Tænketank: 33 anbefalinger skal gøre Danmark klar til ældrestyrken

Hvis Danmark skal få gavn af fremtidens ældrestyrke, kræver det et mere fleksibelt arbejdsmarked og pensionssystem. Sådan siger Allan Polack, adm. direktør for PFA og næstformand i tænketanken Den nye 3. alder, der i dag fremlægger sine anbefalinger til at fremtidssikre Danmark frem mod år 2040.

Der er mange velsignelser ved det danske velfærdssamfund. Det aftalebaserede arbejdsmarked, det sociale sikkerhedsnet og det bredt dækkende pensionsopsparingssystem, der sikrer, at langt de fleste danskere sparer op til alderdommen.

Men det hele er også fastlåst i nogle temmelig rigide strukturer, som kan være svære at tilpasse eller forny. Og det er et problem med et arbejdsmarked i konstant forandring.

At PFA Pensions adm. direktør, Allan Polack, er den første til at indrømme det, virker derfor som et overbevisende udslag af selvindsigt i en branche, der ellers ikke ligefrem er kendt for at bestå af samfundsomstyrtere.

Men det seneste års tid har Allan Polack suppleret sin direktørtjans for et af landets største pensionsselskaber med at analysere samfundsudviklingen frem mod år 2040 som næstformand i tænketanken Den nye 3. alder. Det er en ny tænketank, som PFA nedsatte sidste år i anledning af sit 100-årsjubilæum som en gave til den danske samfundsdebat.

I dag præsenterer tænketanken så sine anbefalinger til, hvordan Danmark bør udvikle sig frem mod 2040 uden at skylle de førnævnte velsignelser ud med disruptionens badevand.

I 2040 vil der ifølge prognoser fra Danmarks Statistik være næsten 500.000 flere danskere over 65 år sammenlignet med i dag, således at seniorerne til den tid vil udgøre knap 25 pct. af befolkningen. Den udvikling sker vel at mærke samtidig med, at den yngre del af befolkningen på arbejdsmarkedet forbliver nogenlunde uændret.

Der er i alt 33 anbefalinger, men én ting er gennemgående: Der bliver brug for mere fleksibilitet.

”I dag har vi nogle forholdsvist rigide strukturer for både arbejdsliv og pension. Enten arbejder man for fuld kraft, eller også er man på pension. Enten indbetaler man til pensionen, eller også går man i gang med at få den udbetalt. Det er strukturer lavet til industrisamfundet, og derfor bliver vi nødt til at finde nogle løsninger, der er meget mere fleksible,” siger Allan Polack.

Anbefalinger til at høste det grå guld

Den aldrende befolkning, de stigende sundhedsudgifter og en øget risiko for fragmentering af befolkningen skaber et pres på den danske velfærdsstat. Hvis ikke den danske model og de bærende samfundsinstitutioner skal skylles væk, er der brug for tilpasning allerede nu. Tænketanken Den nye 3. alder er nået frem til 33 specifikke anbefalinger. Her er et udpluk:

Fleksible rammer for tilbagetrækning De lovgivningsmæssige rammer og andre relaterede rammer skal gøre det så enkelt og attraktivt som muligt at fortsætte på arbejdsmarkedet efter folkepensionsalderen for de seniorer, der har lyst.

Fleksible delpensionsmodeller Fleksible delpensionsmodeller skal give seniorer, der har nået den lovfastsatte pensionsalder, mulighed for delvist at være lønmodtager og delvist trække på sin pension efter lyst og behov, bl.a. for at skabe øget fleksibilitet i tilbagetrækningen for den enkelte senior og samtidig gøre det mere attraktivt for arbejdsgiveren at fastholde seniorer.

Investering i iværksætteri Der skal skabes gode rammer for pensionsselskabers investering i iværksætteri blandt seniorer, så der sikres adgang til kapital for iværksætteren og et rimeligt afkast for pensionsselskaberne.

Attraktive pensionsordninger til selvstændige Pensionsselskaber skal udvikle attraktive pensionsordninger for selvstændige og freelancere, som sikrer, at denne gruppe i højere grad sparer op til pension.

Uddannelsesopsparing til karriereskift Det skal være muligt for den enkelte at oprette en uddannelsesopsparing, der giver mulighed for et karriereskifte.

Flere billige lejeboliger til seniorer Der bør bygges og tilbydes flere billige lejeboliger til seniorer. Det vil give flere seniorer mulighed for at frigive værdi i deres ejerbolig samt imødekomme den udfordring, at seniorers adgang til banklån, og dermed muligheden for at købe ny bolig, er relativt begrænset.

Mobilitetspulje til seniorer Der bør oprettes en ’mobilitetspulje’ målrettet seniorer. Den skal sikre øget mobilitet på boligmarkedet og gøre det muligt at flytte for de seniorer, der ønsker at flytte, men som har vanskeligt ved at sælge deres bolig.

Teknologi skal understøtte sundhed i eget hjem Der skal udvikles på en serviceplatform for sundhed i eget hjem, som skal understøtte borgere og sundhedspersonale i telemedicinsk diagnosticering, behandling og monitorering.

Kilde: Tænketanken Den nye 3. alder, ’Det gode liv i den tredje alder – Danmark frem mod 2040’, februar 2018.

Pensionsselskab for hele livet

Hvis ikke der findes mere fleksible ordninger til et fremtidigt mere fleksibelt arbejdsliv, frygter pensionsdirektøren, at både pensionskasser, fagforeninger og andre af velfærdssamfundet institutioner bliver overflødiggjort.

”Konsekvensen er en form for disruption af velfærdssamfundet og de bærende institutioner, der har opbygget det samfund, vi kender, over de sidste 100 år. Hvis pensionsverdenen ikke kan tilpasse sig, så kommer der nogle andre og laver nogle andre løsninger uden om. Og hvis de faglige organisationer ikke kan tilpasse sig de nye behov, så gider folk måske heller ikke at være medlem længere,” siger Allan Polack.

Han er da heller ikke sen til at pege på netop sin egen arbejdsplads som en af de samfundsinstitutioner, der risikerer at blive disruptet, hvis ikke man formår at tilpasse sig en udvikling, hvor der både vil komme flere freelancere og selvstændige, og hvor mange flere vil arbejde langt ind i den 3. alder.

Tanker om det grå guld

”I det her tænketanksarbejde bliver der i den grad sparket til os selv her i PFA. Vi er som pensionsselskab sat i verden til først at træde til, når man ikke længere arbejder. Og lidt forsimplet sagt, så har man jo ikke brug for meget pension, hvis man arbejder til man er 90 år gammel,” siger han og peger bl.a. på en undersøgelse fra Ældre Sagen, der viser, at hver tredje dansker mellem 50-89 år allerede i dag ønsker at arbejde så længe som muligt.

”På den anden side ser vi også ind i en fremtid, hvor folk bliver tudsegamle. Så der bliver nok ved med at være en rolle for os. Men alligevel skal vi tilpasse os, for det bliver en anden seniortilværelse med en mindre klar overgang fra arbejde til pension. Derfor skal vi være meget mere i samspil med kundernes arbejdslivscyklus med skiftende behov på forskellige tidspunkter i livet,” siger Allan Polack.

Pensionsdirektøren forestiller sig derfor, at fremtidens pensionsselskab vil fokusere mindre på kundernes pensionisttilværelse for i stedet at være en kilde til finansiering af det gode liv tidligere i tilværelsen.

Hvis man eksempelvis på et tidspunkt midt i livet har brug for at finansiere noget mere uddannelse, fordi den teknologiske udvikling har gjort ens uddannelse utidssvarende eller ligefrem har automatiseret ens job, kan en særlig uddannelsespulje i pensionsopsparingen f.eks. udbetales til et karriereskifte. Det er anbefaling nummer ni.

”Det er lidt pudsigt, at vi bilder os ind, at man kan blive uddannet tidligt i livet, og så på den baggrund blive 40-50 år på arbejdsmarkedet. Der må vi se på, hvordan vi sikrer, at man kan sprede uddannelse mere ud over et helt livsforløb, så man kan være fagligt opdateret. Men hvordan skal man finansiere sådan noget? Der skal vi diskutere, om ikke man kan opbygge en uddannelsespulje ved siden af sin pension, som man kan få udbetalt til det,” foreslår Allan Polack og fortsætter:

”På den måde kan et pensionsselskab også spille en rolle for hele spørgsmålet om uddannelse og livslang læring. Og også på andre måder skal pensionsselskaber udbrede sit fokus fra pensionisttilværelsen til folks hele livscyklus, hvor en pensionsopsparing så kan være en finansieringskilde, der gør det muligt at leve den tilværelse, man vil, når man vil,” siger han.

Farvel til universel velfærd?

En af årsagerne til, at pensionskasserne ifølge Allan Polack formentlig vil få en større rolle at spille fremover, er, at han ikke umiddelbart kan se en ende på tendensen til, at velfærdsstatens universelle velfærdsydelser svinder ind.

”Jeg tror ikke, at relevansen af et pensionsselskab bliver mindre, for der er en stor bevidsthed om, at alting skal finansieres. Den der gamle illusion om, at du bare kunne møde op på kommunekontoret og bede om det ene og det andet, den er efterhånden væk,” siger PFA-direktøren.

Pensionsselskabernes fremtidige rolle hænger derfor uløseligt sammen med, hvad samfundet opstiller af rammer for offentlige velfærdsydelser. I takt med at velfærdsstaten bliver mindre gavmild, stiller større krav for sine ydelser og i stigende grad differentierer mellem dem, der har et behov, og dem der kan selv, bliver der en stigende efterspørgsel efter private ordninger, der kan træde til i stedet, lyder logikken.

 ”Vi skal finde ud af, hvad det offentlige vil levere af ydelser i det lange løb. Og der er et af de store spørgsmål, om der i det lange løb virkelig vil være en offentlig sektor, som vi kender den i dag. Og hvis ikke, så kræver det både finansiering og forsikringsordninger, som kan gå ind der, hvor det offentlige ikke vil,” siger Allan Polack.

Og det er et ømtåleligt politisk emne, indrømmer han.

”Potentielt kan pensionsselskaber derfor sagtens indtage en anden og meget større rolle. Men det er en kæmpe diskussion, for det bliver også meget hurtigt til en politisk debat om A- og B-hold. Man risikerer nemlig at knække samfundet op i stammer eller en form for mindre, afgrænsede fællesskaber. Danskerne vil meget gerne dele, men det kan godt være, at dem man deler med, ikke fremover bliver hele samfundet, men nogle andre og mindre grupper, f.eks. i det nabolag, man bor,” siger Allan Polack.

Denne form for neotribalisme, der er kendetegnet ved, at samfundet mister sammenhængskraft, er et af de fire scenarier, som tænketanken har opstillet for Danmark anno 2040. Og hvis ikke Danmark skal ende der, kræver det debat og handling allerede nu, påpeger han.

”Nu kommer vi med det her indspil. Og så vil vi meget gerne fortsætte debatten med både politikere, fagorganisationerne, medier og befolkning. Det hele handler jo om, at PFA meget gerne vil give lidt tilbage til det danske samfund. Og nu må vi så finde ud af, hvad vi som samfund vil gøre for at underbygge en god og sund udviklingen af det aldrende samfund, som Danmark er ved at blive,” siger Allan Polack.

LÆS OGSÅ: Fire scenarier for Danmark i 2040

Fire scenarier for Danmark i 2040

Figur 1 | Forstør   Luk

Tænketanken Den nye 3. alder har formuleret fire fremtidsscenarier for Danmark år 2040 på baggrund af de to usikkerheder ‘sammenhængskraft i samfundet’ og ‘institutionel tilpasningsevne’, der vurderes at have størst konsekvenser for det gode liv i den 3. alder.

Kilde: ‘Det gode liv i den 3. alder – Danmark frem mod 2040’, PFA og Instituttet for Fremtidsforskning, 2017.

Forrige artikel Tema-boks test Tema-boks test Næste artikel Regeringen fejlplacerer sygehusuddannelse hos Novo Regeringen fejlplacerer sygehusuddannelse hos Novo

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.