UPDATE - ugens vigtigste begivenheder

Kulegravning af forløbet omkring Helle Thorning-Schmidts skattesag, aktiekurser verden over tog et hop efter et lille fald i arbejdsløsheden i USA, demokratispiren i Nordafrika, det vidensintensive arbejdsmarked er slået igennem i udenrigshandelen og Kolind afgang fra Grundfos efter italesættelse af Due Jensen-familiens fejde. Dette er emnerne, når Mandag Morgen her lister de vigtigste begivenheder fra ugen der gik.

1. Thors hammer

Undersøgelseskommission kan ramme Venstre

Forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussen hilser det velkomment, at skatteminister Thor Möger Pedersen har besluttet at nedsætte en undersøgelseskommission, der skal kulegrave forløbet i statsminister Helle Thorning-Schmidts skattesag. Kommissionen kan dog blive et tveægget sværd for alle parter, men ingen kan offentligt tale imod en kommissionsundersøgelse, for det vil kaste et negativt lys på dem.

For regeringen kan kommissionens arbejde bidrage til at holde liv i sagen længere, end de ønsker, men for Venstre er risikoen, at forhenværende skatteminister Troels Lund Poulsen og Venstres pressefolk kan komme i fedtefadet. Har Poulsen og hans særlige rådgiver på ulovlig vis forsøgt at påvirke afgørelsen i Thornings skattesag, eller har de lækket dybt private oplysninger til BT, er det strafbart.

I værste fald for Venstre kan det ende med en rigsretssag mod Poulsen. Skattesagen har potentiale til at ende som en ny Tamilsag, men det bliver nu op til dommerne og kommissionen at afgøre, hvem der har ansvaret for hvilke handlinger. Indtil nu har Skatteministeriets departements­chef Peter Loft og chefen for SKAT København, Erling Andersen, afleveret hver en redegørelse om forløbet, men der er stadig mange uafklarede spørgsmål i sagen.

Den handler dybest set om retssikkerheden i Danmark og forsøget på at stoppe den daværende oppositionsleder Helle Thorning-Schmidts march mod magten. Private skatteoplysninger om Helle Thorning-Schmidt og hendes mand Stephen Kinnock er blevet lækket til pressen, og de er blevet hængt ud i offentligheden på en måde, som ingen kan være tjent med.

Enhver borger - herunder politiske ledere - skal i et retssamfund kunne føle sig tryg ved, at de offentlige myndigheders behandling af de personlige og private sager ikke bliver påvirket politisk af ministre eller andre, som har magt og indflydelse til at misbruge denne viden. Derfor er nedsættelsen af undersøgelseskommissionen den helt rigtige afgørelse.

2. OECDs økonomiske pinebænk

Negative nyheder overstråler en solstråle fra USA

Det var en lettelse for mange at se de nye arbejdsløshedstal fra USA, der viser et fald til 8,6 pct. i november måned mod 9 pct. i oktober. Aktiekurserne på verdens børser tog et hop op, og de positive nøgletal skabte en umiddelbar følelse af optimisme, der længe har været ganske fraværende. Men bag tallene hænger også en tung skygge. Beskæftigelsen er ikke steget så meget som forventet, og endnu flere har ganske enkelt forladt arbejdsmarkedet. Man skal være forsigtig med at lægge for meget i de amerikanske jobtal, for det generelle konjunkturbillede er blevet meget mere gråt og nedtrykt i de seneste måneder.

Der er risiko for en recession i eurolandene, og de kommende amerikanske budgetnedskæringer kan også sende USAs økonomi ned i recessionen, lød den dystre advarsel fra de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, der her forleden offentliggjorde deres halvårlige Economic Outlook.

Alle de udviklede økonomier er inde i en negativ spiral, frygten for statsbankerotter i Europa er ekstremt høj, banksektoren er meget sårbar, og det internationale lånemarked er frosset fast trods koordinerede støtteaktioner fra verdens centralbanker.

En række store europæiske virksomheder, herunder enkelte danske, er begyndt at lave scenarier for, hvad de skal gøre i det ekstreme tilfælde, at euroen skulle gå hen at bryde sammen.

Alene det, at de laver den slags scenarier, understreger situationens alvor. Og i fredags kunne Financial Times berette, at det ikke kun er den globale industriproduktion, der er inde i en negativ spiral, for selv Kina oplever for første gang i tre år et fald i fremstillingsindustrien. Værre er nok, at det ikke er sikkert, at de politiske beslutningstagere formår at vende den negative spiral, og her er der særlig stor opmærksomhed om udfaldet af eurolandenes beslutninger i næste uge.

OECDs cheføkonom Pier Carlo Padoan  frygter, at “politikerne ikke forstår det presserende behov for at tage overbevisende aktioner for at takle de reelle og voksende risici imod den globale økonomi.”

3. Islamdemokratisk sejrsstime i Nordafrika

Marokko får islamdemokratisk premierminister – radikale islamister overrasker i Egypten

Egypten, Tunesien, Libyen og Marokko med tilsammen 132 millioner mennesker vil i de kommende år blive ledet af regeringer, hvor de bærende partier bekender sig til islam og til frie valg på samme måde som regeringspartier i store dele af Vesteuropa bekender sig til frie valg og kristendommen. Det store spørgsmål er, hvilken plads demokratiet og parlamentarismen på længere sigt får i de forfatninger, som i øjeblikket er under udvikling i Europas fire sydlige nabolande.

I Marokko med 31 millioner indbyggere var sejren til det såkaldte Justits- og Udviklingsparti, PJD, ved valget forrige søndag så klar, at partileder Abdelilah Benkirane allerede er blevet bedt om at danne en ny regering. I Egypten stod det Det Muslimske Broderskabs parti, Frihed og Retfærdighed, og et radikalt islamistisk parti, al-Nour, til et godt resultat ved valghandlingerne, der fordelte den første tredjedel af i alt 498 pladser i Egyptens kommende parlament. Broderskabets parti ledes af Mohammed Morsy, der insisterer på, at man vil gøre, hvad man kan for at beskytte kristne og ikke-muslimske egyptere. I Marokko har Abdelilah Benkirane, der nu bliver premierminister, tidligere sagt til den franske avis Le Monde, at han ikke har planer om at indføre sharialovgivning.
“Selv om vores reference er islamisk, er vores kontrakt med den marokkanske befolkning politisk,” sagde han i 2008.

Selv om Benkirane nu er ved at danne en samlingsregering med flere verdslige partier, beretter franske medier fra Marokko, at der formentlig vil komme pres på den civilretlige lovgivning, der har styrket kvinders rettigheder, og som Benkirane er stærk modstander af.

I Frankrig har udenrigsminister Alain Juppé gjort det klart, at europæerne bliver nødt til at lære at leve med resultaterne af de demokratiske valg i Nordafrika og Egypten.

“Man kan ikke gå ud fra et princip om, at ethvert parti, der refererer til islam, bør stigmatiseres. Det ville være en historisk fejl,” siger Juppé, som til gengæld vil stå fast på principper som frie valg, retsstaten og kvinders rettigheder i dialogen med de nye politiske ledere i regionen.

4. Globalisering styrker dansk velfærd

Det vidensintensive arbejdsmarked i danmark er slået igennem i udenrigshandelen

Når danskerne køber billige fladskærme fra Kina og på den måde nyder glæde af globaliseringen, er det kun en af globaliseringens mange fordele for det danske samfund. En ny undersøgelse fra RockwoolFonden viser, at udenrigshandelen gør det muligt for Danmark at nyde godt af ikke mindre end 115.000 menneskers arbejde, mennesker, der alle er ansat i virksomheder i udlandet.

Forklaringen er, at selv om eksporten overstiger importen, så anvender Danmark alligevel mindre arbejdskraft på at producere til eksport, end udenlandske virksomheder anvender til at fremstille de varer, Danmark importerer.

Sammenlignet med situationen i 2007 er der sket et markant skifte. Dengang brugte Danmark flere hænder og hoveder til at producere eksport, end udenlandske virksomheder brugte på at producere de varer, Danmark importerede. Se figur.

Udviklingen viser, at danske virksomheder er blevet bedre til at spare på arbejdskraften og anvende arbejdskraften mere effektivt.  Derfor er udenrigshandelen en forudsætning for det nuværende velstandsniveau og ikke en trussel mod den.

Det er særligt forbruget af ikke-faglært og faglært arbejdskraft, der er faldet i de danske virksomheder. Hvor indholdet af ikke-faglært i eksporten i 1980 var høj, er det siden faldet med, hvad der svarer til næsten 100. 000 menneskers arbejde i et år, et tegn på, at de importerede varer i høj grad er produceret af ikke-faglært arbejdskraft i andre lande.

5. Fra Due til høg

Niels Due Jensen vandt i sidste uge en dramatisk kamp om magten i pumpegiganten Grundfos

”Don’t mention the war”. Sådan lyder et berømt citat i det britiske komedie-program Fawlty Towers. Her docerer hotelejeren Basil, i skikkelse af John Cleese, sine ansatte om, for alt i verden, ikke at nævne 2. verdenskrig for ikke at kompromittere hotellets tyske gæster.

Samme uskrevne regel lader til at gælde for bestyrelsen for industrikoncernen Grundfos. Her er det unævnelige ikke 2. Verdenskrig, men den familefejde i Due-familien, der i årevis har plaget pumpegiganten. I sidste uge kostede et brud på denne regel erhvervsmanden Lars Kolind posten som koncernbestyrelsesformand.

Lars Kolind måtte gå af efter at have været for åbenmundet om Niels Due Jensens, Grundfosstifteren, Poul Due Jensens, eneste søn, mangeårige familiefejde med sine to søstre. Derudover gav Koling en umisforståelig kritik af, at Niels Due Jensen, som i dag er formand for Poul Due Jensens Fond, har ualmindelig svært ved at slippe magten i Grundfoskoncernen og fortsat blander sig alt for meget i koncernledelsens beslutninger.

Kolinds kritik blev i første omgang antydet med nogle få citater i portrætbogen “Arvtageren - Niels Due Jensen”, som udkom for tre uger siden. I bogen udstilles en svidende magtkamp mellem Niels Due Jensen, der ifølge bogens kilder førte sig frem som “mr. Grundfos”, mens søstrene, Ingermarie og Estrid, var begrænset til poster i fondens bestyrelse og var afskåret fra at bruge Grundfos’ gæstebolig og købe produkter direkte fra Grundfos. Ligeledes fremgår det, at Niels Due Jensen mod sin vilje i april måtte forlade posten som formand Grundfos Holding efter et opgør med sine to søstre i fondsbestyrelsen, der udpeger bestyrelsen for Grundfos Holding, støttet af Lars Kolind. De forhold var sådan set mere eller mindre offentlig kendt. Men det nye er, at de i bogen bliver kommenteret af 25 såvel anonyme som navngivne kilder. Lars Kolinds uheld er i den forbindelse, at han er blandt de navngivne. Og Niels Due Jensen og den øvrige bestyrelse brød sig ikke om det han sagde. I hvert fald må Lars Kolind sande, at opbakningen fra bestyrelsen bortfaldt blot to Selv mener Kolind at “det er nødvendigt, at nogen tør sige sådan noget.”: “For mig er det helt afgørende, at også en fondsejet virksomhed som Grundfos følger god ledelsesskik, og hvis der ikke er opbakning hertil i bestyrelserne, må jeg trække mig tilbage,” skrev han sidste uge på sin blog.