Hårdt formandsopgør i KL:
Favoritter møder intern modstand
Fabrin og Boye får modkandidater
Erik Fabrin og Anker Boye er stadig klare favoritter til formandsposten, når KL skal vælge ny ledelse efter kommunalvalget. Men begge politikere møder modstand i deres bagland, og både i Socialdemokratiet og Venstre er der konkrete planer om at opstille modkandidater. I Venstre er det ikke mindst det politisk højspændte spil om udligningsreformen, der får en del kommunale sværvægtere til at stille spørgsmål ved, om Fabrin fra den nye supervelhavende Rudersdal Kommune er den rigtige mand. Hos Socialdemokraterne har Anker Boye slidt på sin goodwill og lagt sig ud med nøglepersoner på mange niveauer. Og for overhovedet at komme i spil skal han først sikre, at Odense bliver på socialdemokratiske hænder. Formandskampen bliver ekstra uforudsigelig af, at nye valgregler i KL rykker magtbalancen mellem Øst- og Vestdanmark. Ugebrevet kortlægger spillet om posten som formand for det kommunale Danmark.