Transition World er en ganske alvorlig, men også håbefuld overskrift. Det handler om omstilling, medmindre vi vil bruge stærkere ord: opbrud, nedbrud, sammenbrud, revolution.

Jeg tror, at omstilling og transition er tilstrækkelige ord. Heldigvis.

For der er store muligheder, store potentialer for en bedre verden. Jeg tror bestemt, vi skal se og erkende alle de risici, vi står midt i og over for. Men jeg tror, det er vigtigere at se potentialerne.

Lige nu befinder menneskeheden sig i en periode præget af dybtgående forandringer. Vi skubbes frem af nødvendighed, og vi trækkes frem af muligheder. Det, som skubber os frem, er en voksende systemisk krise, der ses i form af en voldsom fattigdom i verden, skrøbelighed i de finansielle institutioner, klimaforandringer, ressourcemisbrug, stor befolkningstilvækst og voldelige konflikter. Men vi trækkes også frem af muligheden for at hæve os til et nyt niveau af menneskelig modenhed, partnerskab og frihed.

Det er det håbefulde og potentialesøgende, der er sigtet med den nye organisation Transition World, som i næste weekend (16.-17. maj) afholder konferencen ”En global renæssance – Velstand for alle” og dermed samler nogle af verdens førende fortalere for den bæredygtige omstilling. Se tekstboks nedenfor.

Konferencen er startskuddet på den håbefulde ambition om at iværksætte nye måder, hvorpå vi håndterer verdens udfordringer. Til det formål er Transition World en platform for internationale organisationer, borgergrupper, virksomheder og offentlige institutioner, som er parate til at gribe muligheden for at skabe en reel og bæredygtig omstilling i retning mod en mere menneskekærlig, retfærdig og blomstrende verden.

Opskriften på forandring og forvandling, som organisationen følger, er samtidig at arbejde på tre forskellige niveauer:

1. Det personlige niveau, hvilket indebærer et nyt verdensbillede, som anerkender, at vi er forbundne og indbyrdes afhængige, og som fremmer livets blomstring på kloden i alle dets storslåede former.
2. Det lokale niveau, som handler om, hvordan små, succesfulde, lokale, bæredygtige projekter og nye fremspirende teknologier kan gøres til succesfulde mainstreaminitiativer.
3. Det globale niveau, hvor fokus er på at facilitere stærke og vedvarende globale partnerskaber mellem mennesker, lokalsamfund, regeringer, NGO’er og virksomheder.

Fornægt ej naturen

En af de helt store udfordringer er, at vi mennesker i den industrialiserede del af verden har mistet kontakten med, at vi selv er natur. Vi fornægter naturen, driver rovdrift på den, og dermed graver vi vores egen grav.

En overskrift i Politiken lørdag den 2. maj lød meget sigende: ”Så længe vi fornægter naturen, er vi dødsdømt”. Det var den norske filosof Arne Johan Vetlesen, der gav et meget interessant og tankevækkende interview.

”Kursen mod afgrunden er ikke til at stoppe, medmindre vi ændrer vores syn på naturen og erkender, at vi har mere behov for naturen, end naturen har behov for os,” siger Vetlesen.

Det globale kapitalistiske system udnytter naturen langt mere skamløst, end noget andet i verdenshistorien har gjort, påpeger han. Og det er svært at være uenig med ham.

Vi er gået totalt amok og befinder os i en rus af grænseløse behov, kommercielt formede behov, som vi jagter som gale.

”Vi ved alt, hvad der er værd at vide om klimaødelæggelserne. Alligevel fortsætter vi,” påpeger filosoffen.

Mange såkaldt moderne mennesker mener oven i købet, at vi har ret til at udnytte naturen til vore egne kortsigtede formål. Både individuelt og kollektivt har vi investeret så meget i den måde at leve på, at vi nogle gange siger til os selv, at ødelæggelserne er det værd. Ja, det lyder forrykt, men det er, hvad mange både tænker og siger.

Mange tegn på transitionen

Derfor er det godt, at vi nu kan hilse Transition World velkommen. Og heldigvis er organisationen ikke alene. Det er efterhånden umuligt at overse, at mange mennesker, virksomheder og organisationer verden over er dybt optaget af klodens situation og fremtid. Må jeg nævne den nyetablerede Velux-finansierede organisation Chora Connection, Center for Bæredygtighed  og Resiliens. Og må jeg nævne det SE-støttede fremtidsprojekt Big Future 2025, der den 20. maj afholder en konference, hvor bl.a. lederen Ditlev Engel vil fremlægge resultaterne af ét års arbejde og præsentere fem anbefalinger til, hvad danske direktioner og bestyrelser kan gøre for at øge værdien af deres virksomhed og sikre holdbar vækst.

Organisationerne medvirker i en meget vigtig diskussion om vejen til en bæredygtig fremtid. Men jeg synes også, at disse overvejelser rejser et andet spørgsmål, som vi har til gode at drøfte i Danmark, som andre lande, FN og utallige organisationer for længst har adresseret. Nemlig spørgsmålet om solidariteten mellem generationer.

Med andre ord mangler vi at diskutere spørgsmålet om, hvilken form for kontrakt, forpligtelse, relation der eksisterer eller bør eksistere mellem 1) dem, der har levet, de døde, 2) os, der lever nu, de levende, og 3) de endnu ikke fødte.

De aktuelle, nationale og globale debatter vedrørende klima, vækst, forurening, fattigdom, ressourceudnyttelse aktualiserer i meget høj grad spørgsmålet: Skal vi etablere organer, kommissioner, ombudsmandsinstitutioner, lovgivningsorganer o.l., der eksplicit varetager de endnu ikke fødte generationers behov og interesser – og som måske samtidig også varetager nogle hensyn til de afdøde?

Jeg synes, det er spørgsmål, som vi anstændigvis bliver nødt til også at adressere i Danmark.

Det skal vi gøre i anerkendelse af de store udfordringer, vi står over for, men vi skal også have blikket fæstnet mod potentialerne. Om vi vil det eller ej, så er verdenstransitionen i gang. 

Læs flere af Steen Hildebrandts indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.