med formidlingen af deres forskning.

”Vores viden skal bruges og ikke nødvendigvis offentliggøres i akademiske magasiner. Den helt afgørende test er, om brugere som f.eks. skolelederne også bruger den,” siger David Halpern.

Erfaringer tyder på, at det er tilfældet. En spørgeundersøgelse blandt skoleledere viser i al fald en stigende brug af evidensbaserede initiativer og også stigende interesse for de redskaber, som uddannelsesfonden har udviklet. Se figur 2.

”Jeg er interesseret i at se, hvordan man kan flytte penge fra det ikke så effektive til det effektive. Jeg håber, at vores metode med konstant at undersøge og teste de forskellige initiativer vil slå rod inden for alle de områder, hvor det offentlige bruger penge,” siger David Halpern.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu