Det værste er ventetiden

Selvom danske virksomheder skriger på kvalificeret arbejdskraft, bruger asylansøgere det meste af tiden på at vente og ikke på at forberede sig på at komme i job. Lov og praksis modarbejder, at flygtninge hurtigt kommer i arbejde. Mandag Morgen har været i Sønderborg, hvor knap halvdelen af virksomhederne ikke kan skaffe den arbejdskraft, de har brug for. Det sker selvom byens asylcenter bugner med potentielle medarbejdere. Lige nu er der 20-30 af de nyankomne flygtninge, som umiddelbart kunne ansættes på lokale virksomheder, vurderer Jørgen Mads Clausen, bestyrelsesformand i Danfoss A/S. Udlændingestyrelsen og reglerne omkring integration forhindrer, at det sker, siger han og kritiserer politikerne på Christiansborg for nøl. Et af problemerne er den måde, flygtningene fordeles på. Det sker sjældent ud fra en logik om, at deres kompetencer skal i spil der, hvor virksomhederne kan bruge dem. ”Vores flygtninge skal ende det sted, hvor de har de bedste muligheder for at få et job og derigennem blive integreret i samfundet,” siger Helena Pedersen, leder af Asylprojekt Sønderborg, der arbejder på at matche virksomheder med kvalificerede kandidater på asylcenteret.

Den syriske flygtning hamrer sin hånd ind i væggen. KLASK. Han har ventet mere end 14 måneder på at høre nyt om sin ansøgning om asyl. Men han får ikke noget at vide og ved derfor ikke, om han kan blive i Danmark. Ventetiden er svær at holde ud. Det er derfor han klasker sin hånd ind i væggen, mens han siger: ”Er jeg en sten, eller er jeg et menneske?”

[quote align="right" author="Yahya Shaker Al-Mahmoud, syrisk flygtning og politimand"]Er jeg en sten, eller er jeg et menneske?[/quote]

Flygtningen hedder Yahya Shaker Al-Mahmoud, og han er uddannet politibetjent og kommer fra en by i det nordvestlige Syrien, hvor russiske fly netop har bombet. Han ved endnu ikke, om hans familie er blevet ramt, for han kan ikke komme i kontakt med dem.

Login