Vi skal måle effekt i stedet for effektivitet

Kun de færreste afdelinger på landets sygehuse spørger i dag patienterne om, hvordan de oplever en behandling. Og spørger de, så bruger de kun sjældent data til at forbedre kvaliteten af behandlingen.

Det er simpelthen så banalt, at det gør ondt at tænke på. Når man bliver opereret på et hospital, skulle man tro, at sundhedsvæsenet var interesseret i at få en tilbagemelding fra patienten på, hvorvidt operationen havde en gavnlig virkning, om der var bivirkninger, og om operationen løste det, der var formålet, i forhold til at skabe øget livskvalitet for patienten.

Tænk, hvis man som borger frit kunne vælge det sygehus eller den læge, hvis behandling giver patienterne de bedste resultater? Og tænk, hvis læger og sygehuse aktivt brugte patienternes evalueringer til at forbedre kvaliteten af behandlingerne.

Sådan er det ikke i dag. Som det fremgår af Mandag Morgens afdækning af brugen af såkaldt PRO-data, PatientRapporterede Oplysninger, ved ingen i sundhedsvæsenet i dag, om patienter opereret for f.eks. prostatakræft kan holde på vandet, eller om de kan få rejsning.

Det er ellers to temmelig afgørende spørgsmål for behandlede prostatakræftpatienter. For sundhedsvæsenet er først nu begyndt at spørge om det. Hvis der skal være mening i at bruge den slags helt afgørende data, ja, så skal data samles ind i store mængder. Det tager altså tid at opbygge en database med informationer om, hvordan patienter oplever en hverdag efter en behandling.

Indtil det bliver sat i system, er det fristende at sætte sig ind i bilen og køre til Hamborg, hvor en klinik gennem snart 20 år systematisk har spurgt patienterne om, hvordan de har oplevet behandlingen. Klinikken bruger aktivt PRO-data til at forbedre kvaliteten af behandlingen af prostatakræft, med det resultat at langt færre af klinikkens patienter oplever problemer med vandladning og problemer med rejsning, end hvis de var blevet opereret på en anden klinik i Tyskland.

Heldigvis er Sundhedsministeriet, Danske Regioner og KL ved at udvikle de metoder og den software, der skal understøtte indsamlingen og derefter anvendelsen af patientrapporterede oplysninger. Det er bare horribelt, at vi skal frem til det herrens år 2018, før det nu sker. I mellemtiden har sundhedssystemet brugt år og dag på at måle og føre protokol med antallet af operationer og presse produktiviteten i vejret på sygehusene, uden at måle om operationerne giver den ønskede effekt og værdi for patienterne.

Den nye danske model for patientrapporteringer kommer til at omfatte hele sundhedsvæsenet, og derfor er det afgørende, at patienter får stillet de samme spørgsmål, uanset om de møder op på et sygehus, er til konsultation hos den praktiserende læge eller behandles af kommunen, måske på et plejecenter.

Lige præcis dette oplever patienter kun alt for sjældent sker i dag. Selv i et lille land som Danmark har de forskellige aktører mere end svært ved at tilbyde patienter et sammenhængende forløb, der hviler på et for patienterne enkelt og letforståeligt grundlag.

Hvis ikke man i sundhedssystemet bliver enige om at stille de samme spørgsmål, uanset hvor behandlingen skal ske, kan tilbagemeldinger fra patienten om behandlingens kvalitet kun bruges af den enkelte læge eller den enkelte afdeling. Lige så snart patientdata skal bruges af andre, skal alle indsamle data på præcis den samme måde.

Og ja, det kan være svært at sammenligne data fra en læges praksis i Holte med data fra en kollegas praksis i Ishøj, fordi forskelle i f.eks. patienternes uddannelsesniveau kan have en betydning. Det gælder også i en sammenligning af patientrapporterede oplysninger fra Regionshospitalet i Nordsjælland med oplysningerne fra patienter behandlet på Bornholm eller i Viborg. Data skal sikkert vægtes efter de fineste videnskabelige principper, for at de er sammenlignelige på tværs.

Men der er ingen vej udenom. Hvis ikke man som læge sammenligner sine behandlingsmetoder med andre lægers, ja, så kan man selvsagt ikke forbedre dem. Det må derfor være det endelige mål for hele sundhedsvæsenet at indsamle PRO-data med henblik på forbedring af behandlingsmetoder og dermed forbedring af patienternes livskvalitet, når behandlingen er afsluttet.

Der kan være et stykke vej fra den ambitiøse målsætning og til en praksis, hvor patienter hver gang bliver spurgt om, hvordan de oplever resultatet af en behandling. Den gode nyhed er, at processen er i gang i et forløb, hvor alle relevante parter sidder med om bordet, og hvor udgangspunktet er borgerens behov og ikke Sundhedsministeriets, Danske Regioners eller kommunernes helt specifikke interesser.

Hvordan skal vi nogensinde få et bedre sundhedsvæsen, hvis ikke man spørger patienterne, om væsenets aktiviteter og indsats virker – og i givet fald, hvilken operation der virker bedre end en anden på konkrete funktioner hos patienten? Det er på én og samme tid fantastisk og skræmmende, at lægerne ikke selv for længst har rejst et folkekrav om at få den viden noget før. Nu ser den form for patientrapportering endelig ud til at komme i gang. Forhåbentlig går der ikke alt muligt bureaukrati i at få lavet den nye model for spørgeskemaer og dataindsamling.

LÆS OGSÅ: Patientevalueringer øger behandlingskvalitet – i Tyskland

Forrige artikel Parallellovgivning for parallelsamfund Parallellovgivning for parallelsamfund Næste artikel Det er tid til et Dataetisk Råd Det er tid til et Dataetisk Råd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.