”Rygekabinerne lyste op i Christiansborgs mørke.” Sådan lød tophistorien på politiken.dk kl. 14 i går, da EU i Oslo fik tildelt Nobels Fredspris. Politikens historie fortsatte: ”Magtens centrum henlå i mørke, da strømmen gik.” TV 2 havde en lige så vigtig tophistorie: ”Rotte angriber spædbarn i barnevogn.” Og DR Update måtte på grund af tekniske vanskeligheder helt opgive at sende sit indslag, der dog i det mindste handlede om, at EU-modstandere var vrede over, at EU var blevet tildelt den fornemme norske pris. 

Den Europæiske Union er upopulær og forkætret – ikke kun i Danmark, men i hele Europa. Hvis der skal laves om på dét – og det skal der, hvis EU-landene i de kommende år skal gennemføre de nødvendige politiske reformer af EU uden helt at miste unionens folkelige opbakning – kræver det, at de nationale politikere tager deres europapolitiske lederskab på sig. 

Det understregede Storbritanniens tidligere Labour-premierminister Tony Blair, da han forleden talte til erhvervsledere i tænketanken Chatham House i London om Storbritanniens europæiske fremtid.

”Den kortsigtede politiske analyse er klar: Det er i dag populært at være anti-europæisk. Men lederskab handler ikke om at søge kortsigtede politiske gevinster. Det handler om at forholde sig til kortsigtet politik, alt imens man forfølger den rigtige langsigtede politik,” sagde Tony Blair, der var britisk premierminister i 1997-2007.

Blairs pointe er, at Storbritanniens aktuelle premierminister, David Cameron, vil begå en stor og skadelig fejl, hvis han drager den konsekvens, at briterne skal forlade EU-samarbejdet. 

”Det vil være politisk forkert, økonomisk skadeligt og på langt sigt destruktivt for Storbritanniens interesser […] Den rigtige politik at føre vil være at gøre det klart, at Storbritannien bør være en stærk aktør i debatten om Europas fremtid – ikke kun for Storbritanniens skyld, men for hele Europas,” sagde Blair.

[quote align="left" author=""]Befolkningernes tillid undergraves, når politikerne igen og igen udtaler sig skeptisk om EU over for deres nationale befolkninger, men alligevel vedtager de nødvendige reformer i Bruxelles.[/quote]

Den tidligere premierministers udtalelser står i skarp kontrast til meldingerne fra både David Cameron, hans konservative udfordrer, London-borgmester Boris Johnson, og oppositionslederen, Ed Miliband. De forsøger alle at overgå hinanden i udtalelser, som kan sikre dem popularitet hos EU-skeptiske borgere og medier.

Sen erkendelse

Denne cocktail af højlydte EU-modstandere, EU-trætte medier og opportunistisk tvetydige EU-tilhængere findes i stort set alle unionens medlemslande, og den har siden nejet til EU’s forfatningstraktat i Frankrig og Holland i sommeren 2005 udgjort en stadig voksende fare for det europæiske samarbejde. Ikke så meget fordi den forhindrer de nødvendige reformer i EU, som nu vedtages efter svært gennemskuelige mellemstatslige beslutningsprocesser. Men derimod fordi befolkningernes tillid undergraves, når politikerne igen og igen udtaler sig skeptisk om EU over for deres nationale befolkninger, men alligevel vedtager de nødvendige reformer i Bruxelles.

Sandheden er, at uanset om man anser jobkrisen, vækstkrisen, gældskrisen, klimakrisen, fattigdomskrisen eller finanskrisen for at være tidens største politiske udfordring, skal svaret helt eller delvist findes på det europæiske politiske niveau.

Det eneste positive, man kan sige om tidens EU-debat, er, at de såkaldt EU-venlige partier rundt om i Europa nu synes at være nået til denne erkendelse. Gældskrisen i eurozonen har gjort det klart, at der ikke er noget alternativ til fælles løsninger på de fælles udfordringer. Erkendelsen er kommet først i eurolandene, hvor lande som Portugal, Spanien, Italien, Grækenland, Holland og Finland har set fremvæksten af brede politiske flertal, som – om end modstræbende – har taget ansvaret for at gennemføre den økonomiske genopretningspolitik, der er nødvendig for at genskabe tilliden til euroen, hvilket igen er nødvendigt for at nedbringe renterne på statsgælden og dermed skabe grundlaget for ny vækst.

En ny normalitet

[quote align="right" author=""]Også i Danmark står EU-debatten på tærsklen til at blive endegyldigt forandret af den nye normaltilstand i europæisk politik.[/quote]

I ikke-eurolande som Danmark og Storbritannien har den nye europæiske normalitet haft sværere ved at finde fodfæste. Men den er faktisk på vej i både Danmark og Storbritannien, hvor ikke mindst erhvervslivets organisationer begynder at markere klart, at en tilbagerulning af de seneste to årtiers landvindinger i form af frihandel, grænseoverskridende integration og afbureaukratisering vil være dybt skadelig. I Storbritannien måtte selv Boris Johnson, der forsøger at overhale Cameron højre om, forleden svare ja, da han blev bedt om at svare på, om Storbritannien bør forblive medlem af EU.

Også i Danmark står EU-debatten på tærsklen til at blive endegyldigt forandret af den nye normaltilstand i europæisk politik. Statsminister Helle Thorning-Schmidt har gjort det klart, at Danmark bliver nødt til at finde ud af, hvordan man vil placere sig i det nye Europa, som i de kommende år vil blive præget af den hastige ”fleksible integration”, der er på vej i eurozonen. Økonomiminister Margrethe Vestager var så sent som i juni ”overvejende skeptisk” over for EU’s bankunion. I søndags glædede hun sig over, at et flertal blandt danskerne over for Politiken erklærede, at de anser det for klogest, at tilsynet med danske banker i fremtiden føres af EU i samarbejde med danske tilsynsmyndigheder.

Margrethe Vestager gjorde det i samme avis klart, at den aktuelle udvikling i de kommende år vil tvinge Danmark ud i ”en stor debat” om EU, som ”ikke bliver nem for Danmark”. Den nye virkelighed vil nemlig ændre balancen i det europæiske samarbejde, som hidtil har hvilet på ”et meget stærkt nationalt ansvar for at gøre de europæiske forpligtelser til virkelighed”. Dette vil blive anderledes i fremtiden, hvor den politiske kompetence i forhold til både finanstilsyn og finanspolitik i stigende omfang vil flytte til det europæiske politiske niveau. 

Dette fik økonomiministeren til at åbne for en helt ny ærlighed i den europapolitiske debat. 

”Derfor synes jeg også – selv om jeg er ekstremt europæisk orienteret – at det er meget udfordrende at skulle forestille sig, at en del af ansvaret for Danmarks økonomi skulle flyttes til europæisk niveau. Der er i hvert fald god grund til at diskutere i bund, hvad det egentlig er, vi opnår ved en centralisering af finanspolitikken i Europa,” sagde Vestager.

Uanset hvad man måtte mene om, at Nobels Fredspris går til EU, står det klart, at The New European Normal endelig har indhentet Danmark. Og selv om det for regeringens og de EU-venlige oppositionspartiers ledere er svært og smerteligt at nå til denne erkendelse, er det for intet at regne i forhold til de anstrengelser, det vil kræve at flytte et flertal i befolkningen til den samme erkendelse. Men nu kan man i det mindste tage fat på arbejdet.