The New European Normal har indhentet Danmark

”Rygekabinerne lyste op i Christiansborgs mørke.” Sådan lød tophistorien på politiken.dk kl. 14 i går, da EU i Oslo fik tildelt Nobels Fredspris. Politikens historie fortsatte: ”Magtens centrum henlå i mørke, da strømmen gik.” TV 2 havde en lige så vigtig tophistorie: ”Rotte angriber spædbarn i barnevogn.” Og DR Update måtte på grund af tekniske vanskeligheder helt opgive at sende sit indslag, der dog i det mindste handlede om, at EU-modstandere var vrede over, at EU var blevet tildelt den fornemme norske pris. 

Den Europæiske Union er upopulær og forkætret – ikke kun i Danmark, men i hele Europa. Hvis der skal laves om på dét – og det skal der, hvis EU-landene i de kommende år skal gennemføre de nødvendige politiske reformer af EU uden helt at miste unionens folkelige opbakning – kræver det, at de nationale politikere tager deres europapolitiske lederskab på sig. 

Det understregede Storbritanniens tidligere Labour-premierminister Tony Blair, da han forleden talte til erhvervsledere i tænketanken Chatham House i London om Storbritanniens europæiske fremtid.

”Den kortsigtede politiske analyse er klar: Det er i dag populært at være anti-europæisk. Men lederskab handler ikke om at søge kortsigtede politiske gevinster. Det handler om at forholde sig til kortsigtet politik, alt imens man forfølger den rigtige langsigtede politik,” sagde Tony Blair, der var britisk premierminister i 1997-2007.

Blairs pointe er, at Storbritanniens aktuelle premierminister, David Cameron, vil begå en stor og skadelig fejl, hvis han drager den konsekvens, at briterne skal forlade EU-samarbejdet. 

”Det vil være politisk forkert, økonomisk skadeligt og på langt sigt destruktivt for Storbritanniens interesser […] Den rigtige politik at føre vil være at gøre det klart, at Storbritannien bør være en stærk aktør i debatten om Europas fremtid – ikke kun for Storbritanniens skyld, men for hele Europas,” sagde Blair.

[quote align="left" author=""]Befolkningernes tillid undergraves, når politikerne igen og igen udtaler sig skeptisk om EU over for deres nationale befolkninger, men alligevel vedtager de nødvendige reformer i Bruxelles.[/quote]

Den tidligere premierministers udtalelser står i skarp kontrast til meldingerne fra både David Cameron, hans konservative udfordrer, London-borgmester Boris Johnson, og oppositionslederen, Ed Miliband. De forsøger alle at overgå hinanden i udtalelser, som kan sikre dem popularitet hos EU-skeptiske borgere og medier.

Sen erkendelse

Denne cocktail af højlydte EU-modstandere, EU-trætte medier og opportunistisk tvetydige EU-tilhængere findes i stort set alle unionens medlemslande, og den har siden nejet til EU’s forfatningstraktat i Frankrig og Holland i sommeren 2005 udgjort en stadig voksende fare for det europæiske samarbejde. Ikke så meget fordi den forhindrer de nødvendige reformer i EU, som nu vedtages efter svært gennemskuelige mellemstatslige beslutningsprocesser. Men derimod fordi befolkningernes tillid undergraves, når politikerne igen og igen udtaler sig skeptisk om EU over for deres nationale befolkninger, men alligevel vedtager de nødvendige reformer i Bruxelles.

Sandheden er, at uanset om man anser jobkrisen, vækstkrisen, gældskrisen, klimakrisen, fattigdomskrisen eller finanskrisen for at være tidens største politiske udfordring, skal svaret helt eller delvist findes på det europæiske politiske niveau.

Det eneste positive, man kan sige om tidens EU-debat, er, at de såkaldt EU-venlige partier rundt om i Europa nu synes at være nået til denne erkendelse. Gældskrisen i eurozonen har gjort det klart, at der ikke er noget alternativ til fælles løsninger på de fælles udfordringer. Erkendelsen er kommet først i eurolandene, hvor lande som Portugal, Spanien, Italien, Grækenland, Holland og Finland har set fremvæksten af brede politiske flertal, som – om end modstræbende – har taget ansvaret for at gennemføre den økonomiske genopretningspolitik, der er nødvendig for at genskabe tilliden til euroen, hvilket igen er nødvendigt for at nedbringe renterne på statsgælden og dermed skabe grundlaget for ny vækst.

En ny normalitet

[quote align="right" author=""]Også i Danmark står EU-debatten på tærsklen til at blive endegyldigt forandret af den nye normaltilstand i europæisk politik.[/quote]

I ikke-eurolande som Danmark og Storbritannien har den nye europæiske normalitet haft sværere ved at finde fodfæste. Men den er faktisk på vej i både Danmark og Storbritannien, hvor ikke mindst erhvervslivets organisationer begynder at markere klart, at en tilbagerulning af de seneste to årtiers landvindinger i form af frihandel, grænseoverskridende integration og afbureaukratisering vil være dybt skadelig. I Storbritannien måtte selv Boris Johnson, der forsøger at overhale Cameron højre om, forleden svare ja, da han blev bedt om at svare på, om Storbritannien bør forblive medlem af EU.

Også i Danmark står EU-debatten på tærsklen til at blive endegyldigt forandret af den nye normaltilstand i europæisk politik. Statsminister Helle Thorning-Schmidt har gjort det klart, at Danmark bliver nødt til at finde ud af, hvordan man vil placere sig i det nye Europa, som i de kommende år vil blive præget af den hastige ”fleksible integration”, der er på vej i eurozonen. Økonomiminister Margrethe Vestager var så sent som i juni ”overvejende skeptisk” over for EU’s bankunion. I søndags glædede hun sig over, at et flertal blandt danskerne over for Politiken erklærede, at de anser det for klogest, at tilsynet med danske banker i fremtiden føres af EU i samarbejde med danske tilsynsmyndigheder.

Margrethe Vestager gjorde det i samme avis klart, at den aktuelle udvikling i de kommende år vil tvinge Danmark ud i ”en stor debat” om EU, som ”ikke bliver nem for Danmark”. Den nye virkelighed vil nemlig ændre balancen i det europæiske samarbejde, som hidtil har hvilet på ”et meget stærkt nationalt ansvar for at gøre de europæiske forpligtelser til virkelighed”. Dette vil blive anderledes i fremtiden, hvor den politiske kompetence i forhold til både finanstilsyn og finanspolitik i stigende omfang vil flytte til det europæiske politiske niveau. 

Dette fik økonomiministeren til at åbne for en helt ny ærlighed i den europapolitiske debat. 

”Derfor synes jeg også – selv om jeg er ekstremt europæisk orienteret – at det er meget udfordrende at skulle forestille sig, at en del af ansvaret for Danmarks økonomi skulle flyttes til europæisk niveau. Der er i hvert fald god grund til at diskutere i bund, hvad det egentlig er, vi opnår ved en centralisering af finanspolitikken i Europa,” sagde Vestager.

Uanset hvad man måtte mene om, at Nobels Fredspris går til EU, står det klart, at The New European Normal endelig har indhentet Danmark. Og selv om det for regeringens og de EU-venlige oppositionspartiers ledere er svært og smerteligt at nå til denne erkendelse, er det for intet at regne i forhold til de anstrengelser, det vil kræve at flytte et flertal i befolkningen til den samme erkendelse. Men nu kan man i det mindste tage fat på arbejdet.

Forrige artikel Refusionsreform flytter rundt på 100 mia. kr. Refusionsreform flytter rundt på 100 mia. kr. Næste artikel Bilindustrien kan blive eurokrisens næste offer Bilindustrien kan blive eurokrisens næste offer

Tech-analysen: Fremtiden er i høj opløsning

Tech-analysen: Fremtiden er i høj opløsning

TECHTENDENSER: En sikker tendens er, at vi får mere og mere detaljeret viden om hinanden, os selv og verden omkring os. I alle brancher åbner det mulighed for nye tjenester, der konkurrerer om at være mere præcise og personlige. Læs ugens analyse fra Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling.

Invitér Donald Trump til Grønland

Invitér Donald Trump til Grønland

KOMMENTAR: Kombinationen af manglende klimahandling og uduelig politisk ledelse er en giftig cocktail, som kan udløse en alvorlig økonomisk krise

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

ANALYSE: USA's øgede interesse for Grønland er en gave til Grønland og Danmark. Den store ø vil få væsentligt bedre infrastruktur, og Danmark kan få øget indflydelse på både den globale sikkerhedspolitik og på klimapolitikken.

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Sjældent er så mange nye flygtninge kommet i job så hurtigt som i dag. Antallet af flygtninge, som har et job året efter, de er ankommet til Danmark, er mangedoblet på bare fire år, viser analyse. Kvinder halter dog fortsat langt efter mændene, og der er store kommunale forskelle.

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S).