Den syriske flygtning hamrer sin hånd ind i væggen. KLASK. Han har ventet mere end 14 måneder på at høre nyt om sin ansøgning om asyl. Men han får ikke noget at vide og ved derfor ikke, om han kan blive i Danmark. Ventetiden er svær at holde ud. Det er derfor han klasker sin hånd ind i væggen, mens han siger: ”Er jeg en sten, eller er jeg et menneske?”

[quote align="right" author="Yahya Shaker Al-Mahmoud, syrisk flygtning og politimand"]Er jeg en sten, eller er jeg et menneske?[/quote]

Flygtningen hedder Yahya Shaker Al-Mahmoud, og han er uddannet politibetjent og kommer fra en by i det nordvestlige Syrien, hvor russiske fly netop har bombet. Han ved endnu ikke, om hans familie er blevet ramt, for han kan ikke komme i kontakt med dem.

Nu bor han på et 12-mandsværelse på asylcenteret i Sønderborg. Ud over sengen har han sit eget skab, og i midten af værelset står der et stort spisebord. For de fleste er de trange forhold ikke det store problem. Asylansøgerne fra Syrien bor der oftest kun nogle måneder, normalt mellem tre og fire. Men for Yahya Shaker Al-Mahmoud begynder ventetiden at gå ham på.

I august fortalte Udlændingestyrelsen, at sagsbehandlingen i Danmark er Europas hurtigste. I gennemsnit tager det 91 dage at godkende eller afvise en ansøgning om asyl fra en syrisk statsborger. Langt de fleste asylansøgere bor ikke ret mange måneder på asylcenteret i Sønderborg. Og langt de fleste syrere, omkring 98 pct., får deres ansøgning om asyl godkendt.

Alligevel er Yahya Shaker Al-Mahmoud ikke den eneste, der venter langt længere end gennemsnittet. Der er også revisoren fra Damaskus, Sami Abed Aboud. Også han har ventet mere end et år på at få sin afgørelse. Og heller ikke han kan forstå, hvorfor sagen tager så lang tid.

Revisoren fra Damaskus

Sami Abed Aboud har arbejdet for det internationale konsulenthus KPMG i Damaskus og taler i modsætning til politibetjenten flydende engelsk uden noget, der ligner accent.

Over hele landet rapporterer danske virksomheder, at de har problemer med at tiltrække arbejdskraft, og netop i Sønderborg er problemet særlig stort. Her fortæller 46 pct. af DI’s medlemsvirksomheder i et rundspørge, at de inden for det seneste år har haft problemer med at rekruttere den nødvendige arbejdskraft. Det er det højeste niveau i hele landet. Se figur 1.

Det er derfor ikke så underligt, at det erhvervsrettede borgerinitiativ med Jørgen Mads Clausen i spidsen, Asylprojekt Sønderborg, er blevet søsat for at trække beboere fra asylcentre ud til de ledige job hos virksomhederne.

”Vi har kun godt at sige om syrerne, de vil gerne i gang og mange af den har en god uddannelse. Der er ledige job hos os, og vi tror på, at vi nok skal få dem i arbejde. Det er rigtig ærgerligt, at det skal være så besværligt,” siger Erling Duus, formand for DI i Sønderjylland og medlem af styregruppen for Asylprojekt Sønderborg.

Asylprojekt Sønderborg screener i samarbejde med asylcentret flygtningenes kompetencer for at se, om der kunne være match med behovene hos en lokal virksomhed. Og det er der tit.

Projektleder Helena Pedersen fra Asylprojekt Sønderborg vurderer, at cirka hver tiende asylansøger fra Syrien er arbejdsparate og ret hurtigt kunne komme ind på det danske arbejdsmarked. Asylcentret i Sønderborg er et af landets største og modtager kun asylansøgere fra Syrien, der i dag udgør omkring halvdelen af de asylansøgere, der kommer til Danmark. I forhold til den næststørste gruppe, der kommer fra Eritrea, er syrerne ofte bedre uddannede.

”Hver tiende ansøger taler et godt engelsk og har gode kompetencer med sig fra Syrien. Lige så snart der er en af dem, der har gode sproglige og erhvervsmæssige kompetencer, tager vi et møde med ham for at få de rigtige kontakter på plads til en virksomhed, hvor hans kompetencer kan komme i brug,” siger Helena Pedersen.

Når det lykkes, kan asylansøgeren komme på virksomhedsbesøg eller i praktik, mens vedkommende venter på at få sin ansøgning godkendt. Men når der nu er tale om en asylansøger, må han ikke arbejde, mens ansøgningen behandles. Han må derimod kun være i noget, der kan sammenlignes med skolepraktik – dvs. et kort praktikophold på en uges varighed.

Selv om virksomhederne ofte har brug for længere tid til at afklare, om kompetencerne også i praksis passer til deres behov, så er der ingen kære mor. Praktikopholdet skal være kort og må ikke ligne et arbejde.

”Praktikanten har ikke arbejdstilladelse og må ikke udføre egentlige arbejdsopgaver, lige som han ikke må modtage løn eller andre ydelser. Gør man det alligevel, kan asylansøgeren risikere at blive udvist med det samme og virksomhederne kan få en bøde,” siger Helena Pedersen.

Det er lettere sagt end gjort for de virksomheder, der gerne vil hjælpe en asylansøger i job.

Snubletrådene på vejen til et arbejde

Skulle det være sådan, at en virksomhed efter det korte praktikophold tror, at de kan få glæde af asylansøgerens kompetencer, når han eller hun har fået opholdstilladelse i Danmark, så fortsætter problemerne.

Det er det, Helena Pedersen kalder ”snubletrådene” på en asylansøgers vej til det danske arbejdsmarked. Se boks. For det er ikke bare en vej til arbejdsmarkedet, det er en vej til en helt bestemt virksomhed. Og det kræver kontakter, netværk og viden, som en asylansøger af gode grunde ikke har.

Og når en asylmodtager har fået opholdstilladelse, bliver vedkommende fordelt til en modtagerkommune et sted i Danmark. Og selv om han har været i praktik i en virksomhed i Sønderborg og selv om virksomheden gerne vil ansætte ham bagefter, ja så kan han både ende i Aabenraa og Randers.

I den situation vil virksomheden ofte have spildt sine kræfter på at organisere praktikopholdet og tage imod asylansøgeren. Og omvendt vil asylansøgeren måske nok have lært, hvordan en dansk virksomhed fungerer, men den eneste kontakt vedkommende har, er til en dansk virksomhed som pludselig ligger langt væk.

Af de 168 flygtninge, Sønderborg Kommune skal modtage i år, har kun de 70 boet på asylcentret i kommunen. Resten kommer fra centre i andre dele af landet. Det er altså mere end svært at knytte kontakt mellem asylansøgere og virksomheder, mens asylansøgeren bor på et center og har rigtig god tid til netop det.

[quote align="right" author="Helena Pedersen, projektleder, Asylprojekt Sønderborg"]Hver tiende ansøger taler et godt engelsk og har gode kompetencer med sig fra Syrien. Lige så snart der er en af dem, der er klar til at få et arbejde, tager vi et møde med ham for at få de rigtige kontakter på plads[/quote]

”Beskæftigelsen skal være det vigtigste, når Udlændingestyrelsen visiterer. Vores flygtninge skal ende det sted, hvor de har de bedste muligheder for at få et job og derigennem blive integreret i samfundet. Vi foreslår en smart og hurtig modtagelse, der kan forkorte asylansøgernes vej til et job,” siger Helena Pedersen.

Det indebærer også, at indsatsen kan indrettes mere i overensstemmelse med asylansøgernes behov og muligheder, så velkvalificerede asylsøgere fra Syrien ikke skal have samme behandling som asylansøgere fra Eritrea, der ofte er analfabeter. I dag behandles de to meget forskellige grupper stort set ens.

Regler stavnsbinder flygtninge

Når modtagelsen hverken er smart eller hurtig, ender Sønderborgs flygtninge oftest i en helt anden kommune. Men hvorfor så ikke bare flytte tilbage til Sønderborg, kunne man spørge.

[quote align="left" author="Jørgen Eriksen, konsulent i Sønderborg Kommune"]Vi skal have et langt mere fleksibelt system, og det kunne f.eks. være sådan, at pengene følger flygtningen[/quote]

Problemet er bureaukrati. De flygtninge, der vil tilbage til Sønderborg, kommer så oven i de 168, som kommunen i forvejen har fået tildelt. De 168 udløser et særligt integrationstilskud, som staten udbetaler som en del af bloktilskuddet til kommunerne. Det gør de efterfølgende flygtninge ikke.

Så hvem er det lige, der har ansvaret for integrationsindsatsen for flygtning nummer 169 i Sønderborg? Og hvem er det for eksempel, der skal låne vedkommende penge til at betale depositum eller indskud til en bolig?

[quote align="right" author="Helena Pedersen, projektleder, Asylprojekt Sønderborg"]Vores flygtninge skal ende det sted, hvor de har de bedste muligheder for at få et job og derigennem blive integreret i samfundet. Vi foreslår en smart og hurtig modtagelse, der kan forkorte asylansøgernes vej til et job[/quote]

”Sønderborg Kommune er helt lige som alle andre kommuner ikke forpligtet til at hjælpe flygtninge ud over deres kvoter. I det her tilfælde skal flygtning nummer 169 først have sin sag op i byrådet, der skal sige ja, før kommunen kan modtage vedkommende. Skulle de sige ja, så øger staten ikke integrationstilskuddet, for staten dækker kun de 168 i kvoten,” siger Jørgen Eriksen, konsulent i Sønderborg Kommune.

Det er med andre ord kompliceret, hvis en flygtning finder sig et job i en anden kommune end den, Udlændingestyrelsen visiterer ham eller hende til.

”Vi skal have et langt mere fleksibelt system, og det kunne f.eks. være sådan, at pengene følger flygtningen, så kan de helt på samme måde som andre søge det job, de ønsker, og bagefter flytte efter det,” siger Jørgen Eriksen.

Ting tager tid

[quote align="left" author="Jørgen Eriksen, konsulent i Sønderborg Kommune"]Når regeringen måler på integrationen, så er det allerførste mål at se, hvordan det går med indvandrernes beskæftigelse. Det oplever vi bare ikke noget til i praksis[/quote]

I stedet for at bruge tid på at knytte kontakter og netværk til virksomheder rundt omkring et asylcenter, bruger asylansøgerne i Sønderborg det meste af tiden på noget andet.

Selv om Udlændingestyrelsen kan bryste sig af den i en europæisk sammenhæng korte sagsbehandlingstid, så oplever asylansøgerne forløbet helt anderledes. For dem er der tale om et forløb, de ikke helt forstår, og som ikke bliver tydeliggjort på en måde, som de kan forstå.

En forklaring er måske arbejdspresset hos sagsbehandlerne.

Udlændingestyrelsen modtager lige nu rekordmange ansøgninger om asyl. Selv om 2015 i sin helhed kan ende med at ligge lidt under 2014, så er det lige nu, antallet af ansøgninger topper. Udlændingestyrelsen regner selv med, at sagsbehandlingstiden er gået lidt op fra de rekordlave 91 dage til godt 100 dage eller lidt mere end 3 måneder.

Men tæller man det hele med, går der ofte langt flere måneder, før en syrisk flygtning har fået ophold og bopæl i en dansk kommune.

Tidslinjen kan begynde, når en asylansøger møder op ved lejren i Sandholm og anmoder om asyl.

Det gjorde 52-årige Mohammad Musa efter en mere end dramatisk tur op gennem Europa. Se tekstboks i bunden. I Sandholmlejren svarede Musa på en række spørgsmål for at identificere sig selv. Det er ikke så underligt, men det underlige er, at Sandholmlejren tilsyneladende ikke sendte svarene videre i systemet.

Muhamed Musa undrede sig i hvert fald: Han svarede igen og igen på de samme spørgsmål på sin omstændelige vej gennem systemet, hvor Sandholmlejren kun var begyndelsen.

”Jeg bliver hele tiden sendt fra et center til et andet. Jeg har boet på centre i Helsingør, Randers, Sønderborg og Nordborg. Det er, som om jeg hele tiden blev forflyttet, og selv om jeg flyttede, så fulgte mine informationer ikke med mig,” siger han.

Før han sendte sin ansøgning om asyl, var der gået næsten to måneder. Derefter ventede han godt 3 måneder på, at ansøgningen blev godkendt. Fra det tidspunkt flyttede han endnu en gang, denne gang til et udslusningscenter, hvor han boede i to måneder. I alt er der tale om et forløb på mellem 7 og 8 måneder.

Det kan være, at Muhamed Musa blev flyttet, i takt med at der var plads på et center et eller andet sted i landet. Han fik det bare ikke at vide på en måde, så han kunne forstå det. Og han har undervist på et universitet, så det er næppe, fordi han ikke kan forstå en besked.

Og selv om han blev udspurgt igen og igen af de danske myndigheder, så spurgte ingen til hans kompetencer. Og hans mange ophold rundt omkring på asylcentrene i Danmark var tydeligvis ikke styret af et ønske om at få ham i arbejde. Asyl og arbejdsmuligheder følges ikke ad.

”Når regeringen måler på integrationen, så er det allerførste mål at se, hvordan det går med indvandrernes beskæftigelse. Det oplever vi bare ikke noget til i praksis,” siger Jørgen Eriksen.