Når de tre finalister i årets Væxtfaktor-konkurrence i aften mødes i DRs Koncerthus for at dyste om den prestigefulde førsteplads, er det ikke bare tre danske iværksætteres kamp om, hvem der har været bedst til at skabe profit. Det er også konkurrencen om, hvem der har potentiale til at skabe mest værdi for Danmark i form af arbejdspladser, eksportindtægter og en unik plads i den globale konkurrence.

De tre tilbageværende kandidater repræsenterer desuden alle virksomheder, der gør en væsentlig forskel i samfundet. På hver deres måde bidrager de til at løse nogle af de globale udfordringer, som verden kæmper mod.

Med sin livreddende sundhedsteknologi gør Daintel og Patrick Hulsen det muligt hurtigt at sammenkøre patientdata, journaler, medicineringsoplysninger og administrative data, hvilket øger både sikkerhed og produktivitet på intensivafdelinger.

Webstech og Ole Green står bag en teknologi, der kan mindske tab på de i forvejen knappe globale fødevareressourcer ved at sikre, at landbrugsvarer ikke går til grunde i fugt og råd.

Og med Skagenfood giver Betina Kuhn forbrugerne lettere adgang til friske råvarer ved hjælp af et distribueringssystem, der kan skaleres og udbygges til andre markeder.

De tre Væxtfaktor-finalister har i tråd med tidens mest bemærkelsesværdige entreprenører verden over skabt forretninger, der adresserer samfundsmæssige behov og problemstillinger. Deres virksomheder har et større formål end blot at berige idémagernes privatøkonomi. Og det er en tendens, der går igen blandt iværksættere i øjeblikket, lyder det fra danske og udenlandske eksperter. ”Iværksættere kan bidrage med nye løsninger på samfundsmæssige behov og problemstillinger,” siger Mariarosa Lunati, chef for OECDs iværksætter-indikator-program.

Både Mariarosa Lunati og andre eksperter peger på, at en markant styrkelse af iværksætterkulturen, der skaber mange flere af den slags vækst-iværksættere, kan være springbrættet til at komme ud af den globale krise og finde nye, innovative løsninger, der kan adressere klimaforandringer, ressourceknaphed, bekæmpelse af fattigdom m.v.

”En sund iværksætterkultur kan også bidrage til at trække folk ud af arbejdsløshed, fordi flere motiveres til at blive selvstændige. Nogle af disse vil udvikle sig til vækstvirksomheder, der igen vil trække flere ind på arbejdsmarkedet. Iværksættere spiller en vigtig rolle for atter at få gang i beskæftigelsen,” siger Mariarosa Lunati.

Krisen som driver for iværksætteri

På den anden side af Atlanten har økonomen Philip Auerswald, der er lektor ved George Mason University og Senior Fellow ved The Kaufmann Foundation, netop udgivet bogen ”The Coming Prosperity – How Entrepreneurs Are Transforming the Global Economy”. Han argumenterer for, at krisen og de enorme globale udfordringer verden står over for, er det allerbedste afsæt for et iværksætterboom. Og at netop iværksætterne skal i spil for at forvandle de nuværende udfordringer til fremtidig velstand.

Men det kræver et aktivt valg i dag, hvis ikke vi skal risikere, at det næste kvarte århundrede bliver en forlængelse af den nuværende krise, mener han. ”Entreprenørskab er nøglen til at få mest ud af den epokegørende transformation, vi står over for. Men smerten lige uden for døren skal ikke forhindre os i at se mulighederne i horisonten. Entreprenører introducerer nye produkter og serviceydelser, de udvider antallet af globale netværk, og ikke mindst udfordrer de etablerede erhvervsinteresser, opretholder vitalitet i modne kapitalistiske økonomier og forstærker levedygtigheden i vækstøkonomierne. Hvordan vi i dag forholder os til de største udfordringer, afgør omfanget af og muligheden for fremtidig velstand,” lyder en af Auerswalds hovedpointer.

Han understreger, at flere iværksættere ikke alene er en opskrift på vækst og velstand. Det er også vejen til at udvikle og teste løsninger på de store samfundsmæssige udfordringer.

Ifølge Auerswald står vi lige nu med de bedste muligheder nogensinde for at dele og opskalere nye ideer og løsninger på tværs af kontinenter og nationer. Teknologiske gennembrud giver afsæt for flere iværksættere, der omsætter dem i forretning og samfundsværdi.

Inden for de næste 25 står 3 milliarder af klodens fattigste mennesker til at træde ind i den globale økonomi. Det vil øge innovationskraften yderligere, påpeger Auerswald, der spår, at udbredelsen af mobiltelefoni til den tredje verden vil skabe et større gennembrud for entreprenører og idémagere verden over end udbredelsen af internettet.

”Når tidligere isolerede mennesker løftes ud af den daglige overlevelseskamp og får mulighed for at finde sammen og dele ideer, opstår der helt nye brudflader. Den aggregerede kreativitet øges med antallet af mennesker. Flere mennesker er også lig med flere ideer,” lyder det optimistiske budskab.

Hårdt slag mod iværksætterkulturen

Herhjemme er vicedirektør i Erhvervsstyrelsen Anders Hoffmann enig i, at iværksætterne kan spille en væsentlig rolle for at få Danmark tilbage på vækstsporet. ”Krisen har tvunget de eksisterende virksomheder til at skære ind til benet. Derigennem har mange fjernet noget af grundlaget for at tænke nyt og afprøve vilde ideer. I den sammenhæng spiller iværksættere en afgørende rolle. De kan bidrage med nye ideer, der kan være med til at få os ud af krisen,” siger Anders Hoffmann, der også er formand for OECDs arbejdsgruppe om iværksætteri.

Men det bliver ingen nem opgave at køre iværksætterne i stilling som vækstmotor. For det er ikke kun de etablerede virksomheder, der har lidt under krisen. En ny kortlægning af iværksættertrends i OECD  viser, at krisen har været hård mod iværksætterkulturen i alle lande. Og de fleste nationer kan endnu ikke mobilisere samme iværksætteriver og succesrate for nyetablerede virksomheder som før krisen.

”En af de mest dramatiske effekter af krisen er, at iværksætterraten er bombet tilbage i stort set hele OECD,” siger Mariarosa Lunati.

Den nye kortlægning, ”Entrepreneurship at a glance 2012”, der blev offentliggjort i sidste uge, viser således at opstartsraten for nye virksomheder faldt markant i samtlige OECD-lande på krisens toppunkt i 2007-2009. Det modsatte gjorde antallet af konkurser blandt nye virksomheder. Siden er ”fødsels- og dødsraterne” begyndt at gå den rigtige vej igen. Men i langt de fleste nationer er de endnu ikke på niveau med tiden før krisen. Og i Danmark er antallet af konkurser fortsat bekymrende højt. Se figur 1.

”Iværksætteri i Danmark er blevet ramt hårdere af krisen end i mange andre lande,” erkender Anders Hoffmann. ”Generelt er Danmarks vækst blevet relativt hårdt ramt af krisen, fordi vi er en lille, åben økonomi. Det er den effekt, der smitter af på vores iværksættere: Jo færre kunder, jo færre incitamenter til at skabe virksomhed,” siger Hoffmann.

OECD-rapporten udpeger finansiering som en af de største udfordringer for iværksætterkulturen. ”Adgang til finansiering er afgørende for opstart, vækst og dermed succesraten for nye virksomheder. Men iværksætteres finansieringsmuligheder er blevet kraftigt indskrænket på grund af krisen,” siger Mariarosa Lunati.

En EU-opgørelse over låneafslag fra forskellige finansieringskilder viser, at andelen af virksomheder, der har fået afslag på låneansøgninger, var markant højere i 2010 end i 2007. Se figur 2. Især er bankerne, der hidtil har været iværksætternes primære kilde til finansiering, blevet mere forsigtige.

Opstart skal gøres let

OECD-rapporten rummer dog ikke kun dårligt nyt. Den viser også, at der, trods den trængte europæiske økonomi, er knapper at dreje på, hvis man vil øge iværksætterlysten.

Et markant bevis er blevet leveret af Frankrig, der i januar 2009 gennemførte en radikal forenkling af proceduren for etablering af ny virksomhed. Det såkaldte regime de l’auto-entrepreneur fordoblede på et enkelt kvartal opstartsraten. Og selv om den siden er faldet igen, ligger den langt over niveauet fra før krisen.

Endnu er det usikkert, hvor langtidsholdbar manøvren er, og om virksomhederne også overlever på længere sigt. Frankrig er i øjeblikket i gang med at evaluere ordningen. Men ifølge Mariarosa Lunati er det franske tiltag et godt eksempel på, at initiativer, regulering og lovgivning på nationalt niveau har stor betydning for en nations iværksætterkultur.

”Det er helt essentielt at gøre iværksætteri simpelt. Og der er det selvfølgelig vigtigt, at rammevilkårene motiverer til at oprette nye virksomheder og ikke opleves som en forhindring, som jeg tror det er tilfældet i mange nationer,” siger Lunati.

Hun peger på tre overordnede områder, hvor det er vigtigt at stimulere iværksætteriet. ”Ud over regelforenkling er det afgørende at tænke i en ny form for risikovillig finansieringspolitik, der understøtter skabelsen af ofte mere finansieringskrævende vækstiværksættere. Desuden er det vigtigt at styrke iværksætterkulturen generelt, f.eks. gennem uddannelse og anerkendelse af iværksætteri som en karrierevej,” siger Mariarosa Lunati.

Philip Auerswald mener bl.a., at man bør mangedoble omfanget af incitaments- og træningsprogrammer, der allerede tidligt i uddannelsesforløbet kan få unge mennesker til at vælge iværksættervejen. ”Unge mennesker skal ikke lede efter gårdsdagens job, men engageres i selv at skabe fremtidens,” skriver han i sin bog.

”De dårlige nyheder er, at der er knaphed på ressourcer, klimaforandringer, overtrædelser af menneskerettigheder og mangel på muligheder for de unge – og at problemerne er globale. De gode er, at mulighederne for at samarbejde om løsningerne aldrig har været bedre.”

De tre dommere, Stine Bosse, Alfred Josefsen og Nille Juul Sørensen - der også er med i Mandag Morgens Væxtfaktor netværk – begrunder her på de følgende sider, hvorfor deres kandidat i finalen fortjener at vinde.

Finalist 1: Ole Green – Webstech

Af Alfred Josefsen, bestyrelsesformand for Unicef Danmark, tidligere adm. direktør for Irma.

Da Ole viste mig den elektroniske indmad i en af sine røde plastikbolde og forklarede mig, hvad denne lille fætter var i stand til, tabte jeg underkæben. Jeg er ikke teknisk anlagt, men hans ide er svimlende god og kan komme til at betyde milliardgevinster og en forbedret fødevaresituation i hele verden.

Så lad os starte der: med idéen. For den største styrke ved Webstech, som Ole grundlagde for blot tre år siden, er så afgjort ideen. I kraft af mit engagement i UNICEF har jeg oplevet, hvordan manglen på fødevarer truer store dele af jordens befolkning. I den vestlige verden går 12 pct. af alle fødevarer til spilde, og i  udviklingslandene hele 22 pct. Det er et ufatteligt spild, som udgør både en økonomisk og en humanitær udfordring. En af de væsentligste årsager er, at vi ikke er dygtige nok til at opbevare og håndtere afgrøderne, når de er høstet. Derfor må store mængder kasseres, fordi afgrøderne går i forrådnelse eller beskadiges på anden vis.

Her kommer Oles idé ind i billedet. De røde plastikbolde kan nemlig overvåge store lagre af fødevarer og sende vigtige informationer om f.eks. temperatur og fugtighed direkte til landmandens mobiltelefon eller lagerets computerskærme. Derved har man mulighed for at gribe ind og undgå, at enorme mængder af afgrøder går til spilde. Selv forbedringer på promilleniveau kan spare tonsvis af fødevarer og milliarder af kroner. Og Webstechs potentiale skal måles i procenter.

[quote align="right" author=""]Enhver logik siger, at det her er en god ide.[/quote]

Enhver logik siger, at det her er en god ide. Boldene er billige at producere – og bliver i øvrigt udelukkende produceret i Danmark. Og i forhold til de kæmpebesparelser, de kan udløse, er det en meget, meget god investering. Sidste år, da produktet blev testet af en landmand i Sakskøbing, reddede det høsten af byg til en værdi af 1,3 millioner kr. I stedet for at alle 80 ton gik tabt, kunne han nøjes med at kassere 500 kilo.

På en klode med knaphed på madvarer er et produkt som dette genialt. Og selv om jeg havde utrolig svært ved at vælge mellem mine sidste tre finalister, så havde de to andre ikke samme potentiale for at gøre en global forskel. Ideen er fantastisk.

Samtidig er Webstech et glimrende eksempel på rejsen fra forskning til faktura, som længe har været et politisk mantra. Ole er uddannet maskiningeniør og agronom, og Webstech blev iværksat som et spin-off til den ph.d., som han færdiggjorde i 2010. Virksomheden udspringer af patenteret forskning fra Aarhus Universitet, og produktet bygger videre på den danske førerposition inden for landbrug og fødevarer. Men Webstech repræsenterer en ny generation af udstyr til råvareproduktion, som kombinerer de nyeste teknologier med stor mobilitet og brugervenlighed.

Virksomheden er ung og er faktisk først gået i gang med at fakturere sine produkter i 2012. Men til gengæld har den allerede nået 8 millioner kr. i år. Den store udfordring bliver selvfølgelig at få udbredt kendskabet til produkterne og transformeret virksomheden fra ide til global business. Lige nu fokuserer Webstech på at udvikle udstyr til overvågning af havre og byg, men produktet er utrolig skalerbart, og på sigt kan porteføljen komme til at omfatte alle mulige fødevarer – ris, bønner, fisk, kaffe. Det vil kræve nogle andre måleparametre, men grundideen er den samme.

Der findes i øjeblikket igen konkurrenter på markedet, hvilket er en unik og gunstig position for enhver iværksætter. Men selvfølgelig vil de dukke op undervejs. Ole er en opfinder og har godt styr på patenterne, men han får brug for sparring og de rigtige partnere, der kan hjælpe ham med forretningsudvikling, markedsføring og kommunikation. Han minder mig faktisk lidt om Bill Gates, der jo også på det rigtige tidspunkt indså, at han med fordel kunne slippe tøjlerne i Microsoft for at koncentrere sig 100 pct. om innovation og udvikling.

Ole og Webstech har en fantastisk historie at fortælle, som ikke kun er interessant for landmænd og fødevareforhandlere. Her er faktisk et produkt, som vi alle sammen kan være stolte af, ligesom vi elsker at opfatte os selv som dem, der fandt på vindmøllerne. Med Webstech har vi fået en ny verdenskompetence med global effekt.

 

Finalist 2: Betina Kühn – Skagenfood

Af Stine Bosse, bestyrelsesformand for Det Kongelige Teater

Under mit besøg hos Betina og Skagenfood, fik vi lejlighed til at gå en tur på havnen i Strandby. Det var oplagt, for virksomheden ligger kun få meter fra de blåhvide fiskekuttere, som hver dag lægger til for at lande deres fangster, og Betina ville vise mig grundstenen i hendes forretning: de friske råvarer.

Dem fik jeg set, sprællevende som de var. Men samtidig fik jeg øje på en af hendes allerstørste styrker: Hun har en helt særlig evne for at vække tillid og respekt hos de folk, som hun er i kontakt med.

[quote align="left" author=""]Det geniale ved ideen bag forretningen er integrationen mellem det klassiske og moderne, det lokale og det internationale.[/quote]

Da Betina og hendes mand, Peter, i 2001 besluttede at starte Skagenfood, rev de familiens teltpæle op og flyttede fra de vante omgivelser på Frederiksberg til den lille nordjyske kystby få kilometer nord for Frederikshavn. Men i løbet af de elleve år, som Skagenfood har eksisteret, har hun fundet sig til rette i det lokale miljø, som hun nu er en vigtig del af. Derfor måtte vi gøre flere holdt undervejs langs kajen. Enten for at vende dagens fangst med en fisker eller diskutere fiskepris-fluktuationer med den lokale auktionarius. Og selv om jeg nok har mærket det før, blev det meget tydeligt, hvor engageret og nærværende Betina er for de mennesker, der omgiver hende.

Dét er en uvurderlig evne for en leder og iværksætter, fordi det smitter af på samarbejdspartnere, leverandører og ikke mindst de medarbejdere, som jeg også mødte under mit besøg.

I dag leverer Skagenfood frisk fisk til 15.000 abonnenter på adresser i hele Danmark, de fleste i Storkøbenhavn og Sjælland. Hun kan sandsynligvis konkurrere med din lokale fiskemand, både hvad angår kvalitet, friskhed og pris. Jeg synes, det er godt gået, at den fisk, som landes på kajen om mandagen, står i en flamingokasse med is uden for kundernes hoveddør om onsdagen.

Det geniale ved forretningsideen er integrationen mellem det klassiske og moderne, det lokale og det internationale. Skagenfood forener klassiske danske erhverv som fiskeri og landbrug med topmoderne service og online-handel. Forretningen tager afsæt i en række af de mest betydningsfulde strømninger, der lige nu præger vores samfund: sundhed, råvarer af høj kvalitet og muligheden for at sammensætte unikke produkter, der er skræddersyet til den enkelte kunde. Vi har længe og med god grund fejret Det Nye Nordiske Køkkens succes, men Skagenfoods bygger videre på den genopståede opmærksomhed på kulinarisk kvalitet og lokale råvarer og leverer grundlaget for, at vi kan begynde at udfolde os over vores egne køkkengryder.

Storbyerne er det mest interessante marked for Skagenfood. Og med den globale urbanisering og tilstrømning til byerne – over halvdelen af verdensbefolkningen bor nu i byer – opererer Skagenfood på et marked, der er i kraftig vækst. Jeg kan let få øje på fremtidige generationer, som vil bo i byerne og være interesserede i den kvalitet og service, som er det definerende element i Skagenfoods forretning og brand.

Hun kan indtage store dele af Skandinavien og Nordtyskland med den nuværende model. Syd for Hamburg og Berlin vil det kræve ny logistik. Men hun skal ikke genopfinde sig selv, for hun har allerede kompetencerne og forståelsen for, hvordan infrastrukturen skal bygges op.

Vi har filosoferet meget over, om Skagenfood kunne være på markedet i Vancouver og Hongkong. Og mit bud er, at selvfølgelig kan de det. Hvis hun kan oparbejde et stærkt brand i Tyskland gennem byer som Hamburg og Berlin, så tror jeg på, at hun kan gå hen og blive et decideret europæisk brand. Herfra ligger de globale muligheder åbne – tænk på Noma, som er kendt over hele verden.

Betinas ambitioner er store, men jeg kan ikke andet end bakke hende op i hendes planer. Virksomhedens potentiale er enormt, og hun har et godt øje for den logistik, som er en forudsætning for forretningen. Derfor vil jeg råde hende til at bruge muligheden og præmien i Væxtfaktor til at ekspandere til nye markeder.

Man kan få den fornemmelse, at det endnu ikke er gået helt op for Betina, hvor store hendes muligheder er for skabe en kæmpeforretning. Men det er tydeligt at mærke, hvor meget hun brænder for at vinde Væxtfaktor. Og det kendetegner Betina: Hun nyder at være ’på’, og hun evner under pres at omsætte udfordringer til muligheder. Fordi hun har øje for sine risici, forstår hun at håndtere dem og styre uden om de største forhindringer. Betina er en ægte ildsjæl, og derfor går hun hele vejen og vinder Væxtfaktor 2012.

Finalist 3: Patrick Hulsen – Daintel

Af Nille Juul-Sørensen, adm. direktør for Dansk Design Center

Hvis der er én ting, jeg har lært ved at være sammen med Patrick, så er det, at man ikke behøver at være specialist for at komme frem med sin ide. Patrick er hverken læge eller programmør – han har bl.a. en baggrund i et reklamebureau. Men med Daintel tilbyder han nye, innovative it-løsninger til hospitalernes ekstremt specialiserede og krævende intensivafdelinger, hvor hurtig adgang til nødvendige patientdata kan være et spørgsmål om liv eller død.

Det er it-systemet Critical Information System (CIS), der er kernen i virksomheden. Før måtte lægerne slå op i deres håndbøger, når de skulle vurdere, hvordan den enkelte patient skulle medicineres. Med CIS har de fået en sparringspartner, der hurtigt og på baggrund af en stor mængde data foreslår en behandling. Samtidig gør systemet opmærksom på unaturlige sammensætninger i medicineringen, og sygeplejerskerne slipper for at tyde lægernes kragetæer. Utroligt nok er dette stadig er en betydelig kilde til medicineringsfejl. Daintel mindsker antallet af fejl, hvilket både øger patientsikkerheden og kan komme til at spare samfundet for milliarder.

Men hvad er det så, som Patrick kan, der gør, at han kan vinde Væxtfaktor 2012? I tider som disse, hvor vi alle er ramt af en gal fodboldfeber, trænger en sportsanalogi sig på. Patrick har nemlig en eminent evne til at ”sætte holdet” og samle de helt rigtige personer i teamet omkring sig.

[quote align="right" author=""]Det er et fantastisk eksempel på den brugerdrevne innovation, som vi alle sammen efterspørger, men som få formår at gennemføre i praksis.[/quote]

Derfor var det en meget stor oplevelse, da jeg første gang besøgte virksomheden. Forinden havde jeg været lidt bekymret: Patrick er som mange andre iværksættere en ener, som i den grad brænder for sine ideer. Og jeg har ofte set, hvordan stor personlig styrke, totalt engagement og fokus kan være svært at forene med et blik for medarbejdernes individuelle evner og kompetencer. Ingen leder kan gøre alting selv, og det er afgørende at forstå, hvor man har brug for medarbejdere, der komplementerer ens egne styrker. Man må erkende sine begrænsninger, før man kan lære at håndtere dem.

Dét er en udfordring for mange iværksættere – og så meget desto mere en styrke for Patrick som leder. Mit besøg hos Daintel viste mig, at jeg ikke havde grund til bekymring. Lige fra sine nærmeste sparringspartnere i ledelsesteamet til den enkelte specialiserede programmør har Patrick formået at sætte et hold med stor synergi mellem de individuelle styrker. Og det er en præstation, som andre iværksættere kan lære meget af.

Samtidig har Daintel en unik tilgang til produktudvikling, som jeg med baggrund i designverdenen er meget optaget af: Hver tredje måned mødes Patrick og hans medarbejdere med et stort team af læger og klinikere for at modtage feedback og sparring fra de personer, som dagligt benytter deres produkter. Det er et fantastisk eksempel på den brugerdrevne innovation, som vi alle sammen efterspørger, men som få formår at gennemføre i praksis. Og det giver uvurderlige input til forbedringen af Daintels produkter.

Patrick kunne aldrig finde på at omtale sig selv som designer, men han bruger designtænkningen hele tiden til at forbedre sine produkter i løbende dialog med kunderne. Det giver Daintel et forspring i forhold til de nærmeste konkurrenter. Forbedringerne sker ikke som store, omstændige opdateringspakker, som vi kender det fra f.eks. Windows, men i en kontinuerlig udvikling af systemet.

Det stærke team og den unikke tilgang til udviklingen betyder, at Daintel har potentialet til at skabe vækst – også i global målestok, hvor Danmark i forvejen er repræsenteret med flere stærke spillere i medikoindustrien. Da jeg første gang mødte Patrick, havde han netop sendt to af sine medarbejdere af sted til Brasilien. Mens vi har lavet Væxtfaktor, har de ført intensive forhandlinger med en række repræsentanter for det sydamerikanske for sundhedsvæsen, der er meget interesserede i Daintels løsninger. Med væksten i BRIK-landene og den deraf følgende efterspørgsel på gode sundhedssystemer er vejen banet for at blive en global vækstvirksomhed, der kan bide skeer med de allerstørste.

Selv drømmer Patrick om, at Daintel bliver det næste Novo Nordisk. Det  er en vovet drøm, men med en nuværende markedsandel på 50 pct. i Danmark, er han mere end klar til at indtage resten af verden. Dermed kan den største udfordring meget vel blive at få skabt en kontrolleret vækst, hvor organiseringen og logistikken kan følge med. Det vil kræve gode partnere og agenter med indgående kendskab til de nye markeder, som Daintel skal ud og erobre. Men jeg er sikker på, at Patrick og teamet kan gå hele vejen – både i Væxtfaktor og på sygehuse over hele kloden.