Med en økonomisk lokkemad på 425 mio. kr. ville et flertal i Folketinget med finansloven for 2017 gøre det muligt for ældre på plejecentre igen at opleve duften af frikadeller.

Netop frikadellerne er blevet det nærmest ikoniske billede på, at nu skal maden tilberedes på de enkelte plejecentre, så duften kan give beboerne lyst til at spise og helst også lidt mere, end de plejer.

Selv om de 425 mio. kr. er brugt, og selv om de kommunale ejere af plejecentrene kan have brugt hver en krone i overensstemmelse med det erklærede formål at sikre bedre mad tættere på borgerne, er det langt fra tilfældet, at de ældre medborgere rent faktisk oplever duften af hjemmelavede frikadeller. 

Et eksempel er Kolding Kommune, der med støtte fra ’Pulje til renovering, etablering og genetablering af lokale køkkener på landets plejecentre’ har renoveret køkkenerne på kommunens otte plejecentre. Her leveres maden stadig fra et centralkøkken. 

I budgettet for 2018 har kommunen ikke afsat penge til det ekstra personale, der kan svinge potter og pander i de nyrenoverede køkkener.

”Puljen gik kun til renovering og etablering af produktionskøkkener på plejecentrene. Rammerne for at lave lækker og velduftende mad til beboerne er på plads. Problemet er, at det er væsentligt dyrere at producere maden på plejecentrene end at få den leveret fra et centralkøkken,” siger udviklingskonsulent Lars Siig Nielsen, Senior- og Socialforvaltningen i Kolding Kommune.

Økonomisk set er vurderingen, at det ekstra køkkenpersonale koster mellem 6 og 7 mio. kr. ekstra om året. Og selv om forvaltningens samlede årlige budget er på ca. 668 mio. kr., er det svært at frigøre de ekstra millioner. Indtil videre er det ikke sket.

”I praksis har plejecentrene fået bedre rammer til at kunne producere maden selv, og jeg ved, at de tænker det ind i deres hverdag. De kan bedre tilberede grøntsager og andet tilbehør og også lave deres eget pålæg i stedet for at købe skiveskåret. Vores plejecentre får dog stadig leveret kød og kartofler fra et centralkøkken,” siger han.

Kolding Kommune er en af de i alt 69 kommuner, der fik del i de 425 mio. puljekroner på finansloven for 2017. Se figur 1. 

En rundringning viser, at Kolding langt fra er den eneste kommune, der på den ene side har søgt og derefter brugt millioner til at renovere eller etablere produktionskøkkener på plejecentre. Og på den anden side ikke har fundet penge i 2018-budgettet til at bemande køkkenerne. Det kommer vi tilbage til. 

Melspande og kabler i loftet

Først skal vi høre historien om en pulje, der trods det gode formål er blevet eksponent for det, som innovationsminister Sophie Løhde (V) har betegnet som puljehelvedet, dvs. en i særklasse bureaukratisk og administrativ tung måde at fordele offentlige midler på.

Forklaringen kan f.eks. findes i de omfattende krav til dokumentation, som regeringen selv i form af Sundheds- og Ældreministeriet har stillet til kommunerne som betingelse for at få del i de mange penge. Der skal f.eks. fremsendes et ”detaljeret budget, hvor det fremgår, hvad de enkelte udgiftsposter består af, og hvordan kommunens egenfinansiering indgår. Budgettet skal godkendes af ministeriet,” som der står i ministeriets vejledning.

Kort før jul stod bl.a. Roskilde Kommune frem i TV 2 med en skarp kritik af det omfattende dokumentationsarbejde, kommunen havde måttet lægge i udformningen af sin ansøgning om køkkenhjælp. En første, mere generel ansøgning, blev i første omgang afvist af ministeriet, og derfor måtte Roskilde fremsende en mere omfattende dokumentation, der var i overensstemmelse med den efterspurgte detaljeringsgrad i de opstillede kriterier. 

”Det er jo altså et par måneders arbejde, der er gået med at lave noget, som ikke har noget som helst med at gøre med at bygge køkkenet eller lave god mad til de ældre,” sagde Roskilde-borgmester Joy Mogensen (S) til tv-stationen.

Kommunen vurderer, at det har kostet ca. 200 timers arbejde at udfærdige ansøgningen. Sagen endte med, at Roskilde Kommune specificerede udgifter helt ned til de melspande af plast, der til sammen ville koste 2.000 kr., en rustfri overhylde ligeledes til 2.000 kr., samt en omlægning af kabler i loftet til 6.000 kr.

Samlet set ved ingen, hvor mange penge i form af arbejdstimer de i alt 69 kommuner har brugt på at udfylde ansøgninger og fremsende de detaljerede budgetter. Det samlede omfang er omdiskuteret.

Men det ligger fast, at kommunernes vurdering af timeforbruget i forbindelse med udfyldelse af ansøgninger ligger en del over ministeriets vurdering af tilsvarende puljer.

”Pengene til de ældre bliver ikke opslugt af bureaukrati,” siger ældreminister Thyra Frank (LA), der ikke kan genkende det billede, kommunerne tegner af det administrative bøvl i arbejdet med særligt puljen til køkkenerne på plejecentrene.

På et åbent samråd i forrige uge henviste ældreministeren bl.a. til erfaringer med andre puljer som f.eks. klippekortet til de ældre, der kan bruges til ekstra hjælp eller fornøjelser i hverdagen. Her lå kommunernes administrative udgifter på 3 pct. plus ekstra 0,3 pct. til revision. Thyra Frank fremlagde dog ikke tal for ’køkkenpuljen’. 

Netop den diskussion kan blive emne for et kommende samråd. Socialdemokratiets ældreordfører, Astrid Krag, undrer sig i hvert fald over forskellen mellem ministerens og kommunernes vurdering.

”Jeg vil stille et spørgsmål til ministeren for at få en afklaring på, hvor mange penge kommunerne har brugt til administration af puljen til køkkenerne ude på plejecentrene,” siger hun. 

Bureaukratiske puljer

Med fortællingerne fra Kolding og Roskilde er ’Puljen til renovering, etablering og genetablering af lokale køkkener på landets plejecentre’ på godt og på ondt blevet et eksempel på fordele og ulemper ved Folketingets brug af puljer.

Når Roskildes borgmester, Joy Mogensen, hævder, at der er kommet flere puljer gennem de seneste år, så viser Mandag Morgens kortlægning, at det er korrekt. Der er etableret markant flere puljer gennem de seneste ti år.

Fordelene ved puljerne er, at et Folketingsflertal kan øremærke midler til et helt specifikt formål og på den måde sikre, at kommunerne rent faktisk bruger de bevilgede penge i overensstemmelse med flertallets ønsker.

Ulemperne er omvendt, at puljerne netop kun går til det udpegede formål, og som eksemplet fra Kolding Kommune viser ikke dækker de efterfølgende udgifter til drift. Eller som eksemplet fra Roskilde viser, at kommunerne afkræves endog meget detaljerede og tidskrævende oplysninger, før ministeriet kan godkende deres ansøgning.

”Der kan være behov for puljer, men ulemperne er mange og store. Der er alt for store omkostninger ved at søge om midler fra en pulje, og der er også omkostninger, hver gang der skal afrapporteres. Når Roskilde skal bruge 200 gode mandetimer på en ansøgning, kan man ikke samtidig bruge de 200 timer sammen med de ældre. Det fortæller hvor meget energi, der skal bruges på administration,” siger Astrid Krag.

Modsat Kolding producerer alle plejecentre i Roskilde Kommune nu deres egen mad. I Roskilde er der tale om et prioriteret område, og derfor faldt puljemidlerne på et tørt sted i forhold til den udvikling, kommunen selv ønskede. I Roskilde blev puljekronerne brugt til at etablere et produktionskøkken på det ene plejecenter, der manglede faciliteterne til selv at lave mad. 

Helt som i Roskilde har puljens største enkeltmodtager, Aarhus Kommune, brugt puljemidlerne til at sætte turbo på en strategi om, at plejecentrene selv skal lave deres mad. Efter renovering og nyetablering af køkkener i millionklassen kan det nu lade sig gøre på samtlige kommunens plejecentre i 5 ud af ugens 7 dage. 

Samlet sætter kommunerne dog spørgsmålstegn ved brugen af 425 mio. pulje- og anlægskroner på netop køkkener.

Formanden for KL, borgmester Martin Damm (V) fra Kalundborg, siger om køkkenpuljen:

”Vi får tudet ørerne fulde af regeringen om, at der ikke er plads til at øge anlægsudgifterne, da vi forhandlede økonomi sidste sommer. Men vupti. Så kunne man med finansloven et halvt år efter alligevel pludselig finde penge til at bygge om i køkkener. Så må vi jo bare håbe, at taget ikke er utæt på plejehjemmet, så det var dét, vi skulle have brugt penge på og ikke et nyt køkken,” siger Martin Damm. 

Underernærede ældre

Netop maden på plejecentrene er hyppigt genstand for kritik. I 2016 viste en undersøgelse fra Sundhedsministeriet, at plejecentre i to ud af tre kommuner ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’ får leveret færdigforarbejdet mad fra et fælles centralt køkken.

Derudover angiver halvdelen af kommunerne, at maden ikke planlægges og tilberedes lokalt på plejehjemmene i samråd med beboerne.

Nu kunne man sige, at så længe de ældre får noget mad med de proteiner og kulhydrater, de har brug for, så må det være ok. Erfaringer viser bare, at mad ikke kun er et spørgsmål om at tanke op, men også om gode oplevelser. Her gælder det, at jo bedre madoplevelse, desto mere spiser man, og det gælder i særdeleshed for de ældre. En undersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at omkring 20 pct. af alle ældre er underernærede.

Ved præsentationen af køkkenpuljen sagde den daværende sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde, at ”et godt måltid mad er ikke bare et spørgsmål om gode råvarer og smagsindtryk. Rammerne og oplevelsen omkring madlavningen og måltidet er også utroligt vigtige. Der skal dufte af mad, og de ældre må gerne involveres mere i madlavningen, og det får de bedre mulighed for, hvis der er køkkener på plejehjemmene.”

Men som altid er virkelighedens verden noget mere kompliceret.

Aalborg Kommune har helt som i Kolding og i Roskilde modtaget et større millionbeløb til at renovere og etablere produktionskøkkener på kommunens plejehjem. Alligevel vil kommunens plejecentre ikke lave mad fra bunden.

”Vi har en model, hvor Madservice Aalborg leverer mad til de ældre på plejecentrene. Det er ikke sådan, at plejecentrene laver mad fra bunden, men nu kan de selv vælge, om de f.eks. vil have dej til småkager eller klargjort flæskesteg og så selv stå for resten af forarbejdningen,” siger konsulent Henrik Lydholm fra kommunens Ældre- og Sundhedssekretariat. 

Opgør med puljejungle

I Aalborg har puljemidlerne bl.a. betydet, at køkkenerne nu er indrettet med hæve-/sænkeborde, hvilket gør, at det er nemmere for de ældre at deltage i madlavning. 

I modsætning til Kolding har Aalborg Kommune også fundet ekstra midler i 2018-budgettet til at ansætte ekstra personale på plejehjemmene. Pengene til det ekstra personale i køkkenerne har kommunen fundet i en anden pulje, nemlig den såkaldte værdighedsmilliard.

Og med det begynder billedet af Folketingets stigende brug af puljer at bliver noget mere broget. For kommunerne skal ikke bare forholde sig til en enkelt eller to statslige puljer, men til mange forskellige puljer ud af de mere end 130 forskellige puljer, som de aktuelt kan søge. 

”Det er en udfordring med de mange puljer. Vi har selvfølgelig meget fokus på de store puljer som f.eks. ældremilliarden, værdighedsmilliarden og puljen til køkkener på plejecentrene. Men ud over dem er der mange mindre puljer, der ikke bare løber i et år, men måske over tre eller fire,” siger Lars Siig Nielsen fra Kolding Kommune.

Ifølge ham gør de enkelte ministerier en stor indsats for at skabe et samlet overblik over netop deres puljer, men det er næsten umuligt at overskue samtlige ministeriers over 130 puljer målrettet kommunerne.

Dertil kommer de store forskelle i, hvor mange penge politikerne lægger i de enkelte puljer.

Både ældremilliarden og værdighedsmilliarden er, som navnene antyder, puljer på en mia. kroner. Selv om beløbet skal deles ud på de 98 kommuner, er der stadig mange penge at hente for den enkelte kommune. Også de 425 mio. kr. i puljen til nye køkkener og bedre mad på plejecentrene kan mærkes.

Men der er også puljer på meget små beløb. På ældreområdet er der på finansloven for 2018 f.eks. afsat 1,9 mio. kr. i en pulje målrettet ældre ramt af sorg og livsfortrydelse. Deler man de penge ud på 98 kommuner, er der godt 19.000 kr. til hver.

Og med det bliver problemet med den tidskrævende ansøgningsprocedure og administration større. 

”Vi bruger stort set lige så meget tid på at forberede ansøgninger til små som store puljer,” siger chefkonsulent Jens Lykke Hansen, Sundhed og Omsorg i Roskilde Kommune.

I begyndelsen af januar fremlagde KL sammen med Sundheds- og Ældreministeriet tre anbefalinger til, hvordan administrationen af puljerne kan forenkles. Her er der særligt fokus på, at ministeriet samler informationerne og tydeliggør dem. Der er også et ønske om at gå kriterierne igennem og i den proces luge ud, hvor der kan luges ud.

”Når en pulje udmeldes, vil jeg altid arbejde for, at de administrative krav er mindst mulige. Men det bliver en afvejning mellem behovet for de mindst mulige administrative byrder og behovet for fra politisk side at følge, hvad de udmøntede midler anvendes til,” siger ældreminister Thyra Frank.

Ministeren lover i den forbindelse, at de nye anbefalinger vil indgå i arbejdet.

I Folketingets Sundheds-og Ældreudvalg foreslår Astrid Krag en endnu mere vidtgående reform. Hun vil indgå en ny pagt mellem Folketinget og kommuner.

”I stedet for den meget minutiøse afrapportering helt ned i de mindste detaljer, skal pagten forpligte kommunerne til at bruge de øremærkede midler i puljerne til det formål, de er øremærket til. Til gengæld skal vi i Folketinget ikke stille krav om dokumentation for brug af pengene. I stedet kunne der gennemføres en stikprøvekontrol af regnskaberne i f.eks. hver tiende kommune,” siger hun.

Hun peger desuden på, at stikprøvekontrollen kan tage udgangspunkt i de kommuner, hvor ældrerådene peger på, at der er problemer, eller hvis ikke det er tilfældet, at kommunerne udtages ved lodtrækning.