Vi mangler reel ligestilling af psykisk og fysisk arbejdsmiljø

Det er glædeligt, at et bredt folketingsflertal omsider har ændret arbejdsmiljølovgivningen, så det psykiske arbejdsmiljø sidestilles med det fysiske. En ligestilling i loven er et skridt i den rigtige retning. Men vi er stadig et stykke fra reel ligestilling af det psykiske og fysiske arbejdsmiljø.

Vi skal ikke blive syge af vores arbejde. Derfor er arbejdsmiljøet noget, vi i fagbevægelsen tager meget alvorligt. Alle skal sikres et ordentligt arbejdsmiljø, der er meget andet end de fysiske rammer, hvori folk arbejder. Arbejdsmiljø har også en masse at gøre med, hvordan vi planlægger arbejdet og har det med hinanden på jobbet, og det er heldigvis gået op for politikerne.

FTF har i lang tid peget på, at indsatsen mod dårligt psykisk arbejdsmiljø halter langt efter indsatsen i forhold til fysisk arbejdsmiljø. Derfor er det da også glædeligt, at vi her i 2013 netop har fået sidestillet det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø. Det er et bredt flertal i Folketinget, der står bag ændringen af arbejdsmiljølovgivningen.

Der er al mulig grund til at tage det psykiske arbejdsmiljø alvorligt. FTF har tidligere undersøgt problemerne på området, og der er kæmpe udfordringer. Lidt over hver femte sygemelding blandt de 450.000 FTF’ere skyldes dårligt arbejdsmiljø. Hvis det tal også gælder for andre grupper, svarer det til, at 15.000 fuldtidspersoner hvert år er syge på grund af det psykiske arbejdsmiljø.

I den nyeste opgørelse fra Arbejdsskadestyrelsen topper psykiske sygdomme listen over anmeldte erhvervssygdomme i 2012. Af de 20.306 anmeldte erhvervssygdomme har mere end hver femte psykisk sygdom som begrundelse. For 10 år siden var det høresygdom, der toppede listen.

Følg Bente Sorgenfrey

Over halvdelen af førtidspensioneringerne skyldes i dag psykiske lidelser, og 1.400 dødsfald kan hvert år relateres til dårligt psykisk arbejdsmiljø. Den samlede pris for elendigt psykisk arbejdsmiljø er mere end 30 milliarder kr. hvert år.

Politikerne har fået øjnene op for, at der er seriøse problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Der er ingen grund til at skelne mellem, om sygdom skyldes for mange løft eller for stort arbejdspres. Det vidner de nye regler på området også om. En ligestilling i loven er et skridt i den rigtige retning. Men der er ingen grund til at læne sig tilbage og være tilfreds nu.

Der er stadig et stort arbejde at gøre. For den formelle ligestilling er bestemt ikke det samme som reel ligestilling.

[quote align="right" author=""]Problemer med stress, vold og trusler om vold kan sagtens være så alvorlige, at der er behov for eksperthjælp udefra. En ny ordning skal derfor tænkes bredere, hvis den skal sikre, at de arbejdspladser, der ikke selv kan løse problemer med psykisk arbejdsmiljø, får den hjælp, de har behov for.[/quote]

Ud over en ligestilling i loven har beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) lanceret initiativer, der skal sikre, at psykisk og fysisk arbejdsmiljø reelt også behandles lige i arbejdsmiljøindsatsen. Det er det, der skal til for at knække kurven over anmeldte psykiske arbejdsskader. Derfor er det også afgørende, at ministeren holder fast i de gode intentioner og sikrer, at de øvrige initiativer kommer til at virke efter hensigten.

Ministeren kigger i øjeblikket på et forslag til en ny ordning om rådgivning. I forslaget er der kun lagt op til, at arbejdspladser, der har problemer med sexchikane eller mobning, skal have rådgivning udefra. Det er slet ikke nok.

Problemer med stress, vold og trusler om vold kan sagtens være så alvorlige, at der er behov for eksperthjælp udefra. En ny ordning skal derfor tænkes bredere, hvis den skal sikre, at de arbejdspladser, der ikke selv kan løse problemer med psykisk arbejdsmiljø, får den hjælp, de har behov for.

Vi er altså stadig et stykke fra reel ligestilling af det psykiske og fysiske arbejdsmiljø.

Læs flere indlæg af Bente Sorgenfrey her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Debatten om folkeskolen rammer lavpunkt Næste artikel Ny velfærdsmodel – ja, men hvordan?