EU. De fleste europæiske statsledere afventer nervøst udfaldet af den britiske folkeafstemning. Den 23. juni afgør de britiske vælgere, om Storbritannien stadig skal være medlem af EU.

Bliver det et ja, kan Løkke Rasmussen ånde lettet op. Bliver det et nej, kan han ikke bare se frem til overarbejde på topmøde efter topmøde i Bruxelles om, hvordan Storbritannien kan vikles ud af EU. Også hjemme vil det britiske nej sætte gang i en helt ny udvikling.

Kristian Thulesen Dahl vurderer, at briterne efter et nej og efter et langstrakt forhandlingsforløb vil få en ny tilknytning til EU. Det vil være en hybrid mellem et medlemskab og en løsere tilknytning i form af en frihandelsaftale. En sådan hybrid kan, måske, være så tiltrækkende, at Thulesen Dahl vil opfordre til, at Danmark får en tilsvarende ordning.

Ender DF’erne med den anbefaling, vil det også på det område trække partierne i blå blok fra hinanden.

Bliver det omvendt et ja, kan det bane vej for et nyt fokus på, hvordan dansk politi skal samarbejde med Europol. Ved folkeafstemningen i december sagde vælgerne som bekendt nej til at deltage i et overstatsligt samarbejde om bl.a. Europol.

Kristian Thulesen Dahl håber, Danmarks tilslutning Europol kan løses ved at indgå en såkaldt parallelaftale med de andre EU-lande. Men, efter folkeafstemningen har EU-Kommissionen endnu ikke sagt ja til at åbne et eneste forhandlingsforløb om parallelaftaler på de i alt 23 områder, der var omfattet af folkeafstemningen i december.

Derfor kan Kristian Thulesen Dahls Plan B, dvs. forslaget om at gennemføre en ny folkeafstemning med en snæver dagsorden, der kun omfatter dansk deltagelse i Europol, blive en løsning.

Det tema vil også Løkke Rasmussen kunne anbefale. Den folkeafstemning skal så udskrives inden for et år. Gør Løkke Rasmussen ikke det, kan Danmark ikke være med i det nye reformerede, men overstatslige, Europol, der begynder at operere til april næste år.