Tyskland og Frankrig varmer op til dybe EU-reformer

Tyskland og Frankrig ventes inden udgangen af året at foreslå et nyt historisk integrationsspring i EU. Kompromiset ligger i, at Tyskland indvilger i at styrke eurozonen, som Frankrig ønsker, mens Frankrig på sin side giver EU den militære troværdighed, som Tyskland ikke kan levere, mener eksperter.

Mens den danske europapolitiske debat er fuld af besværgelser om, at EU skal være slankere og mindre og mere ’rimelig’, som statsministeren har formuleret det, er ambitionerne større i Tyskland og Frankrig, der er de drivende kræfter i EU-samarbejdet.

Tysklands kansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har flere gange siden valget af Macron i maj sagt, at de vil komme med forslag til markante strukturelle reformer af EU-samarbejdet – reformer, som efter deres opfattelse er nødvendige for at sikre Europas interesser på den globale scene og for at sikre en bæredygtig makroøkonomisk udvikling internt i EU. De to ledere er også enige om at præsentere et markant udspil inden årets udgang.

Nu, hvor det tegner helt overvejende sandsynligt, at Angela Merkel bliver genvalgt som Tysklands kansler, kan man begynde at se både omridset af og væsentlige detaljer i det kompromis, der tegner sig.

To tyske og to franske topøkonomer, der arbejder for Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank Bruegel, skitserede forleden reformerne i et indlæg i førende tyske, franske og spanske medier. De fire økonomer, der har taget nøje bestik af de senere års europapolitiske debat i de to lande, forudser, at reformerne vil have tre søjler:


  • Styrkelse af eurozonen, der skal have styrket sit politiske ben for bedre at kunne forebygge og håndtere makroøkonomiske chok og systemiske risici i det finansielle system.

  • Styrkelse af den fælles udenrigspolitik i militær, diplomatisk, rustningspolitisk og handelspolitisk forstand. Eksperter gør det klart, at en styrkelse af EU’s fælles handlekraft på disse område hverken kan eller bør reducere EU-landenes engagement i NATO.

  • Bedre udnyttelse af det forsat store vækstpotentiale i EU’s indre marked, herunder bedre rammebetingelser for digitalisering, mindre skattekonkurrence mellem medlemslandene og udvikling af fælles arbejdsmarkedspolitikker, der sikrer lønmodtagere tryghed og efteruddannelse i en fase præget af disruption og medfølgende såkaldt ’kreativ jobdestruktion’.


De fire økonomer, herunder Bruegel-direktøren Guntram B. Wolf og Agnès Bénassy-Quéré, der er formand for Frankrigs økonomiske vismænd, opfordrer til, at man dropper intellektuelle diskussioner om mere eller mindre EU og forholder sig nøgternt til, hvilke strukturelle reformer EU-samarbejdet har brug for på nuværende tidspunkt. Deres forslag er efter deres egen opfattelse det politiske terræn, hvori det kommende kompromis skal findes.

”Dette betyder ikke, at eurozonen skal være en ægte føderation, og bestemt ikke en centralistisk stat. Det er ikke på dagsordenen. Ikke desto mindre har det originale setup i Maastricht-traktaten vist sig ikke-bæredygtigt og ustabilt,” skriver de fire og understreger, at eurozonen skal have en fælles makroøkonomisk strategi og økonomiske midler til at forfølge den, hvis euroen skal overleve på langt sigt.

De fire økonomer opfordrer overordnet set til, at hele EU griber de muligheder, der ligger i den aktuelt sunde økonomiske vækst og den relative politiske stabilitet efter de mange valg i 2016 og 2017, til at gennemføre de strukturelle reformer på europæisk niveau, som kan ruste EU til bedre at håndtere de kriser af politisk eller økonomisk karakter, som måtte komme i fremtiden.

LÆS OGSÅ: Pragmatisk, grænsende til det principløse: Mød euroens kronprins

Forrige artikel Fremtidens universitet: Den svære vej uden om pølsefabrikken Fremtidens universitet: Den svære vej uden om pølsefabrikken Næste artikel CBS-rektor: Min største bekymring er at vi er for langsomme til at innovere CBS-rektor: Min største bekymring er at vi er for langsomme til at innovere