Mytebryder
Små skoler hverken dyrere eller dårligere end store
Skolelukninger giver ikke besparelser
De første skolelukninger er på vej. Kommunerne går efter færre, men større skoler, fordi – som det hedder – store skoler er bedre end små. Det er meldingen fra halvdelen af landets skoleledere. Men Ugebrevets gennemgang af forskningen på området viser, at der findes langt mere effektive metoder til at højne det faglige niveau – og bedre måder at opnå besparelser på. At sammenhængen mellem skolestørrelse og fagligt udbytte er tyndbenet, erkender nu også en af fortalerne for at nedlægge landets små skoler, professor Niels Egelund: “Det er en svag sammenhæng. Men overalt, hvor vi taler om betydning af skolefaktorer, er der tale om svage sammenhænge. Lærerfaktoren er f. eks. langt stærkere, ” siger han til Ugebrevet.