Vesselbo: Danmark har brug for et nyt integrationsministerium

En af veteranerne i dansk udlændinge­debat retter nu et skarpt angreb mod sit eget par­tis politik. I et åbenhjertigt interview med Mandag Morgen anklager han både rød og blå blok for at tale mod bedre vidende i debatten om integration og udlændinge. Mange af de forslag, der fremføres, er virkningsløse eller umulige at gennemføre. Det gæl­der eksempelvis det forslag om lavere integrations­ydelse, som Venstre tager med sig til forhandlinger­ne om en ny integrationsaftale. ”Der kommer ikke flere arbejdspladser ved at gøre folk fattigere,” siger han til Mandag Morgen. Han opfordrer samtidig den kommende regering til at genetablere et egentligt integrationsministerium.

Torben K. Andersen

Der findes politikere, som ikke er bange for at sige deres mening, selvom den er lodret i strid med partiets politik, og som åbent tør kritisere både med- og modspillere.

Venstres Eyvind Vesselbo er en af dem.

Da Vesselbo fik nok

Eyvind Vesselbo var tiltænkt en hovedrolle med at støbe kuglerne til Venstres integrationspolitik. Men planen faldt til jorden. Vesselbo droppede ud af arbejdsgruppen. Og Venstres integrationsudspil blev langtfra så ambitiøst, som det var planen.

For at forstå processen og arbejdet bag de indre linjer skruer vi tiden tilbage til sidste sommer, i slutningen af juli, hvor Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, skrev en meget omdiskuteret kronik i Berlingske. Kronikken var tænkt som en slags opvarmning til Venstres store udlændingeudspil.

Men debatten tog – set med Venstres optik – en uheldig drejning, da Inger Støjberg specielt langede ud efter muslimske indvandrere. En række fremtrædende V-politikere som Jens Rohde, Birthe Rønn Hornbech, Eva Kjer Hansen og Eyvind Vesselbo tog i de følgende dage afstand fra tankerne om at gøre forskel på folk.

Dagen før Lars Løkke Rasmussen skulle offentliggøre det store udlændingeudspil på et pressemøde på Venstres sommergruppemøde i Maribo i august sidste år, mødtes han med Eyvind Vesselbo. Her fortalte Vesselbo om sine betænkeligheder ved udspillet, ikke mindst manglen på initiativer til at sikre en bedre integration. De blev enige om, at Vesselbo skulle være med til at skrive et nyt integrationsudspil sammen med de to øvrige V-politikere Martin Geertsen og Fatma Øktem.

De tre V-politikere – Geertsen, Øktem og Vesselbo – planlagde i første omgang at have fokus på 10-12 områder som bl.a. sundhed, skole, bolig, arbejdsmarked og sociale forhold. Hver af dem fik ansvaret for nogle områder og inddrog Venstres ordførere på de konkrete områder.

Men hurtigt stod det klart for Vesselbo, at arbejdet tog en anden drejning, end han havde forventet. Og i oktober – forud for Venstres landsmøde – smed han håndklædet i ringen og sprang fra.

”Da jeg så, at det var svært at få enderne til at hænge samen, trak jeg mig ud. For når det bare handler om at kunne hive et par linjer ud af et oplæg for at markere stramninger, og man glemmer alle de andre ting, kan jeg ikke længere se mig selv i det. Det eneste, som kom med i det endelige udspil, er den del, der handler om arbejdsmarkedet. Og jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske med resten af de mange oplæg”, siger Vesselbo.

Vesselbo er en af udlændingedebattens veteraner og anerkendt i begge politiske lejre for sine mange års erfaring og sin dybe indsigt i området.

I et usædvanlig åbenhjertigt interview med Mandag Morgen retter han nu en skarp kritik mod en række af sit eget partis forslag på udlændingeområdet. Han anklager samtidig både rød og blå blok for at føre vælgerne bag lyset i debatten om udlændinge- og integrationsdebatten.

Han mener, at debatten er præget af alt for meget symbolpolitik, hvor det mere handler om at fiske nye vælgere end at tage fat om de reelle udfordringer.

Eyvind Vesselbo mener også, at den nuværende regering begik en kæmpe fejl, da den i 2011 nedlagde Integrationsministeriet og spredte opgaverne på Justits-, Beskæftigelses-, Bolig-, Uddannelses- og Socialministeriet.

Han opfordrer derfor den næste regering – uanset om statsministeren hedder Lars Løkke Rasmussen eller Helle Thorning-Schmidt – til at genoprette et integrationsministerium for at sikre en mere koordineret indsats på udlændinge- og integrationsområdet.

”Det vil være det mest logiske og konstruktive. Udlændinge- og integrationspolitikken fungerer ikke, som den er skruet sammen i dag. Der er ingen koordination. Ministre kaster ansvaret rundt mellem hinanden. Og den kompetence, viden og faglighed, man før havde fået samlet i Integrationsministeriet, er nu ødelagt og spredt for alle vinde,” siger Eyvind Vesselbo.

Over for Mandag Morgen løfter han samtidig sløret for, hvorfor han forlod den arbejdsgruppe i Venstre, der skulle støbe partiets nye integrationsudspil. Se tekstboks.

Revser V-forslag

Hans forslag kommer, umiddelbart før regeringens to topministre, statsminister Helle Thorning-Schmidt og økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard, præsenterer et stort integrationsudspil. Det sker måske allerede i denne uge. Udspillet har ligget klart i et stykke tid. Men regeringen har ventet med at offentliggøre det på grund af terrorangrebet i København for nylig.

Udspillet bygger på en stribe anbefalinger fra et ekspertudvalg med Carsten Koch i spidsen. Det vil bl.a. betyde et kortere og mere intensivt integrationsprogram på højst to år – mod de nuværende tre – og en langt mere virksomhedsrettet indsats.

Venstre vil møde op til de kommende forhandlinger med et forslag om at indføre en ny og lavere integrationsydelse på knap 6.000 kr. om måneden, svarende til SU-niveau.

Men Eyvind Vesselbo er imod sit eget partis forslag.

”Der kommer ikke flere arbejdspladser ved at gøre folk fattigere. Den lave integrationsydelse kan føre til endnu mere sort økonomi, fordi folk bliver tvunget til at skaffe penge på andre måder. Og i værste tilfælde kan der opstå en ny subkultur, hvor folk mere har lyst til at sælge f.eks. narko end at forsøge at komme ind på arbejdsmarkedet,” siger Vesselbo.

Han efterlyser en langt mere ambitiøs og vidtgående integrationsreform, der for alvor tager fat i de store udfordringer, fra daginstitutioner og skoler til de udsatte boligområder og radikalisering.

”Skoleområdet er et af de mest centrale steder, man bør sætte ind med langt flere ressourcer og gøre tosprogede lige så dygtige som danske elever. På samme måde bør man inddrage mødrene langt mere både i mødregrupper, daginstitutioner og skoler. Har man først fat i mødrene, har man fat i hele familien,” siger Vesselbo.

Han opfordrer også til en langt mere håndfast og forebyggende indsats for at stoppe fødekæden til kriminelle bander og specielt til radikaliserede grupper som Hizb ut-Tahrir.

”Vi kan jo se, hvordan de står uden for skoler, idrætsforeninger og andre områder, hvor der kommer unge indvandrerdrenge, for at shanghaje dem. De siger, de gerne vil hjælpe de unge drenge ud af kriminalitet. Og det lykkes da også ofte at få dem ud af kriminalitet. Men det er et stort problem, hvis alternativet til at være kriminel er at blive radikaliseret, sådan som vi lige har set med Omar El-Hussein i København,” siger Eyvind Vesselbo og henviser til terrorangrebet i København.

Drop symbolpolitikken

Vesselbo mener, at den nuværende udlændingedebat er præget af alt for meget symbolpolitik, både fra rød og blå blok.

Et eksempel er regeringens meget omdiskuterede lov om kun at give midlertidig opholdstilladelse til folk fra lande som Syrien og forhindre dem i at kunne få familien med til Danmark i denne periode.

”Det er jo at føre befolkningen bag lyset. For størstedelen af de folk, som kommer fra Syrien, kan alligevel ikke vende tilbage efter et år. Det ved regeringen også. Men man bilder folk ind, at nu gør man noget,” siger han.

Han har heller ikke meget tilovers for de partier, som foreslår at løse udfordringen med det stigende antal flygtninge ved at lave asylcentre i nærområderne. For selvom Vesselbo grundlæggende er enig i, at asylcentre i nærområderne er en god idé, vil det kræve flere års planlægning at få dem oprettet.

”Derfor er det grotesk, når politiske partier i den aktuelle situation hævder, at man kan løse problemet ved bare at lave asylcentre. Og hvis de mener, det er en god idé, hvorfor er det så ikke sket for længst?” spørger Vesselbo.

Han mener også, at særlig partierne i blå blok opstillede falske skræmmebilleder, da man sidste efterår talte om, at der ville komme op imod 20.000 asylsøgere til landet.

Af de knap 15.000, som sidste år søgte asyl i Danmark, blev knap 5.000 sendt ud af landet igen, primært som følge af Dublin-konventionen, der betyder, at folk kan sendes tilbage til det oprindelige modtagerland. Nogle mangler fortsat at få behandlet deres sag. Og derfor endte det med, at kommunerne ”kun” skulle modtage 6.000 flygtninge sidste år – godt 2.000 flere end normalt.

Tomme anklager

På samme måde mener han, at den evige debat om familiesammenføringer, 24-års-regel og tilknytningskrav skyder langt over målet i forhold til den faktiske virkelighed.

Sidste år blev der kun givet 3.400 tilladelser til familiesammenføring af ægtefæller og faste samlevende. Det er 300 færre end året før og endnu færre end i 2010, da VK-regeringen havde magten.

Skærer man helt ind til benet og ser kun på familiesammenførte fra muslimske lande, er tallet endnu lavere. En gennemgang af tallene for 2013, som Vesselbo foretog sidste år, viste, at antallet af familiesammenføringer fra disse lande udgjorde under 2 pct. af samtlige opholdstilladelser i Danmark.

”Det illustrerer jo bare, at der måske er vigtigere ting at fokusere på end lige netop 24-års-reglen og tilknytningskravet. Alligevel er det nærmest gået hen og blevet kernen i den danske udlændingepolitik.”

Han er heller ikke enig med sine partifæller i, at regeringens 31 lempelser af udlændingelovgivningen er årsag til det stigende antal flygtninge i Danmark.

”Det irriterer mig, når man bliver ved med at hævde, at de 31 lempelser er årsag til de mange asylsøgere. For så bliver det pludselig til fakta og forplanter sig til avisernes ledere. Men lempelserne har intet med antallet af asylsøgere at gøre, og det ved partierne også godt. Der sidder jo ikke en menneskesmugler ved et smudsigt bord på en café i Tyrkiet, der har sat sig ind i pointsystemet, ved, hvem der sidder i Flygtningenævnet, eller kender de nye regler om tolkebistand.”

Vesselbo mener, at den eneste af de 31 lempelser, som teoretisk kan have en betydning for antallet af asylsøgere, er afskaffelsen af starthjælpen.

”Men det vil jo indebære, at flygtninge og menneskesmuglere har sat sig ind i forskellen mellem starthjælp og kontanthjælp. Og den forskel tror jeg kun, at de færreste danskere kender,” siger han.

Advarer mod forskelsbehandling

Eyvind Vesselbo viger heller ikke tilbage for at kritisere en række konkrete forslag i Venstres eget udlændingeudspil, som kan blive ført ud i livet, hvis Løkke vinder næste folketingsvalg.

Han er specielt modstander af forslaget om at gøre forskel på folk, som søger arbejdstilladelse her i landet via den såkaldte beløbsordning. Venstre vil gøre det lettere for folk fra lande som USA, Norge og Australien at komme til landet. De skal blot have en årsindkomst på 215.000 kr. om året, mens mennesker fra bl.a. Kina, Indien og muslimske lande først slipper gennem nåleøjet, hvis de har et job til 400.000 kr.

”Mange af dem, som man ikke vil have skal komme, kommer alligevel ikke. Det er jo ligesom med manden på Nørreport Station, der går rundt og klapper for at jage løverne væk. Når folk så siger til ham, at der da ikke er løver på stationen, svarer han: ’Nej, der kan du bare se.’ Til gengæld forhindrer man mange af de folk, som i dag benytter sig af ordningen, i at komme til landet. F.eks. kinesere, indere og brasilianere, som andre lande kæmper for at modtage.”

Han efterlyser også mere præcise bud fra Venstre og de andre partier, som slår til lyd for en markant hårdere kurs over for kriminelle og afviste asylsøgere og med krav om, at de skal sendes hjem.

”Man siger nogle ting, som reelt ikke har bund i virkeligheden. For man ved godt, at det ikke kan lade sig gøre. Der sidder for øjeblikket over 60 mennesker på tålt ophold. Og i de over 20 år, jeg har beskæftiget mig med området, har der altid været nogle, man ikke kan sende hjem. Sådan var det også op gennem 00’erne under VK-regeringen. Derfor fører man folk bag lyset ved at give dem indtryk af, at nu sker der noget,” siger Eyvind Vesselbo.

Den 68-årige Eyvind Vesselbo stiller ikke op ved næste valg, og dermed er han ude af Folketinget, hvor han har siddet siden 2001.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu