Danske virksomheder er kastet ud i århundredets jobmatch

Der er masser af ledige job i Danmark for tiden. Formændene for de lokale arbejdsmarkedsråd forudser gode muligheder for at ansætte ukrainske flygtninge inden for brancher som landbrug, transport og rengøring. Men sprog er en alvorlig barriere for at løse den store udfordring.

Foto: Bo Arnstrup/Ritzau Scanpix
Jens ReiermannTorben K. Andersen

Udfordringens størrelse er kommet bag på alle.

Først skønnede regeringen, at der ville komme omkring 20.000 ukrainske flygtninge til Danmark. Det tal opjusterede udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) så kraftigt. Nu anslår myndighederne, at der kan komme over 100.000 flygtninge.

Alt tyder dermed på, at Danmark har udsigt til den største bølge af flygtninge siden 2. Verdenskrig.

Selv ikke borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien i 1990’erne satte gang i en tilsvarende flygtningestrøm. Dengang endte det med, at lidt mere end 20.000 bosniere fik asyl i Danmark på et tidspunkt, hvor arbejdsløsheden lå på noget mere end 10 procent. 

Lige nu er den gode nyhed, at arbejdsløsheden er rekordlav, og at der er masser af ledige job i Danmark. Virksomhederne oplever i disse måneder det største antal forgæves rekrutteringer i 14 år.

Den dårlige nyhed er, at rigtig mange af de ledige job kræver en vis portion danske sprogfærdigheder og ikke bare lige kan besættes i morgen af ukrainske kvinder på flugt fra krigens rædsler.

”Vi kan ikke bare sluse ukrainere ind i de job, der er ledige rundt omkring. Det kan vi i nogle brancher som landbrug, transport og rengøring. Men sproget er en meget stor udfordring,” siger formanden for Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Vestjylland, Klaus Helmin-Poulsen. 

Advarer mod overdreven optimisme

Udfordringen med at sluse ukrainske flygtninge ind på det danske arbejdsmarked er lige nu størst i Jylland og i hovedstadsområdet. Af de ca. 24.000 ukrainere, som foreløbig er kommet til Danmark, har langt den største del slået sig ned i Jylland, mens resten primært bor i hovedstadsområdet.

Mandag Morgen har talt med formændene for en række af landets otte regionale arbejdsmarkedsråd, der har fingeren på pulsen og ved, hvor der er lokale jobmuligheder. De advarer mod at have en for overdreven optimisme om at skaffe job til de mange tusinde ukrainske flygtninge.

Klaus Helmin-Poulsen, Vestjylland er det område med lavest ledighed i Danmark og med allerflest ukrainere i beskæftigelse i forvejen. I skulle jo netop have nogle af de bedste forudsætninger for at løse udfordringen?

Ja, det er korrekt. Det er også derfor, jeg som udgangspunkt er optimistisk. Men når vi har så lav ledighed, er vi også det område med den største forgæves rekruttering. Hvis ukrainerne skal komme i arbejde, må virksomhederne være klar til at give køb på nogle af de ønsker, de har til kvalifikationer hos nye medarbejdere.”

Tror du, virksomhederne er klar til det?

”Jeg vil sige, at jeg håber det mere, end jeg tror det,” siger Klaus Helmin-Poulsen, der til daglig er a-kasseleder i 3F. 

Flere brancher med stort potentiale

Arbejdsmarkedet i dag er præget af forgæves rekrutteringer. Alene det sidste halve år af 2021 var der 158.000 forgæves rekrutteringer i Danmark.

De lokale formænd for arbejdsmarkedsrådene tegner et billede af et arbejdsmarked med flere brancher, hvor ukrainerne nærmest fra dag ét kan tage fat, selv om de kun taler ukrainsk. Men jobåbningerne findes sjældent i den offentlige sektor.

”Jeg tror, vi skal finde de fleste job til ukrainerne i den private sektor, hvor mange virksomheder kan opsuge nogle af ukrainerne. Mange job kræver en uddannelse og ikke mindst, at man kan tale dansk. Det gælder særligt i den offentlige sektor, hvor vi for eksempel ikke kan sende en ikke-dansktalende ukrainer ud til vore ældre,” siger Rie May Hansen, der er formand for det regionale arbejdsmarkedsråd på Sjælland og regionskonsulent i 3F Region Sjælland.

Hun og hendes formandskollegaer peger blandt andet på hoteller og rengøring, hvor der på landsplan var over 34.000 forgæves rekrutteringer sidste halvår i 2021. 

Det gælder blandt andet formanden for Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Hovedstaden, Per G. Olsen.

”I hotellerne er der en del job, hvor man ikke har direkte kontakt med gæsterne, og altså ikke servicerer dem via sproget, men ved at gøre rent eller på anden måde bidrage til driften. Det kunne være et sted, hvor der er god efterspørgsel efter arbejdskraft, der ikke har de store sproglige kompetencer,” siger han. 

Gode erfaringer inden for landbrug

Landbrug er et andet område med stort potentiale. De fleste ukrainere i Danmark i dag er netop beskæftiget inden for landbrug. Faktisk er hver fjerde af de beskæftigede lønmodtagere i den danske svineproduktion og hver femte i kvægbranchen fra Ukraine, viser tal fra Danmarks Statistik. 

Formanden for Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Sydjylland, Jens Gaarde Gad, forudser da også, at der er gode jobmuligheder for mange af de ukrainske flygtninge inden for landbruget.

”Historisk set har vi haft mange ukrainere inden for landbruget. Vi har gode erfaringer med de medarbejdere, vi har fra Ukraine i dag. De er arbejdsomme og dygtige. De skal i arbejde så hurtigt som muligt. Måske er der behov for kortvarige kurser. Men herved undgår de at blive klienter i beskæftigelsessystemet,” siger Jens Gaarde Gad, der til daglig er er senior director i Danfoss. 

Dansk for begyndere

Når det store flertal af ukrainere lige nu befinder sig i Jylland, kan det skyldes kontakter til herboende ukrainere. Nogle af dem vil have noget, der ligner et netværk, der kan hjælpe dem i gang.

En ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed viser netop, at netværk kan have en afgørende betydning for, hvordan flygtninge klarer sig i Danmark.

Det er imidlertid ikke sikkert, at de næste grupper af flygtninge vil stå i den samme situation. De har ikke nødvendigvis valgt Danmark, fordi de i forvejen kender nogle landsmænd, men fordi de bare skal finde sig et asyl.

Uden netværk kommer jobcentre og virksomheder på en større opgave med at hjælpe dem i arbejde.

Flere formænd for de regionale arbejdsmarkedsråd opfordrer til, at man trækker på erfaringer med andre flygtningegrupper.

”Vi har før udarbejdet branchekort. Det er noget, der kan ligne små pixibøger, som sætter ord på nogle af de mest anvendte begreber inden for en branche. Inden for rengøring kan det for eksempel være de danske ord for ”spand” og ”vand”,” siger Rie May Hansen.

Også Jens Christian Holm, der er formand for Det Regionale Arbejdsmarkedsråd på Bornholm, peger på behovet for, at ukrainerne ikke bare kommer i job, men også lærer dansk.

”Hvis man tager ukrainere ind i arbejdet med for eksempel rengøring, tror jeg, man med det samme skal i gang med sproget. Det kræver både noget af ukrainerne, der skal være indstillet på at lade sig undervise, og af arbejdsgiverne, der skal give dem tid til danskkurserne,” siger han. 

Kompetenceinterviews

I sidste ende handler ukrainernes jobmuligheder om et match mellem den enkeltes kompetencer, ønsker og behov og de job, en virksomhed kan tilbyde.

Derfor begynder ukrainernes vej henimod arbejdsmarkedet med en afklaring af deres kompetencer og erhvervserfaring.

”Vi ved ingen ting om de ukrainere, der måtte komme. Vi skal hurtigst muligt afdække deres kompetencer og også se på, om vi kan hjælpe med uddannelse,” siger Rie May Hansen.

Lige nu arbejder Star, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, på at udvikle et supplement til den portal, danske jobsøgende skal logge ind på, når de henvender sig på et jobcenter. Her er det meningen, at ukrainerne kan liste deres egen uddannelse og deres erhvervserfaring.

Den profil, de selv skaber på portalen, danner udgangspunkt for egentlige interviews på jobcentrene.

”Vi skal have en ordentlig afklaring af, hvad de kan, og hvad de kan bidrage med. Det handler både om de formelle kompetencer, men jeg tror også, vi skal have gang i noget, der ligner en realkompetencevurdering, altså en vurdering af, hvilke kompetencer de har opnået i løbet af deres arbejdsliv,” siger Per G. Olsen. 

Virksomheder er klar til at åbne døre

Tilsyneladende er der stor vilje blandt virksomhederne til at åbne dørene for de ukrainske flygtninge. Men sproget kan blive en bremseklods.

Det bliver bekræftet af en analyse fra Dansk Industri. Den viser, at to ud af tre af DI’s medlemmer har job, som med kort oplæring kan varetages af ukrainske flygtninge. I langt de fleste tilfælde kræver det dog enten sproglige eller faglige kompetencer. 

Faktisk er det blot hver tiende virksomhed, der kan tilbyde job til ukrainere helt uagtet sprogkundskaber og faglige kompetencer.

DI-analysen giver et indtryk af, hvor vigtigt sprog og kompetencer er for de fleste virksomheder. Det skal dog noteres, at analysen ikke omfatter hoteller og rengøring, to af de brancher, formændene for de regionale arbejdsmarkedsråd udpeger som de mest sandsynlige arbejdspladser for ukrainere uden de store sprogkundskaber. 

Flygtninges uddannelse er en joker

En tilsvarende analyse fra SMVdanmark blandt medlemsvirksomhederne viser noget om velviljen blandt danske virksomheder. Den konkluderer, at to ud af tre af de virksomheder, der i øjeblikket mangler arbejdskraft, er positivt indstillede overfor at ansætte en ukrainer. Det svarer til cirka 31.000 medarbejdere, hvis hver af de virksomheder ansatte én ukrainer.

Da de små og mellemstore virksomheder kun tæller lige knap halvdelen af de ansatte i dansk erhvervsliv, er potentialet reelt meget større. Hvis de store virksomheder med over 100 ansatte bliver talt med, kan dansk erhvervsliv tilbyde beskæftigelse til over 65.000 ukrainske flygtninge, viser analysen fra SMVdanmark.

En joker i det regnskab er de uddannelseskompetencer, som de ukrainske kvinder kommer til Danmark med. Noget kan tyde på, at de er noget højere end blandt de ukrainere, som allerede er i Danmark i dag, og at flygtningene derfor står med bedre kort på hånden, mener cheføkonom i SMVdanmark, Martin Kyed.

”De ukrainere, som allerede er i Danmark og har søgt til landbruget, er fra det landlige Ukraine, og har typisk ikke så høje uddannelseskompetencer som den urbane befolkning i Ukraine. Den kvindelige urbane befolkning har også et højere kompetenceniveau end i mange andre østeuropæiske lande. Og vi må formode, at mange af de kvinder, som nu kommer til Danmark, netop kommer fra storbyerne, hvor der bliver bombet,” siger Martin Kyed, som dog understreger, at de foreløbige data er meget sparsomme.

SMVdanmark har også taget initiativ til at oprette en Facebookside med henblik på at formidle kontakt mellem virksomheder i Danmark og ukrainere, der ønsker at arbejde i Danmark. Det kan også bidrage til at mindske antallet af de 158.000 forgæves rekrutteringer. 

De mange ubekendte

Nu er det selvfølgelig svært at spå om fremtiden for de ukrainere, der kommer til Danmark.

Det vidner Mattias Tesfayes løbende opdateringer af sine forventninger til, hvor mange der vil komme til Danmark, om.

Der er heller ingen, der ved, hvor længe de vil blive.

Ingen ved heller, hvad ukrainerne bringer med sig af uddannelse og arbejdserfaring, eller hvilke traumatiserende begivenheder, de har oplevet.

”Jeg tror, nogle har tænkt, at ukrainerne kunne være løsningen på manglen på arbejdskraft. Men jeg tror ikke, der kommer bus efter bus med ny arbejdskraft til et område af Danmark. Jobmulighederne kommer an på, hvem der kommer, hvilke kompetencer de har og hvilke erfaringer fra krigen, de har med sig,” siger formanden for arbejdsmarkedsrådet på Bornholm, Jens Christian Olsen, der også er formand for FH Bornholm.

Derfor kan heller ingen vide i dag, om det vil gå på samme måde, som da de godt 20.000 bosniske flygtninge kom til Danmark i begyndelsen af 1990’erne på flugt fra krig og etnisk udrensning. De troede selv i begyndelsen – ligesom mange danske politikere dengang – at de hurtigt skulle tilbage til Bosnien. Realiteten blev, at de fleste slog sig ned i Danmark.

Dertil kommer selvfølgelig antallet. 

Over 100.000 flygtninge til Danmark?

Det svenske Migrationsverket forventer i et usikkert skøn, at der kan komme op til 200.000 ukrainske flygtninge til Sverige inden sommer. Det er noget mere end det antal på 100.000, som Mattias Tesfaye og myndighederne anslår kan komme til Danmark.

Men forventningen er dog, at flygtningestrømmen fra Ukraine til både Danmark og Sverige når et historisk højt niveau. Opgaven med at huse de mange flygtninge, skaffe plads i børnehaver og skoler samt finde dem et job bliver derfor den absolut største udfordring for Danmark siden 2. Verdenskrig.

Det kommer til at tage tid

Indtil nu er de største flygtningegrupper i Danmark kommet fra Bosnien i 1990’erne og fra Syrien i 2015-2016. For begge grupper har kvindernes beskæftigelsesfrekvens ligget et stykke under danske kvinders.

Meget tyder på, at de fleste af de ukrainske kvinder, som kommer til Danmark, er vant til at arbejde og derfor kan have lettere ved at få et job i Danmark. Seks ud af ti kvinder i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet i Ukraine.

Det er ikke lige så mange som i Danmark, hvor tre ud af fire kvinder er på arbejdsmarkedet. Men næsten. Og det er betydeligt flere end i store flygtningeafsenderlande som Syrien og Bosnien. 

Selv om ukrainske kvinder måske vil have lettere ved at finde arbejde end tidligere flygtninge, advarer analysen fra Rockwool Fonden dog mod at skrue forventningerne for højt op til, hvor hurtigt de ukrainske kvinder vil finde beskæftigelse i Danmark.

Det viser erfaringerne med de ukrainske kvinder, som allerede er i Danmark i dag, og som er kommet hertil for at arbejde eller som familiesammenførte. Hovedparten af dem er i beskæftigelse. De har en beskæftigelsesgrad på 69 procent. 

Men det har taget 10 år at nå det niveau. Det tyder på, at indsatsen for at hjælpe ukrainerne i job ikke skal måles i løbet af måneder, men over ganske mange år.

Omtalte personer

Mattias Tesfaye

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)

Martin Kyed

Cheføkonom og politisk chef, SMVdanmark
cand.oecon. (SDU 2005)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu