Regeringens forslag til skattereform høster anerkendelse fra økonomer for at adressere det langsigtede hovedproblem i dansk økonomi: De stadig færre danskere i den erhvervsaktive alder vil betyde, at arbejdsstyrken reduceres dramatisk, og vil efterlade et stort behov for at øge arbejdsudbuddet.

“Skattereformen kan give et godt bidrag til det løft i beskæftigelse og offentlige indtægter, som regeringen satser på,” siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, formand for Det Økonomiske Råd og professor i økonomi ved Københavns Universitet.

Mandag Morgen har bedt en række nuværende og tidligere vismænd om at vurdere reformens konsekvenser for samfundsøkonomien, de offentlige finanser og beskæftigelsen. De er overvejende positive. Men flere stiller dog spørgsmålstegn ved, om reformens økonomiske incitamenter virkelig kan rykke ved danskernes adfærd. Og alle topøkonomerne er kritiske over for finansieringen, der bl.a. mindsker tilskyndelsen til selv at spare op til pension.

Med reformen vil regeringen forsøge at øge arbejdsudbuddet på tre måder. I den ene ende af indkomstskalaen hæves topskattegrænsen for at øge metalarbejderes, læreres og sygeplejerskers tilskyndelse til at tage ekstra timer på jobbet. I den anden ende fordobles beskæftigelsesfradraget for at tilskynde modtagere af dagpenge og andre overførselsindkomster til at finde et job. Samtidig bliver overførselsindkomsterne ikke reguleret i takt med lønstigningerne, men alene med prisudviklingen. Det vil langsomt øge afstanden mellem løn og overførselsindkomst.

Nina Smith, vismand fra 1995-98 og økonomiprofessor på Aarhus Universitet, kalder samlet set reformen for “klog”: Den kan ikke bare lokke flere danskere i job her og nu ved at gøre det attraktivt at tage et arbejde til en lavere løn end ellers. På sigt kan dette også være med til at forstærke den løntilbageholdenhed, der allerede har været et tema i de seneste overenskomstforhandlinger. “Det er noget, vi virkelig trænger til  i Danmark. Igennem 10 år, hvor vi i perioder førte en alt for ekspansiv politik, blev konkurrenceevnen forværret med 25 pct. i forhold til vores samhandelspartnere. Dem er der brug for at få tilbage igen,” siger hun.

De samlede skattelettelser udgør godt 14 milliarder kr. – godt halvdelen af niveauet i den seneste reform fra 2010, hvor VK-regeringen gennemførte skattelettelser for omkring 23 milliarder kr.

De nye lettelser finansieres bl.a. ved at sænke rentefradraget for boligejere med meget høj gæld. Fra 2017 vil de ikke kunne trække renteudgifterne fra i samme grad som nu. En række forbrugsafgifter, der i dag er låst fast på et bestemt kronebeløb, vil fremover følge prisudviklingen. Endelig vil den langsommere stigningstakt i overførselsindkomsterne også yde et klækkeligt bidrag til finansieringen af reformen. Se figur 1.

Usikkerhed om forudsætningerne

Ifølge regeringen vil reformen øge beskæftigelsen varigt med 14.600 personer. Men det springende punkt er, om de styrkede incitamenter rent faktisk vil øge danskernes arbejdsindsats i dette omfang.

Søren Bo Nielsen, økonomiprofessor på CBS og vismand fra 1999 til 2003, er i tvivl. “Jeg savner den overbevisende argumentation for, at stigningen i beskæftigelsesfradraget skulle have den fornødne effekt,” siger han.

Den skepsis deler tidligere vismand Niels Blomgren-Hansen, professor emeritus ved CBS. Han mener, at der er grundlæggende problemer med den sammenhæng mellem skatteincitamenter og øget arbejdsudbud, der er grundpræmissen i regeringens beregninger. Han tvivler på, at de beskedne beløb, som regeringen rykker rundt i skattereformen, vil have et effekt i virkeligheden, selvom regnestykket går op på papiret. “Du får jo ikke noget som helst andet ud af et regneark, end de forudsætninger, du har lagt ind,” siger Niels Blomgren-Hansen.

Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen er mindre betænkelig. “Effekten på arbejdsstyrken og beskæftigelsen er beregnet med de metoder, der normalt bruges til sådan nogle beregninger. Der er naturligvis en vis usikkerhed involveret, men det er formentlig et godt bud, at reformen vil sende 14-15.000 i beskæftigelse,” siger han.

Han medgiver dog, at det kan tage tid, før ændringerne “synker ind” hos borgerne.

“Det kan selvfølgelig godt være lidt uoverskueligt. Men de eksisterende regler er også komplicerede. Det kan godt være, at det kommer lidt hen ad vejen, men ideen er jo også at skabe et større arbejdsudbud i et længere tidsperspektiv,” siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Ifølge Nina Smith er der nogenlunde sikkerhed for, at hvis folk er villige til at arbejde mere, vil der også komme job til dem.

“Det er en utrolig velkendt mekanisme. Både over tid og i forskellige lande kan man simpelthen se, at når arbejdsudbuddet øges, så kommer jobbene også i løbet af nogle år. Der kan selvfølgelig sagtens blive arbejdsløshed på kort sigt. Men på længere sigt tilpasser arbejdsmarkedet sig via løndannelsen, og så bliver der også skabt et tilsvarende antal job,” siger Nina Smith.

Vækstpakke i forklædning

Lars Løkke Rasmussen og Venstre har kritiseret regeringen for ikke at give “reelle” skattelettelser, men blot flytte rundt på pengene. Det er – i hvert fald i det korte perspektiv – en sandhed med modifikationer.

Reformen er, i øvrigt ligesom Løkkes skattelettelser i 2010, kraftigt underfinansieret i de første år. Mens de største lettelser i skatten allerede træder i kraft i 2013,  bliver finansieringen indfaset løbende og regningen er først endeligt betalt i 2022. Først på det tidspunkt er forslaget “fuldt finansieret”, sådan som regeringen med statsminister Helle Thorning-Schmidt i spidsen gentagne har stillet i udsigt.

Dermed vil borgerne få flere penge mellem hænderne de kommende år. Og på den måde kan reformen også fungere som en lille midlertidig vækstpakke.

“Der er megen fornuft i den midlertidige underfinansiering. Vi har netop i vores vismandsrapport vurderet, at den hidtil planlagte finanspolitiske opstramning i 2013 er for stor, og anbefalet, at konsolideringen af de offentlige finanser udskydes. Dette synspunkt imødekommes i høj grad med regeringens skattereformpakke,” siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Ud over det forhøjede beskæftigelsesfradrag peger han på, at virksomheder i 2012 og 2013 kan afskrive investeringer med 115 pct. Det kan fremrykke investeringer på 15-20 milliarder kr., som ellers ville være foretaget efter 2013.

“Der er grænser for, hvor meget man kan hæve de offentlige investeringer, og hvor meget af den finanspolitiske ekspansion, der kan foregå snævert via bygge- og anlægsbranchen. Derfor er forsøget på at fremrykke private investeringer velanbragt,” siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Også professor ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen, der var vismand 1993-96 og overvismand 2001-2003, er overvejende positiv i sin vurdering af reformen.

“Skattereformen er god til at stimulere væksten, fordi den både har en konjunktur- og en strukturdel. Ved at indfase lettelserne før finansieringen skaber man mulighed for øget forbrug og investeringer.”

I det samlede billede er det endnu for tidligt at sige, om regeringen når i mål med sine mange reformer. Torben M. Andersen fremhæver f.eks., at hverken effekterne på arbejdsudbuddet eller på de offentlige finanser er tilstrækkelige til at sikre den langsigtede balance.

“Skattereformen indgår som en del af en samlet pakke, hvor de fleste andre elementer ikke er på plads endnu. Vurderet på beskæftigelse giver den knap 15.000 ud af et krav på 60.000 personer, og finansielt 3 milliarder kr. ud af et krav på 9 milliarder kr. Reformen giver således et bidrag, men den samlede effekt kan ikke vurderes, før de andre elementer er på plads.”

En farlig glidebane

Den forsinkede finansiering vil på kort sigt øge underskuddet på de offentlige finanser og dermed gøre det sværere for Danmark at leve op til EU-Kommissionens krav om, at holde underskuddet på de offentlige finanser under 3 pct. af BNP.

Det problem har regeringen løst ved at fremrykke beskatningen af kapitalpensioner allerede fra 2013. Hvor teknisk det end kan lyde, er der tale om den største indtægtskilde i regeringens forslag. Det giver ekstraindtægter til staten på 10,4 milliarder kr. næste år. Se figur 2. Selv om den såkaldt “varige virkning” er neutral i sidste ende, betyder det, at Danmark kan leve op til EU-kravene på kort sigt.

Til gengæld kan regeringen ikke beskatte pensionsmidlerne, når de bliver udbetalt. Regeringen fremrykker provenuet, så den får mulighed for at disponere over det allerede i dag. Og det nærmer sig grænsen for økonomernes retningslinjer for god opførsel.

“Det er sådan set i orden, hvis man kun forgriber sig på disse fremskudte midler i en meget begrænset periode. Men der er fare for, at det bliver mere varigt, og så skader det den langsigtede holdbarhed af finanspolitikken,” siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Fremrykningen indebærer, at regeringen risikerer at mangle indtægterne, når borgerne skal pensioneres og f.eks. begynder at få mere behov for sundhedsvæsenets ydelser.

“Politikerne bør lade være med at bruge skattepengene fra pensionerne, før den dag borgerne rent faktisk bliver pensionister. For der ved vi også, at de er meget dyrere for eksempelvis sundhedsvæsenet,” siger Nina Smith.

Ved at begrænse fradragsretten for netop kapitalpensioner forskelsbehandler man også kapitalpensioner i forhold til andre opsparingsordninger.

“Det er ikke kønt, at vi nu skal beskatte kapitalpensioner på indbetalingstidspunktet, mens alle andre pensionsordninger beskattes på udbetalingstidspunktet. Vi advarer generelt mod at flytte beskatningen til ind­betalingstidspunktet,” siger Whitta-Jacobsen.

Borgernes indbetalinger til kapitalpensionerne udgør en stadig større del af det samlede pensionssystem. Når regeringen samtidig lægger op til at reducere folkepensionens grundbeløb, vil det særligt ramme borgere med en høj opsparing til tilværelsen som pensionist.

“Jeg foretrækker en klar holdning til, om borgerne skal spare op til alderdommen. Når folkepensionen aftrappes for folk med supplerende indkomster og pensioner, dæmper det motivationen til at spare op,” siger Søren Bo Nielsen fra CBS.

Bekymring for flexicurity-modellen

Hovedsigtet med skattereformen er at øge de økonomiske incitamenter, så modtagere af overførselsindkomster får større økonomiske fordele ved at tage et arbejde. Formentlig er det ikke mindst efterårets “Carina-debat”, der har ansporet regeringen til initiativer, der meget synligt øger afstanden mellem løn- og overførselsindkomst.

Men Niels Blomgren-Hansen advarer om, at det kan være et tveægget sværd. “Regeringen er godt i gang med at ødelægge flexicurity-samfundet. Vi har en model, som er blevet skamrost i andre lande, fordi man har et fornuftigt forsørgelsesgrundlag, hvis man mister sit arbejde. Det har gjort arbejdsmarkedet mere fleksibelt.”

Når regeringen på én gang øger beskæftigelsesfradraget og regulerer dagpenge og andre overførselsindkomster med en lavere sats, øger det den økonomiske gevinst ved at tage et arbejde. Men det øger tilsvarende det økonomiske tab for borgere, der bliver arbejdsløse.

“Det vil virke undergravende på længere sigt, fordi det bliver forbundet med et relativt større tab at være ledig i en periode. I de lande, hvor man allerede har gjort det, er der kommet  krav om større ansættelsestryghed, og det går ud over fleksibiliteten,” siger Niels Blomgren-Hansen.

“Omkostningerne i form af dårligere omstillingsevne for samfundet kan for mig at se gå hen og blive af en helt andet størrelsesorden end det, man sidder og fedter med her.”

Bæredygtig skat udskudt

På et enkelt område gør reformen op med skattestoppets principper. En række afgifter på bl.a. benzin og vand vil fremover blive beregnet som en andel af den samlede værdi frem for et fast kronebeløb.

Men reformen udfordrer ikke skattestoppets allerhelligste kerne: Skatten på boliger, der ikke er steget i kroner og øre siden 2001. Reformen sætter – ligesom i øvrigt VKs reform fra 2010 – ind over for husejere med stor gæld ved at aftrappe fradraget for renteudgifter over 50.000 kr. (enlige) eller 100.000 (par). Med det nuværende renteniveau får dette særligt betydning for boligejere med en gæld på mere end 3 millioner kr. “Det bliver dyrere at stifte stor gæld. Det er et godt præventivt element i regeringens forslag,” siger Whitta-Jacobsen.

Men som sagt undgår regeringen omhyggeligt at røre ved fastfrysningen af boligskatten. Topøkonomerne har ellers i årevis stået i kø for at kritisere netop denne del af skattestoppet. Bl.a. fordi det indebærer, at skatten udgør en stadig mindre del af boligens værdi, efterhånden som boligerne bliver dyrere. Ved i stedet at lade skatterne følge værdistigningerne kunne man dæmpe prisudviklingen på boligmarkedet.

“Det er rigtig uheldigt, at regeringen nu udskyder en normalisering af ejendomsværdiskatten. Det ville gøre Danmark endnu mere robust i forhold til balanceoppustning og bobledannelser på ejendomsmarkedet,” siger Whitta-Jacobsen.

Også EU-Kommissionen opfordrer den danske regering til at reformere beskatningen af boliger – senest i den henstilling om dansk økonomi, der blev offentliggjort sidste onsdag.

En øget beskatning af boliger ville også give mulighed for at sænke andre skatter. Med en stadigt stærkere global konkurrence er netop beskatningen af boliger mere robust end f.eks. beskatningen af virksomheder. Finland og Storbritannien har netop sænket selskabsskatten til under det danske niveau på 25 pct.

Den udvikling kan sætte den danske selskabsskat under pres.

Næste reform

De seneste 25 år er der i gennemsnit blevet gennemført en skattereform med 3-4 års mellemrum. Og der er ingen grund til at tro, at denne reform skulle få en meget længere levetid.

Reformen forsømmer at adressere flere af de store globale udfordringer, der i de kommende år og årtier vil skabe behov for omlægninger af skattesystemer overalt i verden. Ikke mindst er reformens grønne elementer meget beskedne. Dermed bryder den med tendensen fra de seneste reformer, der har sænket skat på arbejde og virksomheder til fordel for afgifter på ressourcer.

Det grønne element i denne reform skal findes i en forlængelse af afgiftsfritagelsen på el- og brintbiler frem til 2015, samt en øget beskatning af firmabiler og dieselbiler. Samlet set er der tale om grønne afgifter for mellem 600 og 700 millioner kr. Til sammenligning bidrog de grønne afgifter i VK-regeringens seneste reform med op mod 9 milliarder kr.