Universiteter kæmper om mediernes opmærksomhed
De små universiteter er mest på forsiden
De små universiteter løber fra de store i kampen om profilering i medierne. En massiv
kommunikationssatsning på Handelshøjskolen i Århus og DPU har givet pote, viser
Mandag Morgens kortlægning af universiteternes pressedækning. Gennemslag i medierne bliver et stadig vigtigere våben i kampen om nye studerende, forskere og bevillinger. Men mange forskere er opdraget i en kultur, hvor formidling er noget, der foregår i
videnskabelige tidsskrifter. Der er ikke råd til at ignorere udviklingen, mener DPUs rektor, Lars-Henrik Schmidt, der tidligere var en af formidlingsbølgens kritikere. “Tingenes tilstand er ganske enkelt en anden i dag end for bare få år siden, ” siger han.