Vi skal måle effekt i stedet for effektivitet

Kun de færreste afdelinger på landets sygehuse spørger i dag patienterne om, hvordan de oplever en behandling. Og spørger de, så bruger de kun sjældent data til at forbedre kvaliteten af behandlingen.

Det er simpelthen så banalt, at det gør ondt at tænke på. Når man bliver opereret på et hospital, skulle man tro, at sundhedsvæsenet var interesseret i at få en tilbagemelding fra patienten på, hvorvidt operationen havde en gavnlig virkning, om der var bivirkninger, og om operationen løste det, der var formålet, i forhold til at skabe øget livskvalitet for patienten.

Tænk, hvis man som borger frit kunne vælge det sygehus eller den læge, hvis behandling giver patienterne de bedste resultater? Og tænk, hvis læger og sygehuse aktivt brugte patienternes evalueringer til at forbedre kvaliteten af behandlingerne.

Sådan er det ikke i dag. Som det fremgår af Mandag Morgens afdækning af brugen af såkaldt PRO-data, PatientRapporterede Oplysninger, ved ingen i sundhedsvæsenet i dag, om patienter opereret for f.eks. prostatakræft kan holde på vandet, eller om de kan få rejsning.

Det er ellers to temmelig afgørende spørgsmål for behandlede prostatakræftpatienter. For sundhedsvæsenet er først nu begyndt at spørge om det. Hvis der skal være mening i at bruge den slags helt afgørende data, ja, så skal data samles ind i store mængder. Det tager altså tid at opbygge en database med informationer om, hvordan patienter oplever en hverdag efter en behandling.

Indtil det bliver sat i system, er det fristende at sætte sig ind i bilen og køre til Hamborg, hvor en klinik gennem snart 20 år systematisk har spurgt patienterne om, hvordan de har oplevet behandlingen. Klinikken bruger aktivt PRO-data til at forbedre kvaliteten af behandlingen af prostatakræft, med det resultat at langt færre af klinikkens patienter oplever problemer med vandladning og problemer med rejsning, end hvis de var blevet opereret på en anden klinik i Tyskland.

Heldigvis er Sundhedsministeriet, Danske Regioner og KL ved at udvikle de metoder og den software, der skal understøtte indsamlingen og derefter anvendelsen af patientrapporterede oplysninger. Det er bare horribelt, at vi skal frem til det herrens år 2018, før det nu sker. I mellemtiden har sundhedssystemet brugt år og dag på at måle og føre protokol med antallet af operationer og presse produktiviteten i vejret på sygehusene, uden at måle om operationerne giver den ønskede effekt og værdi for patienterne.

Den nye danske model for patientrapporteringer kommer til at omfatte hele sundhedsvæsenet, og derfor er det afgørende, at patienter får stillet de samme spørgsmål, uanset om de møder op på et sygehus, er til konsultation hos den praktiserende læge eller behandles af kommunen, måske på et plejecenter.

Lige præcis dette oplever patienter kun alt for sjældent sker i dag. Selv i et lille land som Danmark har de forskellige aktører mere end svært ved at tilbyde patienter et sammenhængende forløb, der hviler på et for patienterne enkelt og letforståeligt grundlag.

Hvis ikke man i sundhedssystemet bliver enige om at stille de samme spørgsmål, uanset hvor behandlingen skal ske, kan tilbagemeldinger fra patienten om behandlingens kvalitet kun bruges af den enkelte læge eller den enkelte afdeling. Lige så snart patientdata skal bruges af andre, skal alle indsamle data på præcis den samme måde.

Og ja, det kan være svært at sammenligne data fra en læges praksis i Holte med data fra en kollegas praksis i Ishøj, fordi forskelle i f.eks. patienternes uddannelsesniveau kan have en betydning. Det gælder også i en sammenligning af patientrapporterede oplysninger fra Regionshospitalet i Nordsjælland med oplysningerne fra patienter behandlet på Bornholm eller i Viborg. Data skal sikkert vægtes efter de fineste videnskabelige principper, for at de er sammenlignelige på tværs.

Men der er ingen vej udenom. Hvis ikke man som læge sammenligner sine behandlingsmetoder med andre lægers, ja, så kan man selvsagt ikke forbedre dem. Det må derfor være det endelige mål for hele sundhedsvæsenet at indsamle PRO-data med henblik på forbedring af behandlingsmetoder og dermed forbedring af patienternes livskvalitet, når behandlingen er afsluttet.

Der kan være et stykke vej fra den ambitiøse målsætning og til en praksis, hvor patienter hver gang bliver spurgt om, hvordan de oplever resultatet af en behandling. Den gode nyhed er, at processen er i gang i et forløb, hvor alle relevante parter sidder med om bordet, og hvor udgangspunktet er borgerens behov og ikke Sundhedsministeriets, Danske Regioners eller kommunernes helt specifikke interesser.

Hvordan skal vi nogensinde få et bedre sundhedsvæsen, hvis ikke man spørger patienterne, om væsenets aktiviteter og indsats virker – og i givet fald, hvilken operation der virker bedre end en anden på konkrete funktioner hos patienten? Det er på én og samme tid fantastisk og skræmmende, at lægerne ikke selv for længst har rejst et folkekrav om at få den viden noget før. Nu ser den form for patientrapportering endelig ud til at komme i gang. Forhåbentlig går der ikke alt muligt bureaukrati i at få lavet den nye model for spørgeskemaer og dataindsamling.

LÆS OGSÅ: Patientevalueringer øger behandlingskvalitet – i Tyskland

Forrige artikel Parallellovgivning for parallelsamfund Parallellovgivning for parallelsamfund Næste artikel Det er tid til et Dataetisk Råd Det er tid til et Dataetisk Råd

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask af investeringer

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask af investeringer

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.