Store lande søger klimaråd fra Danmark

Brasilien, Colombia og Pakistan med tilsammen næsten en halv milliard indbyggere har meldt sig til Energistyrelsens nye program The Danish Energy Transition Initiative. Formålet er, at landene skal have indsigt i danske erfaringer, så de mere effektivt kan realisere det store potentiale for vedvarende energi.

Claus Kragh

Hvis verdenssamfundet skal lykkes med at nedbringe CO2-udledninger i et omfang, så man får stoppet den globale opvarmning, skal regeringer og statsadministrationer verden over uddannes i, hvordan man får etableret produktion af store mængder vedvarende energi, og i hvordan man får integreret svingende mængder af strøm fra sol og vind i de eksisterende systemer.

Det er baggrunden for, at Danmark har lanceret programmet The Danish Energy Transition Initiative, DETI, hvor Udenrigsministeriet og Energistyrelsen arbejder sammen om at tilbyde lande rundt om i verden adgang til dansk ekspertise inden for den grønne omstilling.

De tre første lande, der har fået adgang til programmet, er Brasilien, Colombia og Pakistan, der tilsammen har næsten en halv milliard indbyggere, og som derfor i sagens natur har meget store udledninger af CO2.




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu