Europæiske virksomheder befinder sig i centrum af en højspændt politisk konflikt, hvor der ikke findes nogen fribilletter. Hvis man ikke handler, har man også taget stilling. Danske virksomheder har magten til at sende pengestrømme ud af Rusland eller ind i Ukraine. En magt, også forbrugere og ansatte er tiltagende bevidste omkring.

STØTTEN TIL UKRAINE rummer de færreste dilemmaer.

Det første, danske virksomheder kan gøre her og nu, er at give de ukrainske flygtninge et job. Hver gang, en ukrainer får arbejde i en dansk virksomhed, lander der en månedsløn på en ukrainsk families konto. Penge, der kommer til at hjælpe både den del af familien, der bor i Danmark, og dem, der stadig er i Ukraine.

De titusindvis af ukrainske flygtninge, der forventes at komme hertil, er enlige mødre og krigstraumatiserede børn, der har efterladt fædre og brødre i bomberegnen. De har selvfølgelig først og fremmest brug for beskyttelse i Danmark. Men det betyder ikke, at det er kynisk også at betragte dem som en kærkommen arbejdskraftreserve for det danske erhvervsliv. Tværtimod.

Flygtede mennesker har mindst lige så meget brug for at tjene deres egen løn, være del af et arbejdsfællesskab og blive selvhjulpne, som alle andre mennesker. Derfor er det at tage en flygtning ind på arbejdspladsen både effektiv humanitær hjælp, social ansvarlighed og etisk virksomhedsdrift, der batter. Der venter en kæmpe opgave forude med det jobmatch. I skrivende stund har danske virksomheder slået 156 stillinger op på Jobindex’ særlige jobmatch #jobsforukraine.

Det andet, danske virksomheder kan gøre, er at købe varer fra ukrainske virksomheder, der ikke er lagt ned af krig. Måske kan de nye ukrainske ansatte være med til at skabe kontakt til ukrainske virksomheder, der har brug for eksporthjælp? Eller til en af landets mange, dygtige freelance-softwareudviklere? En dansk løn til en hjemmearbejdsplads i Lviv kan mætte mange munde lige nu. ”Køb deres varer, sæt et flag på, og tag en god pris for dem,” lød det fra en erfaren FN-diplomat, da han forleden blev bedt om et råd til danske virksomheder, der vil hjælpe. Det er hermed givet videre.

MERE KOMPLICERET er det for de virksomheder, der har økonomiske bånd til Rusland og dermed mulighed for at bidrage til den økonomiske svækkelse af Putins styre. Lige nu samler fokus sig om Carlsberg og Ecco, der kæmper med hver deres shitstorm. Begge risikerer kontant afstraffelse fra forbrugerne, men de to er ikke alene om at lurepasse i Rusland.

Mere direkte indflydelse på den russiske økonomi og krigsmaskine har nogle af de virksomheder, som forbrugerne ikke har meget magt over. For eksempel Mærsk og FLSmidth. Den første kan stoppe vigtige forsyninger af varer til og fra russiske havne. Og den anden kan sætte vigtig minedrift og byggeri i stå.

Ingen kan svare på, hvordan det vil se ud i historiebøgerne, at Mærsk lige nu er med til at holde Putins forsyningslinjer åbne.

Tanja Nyrup Madsen
Chefredaktør, Mandag Morgen

Begge har meddelt, at de ikke laver nye aftaler med russerne. Og begge holder samtidig fast i at levere på de aftaler, der allerede er indgået. Forretningsmæssigt kloge beslutninger på kort sigt, for dermed kan de i praksis blive i Rusland en rum tid, og det minimerer både direkte tab og sender et signal om leverancepålidelighed til andre kunder.

Men hvad er den langsigtede pris for Mærsk og FLSmidth, hvis demokratiet taber, og Putin får held til at destabilisere Europa i mange år frem? Hvis Mærsk kan forkorte krigen ved at stoppe sine skibe til Rusland i morgen, har det danske rederi så en moralsk forpligtelse til at gøre det? Det spørgsmål må spøge på Esplanaden i disse dage.

Problemet er selvfølgelig, at ingen kender udfaldet af det scenarie. Ligesom ingen kan svare på, hvordan det vil se ud i historiebøgerne, at Mærsk lige nu er med til at holde Putins forsyningslinjer åbne, eller at danske FLSmidth er med til at sikre råstoffer og cement til en despot, der er i gang med at jævne et demokratisk naboland med jorden.

DEN OFFENTLIGE DOM over virksomheder, der tjener penge i Rusland, vil ikke være nådig. Særligt udsatte er virksomheder med direkte salg til forbrugerne, der leder efter muligheder for at vise, at de lægger afstand til Putins krig. Flere danske virksomheder forsøger lige nu at blæse og have mel i munden: Carlsberg og Chr. Hansen holder dele af produktionen åben – men donerer overskuddet til nødhjælp til Ukraine.

Jeg har bemærket, at alle andre træder vande, og det gør vi også.

Jørgen Mads Clausen
Afgående bestyrelsesformand for Danfoss til Dagbladet Børsen

Rockwool har sat byggeriet af en ny fabrik på pause, men har stadig alle sine 12.000 russiske ansatte i arbejde. Jysk og Velux har sendt medarbejderne hjem – men med fuld løn, så de hurtigt kan sendes på arbejde igen.

”Jeg har bemærket, at alle andre træder vande, og det gør vi også,” som Jørgen Mads Clausen sagde til Børsen på en af sine allersidste dage som bestyrelsesformand for Danfoss, der har droslet ned, men ikke lukket ned i Rusland.

Måske er sandheden om vores forhold til Putins Rusland, at alt for mange har trådt vande i alt for mange år – som frøen i gryden, der varmes langsomt op, indtil den ikke længere er i stand til at hoppe ud.