Med den historisk stramme kommuneaftale og de mange lokale opgaver og samfundsproblemer ser kommunerne i efteråret ind i stramme prioriteringer og ubehagelige nedskæringer. Det bliver rigtig svært, specielt fordi borgerne har store forventninger til den offentlige service og problemløsningsevne.  

Men kommunalt fokus på samskabelse kan i denne situation være vejen frem og kan måske også – udover at mobilisere lokale ressourcer – bidrage til at styrke lokaldemokratiet. Men er der nogen, der vil være med til at samskabe, og hvad får de ud af det? Det giver vi et bud på her.

Samskabelse styrker det politiske lederskab

Lad os starte med politikerne. Mange politikerne oplever, at de udøver et svagt politisk lederskab. Det er sjældent dem, der sætter dagsordenen, udvikler de nye politiske løsninger og skaber støtte og opbakning til at gennemføre dem. Tit og ofte er det de dygtige kommunale embedsmænd, der skaber de nye løsninger, som politikerne uden nævneværdig diskussion nikker til.

Hvis politikernes rolle som lokale politiske ledere skal styrkes, så kræver det, at de får input fra borgere og samfundsaktører, så de kan få en bedre forståelse af deres problemer og ideer til nye løsninger. Det kan ske ved deltagelse i samskabelsesprocesser, hvor politikerne sammen med borgerne udvikler nye løsninger, der giver politikerne mulighed for at starte med et ’blankt stykke papir’, som er åbent for input fra dem, det vedrører. I stedet for blot at forholde sig til indstillinger fra en administration.

Politikerne bliver ’policy-makers’ fremfor ’policy-takers’, hvilket betyder, at de bliver bedre i stand til at argumentere for politikken over for borgerne, og borgerne bedre kan se sig selv i de politiske beslutninger.  

Tit og ofte er det de dygtige kommunale embedsmænd, der skaber de nye løsninger, som politikerne uden nævneværdig diskussion nikker til

Samtidig øger den samskabte politikudvikling borgernes forståelse for de økonomiske og politiske udfordringer og kompleksiteten i den offentlige styring, hvilket kan gøre det lettere at få forventninger og beslutninger til at mødes. Borgerdeltagelsen skaber desuden øget legitimitet og opbakning, sådan at implementeringsmodstanden reduceres. Når bredt forankrede politiske løsninger rent faktisk gennemføres og får effekt, styrkes demokratiet.
 

Samskabelse mobiliserer vigtige samfundsressourcer

Embedsmænd og fagprofessionelle medarbejdere drives i vid udstrækning af en fagligt forankret ’public service motivation’, dvs. ønsket om at bruge deres faglige ekspertise på at gøre noget godt for de enkelte borgere og samfundet som helhed. Mange af dem har allerede opdaget, at deres faglige ambitioner i højere grad indfries, hvis de kommunale løsninger skabes sammen med relevante og berørte aktører fra erhvervslivet og civilsamfundet. Der mobiliseres vigtige ressourcer, når stikket sættes i borgere og lokalsamfund.

Løsningerne rammer i højere grad skiven, hvis de tager udgangspunkt i borgernes behov og erfaringer. Lokale samfundsaktører har desuden ofte gode og brugbare ideer og forslag, som kan udfordre og inspirere administrationen. Og uden borgenes støtte og aktive medvirken er det svært at føre nye løsninger ud i livet. Mange teknisk set fremragende lokalplaner udviklet af dygtige planlæggere er i tidens løb blevet skudt ned af borgerne, fordi de ikke var med til at lave planen og derfor ikke havde noget ejerskab. Omvendt oplever mange skolelærere, at de bedre lykkes med at stimulere børnenes læring, hvis nye indsatser samskabes med forældrene.
 

Samskabelse skaber partnerskaber rundt om vigtige dagsordener

Lokale foreninger og virksomheder drives ikke kun af ønsket om at tilgodese medlemmernes interesser og aktionærernes profitønsker. De har ofte større målsætninger og tager gerne socialt og samfundsmæssigt ansvar for sundhed, integration, social velfærd og klima. Foreninger og virksomheder har således mange forskellige dagsordener, som de blandt andet forfølger over for kommunen. Det er traditionelt sket ved, at de står derude og banker på’, som Thomas Helmig synger, hvilket ikke altid er særligt effektivt.  

Mange teknisk set fremragende lokalplaner blevet skudt ned af borgerne, fordi de ikke var med til at lave planen.

Samskabelse tilbyder et godt alternativ til den traditionelle rolle som udenforstående pressionsgruppe. Gennem initiering af bredt involverende samskabelsesprocesser kan foreninger og virksomheder få skabt et partnerskab af gensidigt afhængige og forpligtede aktører rundt om deres forskellige dagsordener. Deltagerne i partnerskabet bruger deres kollektive intelligens og samlede ressourceindsats på at fremme den fælles sag. Det giver foreninger og virksomheder en hel anden og større indflydelse, men samtidig også et større ansvar over for helheden.
 

Samskabelse skaber meningsfulde fællesskaber og giver demokratisk indflydelse

Borgerne har forandret sig rigtig meget de seneste årtier. Vi har vinket farvel til ego-90’erne og vil gerne være en del af meningsfulde fællesskaber. Det kan vi blandt andet blive ved at være med til at samskabe løsninger sammen med andre borgere. Derved bliver vi som individuelle borgere en del af noget større og får lov at opleve, at vi kan meget mere sammen end hver for sig.

Borgerne er samtidig i kølvandet på uddannelsesrevolutionen og det antiautoritære oprør i 70’erne blevet mere kritiske, kompetente og smaskfulde af politisk selvtillid. Mange borgere vil gerne være mere direkte og aktivt involverede i udformningen af de offentlige løsninger, der påvirker livskvaliteten i dagligdagen. Igen er samskabelse en attraktiv løsning, som gør det muligt at få demokratisk indflydelse på en anden måde end ved at sætte et kryds hver fjerde år. 

Træerne vokser ikke ind i himlen

Både politikere, medarbejdere, foreninger og borgere har altså hver deres motivation til at samskabe og kan hver især få en gevinst. Vejen er således åben for at satse stort på samskabelse ude i kommunerne, hvilket mange allerede gør.

Vi må dog ikke overse barriererne for at gøre samskabelse til hovedvejen i de danske kommuner. Politikerne er undertiden bekymrede for, om de mister indflydelse ved at inddrage borgerne. Medarbejderne frygter, at de skal gå på kompromis med deres faglighed. Foreninger og virksomheder er bange for at deponere deres selvstændighed i den kommunale forvaltning. Og borgerne er pressede på tid og usikre på, om de nu også får reel indflydelse. Lokale erfaringer gør dog som regel disse bekymringer til skamme.

Der er dog også en række generelle problemer og udfordringer i forhold til hvordan man:

1) hindrer der opstår en skæv deltagelse i lokale samskabelsesprocesser

2) skaber et fælles sprog blandt og forståelse mellem deltagerne

3) begrænser risikoen for, at manglende kompetence fører til dårlige løsninger

4) hindrer, at samskabelsen bliver udgiftsdrivende

5) undgår at stigmatisere borgere, der ikke ønsker at samskabe.

Den gode nyhed er dog, at både praktikere og forskere de sidste år har udviklet et væld af konkrete strategier og teknikker til at løse disse problemer (download eksempler fra "Co-creation for Sustaibability af Ansell, Sørensen og Torfing, 2022).

Så det er bare med at give los og eksperimentere med samskabelse ude i kommunerne.

Læs mere om offentlig ledelse og politisk ledelse

• Hvornår i valgkampen skal vi diskutere langsigtet ledelse?
• Minksagen: Når beslutningsrummet bliver en trykkoger
• Ledelse mellem faglighed og politik
• Udspændte offentlige ledere skal være ydmyge og modige