Tænketank: 33 anbefalinger skal gøre Danmark klar til ældrestyrken

Hvis Danmark skal få gavn af fremtidens ældrestyrke, kræver det et mere fleksibelt arbejdsmarked og pensionssystem. Sådan siger Allan Polack, adm. direktør for PFA og næstformand i tænketanken Den nye 3. alder, der i dag fremlægger sine anbefalinger til at fremtidssikre Danmark frem mod år 2040.

Der er mange velsignelser ved det danske velfærdssamfund. Det aftalebaserede arbejdsmarked, det sociale sikkerhedsnet og det bredt dækkende pensionsopsparingssystem, der sikrer, at langt de fleste danskere sparer op til alderdommen.

Men det hele er også fastlåst i nogle temmelig rigide strukturer, som kan være svære at tilpasse eller forny. Og det er et problem med et arbejdsmarked i konstant forandring.

At PFA Pensions adm. direktør, Allan Polack, er den første til at indrømme det, virker derfor som et overbevisende udslag af selvindsigt i en branche, der ellers ikke ligefrem er kendt for at bestå af samfundsomstyrtere.

Men det seneste års tid har Allan Polack suppleret sin direktørtjans for et af landets største pensionsselskaber med at analysere samfundsudviklingen frem mod år 2040 som næstformand i tænketanken Den nye 3. alder. Det er en ny tænketank, som PFA nedsatte sidste år i anledning af sit 100-årsjubilæum som en gave til den danske samfundsdebat.

I dag præsenterer tænketanken så sine anbefalinger til, hvordan Danmark bør udvikle sig frem mod 2040 uden at skylle de førnævnte velsignelser ud med disruptionens badevand.

I 2040 vil der ifølge prognoser fra Danmarks Statistik være næsten 500.000 flere danskere over 65 år sammenlignet med i dag, således at seniorerne til den tid vil udgøre knap 25 pct. af befolkningen. Den udvikling sker vel at mærke samtidig med, at den yngre del af befolkningen på arbejdsmarkedet forbliver nogenlunde uændret.

Der er i alt 33 anbefalinger, men én ting er gennemgående: Der bliver brug for mere fleksibilitet.

”I dag har vi nogle forholdsvist rigide strukturer for både arbejdsliv og pension. Enten arbejder man for fuld kraft, eller også er man på pension. Enten indbetaler man til pensionen, eller også går man i gang med at få den udbetalt. Det er strukturer lavet til industrisamfundet, og derfor bliver vi nødt til at finde nogle løsninger, der er meget mere fleksible,” siger Allan Polack.

Anbefalinger til at høste det grå guld

Den aldrende befolkning, de stigende sundhedsudgifter og en øget risiko for fragmentering af befolkningen skaber et pres på den danske velfærdsstat. Hvis ikke den danske model og de bærende samfundsinstitutioner skal skylles væk, er der brug for tilpasning allerede nu. Tænketanken Den nye 3. alder er nået frem til 33 specifikke anbefalinger. Her er et udpluk:

Fleksible rammer for tilbagetrækning De lovgivningsmæssige rammer og andre relaterede rammer skal gøre det så enkelt og attraktivt som muligt at fortsætte på arbejdsmarkedet efter folkepensionsalderen for de seniorer, der har lyst.

Fleksible delpensionsmodeller Fleksible delpensionsmodeller skal give seniorer, der har nået den lovfastsatte pensionsalder, mulighed for delvist at være lønmodtager og delvist trække på sin pension efter lyst og behov, bl.a. for at skabe øget fleksibilitet i tilbagetrækningen for den enkelte senior og samtidig gøre det mere attraktivt for arbejdsgiveren at fastholde seniorer.

Investering i iværksætteri Der skal skabes gode rammer for pensionsselskabers investering i iværksætteri blandt seniorer, så der sikres adgang til kapital for iværksætteren og et rimeligt afkast for pensionsselskaberne.

Attraktive pensionsordninger til selvstændige Pensionsselskaber skal udvikle attraktive pensionsordninger for selvstændige og freelancere, som sikrer, at denne gruppe i højere grad sparer op til pension.

Uddannelsesopsparing til karriereskift Det skal være muligt for den enkelte at oprette en uddannelsesopsparing, der giver mulighed for et karriereskifte.

Flere billige lejeboliger til seniorer Der bør bygges og tilbydes flere billige lejeboliger til seniorer. Det vil give flere seniorer mulighed for at frigive værdi i deres ejerbolig samt imødekomme den udfordring, at seniorers adgang til banklån, og dermed muligheden for at købe ny bolig, er relativt begrænset.

Mobilitetspulje til seniorer Der bør oprettes en ’mobilitetspulje’ målrettet seniorer. Den skal sikre øget mobilitet på boligmarkedet og gøre det muligt at flytte for de seniorer, der ønsker at flytte, men som har vanskeligt ved at sælge deres bolig.

Teknologi skal understøtte sundhed i eget hjem Der skal udvikles på en serviceplatform for sundhed i eget hjem, som skal understøtte borgere og sundhedspersonale i telemedicinsk diagnosticering, behandling og monitorering.

Kilde: Tænketanken Den nye 3. alder, ’Det gode liv i den tredje alder – Danmark frem mod 2040’, februar 2018.

Pensionsselskab for hele livet

Hvis ikke der findes mere fleksible ordninger til et fremtidigt mere fleksibelt arbejdsliv, frygter pensionsdirektøren, at både pensionskasser, fagforeninger og andre af velfærdssamfundet institutioner bliver overflødiggjort.

”Konsekvensen er en form for disruption af velfærdssamfundet og de bærende institutioner, der har opbygget det samfund, vi kender, over de sidste 100 år. Hvis pensionsverdenen ikke kan tilpasse sig, så kommer der nogle andre og laver nogle andre løsninger uden om. Og hvis de faglige organisationer ikke kan tilpasse sig de nye behov, så gider folk måske heller ikke at være medlem længere,” siger Allan Polack.

Han er da heller ikke sen til at pege på netop sin egen arbejdsplads som en af de samfundsinstitutioner, der risikerer at blive disruptet, hvis ikke man formår at tilpasse sig en udvikling, hvor der både vil komme flere freelancere og selvstændige, og hvor mange flere vil arbejde langt ind i den 3. alder.

Tanker om det grå guld

”I det her tænketanksarbejde bliver der i den grad sparket til os selv her i PFA. Vi er som pensionsselskab sat i verden til først at træde til, når man ikke længere arbejder. Og lidt forsimplet sagt, så har man jo ikke brug for meget pension, hvis man arbejder til man er 90 år gammel,” siger han og peger bl.a. på en undersøgelse fra Ældre Sagen, der viser, at hver tredje dansker mellem 50-89 år allerede i dag ønsker at arbejde så længe som muligt.

”På den anden side ser vi også ind i en fremtid, hvor folk bliver tudsegamle. Så der bliver nok ved med at være en rolle for os. Men alligevel skal vi tilpasse os, for det bliver en anden seniortilværelse med en mindre klar overgang fra arbejde til pension. Derfor skal vi være meget mere i samspil med kundernes arbejdslivscyklus med skiftende behov på forskellige tidspunkter i livet,” siger Allan Polack.

Pensionsdirektøren forestiller sig derfor, at fremtidens pensionsselskab vil fokusere mindre på kundernes pensionisttilværelse for i stedet at være en kilde til finansiering af det gode liv tidligere i tilværelsen.

Hvis man eksempelvis på et tidspunkt midt i livet har brug for at finansiere noget mere uddannelse, fordi den teknologiske udvikling har gjort ens uddannelse utidssvarende eller ligefrem har automatiseret ens job, kan en særlig uddannelsespulje i pensionsopsparingen f.eks. udbetales til et karriereskifte. Det er anbefaling nummer ni.

”Det er lidt pudsigt, at vi bilder os ind, at man kan blive uddannet tidligt i livet, og så på den baggrund blive 40-50 år på arbejdsmarkedet. Der må vi se på, hvordan vi sikrer, at man kan sprede uddannelse mere ud over et helt livsforløb, så man kan være fagligt opdateret. Men hvordan skal man finansiere sådan noget? Der skal vi diskutere, om ikke man kan opbygge en uddannelsespulje ved siden af sin pension, som man kan få udbetalt til det,” foreslår Allan Polack og fortsætter:

”På den måde kan et pensionsselskab også spille en rolle for hele spørgsmålet om uddannelse og livslang læring. Og også på andre måder skal pensionsselskaber udbrede sit fokus fra pensionisttilværelsen til folks hele livscyklus, hvor en pensionsopsparing så kan være en finansieringskilde, der gør det muligt at leve den tilværelse, man vil, når man vil,” siger han.

Farvel til universel velfærd?

En af årsagerne til, at pensionskasserne ifølge Allan Polack formentlig vil få en større rolle at spille fremover, er, at han ikke umiddelbart kan se en ende på tendensen til, at velfærdsstatens universelle velfærdsydelser svinder ind.

”Jeg tror ikke, at relevansen af et pensionsselskab bliver mindre, for der er en stor bevidsthed om, at alting skal finansieres. Den der gamle illusion om, at du bare kunne møde op på kommunekontoret og bede om det ene og det andet, den er efterhånden væk,” siger PFA-direktøren.

Pensionsselskabernes fremtidige rolle hænger derfor uløseligt sammen med, hvad samfundet opstiller af rammer for offentlige velfærdsydelser. I takt med at velfærdsstaten bliver mindre gavmild, stiller større krav for sine ydelser og i stigende grad differentierer mellem dem, der har et behov, og dem der kan selv, bliver der en stigende efterspørgsel efter private ordninger, der kan træde til i stedet, lyder logikken.

 ”Vi skal finde ud af, hvad det offentlige vil levere af ydelser i det lange løb. Og der er et af de store spørgsmål, om der i det lange løb virkelig vil være en offentlig sektor, som vi kender den i dag. Og hvis ikke, så kræver det både finansiering og forsikringsordninger, som kan gå ind der, hvor det offentlige ikke vil,” siger Allan Polack.

Og det er et ømtåleligt politisk emne, indrømmer han.

”Potentielt kan pensionsselskaber derfor sagtens indtage en anden og meget større rolle. Men det er en kæmpe diskussion, for det bliver også meget hurtigt til en politisk debat om A- og B-hold. Man risikerer nemlig at knække samfundet op i stammer eller en form for mindre, afgrænsede fællesskaber. Danskerne vil meget gerne dele, men det kan godt være, at dem man deler med, ikke fremover bliver hele samfundet, men nogle andre og mindre grupper, f.eks. i det nabolag, man bor,” siger Allan Polack.

Denne form for neotribalisme, der er kendetegnet ved, at samfundet mister sammenhængskraft, er et af de fire scenarier, som tænketanken har opstillet for Danmark anno 2040. Og hvis ikke Danmark skal ende der, kræver det debat og handling allerede nu, påpeger han.

”Nu kommer vi med det her indspil. Og så vil vi meget gerne fortsætte debatten med både politikere, fagorganisationerne, medier og befolkning. Det hele handler jo om, at PFA meget gerne vil give lidt tilbage til det danske samfund. Og nu må vi så finde ud af, hvad vi som samfund vil gøre for at underbygge en god og sund udviklingen af det aldrende samfund, som Danmark er ved at blive,” siger Allan Polack.

LÆS OGSÅ: Fire scenarier for Danmark i 2040

Fire scenarier for Danmark i 2040

Figur 1 | Forstør   Luk

Tænketanken Den nye 3. alder har formuleret fire fremtidsscenarier for Danmark år 2040 på baggrund af de to usikkerheder ‘sammenhængskraft i samfundet’ og ‘institutionel tilpasningsevne’, der vurderes at have størst konsekvenser for det gode liv i den 3. alder.

Kilde: ‘Det gode liv i den 3. alder – Danmark frem mod 2040’, PFA og Instituttet for Fremtidsforskning, 2017.

Forrige artikel Tema-boks test Tema-boks test Næste artikel Regeringen fejlplacerer sygehusuddannelse hos Novo Regeringen fejlplacerer sygehusuddannelse hos Novo

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.