De konservative borgmestre er rasende.

Hans Toft i Gentofte, Jørgen Glenthøj på Frederiksberg og Michael Ziegler i Høje-Taastrup. De står alle til at miste millioner af kroner ved en reform af udligningen. Michael Ziegler taler ligefrem om ”en blodrus” for at hive endnu flere penge ud af hovedstaden end de godt 13 milliarder kr., som i forvejen ryger til provinsen.

Faktum er da også, at de konservative kommuner står til at få en kæmpe økonomisk lussing, hvis Folketinget følger anbefalingerne fra det særlige Finansieringsudvalg under økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA).

De otte konservative kommuner mister tilsammen 266 millioner kr. Det svarer til 33 millioner kr. per kommune, hvis vi tager udgangspunkt i den formentlig mest realistiske af udvalgets fem modeller. Se figur 1.

Kun to af de otte K-kommuner får en gevinst. Det er Benedikte Kiær i Helsingør og Gert Jørgensen i Sorø. Og de konservative borgmestre tegner dermed til at blive de største tabere ved den nye reform.

De socialdemokratiske borgmestre mister også penge ved reformen. De står tilsammen til at tabe næsten 400 millioner kr. Det dækker dog over, at nogle få store S-kommuner som København og Aarhus står til kæmpe økonomiske smæk. De hiver det samlede tab kraftigt op.

Venstres borgmestre står til gengæld til at få næsten en halv milliard kr. ekstra om året tilsammen. Kun få V-borgmestre mister penge. Og ingen mister så meget, at det gør rigtig ondt på budgettet. Statsminister Lars Løkke Rasmussens egne V-borgmestre tegner dermed til at blive reformens store økonomiske vindere.

Hvorvidt de konservative og Socialdemokratiet også ender med at blive de store betalere i sidste ende, afhænger af de aktuelle politiske forhandlinger. Både Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, og de konservatives leder, Søren Pape, har meget på spil. De vil kæmpe for at få ændret på profilen.

Søren Pape risikerer at få hug

Borgmester Hans Toft fra Gentofte bliver en af de største betalere. Han står til at miste 140 millioner kr. Han må i forvejen aflevere 56 kr. for hver 100 kr., han får i indkomstskat. Det svarer til, at han først begynder at få skattekroner i sin pengekasse i slutningen af juli. Indtil da ryger alle skattekronerne ud til andre kommuner – primært i provinsen.

Jørgen Glenthøj på Frederiksberg må aflevere 85 millioner kr., og Michael Ziegler i Høje Taastrup 78 millioner kr. Også de konservative borgmestre Morten Slotved i Hørsholm, Sofia Osmani i Lyngby-Taarbæk og Henrik Rasmussen i Vallensbæk ser ud til at måtte til lommerne.

De otte K-kommuner vil tilsammen miste et beløb svarende til 0,17 pct. af beskatningsgrundlaget i uvægtet gennemsnit, hvis vi tager udgangspunkt i udvalgets model 3, som formentlig er den mest realistiske af de fem modeller.

Lykkes det ikke for de konservative at få ændret på profilen under de aktuelle forhandlinger, risikerer partiets leder, justitsminister Søren Pape, at fremstå som reformens største taber og må forvente skarp kritik fra sit bagland.

Magtfulde S-borgmestre er sure

Også Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, har meget på spil.

Landets to største kommuner med de magtfulde S-borgmestre Frank Jensen i København og Jacob Bundsgaard i Aarhus står til at miste millioner af kroner. Det har naturligvis bragt dem op i det røde felt.

Alene Frank Jensen i København står til at skulle betale mellem 634 millioner kroner og 884 millioner kr. hvert år. Han påpeger, at det svarer til lønnen til mellem 1.200 og 1.700 folkeskolelærere eller et farvel til 20 lærere på hvert eneste lærerværelse på byens folkeskoler. I forvejen betaler København 1,1 milliard kr. til udligningssystemet. Han opfordrer til, at regeringen lægger et loft over, hvor hårdt enkeltkommuner kan rammes.

Jacob Bundsgaard i Aarhus er heller ikke tilfreds. Byrådet har i det seneste budgetforlig arbejdet med en milliongevinst ved en reform. Nu risikerer kommunen at skulle ud i en sparerunde for at få økonomien til at hænge sammen. Opgaven for Jacob Bundsgaard bliver heller ikke lettere af, at han snart bliver ny KL-formand og dermed skal agere i et politisk minefelt fuld af borgmestre med vidt forskellige interesser. Han kan derfor sætte sin lid til, at hans partifæller får forhandlet en aftale på plads, der gør noget mindre ondt på den jyske hovedstad.

S-borgmester Ole Bjørstorp i Ishøj står til at få så stort et tab, at kommunen risikerer at få slået bunden ud af sin pengekasse, medmindre Folketinget laver en særordning. Det kan f.eks. være et særtilskud. Også andre S-kommuner som Gladsaxe, Frederikshavn, Horsens, Hedensted og Fredensborg med markante borgmestre i front står til at tabe penge. Og det lægger pres på Mette Frederiksen.

Til gengæld vinder over 30 S-kommuner på reformen. Nogle en smule. Andre væsentlig mere. Og det bringer Socialdemokratiets samlede tab ned. Hvis Folketinget vedtager model 3, vil det betyde, at S-kommunerne samlet set taber knap 400 millioner kr. – eller 8 millioner kr. i snit.

Venstre vinder

Venstre tegner til at blive vinderne.

Ud af partiets 37 borgmestre står 23 til at få en økonomisk gevinst ved den nye reform. Det svarer til to ud af tre. Nogle af dem kan endda se frem til en betydelig gevinst som Henrik Frandsen i Tønder, Martin Damm i Kalundborg og Mogens Jespersen i Mariagerfjord, når man måler gevinsten i pct. af beskatningsgrundlaget. Og de V-borgmestre, som står til at tabe på reformen, som Jens Ejner Christensen i Vejle, Jesper Frost i Esbjerg og Ib Kristensen i Billund, står alle til at tabe mindre end 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget.

Dermed kan V-borgmestrene se frem til at få knap 500 millioner kr. mere om året.

Følsom sag

Nu er en reform af udligningssystemet ikke ligefrem en storsællert blandt medier og vælgere. Det er et tema, som politikere på tværs af partierne har svært ved at score ekstra stemmer på. Til gengæld har de let ved at miste stemmer.

Men det optager lokalpolitikerne. Når de samles i Aalborg Kongres & Kultur Center på torsdag og fredag til det årlige Kommunalpolitisk Topmøde, vil reformen blive et af de store samtaleemner. Kritikerne vil være mange. Tilhængerne få.

Det ser da også ud til, at regeringen satser på bare at køre en lille reform stille og roligt hjem uden for meget blitzlys fra medierne.

”Jeg ser det som en bunden opgave at få rettet op på de skævheder, der er i dag i den økonomiske udligning mellem kommunerne,” som Simon Emil Ammitzbøll-Bille udtrykte det, da han lancerede rapporten fra Finansieringsudvalget.

Det skete sent en onsdag aften, hvor journalisterne var gået hjem. Næste dag præsenterede regeringen så en kontroversiel analyse om, at udlændinge fra ikke-vestlige lande koster det danske samfund 36 milliarder kr. Og så var mediernes fokus rettet mod en helt anden dagsorden end det kommunale udligningssystem og dermed fordelingen af 18 milliarder kr.  

Siden har der været forbløffende stille i medierne om sagen. Men den står højt på dagsordenen hos lokalpolitikerne og deres embedsfolk. Mandag Morgen har været i kontakt med en stribe økonomidirektører. Ingen ønsker at udtale sig til citat. Og de fleste ønsker slet ikke at tale om sagen med en journalist. Det vidner om, at det er en følsom sag.

De kommende uger vil vise, hvor meget Folketinget tør og kan skrue på et udligningssystem, som kun få har noget godt at sige om, men som alligevel har store konsekvenser for alle danskerne og vores fælles velfærd.