Sygehuslæger skal følge patienter hele vejen

Sygehuspatienter skal fra nytår have en patientansvarlig læge. En umulig opgave, siger sundhedsøkonom. Et brud med sygehusenes organisation, siger sygehusdirektør. Et håb, siger patienterne.

Her kommer en oplysning, der ikke burde være en nyhed: Fra og med nytår kan kræftpatienter, diabetikere og en række andre patientgrupper se frem til, at læger får ansvaret for den del af patienternes behandlingsforløb, der ligger på et eller flere sygehuse. Sådan lyder det i denne måneds aftale mellem sygehusejerne i Danske Regioner og regeringen om budgettet for 2017.

Selv om det umiddelbart kan lyde paradoksalt, så er det nyt, at lægerne skal påtage sig ansvaret for de forløb, der tilsammen udgør en behandling for en patient.

I dag har ingen ansvaret for det, patienten opfatter som det samlede behandlingsforløb. Lægerne har godt nok ansvaret for deres egen behandling, men de har ikke ansvaret for, hvordan patienten kommer videre i sit forløb, når behandlingen hos den enkelte læge er færdig.

”Vi oplever desværre rigtig mange gange, at patienter ikke oplever et tilfredsstillende forløb, selv om den enkelte læge udfører en god behandling på sit område,” siger formanden for Danske Patienter, Camilla Hersom.

Patienter tror ikke på lægernes samarbejde

Figur 1 | Forstør   Luk

Kun 23 pct. af patienterne tror på, at behandlingen vil fungere tilfredsstillende, hvis flere sygehuse skal involveres. Den nye aftale om at etablere patientansvarlige læger fra 2017 handler kun om forløb internt på sygehuse og mellem sygehuse. Samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger er ikke omfattet af aftalen. Det gælder, selv om patienter heller ikke her tror på et tilfredsstillende samarbejde.

Kilde: “Sundhedsvæsenet ifølge danskerne”, TrygFonden og Mandag Morgen, 2016.

Sundhedsvæsenet bliver hele tiden mere specialiseret, og derfor bidrager læger fra flere specialer til mange patienters samlede behandling. Og det er i det samlede forløb, altså når patientens behandling overgår fra en specialist til en anden, at problemer typisk opstår. Det kan være et lille problem, som f.eks. at patienten må gentage de samme oplysninger over for den nye specialist, som han eller hun ellers allerede har afleveret en gang. Men det kan også være mere alvorlige problemer, hvor mangelfulde informationer fører til en forkert eller lige så mangelfuld behandling.

Samlet set er problemet ret stort.

Kun én ud af tre patienter tror ’i høj’ eller ’i meget høj grad’ på, at behandlingen vil være tilfredsstillende, hvis flere afdelinger på det samme sygehus skal bidrage. Og tiltroen falder endnu et hak, hvis mere end et sygehus skal bidrage til behandlingen. I sådanne tilfælde er vi nede på hver fjerde patient. Sådan lyder to af de opsigtsvækkende resultater fra TrygFonden og Mandag Morgens undersøgelse af ”Sundhedsvæsenet – ifølge danskerne”. Se figur 1.

Så hvor paradoksalt det end kan lyde, er det altså en nyhed, at lægerne skal have ansvaret ikke bare for behandlingen, men også for patienten og hans eller hendes samlede forløb.

Flytter nissen med?

Det paradoks står desværre ikke alene, for her kommer et til.

Paradoks nummer to er, at det langt fra er første gang, at en undersøgelse kan påvise patienternes manglende tiltro til samarbejdet i sundhedsvæsenet. For mere end ti år siden beskrev journalisten Knud Esmann fra Morgenavisen Jyllands-Posten det patientforløb, som hans kone havde oplevet.

Anders And-ordningen

Gennem mere end to år blev hun blev sendt fra det ene sygehus til det andet, og næsten hver gang blev hun behandlet af læger, der af den ene eller den anden grund ikke satte sig ind i hendes journal og derfor heller ikke kunne give hende den nødvendige og rigtige behandling. En læge ordinerede f.eks. en bestemt type medicin, selv om der i journalen tydeligt stod, at hun ikke kunne tåle den. Efter de to år blev hans kone tilkendt erstatning for varige men, svie og smerte.

Knud Esmanns historie satte for alvor problemet med den manglende sammenhæng i patienters behandlingsforløb på dagsordenen. Problemet kunne ganske enkelt ikke bortforklares. Reaktionen blev bl.a. en lov, der fra og med 2009 sikrede alle patienter med et behandlingsforløb på mere end to dage en fast kontaktperson med ansvar for koordination og tilrettelæggelse af det samlede forløb.

I dag, syv år efter, er de fleste aktører enige om, at den ordning aldrig kom til at fungere. Se tekstboks.

Det gode spørgsmål er derfor, om aftalen om den patientansvarlige læge for alvor kan rette op på de problemer, som 2009-loven tydeligvis ikke kunne løse.

Der er desværre gode og meget tungtvejende grunde til, at 2009-loven aldrig kom til at fungere.

”Den offentlige sektor har et funktionelt og fagligt fokus. Det har store faglige fordele, fordi medarbejdere eller afdelinger på sygehuse kan specialisere sig og derfor tilbyde patienterne en behandling af høj faglig kvalitet. Men det stærke funktionelle og faglige fokus betyder også, at hensynet til det, der skal ske på tværs, meget nemt kan blive taberen. Det er ganske enkelt ikke den enkelte leders ansvar,” siger Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Institut for Økonomi og Ledelse ved Aalborg Universitet.

Negative incitamenter

Ser vi på sundhedsvæsenets organisering, kan man med god ret spørge sig selv, om der i virkeligheden er tale om ét ’væsen’ og ikke om en række mindre ’væsener’, der består af adskilte organisatoriske enheder som f.eks. afdelingerne på et sygehus, et enkelt sygehus over for et andet sygehus eller et sygehus over for den praktiserende læge eller den kommunale sundhedspleje.

”Det er meget afgørende at få samarbejdet til at fungere, men det er også meget kompliceret, når sundhedsvæsenet er så opdelt, som det er. Der er mange organisationer, og de har hver sit budget og hver sin leder, der først og fremmest har ansvaret for at overholde sit budget,” siger Per Nikolaj Bukh.

Når man taler om den gode sammenhæng, er man derfor på forhånd bagud på point. Organiseringen og den økonomiske styring af sundhedsvæsenet peger i den gale retning.

”Hvis den enkelte leder skal få sammenhængen til at virke, og det kommer til at koste på hans eller hendes budget, mens resultaterne kan ses på et andet budget et helt andet sted i systemet, så kan man aftale alt muligt om det tværfaglige samarbejde. Budgetstyringen er jernhård og i sidste ende ofte den stærkeste,” siger Per Nikolaj Bukh, som, hvis han skal forenkle antallet af styringsredskaber, kommer ned på to.

Der er den hårde styring, som handler om økonomi og penge, og så er der den bløde styring, der handler om aftaler og koordinering. Hvis ikke den hårde styring indrettes, så den understøtter den bløde styring, fungerer den som det, professoren kalder et ”negativt incitament”.

Den hårde styring – den med fokus på kroner og ører – kan med andre ord trække i en helt anden retning end den bløde med de pæne ord og aftaler om det tværfaglige.

Danskerne dumper samarbejdet i sundhedsvæsenet

Figur 2 | Forstør   Luk

Kun 12 pct. af danskerne ligger i den grønne zone, hvor samarbejdet i sundhedsvæsenet fungerer meget tilfredsstillende. Omvendt ligger 61 pct. i den kritiske, røde zone. Trækkes de røde svar fra de grønne, den såkaldte Net Promoter Score, havner sundhedsvæsenet på en score på -49.

Kilde: “Sundhedsvæsenet ifølge danskerne”, TrygFonden og Mandag Morgen, 2016, samt Net Promoter Score.

Spørger man imidlertid danskerne, er de ikke i tvivl. De hårde styringsredskaber har vundet. På en skala fra 0 til 10, hvor 10 er bedst, giver kun 12 pct. i ”Sundhedsvæsenet – ifølge danskerne” en af de to højeste karakterer for samarbejdet. Se figur 2.

Lægernes urimelige arbejdsvilkår

På Sygehus Lillebælt, der dækker de store byer i Trekantsområdet, Vejle, Kolding og Fredericia, er den administrerende direktør, Dorthe Gylling Crüger, ikke i tvivl. Med den patientansvarlige læge flytter en opgave af de helt store ind på direktionsgangen.

”De praktiserende læger har altid været patientansvarlige, men for lægerne på sygehusene er det en helt ny måde at være læge på,” siger hun.

På linje med Per Nikolaj Bukh peger hun på den udstrakte organisering efter funktioner og specialer, og ikke efter patienters behov som et af de helt store problemer.

”Den ene dag kan en læge være i ambulatoriet og den anden på operationsgangen. Det kan godt stå i vejen for også at have fokus på patientens forløb,” siger hun.

Der kan være gode grunde til at organisere lægernes arbejde efter deres forskellige funktioner. Men det betyder på den anden side, at patienter møder den første læge i ambulatoriet, den næste læge ved operationsbordet, mens en tredje læge kommer ind i forløbet på stuen efter operationen.

”Det er faktisk ikke rimeligt at sende vores læger ind for at møde et menneske, som de ikke kender. De spilder meget tid på hele tiden at skulle sætte sig ind i nye patienter for at kunne følge op på, hvad andre læger er nået frem til,” siger Dorthe Gylling Crüger.

Og så er det, at direktøren for det hele kommer på arbejde. Skal den patientansvarlige læge komme til sin ret, skal hele organisationen på et sygehus tænkes forfra.

”Vi skal tilrettelægge arbejdet på en helt ny måde, og det er en stor opgave, fordi den måde, vi organiserer os på i dag, gennemsyrer dagligdagen helt ned til den enkelte læges vagtplan. Men jeg tror, at det bliver sjovere at være læge, hvis vi kan lykkes med det. Det er vildt tilfredsstillende, hvis en læge selv kan følge op på sin operation og se, hvordan det er gået,” siger hun.

Sygeplejersken taler ud

I Dansk Sygeplejeråd håber formand Grete Christensen, at Dorthe Gylling Crüger og hendes kolleger får succes med at knække den organisatoriske nød.

”Patienterne efterspørger igen og igen, at de ser den samme læge flere gange, så de oplever, at nogen kender dem som person og ikke bare ser på deres data i en journal. Men jeg er spændt på at se, hvordan man organiserer sig ud af det her,” siger hun.

Grete Christensen blev første gang valgt som formand for Dansk Sygeplejeråd i 2009, dvs. det år, hvor Folketinget vedtog loven om kontaktpersonen.

”Kontaktpersonen blev bare et navn på et stykke papir og ikke meget andet. Der skal en stærk ledelse til for at skabe en ny praksis, hvor man lytter til patienterne og hjælper dem til at se og opleve en sammenhæng i behandlingen,” siger hun.

Ledelsen på de enkelte sygehuse skal med andre ord til at rykke ganske hårdt. Lægerne skal have ansvar for patienterne, men selv om det træk skulle lykkes, så er det ikke nok. Grete Christensen håber også, at den patientansvarlige læge vil blive bakket op af et lille team, der sammensættes efter den enkelte patients behov.

”Vi skal skabe sammenhænge og helheder for patienterne. Derfor kan den patientansvarlige læge ikke stå alene – i stedet skal vi også tænke sygeplejerskerne og andre fagprofessionelle ind i de forskellige teams,” siger hun.

Den umulige opgave

Med det rører Grete Christensen ved et af de mest ømtålelige problemer i diskussionen af, hvordan organiseringen af den patientansvarlige læge skal se ud. Skal sygehusene udpege en læge til hver patient, eller skal ansvaret ligge hos et team af læger, og skal teamet udvides med andre fagprofessionelle som f.eks. sygeplejersker?

”Hvis en enkelt læge skal have ansvaret for en patient, er det i praksis nærmest umuligt. Lægerne er ikke på arbejde 24 timer i døgnet, og så kan der pludselig komme en anden læge ind i den enkelte patients forløb,” siger Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

Der er med andre ord gode, praktiske grunde til, at patienter ikke udelukkende kan have kontakt med en enkelt læge under hele forløbet. Det problem tumler læger på Aarhus Universitetshospital med lige nu. På afdelingen for Kvindesygdomme og Fødsler har en lille gruppe af kræftlæger i snart 20 år arbejdet med en patientansvarlig læge. I de første mange år havde hver enkelt læge ansvaret for sine ”egne” patienter, men besparelser og omlægninger af vagtplaner har bl.a. betydet, at ansvaret er blevet flyttet fra den enkelte læge og over til et team af læger.

”Det er et dilemma. Vi skal følge tidsplanerne i kræftpakkerne og udnytte vores operationsstuer så effektivt som muligt. Planlægningen er meget stram, tidsplanen skal overholdes, og så kan vi desværre ikke samtidig honorere, at patienterne altid kommer til at møde den samme læge,” siger Jannie Dalby Salvig, der er ledende overlæge for kræftlægerne på afdelingen for Kvindesygdomme og Fødsler.

Hver sjette oplever, at ansvaret falder mellem to stole

Figur 3 | Forstør   Luk

Hver sjette patient har ikke en oplevelse af, at en eller flere sygehus- ansatte har ansvar for deres forløb eller indlæggelse.

Kilde: LUP 2015, udgivet marts 2016.

Et kræftforløb på hendes afdeling kan f.eks. tage 24 dage fra det tidspunkt, hvor en patient bliver henvist til undersøgelse og udredt, til patienten har gennemgået en operation. I dag har et lægeteam på i alt syv ansvaret for den enkelte patients lange forløb, og det kan betyde, at patienten undervejs møder en læge, der kun kender vedkommende fra beskrivelsen i journalen. Det giver erfaringsmæssigt langt fra den samme sikkerhed eller dybde i kendskabet som den personlige relation.

Det oplever lægerne på afdelingen som et problem.

”Vi har ikke mulighed for at knytte en læge til hver eneste patient og hele tiden have et forhold 1:1, men det kan godt være, at vi skal reducere teamet til tre læger,” siger Jannie Dalby Salvig.

Så er spørgsmålet bare, hvordan patienterne oplever den måde, afdelingen nu placerer ansvaret på.

Her kan den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) give et øjebliksbillede. Fra og med 2015 er patienter over hele landet blevet spurgt, om de oplever, at en eller flere har ansvar for det samlede forløb af deres indlæggelser eller besøg. Langt de fleste af de patienter, der har gennemført et forløb, svarer ’i høj grad’ eller ’i meget høj grad’ ja til spørgsmålet, men tilbage står en gruppe på 18 pct., der ikke har oplevet, at en eller flere har haft ansvaret for deres indlæggelse eller besøg på sygehuset. De 18 pct. svarer til næsten hver sjette patient. Se figur 3.

Selv om Jannie Dalby Salvig og hendes læger igennem adskillelige år har ladet et team stå for ansvaret af den enkelte patient, udgør den kritiske gruppe 14 pct. hos hende.

Et team bag ansvaret

Der kan være endda meget store forskelle på den enkelte patients behov. Region Nordjylland afprøver lige nu en række forskellige modeller for, hvordan arbejdet som patientsansvarlig læge kan organiseres.

”Vi skal kunne sætte navn på den læge, der har ansvaret for patienterne, men vi må også være klar med en plan for, hvem denne læge kan overgive ansvaret til, når han eller hun ikke er på arbejde,” siger Jan Mainz, professor, ph.d. og vicedirektør med ansvar for forløb og kvalitet i Psykiatrien i Region Nordjylland.

Den enkelte læge skal med andre ord arbejde ganske tæt sammen med flere kolleger og hele tiden på en måde, så det er tydeligt for den enkelte patient, hvem der har ansvaret.

”Vi arbejder meget hårdt på at få det her til at virke, og vi kan se, at det udfordrer mange traditioner og rutiner på den enkelte afdeling,” siger han.

Dertil kommer, at psykiaterne arbejder sammen med en række andre fagprofessionelle i det enkelte team. Det kan både være sygeplejersker på afdelingerne eller nogle af kommunens eksperter. Undervejs i forløbet kan ansvaret skifte fra en læge til en anden, alt efter hvor patienten er i behandlingen.

”Jeg tror, at vi har fat i noget af det rigtige,” siger Jan Mainz.

”Det afgørende er tillid og sikkerhed for, at man som patient ikke bliver tabt i de mange overgange fra specialist til specialist. Der skal både være reel og patientoplevet koordination i behandlingsforløbene,” siger Camilla Hersom, formand for Danske Patienter.

Alle regioner afprøver nu helt som Region Nordjylland modeller for, hvordan de kan organisere arbejdet med den patientansvarlige læge. Til efteråret skal de mange forsøg evalueres, og til nytår vil patienter på sygehusene møde en patientansvarlig læge. Lykkes det, vil det afhjælpe problemer i koordineringen på sygehusene. Næste skridt må være et tilsvarende fokus på koordinering mellem sygehusene og de andre aktører i en patients forløb.

 

Forrige artikel Ønsker til fremtidens sundhedsvæsen Ønsker til fremtidens sundhedsvæsen Næste artikel Globalt erhvervstopmøde signalerer grønt paradigmeskifte Globalt erhvervstopmøde signalerer grønt paradigmeskifte
Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.

Viborgs borgmester:

Viborgs borgmester: "Vi får friheden til at tænke selv"

Viborg Kommune får i tre år mulighed for at vise, at den kan udvikle velfærd til ældre borgere uden at være forpligtet til at leve op til nationale regler fastsat i lov om social service. ”Hvis ikke vi kan finde ud af at levere en ordentlig velfærd, så fejler vi jo,” siger borgmester Ulrik Wilbek.