Velfærdspres fra Mette Frederiksens kommunale bagland

Flere penge til den nære velfærd, tak! Her er ønskesedlen fra S-borgmestre i fem af landets største kommuner. De kommende forhandlinger med kommunerne kan blive særligt svære for en socialdemokratisk statsminister.

Jacob Bundsgaard, Frank Jensen og resten af borgmestrene i landets fem største kommuner understreger, at statsministerkandidaternes gyldne løfter skal omsættes til penge i hånden. 
Jacob Bundsgaard, Frank Jensen og resten af borgmestrene i landets fem største kommuner understreger, at statsministerkandidaternes gyldne løfter skal omsættes til penge i hånden. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Mikkel Lind SorgenfreyTorben K. AndersenJens Reiermann

MM Special: Velfærdsmilliarderne
  • Trods ekstra velfærdsmilliarder ligger S og V tæt på en nulvækst, når man ser på, hvad der er sat af per borger.
  • Sammenligner man med Nyrup og Fogh, er niveauet udtryk for en historisk opbremsning i velfærden.
  • Straks efter valget vil kommuner og regioner kræve 3,7 mia. kr. alene til at dække det demografiske træk. Det svarer til hele råderummet.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Pres på velfærd fra regioner og kommuner: Opgør om milliarder venter efter valget

Velfærdspres fra Mette Frederiksens kommunale bagland

Mens landspolitikerne i valgkampen lover velfærdsforbedringer til alt fra børnehaver til ældrepleje, så sidder borgmestrene og tæller mønterne til de budgetter, der skal lægges efter valget. Set fra landets rådhuse bliver der nemlig ikke meget at rutte med, selvom både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen har skruet op for milliardbeløbene.

Borgmestrene ved kun alt for godt, hvad det berømte demografiske træk betyder for budgetterne: Der skal bygges nye børnehaver. Flere ældre får brug for hjælp derhjemme. Flere skolebørn med diagnoser og handicap får brug for specialundervisning. For nu bare at nævne tre halvstore udgiftsposter, som demografien sparker til.

I fem af landets største kommuner er det S-borgmestre, der skal få enderne til at mødes. Øverst på ønskesedlen i København, Aarhus, Aalborg, Odense og Randers står flere penge til velfærd til et voksende antal børn og ældre og en afskaffelse af anlægsloftet, så der kan bygges flere plejehjem og børnehaver.

Vi kan ikke blive ved med at spare

Samlet set bor der tæt på halvanden million danskere i de fem kommuner. Og de kan alle se frem til flere småbørn i 0-5-årsalderen og flere plejekrævende ældre.

"Vi oplever i disse år et pres på vores velfærd i kommunerne. Vores befolkning stiger, især med børn og ældre, og det er jo dejligt. Men vi er underlagt en streng styring fra staten, der betyder, at der ikke følger penge med," siger den socialdemokratiske Frank Jensen, overborgmester i Københavns Kommune.

Selvom begge statsministerkandidater netop har lovet, at de vil sætte penge af, der kan matche den demografiske udvikling, så er Frank Jensen bekymret for, om pengene rækker.

"Vi kan ikke blive ved med at smøre smørret tyndere ud og tilbyde den samme velfærd, når vi bliver stadig flere, uden at pengene følger med," siger Frank Jensen.

Også Aalborgs borgmester er bekymret for, at kommunerne skal ud i sparerunder som konsekvens af en manglende finansiering af det demografiske pres.

"Vi kan se, at på landsplan frem mod 2025 kommer der 87.000 flere ældre på over 80 år og 52.000 flere børn i 0-5-årsalderen. Derudover er der stort pres på alle handicapområder. Det bliver staten nødt til at give flere penge til, for ellers kommer vi i den situation, at der bliver mange og store sparerunder rundtomkring i kommunerne," siger Thomas Kastrup-Larsen (S).

Hvad gør I selv for at have styr på økonomien?

"Sidste år lavede vi omprioriteringer i Aalborg Kommune for langt over 100 millioner kroner for at finde penge til de borgergrupper, der vokser. Frem mod budgetdrøftelserne for næste år har vi bestilt et omprioriteringskatalog for 133 millioner kroner. Meget af det er benhårde besparelser som lukninger af institutioner og alt muligt andet for at finde pengene, der skal til. Men det holder ikke længere. Vi bliver nødt til at få flere penge på bordet, hvis vi skal have løst de udfordringer, vi står over for," siger Thomas Kastrup-Larsen.

Velfærdskontrakten i fare

Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) i landets tredjestørste kommune mener ligefrem, at kontrakten mellem borgere og samfund er i fare, hvis der ikke bliver tilført flere penge.

"Vores velfærdssamfundskontrakt risikerer at blive revet over, fordi der bliver flere børn og flere ældre, der får brug for vores hjælp – uden at der følger penge med fra Folketinget. Det er den samfundskontrakt, vi har bygget hele vores samfund op om igennem generationer. Den kontrakt, hvor vores ældre får den omsorg, de fortjener i seniorlivet. Den kontrakt, hvor forældre kan stole på, at deres børn er i trygge og omsorgsfulde rammer, mens forældrene arbejder. Folketinget er nødt til at investere i velfærden," siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel.

Begge statsministerkandidater lover penge til finansiering af det demografiske træk. Hvorfor er det ikke nok?

"Der er forskel på gyldne løfter og penge i hånden. Det, vi hører nu, er gyldne løfter, og de skal omsættes til penge i hånden. Nu må vi se, hvem der bliver statsminister. Mit udgangspunkt er, at hvis nogen vil lægge mere i end det, der blot kan dække demografien, så er det helt klart at foretrække, for jeg har en ambition om at løfte vores skole, ældrepleje og dagtilbud her i byen," siger Peter Rahbæk Juel.

Har du ikke selv et ansvar for at løfte dine ambitioner?

"Jeg har tidligere været med til at hæve kommuneskatten for at gøre det. Lige nu er vi ved at omprioritere 200 millioner kroner i Odense for at kunne følge med demografien. Med alt, hvad vi kan justere på, prøver vi at følge med for at kunne prioritere vores velfærdstilbud," siger den socialdemokratiske borgmester i Odense.

Han er bange for, at kommunerne ender med at stå med aben, når valget er slut, og løfterne skal indfries.

"Vi vil helst reagere med rettidig omhu, og indtil nu har vi stået helt alene med den opgave. Derfor er det afgørende vigtigt, at en kommende regering tjekker ind på den her dagsorden og gør det helhjertet og langsigtet. I virkeligheden burde man lave velfærdens 2030-plan og arbejde struktureret med det på en forpligtende måde," foreslår Peter Rahbæk Juel.

Problemet kan ikke løses med flere omprioriteringer. Der er tale om et samfundsproblem, fællesskabet må løfte, mener han.

"Det er ikke, fordi der er nogen, der ikke har styr på økonomien eller ikke kan finde ud af at drive en kommune. Det simpelthen en forandring i vores befolkningssammensætning, som slår igennem i løbet af det næste årti. Og det bliver vi nødt til at løse sammen," siger Peter Rahbæk Juel.

Hæv anlægsloftet

Det andet ønske, der går igen hos alle fem store kommuner, er et opgør med anlægsloftet, som sætter en øvre grænse for, hvor mange eksempelvis plejehjem og børnehaver en kommune må bygge.

"Vi bliver styret alt for stramt på anlæg. Vi bliver nødt til at få en større anlægsramme til at lave de nødvendige byggerier, for at vi kan bygge de nødvendige plejehjem og børnehaver, der skal til," siger Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen.

Det bakkes op af København og ikke mindst Aarhus:

"Vi oplever, at det er enormt vanskeligt at få gennemført de anlægsinvesteringer, vi har brug for. Det betyder, at investeringer må udskydes eller ikke kan gennemføres," siger Jacob Bundsgaard (S), borgmester i Aarhus.

Velstanden stiger, og det gør forventningerne også

Selv hvis kommunerne får penge nok til at dække det øgede antal børn og ældre, så kan borgerne opleve det som en serviceforringelse, hvis det offentlige ikke udvikler sig i samme takt som den private velstand. Det får økonomer til at tale om et ’udvidet demografisk træk’, hvilket vil sige, at de offentlige udgifter følger med samfundets generelle velstandsudvikling. Skal man følge den logik, bliver behovet for penge cirka dobbelt så stort.

"Vi kommer i takt med den almindelige samfundsudvikling til at møde borgere med højere forventning end status quo, og det, at tingene bare skal være på nuværende niveau, er en ringe ambition," siger Jacob Bundsgaard (S).

Derfor mener den århusianske borgmester, at en ny statsminister også skal sætte penge af til at lade den offentlige sektor udvikle sig.

"Vores ambition i Aarhus er, at der skal bygges på, og at der skal investeres i bedre kvalitet i vores velfærd. Noget kan man selvfølgelig løfte med bedre uddannelse, mere innovation og flere effektiviseringer, men det ændrer ikke på, at der skal penge på bordet," siger Jacob Bundsgaard (S).

Mindre bureaukrati

Det sidste ønske, kommunerne er fælles om, er en oprydning i regeljunglen.

"En ny regering må stille sig i spidsen for en afbureaukratisering, så vi kan sikre, at pengene går til borgerne og ikke til kontrol og topstyring," siger overborgmester Frank Jensen.

Også bedre uddannelse og bedre infrastruktur er på ønskesedlen. København vil gerne have lovgivningsmæssig mulighed for at arbejde aktivt for ren luft i hovedstaden, og flere af borgmestrene ønsker sig forskellige anlægsprojekter specifikke for de respektive kommuner. Randers vil have en bro over Randers Fjord på grund af risiko for oversvømmelse, og Odense ønsker sig en udvidelse af E20-motorvejen til tre spor over Fyn.

Omtalte personer

Frank Jensen

Fhv. justits- og forskningsminister og MF (S), fhv. S-næstformand, fhv. overborgmester
cand.oecon. (Aalborg Uni. 1986)

Jacob Bundsgaard

Borgmester (S), Aarhus Kommune, næstformand, Kommunernes Landsforening (KL)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2008)

Peter Rahbæk Juel

Borgmester (S), Odense Kommune, formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg
BA i historie og samfundsfag (Syddansk Uni.), senior executive in state and local government (Harvard Uni.)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu