Tænketank: 33 anbefalinger skal gøre Danmark klar til ældrestyrken

Hvis Danmark skal få gavn af fremtidens ældrestyrke, kræver det et mere fleksibelt arbejdsmarked og pensionssystem. Sådan siger Allan Polack, adm. direktør for PFA og næstformand i tænketanken Den nye 3. alder, der i dag fremlægger sine anbefalinger til at fremtidssikre Danmark frem mod år 2040.

Der er mange velsignelser ved det danske velfærdssamfund. Det aftalebaserede arbejdsmarked, det sociale sikkerhedsnet og det bredt dækkende pensionsopsparingssystem, der sikrer, at langt de fleste danskere sparer op til alderdommen.

Men det hele er også fastlåst i nogle temmelig rigide strukturer, som kan være svære at tilpasse eller forny. Og det er et problem med et arbejdsmarked i konstant forandring.

At PFA Pensions adm. direktør, Allan Polack, er den første til at indrømme det, virker derfor som et overbevisende udslag af selvindsigt i en branche, der ellers ikke ligefrem er kendt for at bestå af samfundsomstyrtere.

Men det seneste års tid har Allan Polack suppleret sin direktørtjans for et af landets største pensionsselskaber med at analysere samfundsudviklingen frem mod år 2040 som næstformand i tænketanken Den nye 3. alder. Det er en ny tænketank, som PFA nedsatte sidste år i anledning af sit 100-årsjubilæum som en gave til den danske samfundsdebat.

I dag præsenterer tænketanken så sine anbefalinger til, hvordan Danmark bør udvikle sig frem mod 2040 uden at skylle de førnævnte velsignelser ud med disruptionens badevand.

I 2040 vil der ifølge prognoser fra Danmarks Statistik være næsten 500.000 flere danskere over 65 år sammenlignet med i dag, således at seniorerne til den tid vil udgøre knap 25 pct. af befolkningen. Den udvikling sker vel at mærke samtidig med, at den yngre del af befolkningen på arbejdsmarkedet forbliver nogenlunde uændret.

Der er i alt 33 anbefalinger, men én ting er gennemgående: Der bliver brug for mere fleksibilitet.

”I dag har vi nogle forholdsvist rigide strukturer for både arbejdsliv og pension. Enten arbejder man for fuld kraft, eller også er man på pension. Enten indbetaler man til pensionen, eller også går man i gang med at få den udbetalt. Det er strukturer lavet til industrisamfundet, og derfor bliver vi nødt til at finde nogle løsninger, der er meget mere fleksible,” siger Allan Polack.

Anbefalinger til at høste det grå guld

Den aldrende befolkning, de stigende sundhedsudgifter og en øget risiko for fragmentering af befolkningen skaber et pres på den danske velfærdsstat. Hvis ikke den danske model og de bærende samfundsinstitutioner skal skylles væk, er der brug for tilpasning allerede nu. Tænketanken Den nye 3. alder er nået frem til 33 specifikke anbefalinger. Her er et udpluk:

Fleksible rammer for tilbagetrækning De lovgivningsmæssige rammer og andre relaterede rammer skal gøre det så enkelt og attraktivt som muligt at fortsætte på arbejdsmarkedet efter folkepensionsalderen for de seniorer, der har lyst.

Fleksible delpensionsmodeller Fleksible delpensionsmodeller skal give seniorer, der har nået den lovfastsatte pensionsalder, mulighed for delvist at være lønmodtager og delvist trække på sin pension efter lyst og behov, bl.a. for at skabe øget fleksibilitet i tilbagetrækningen for den enkelte senior og samtidig gøre det mere attraktivt for arbejdsgiveren at fastholde seniorer.

Investering i iværksætteri Der skal skabes gode rammer for pensionsselskabers investering i iværksætteri blandt seniorer, så der sikres adgang til kapital for iværksætteren og et rimeligt afkast for pensionsselskaberne.

Attraktive pensionsordninger til selvstændige Pensionsselskaber skal udvikle attraktive pensionsordninger for selvstændige og freelancere, som sikrer, at denne gruppe i højere grad sparer op til pension.

Uddannelsesopsparing til karriereskift Det skal være muligt for den enkelte at oprette en uddannelsesopsparing, der giver mulighed for et karriereskifte.

Flere billige lejeboliger til seniorer Der bør bygges og tilbydes flere billige lejeboliger til seniorer. Det vil give flere seniorer mulighed for at frigive værdi i deres ejerbolig samt imødekomme den udfordring, at seniorers adgang til banklån, og dermed muligheden for at købe ny bolig, er relativt begrænset.

Mobilitetspulje til seniorer Der bør oprettes en ’mobilitetspulje’ målrettet seniorer. Den skal sikre øget mobilitet på boligmarkedet og gøre det muligt at flytte for de seniorer, der ønsker at flytte, men som har vanskeligt ved at sælge deres bolig.

Teknologi skal understøtte sundhed i eget hjem Der skal udvikles på en serviceplatform for sundhed i eget hjem, som skal understøtte borgere og sundhedspersonale i telemedicinsk diagnosticering, behandling og monitorering.

Kilde: Tænketanken Den nye 3. alder, ’Det gode liv i den tredje alder – Danmark frem mod 2040’, februar 2018.

Pensionsselskab for hele livet

Hvis ikke der findes mere fleksible ordninger til et fremtidigt mere fleksibelt arbejdsliv, frygter pensionsdirektøren, at både pensionskasser, fagforeninger og andre af velfærdssamfundet institutioner bliver overflødiggjort.

”Konsekvensen er en form for disruption af velfærdssamfundet og de bærende institutioner, der har opbygget det samfund, vi kender, over de sidste 100 år. Hvis pensionsverdenen ikke kan tilpasse sig, så kommer der nogle andre og laver nogle andre løsninger uden om. Og hvis de faglige organisationer ikke kan tilpasse sig de nye behov, så gider folk måske heller ikke at være medlem længere,” siger Allan Polack.

Han er da heller ikke sen til at pege på netop sin egen arbejdsplads som en af de samfundsinstitutioner, der risikerer at blive disruptet, hvis ikke man formår at tilpasse sig en udvikling, hvor der både vil komme flere freelancere og selvstændige, og hvor mange flere vil arbejde langt ind i den 3. alder.

Tanker om det grå guld

”I det her tænketanksarbejde bliver der i den grad sparket til os selv her i PFA. Vi er som pensionsselskab sat i verden til først at træde til, når man ikke længere arbejder. Og lidt forsimplet sagt, så har man jo ikke brug for meget pension, hvis man arbejder til man er 90 år gammel,” siger han og peger bl.a. på en undersøgelse fra Ældre Sagen, der viser, at hver tredje dansker mellem 50-89 år allerede i dag ønsker at arbejde så længe som muligt.

”På den anden side ser vi også ind i en fremtid, hvor folk bliver tudsegamle. Så der bliver nok ved med at være en rolle for os. Men alligevel skal vi tilpasse os, for det bliver en anden seniortilværelse med en mindre klar overgang fra arbejde til pension. Derfor skal vi være meget mere i samspil med kundernes arbejdslivscyklus med skiftende behov på forskellige tidspunkter i livet,” siger Allan Polack.

Pensionsdirektøren forestiller sig derfor, at fremtidens pensionsselskab vil fokusere mindre på kundernes pensionisttilværelse for i stedet at være en kilde til finansiering af det gode liv tidligere i tilværelsen.

Hvis man eksempelvis på et tidspunkt midt i livet har brug for at finansiere noget mere uddannelse, fordi den teknologiske udvikling har gjort ens uddannelse utidssvarende eller ligefrem har automatiseret ens job, kan en særlig uddannelsespulje i pensionsopsparingen f.eks. udbetales til et karriereskifte. Det er anbefaling nummer ni.

”Det er lidt pudsigt, at vi bilder os ind, at man kan blive uddannet tidligt i livet, og så på den baggrund blive 40-50 år på arbejdsmarkedet. Der må vi se på, hvordan vi sikrer, at man kan sprede uddannelse mere ud over et helt livsforløb, så man kan være fagligt opdateret. Men hvordan skal man finansiere sådan noget? Der skal vi diskutere, om ikke man kan opbygge en uddannelsespulje ved siden af sin pension, som man kan få udbetalt til det,” foreslår Allan Polack og fortsætter:

”På den måde kan et pensionsselskab også spille en rolle for hele spørgsmålet om uddannelse og livslang læring. Og også på andre måder skal pensionsselskaber udbrede sit fokus fra pensionisttilværelsen til folks hele livscyklus, hvor en pensionsopsparing så kan være en finansieringskilde, der gør det muligt at leve den tilværelse, man vil, når man vil,” siger han.

Farvel til universel velfærd?

En af årsagerne til, at pensionskasserne ifølge Allan Polack formentlig vil få en større rolle at spille fremover, er, at han ikke umiddelbart kan se en ende på tendensen til, at velfærdsstatens universelle velfærdsydelser svinder ind.

”Jeg tror ikke, at relevansen af et pensionsselskab bliver mindre, for der er en stor bevidsthed om, at alting skal finansieres. Den der gamle illusion om, at du bare kunne møde op på kommunekontoret og bede om det ene og det andet, den er efterhånden væk,” siger PFA-direktøren.

Pensionsselskabernes fremtidige rolle hænger derfor uløseligt sammen med, hvad samfundet opstiller af rammer for offentlige velfærdsydelser. I takt med at velfærdsstaten bliver mindre gavmild, stiller større krav for sine ydelser og i stigende grad differentierer mellem dem, der har et behov, og dem der kan selv, bliver der en stigende efterspørgsel efter private ordninger, der kan træde til i stedet, lyder logikken.

 ”Vi skal finde ud af, hvad det offentlige vil levere af ydelser i det lange løb. Og der er et af de store spørgsmål, om der i det lange løb virkelig vil være en offentlig sektor, som vi kender den i dag. Og hvis ikke, så kræver det både finansiering og forsikringsordninger, som kan gå ind der, hvor det offentlige ikke vil,” siger Allan Polack.

Og det er et ømtåleligt politisk emne, indrømmer han.

”Potentielt kan pensionsselskaber derfor sagtens indtage en anden og meget større rolle. Men det er en kæmpe diskussion, for det bliver også meget hurtigt til en politisk debat om A- og B-hold. Man risikerer nemlig at knække samfundet op i stammer eller en form for mindre, afgrænsede fællesskaber. Danskerne vil meget gerne dele, men det kan godt være, at dem man deler med, ikke fremover bliver hele samfundet, men nogle andre og mindre grupper, f.eks. i det nabolag, man bor,” siger Allan Polack.

Denne form for neotribalisme, der er kendetegnet ved, at samfundet mister sammenhængskraft, er et af de fire scenarier, som tænketanken har opstillet for Danmark anno 2040. Og hvis ikke Danmark skal ende der, kræver det debat og handling allerede nu, påpeger han.

”Nu kommer vi med det her indspil. Og så vil vi meget gerne fortsætte debatten med både politikere, fagorganisationerne, medier og befolkning. Det hele handler jo om, at PFA meget gerne vil give lidt tilbage til det danske samfund. Og nu må vi så finde ud af, hvad vi som samfund vil gøre for at underbygge en god og sund udviklingen af det aldrende samfund, som Danmark er ved at blive,” siger Allan Polack.

LÆS OGSÅ: Fire scenarier for Danmark i 2040

Fire scenarier for Danmark i 2040

Figur 1 | Forstør   Luk

Tænketanken Den nye 3. alder har formuleret fire fremtidsscenarier for Danmark år 2040 på baggrund af de to usikkerheder ‘sammenhængskraft i samfundet’ og ‘institutionel tilpasningsevne’, der vurderes at have størst konsekvenser for det gode liv i den 3. alder.

Kilde: ‘Det gode liv i den 3. alder – Danmark frem mod 2040’, PFA og Instituttet for Fremtidsforskning, 2017.

Forrige artikel Tema-boks test Tema-boks test Næste artikel Regeringen fejlplacerer sygehusuddannelse hos Novo Regeringen fejlplacerer sygehusuddannelse hos Novo
Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

Udgivelsen af to nye bøger om hhv. Poul Schlüter og Lars Løkke Rasmussen er en god anledning til at sammenligne de ledelsesstile, som er og har været de to borgerlige statsministres personlige fingeraftryk på hver deres epoke.

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

KOMMENTAR: Partiernes størrelse er næsten uændret – men alligevel vil den logik, der har opdelt dansk politik i en blå og en rød blok, være kraftigt udfordret efter valget.

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Siden folketingsvalget i 2001 har udlændingepolitikken flyttet titusinder af stemmer fra rød til blå blok. I denne valgperiode er det lige omvendt. Nu flytter udlændingepolitikken stemmer fra blå til rød blok. Socialdemokratiet og Radikale trækker læsset. Det kan afgøre det kommende valg.

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

Næsten hver femte vælger har forladt Dansk Folkeparti, og store profiler som udlændinge-ordfører Martin Henriksen og EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth er i fare for at ryge ud af Folketinget ved næste valg. Store valgdramaer venter partiet i Nordsjælland og Sydjylland.