Virtuel valuta udfordrer bankerne

Kontanter kunne være det perfekte betalingssystem, hvis det da ikke var for den ubekvemme begrænsning, at begge parter af transaktionen skal være på samme sted. Nu er løsningen her. Den hedder Bitcoin.

Banksektoren kommer til at gennemgå større forandringer de kommende 10 år end de foregående 50. Det forudsiger management-guruen Gary Hamel.

En frisk påstand, det umiddelbart er lidt svært at forlige sig med. Begreber som bankkonto, hæveautomater, dankort, kassekredit, girokort etc. virker som faste og uforanderlige holderpunkter i tilværelsen. Men revolutionen er allerede på vej. Ikke som en transformation af bankerne indefra, men som en overhaling, der diskret er ved at gøre den traditionelle finanssektor irrelevant.

Vi kender alle kontanterne som de gnittede sedler og runde mønter nederst i lommen. Jeg bruger dem stort set kun, når jeg vasker tøj i andelsforeningens fællesvaskeri. På mange måder et irriterende fortidslevn, men faktisk også en fantastisk pragmatisk betalingsløsning. Man kan lynhurtigt overføre en aftalt værdi mellem to personer, uden mellemmænd, forsinkelse eller gebyrer. Og det er anonymt uden spor af transaktionen, som skattevæsen, bankrådgiver eller ekskone kan snuse i.

Kontanterne er kort sagt en perfekt løsning på hverdagens betalingsbehov. Hvis det da ikke var for det irriterende problem, at man skal befinde sig samme fysiske sted, som den anden part i transaktionen.

Drømmescenarie: krypto-valuta

Tænk, hvis man kunne tage kontanter med sig ind i den virtuelle verden. Fjerne det irriterende behov for fysisk kontakt, men beholde alle fordelene.

Så havde man en værdifod, som man personligt og anonymt kunne give og modtage uden dikkedarer. Og man kunne undgå bankerne – de irriterende mellemmænd, der tager gebyrer for at trække transaktionen ud til næste bankdag.

Følg Ask Agger

Dette drømmescenarie eksisterer faktisk allerede i dag i form af de såkaldte krypto-valutaer, med Bitcoins som det mest udbredte eksempel.

Skabelsesberetningen bag Bitcoins er som taget ud af en gammel cyberpunkroman af William Gibson. Ideen bag Bitcoin blev præsenteret i 2008 på et onlinedebatforum af den mystiske Satoshi Nakamoto, og året efter kom den første kode, der fik det globale betalingssystem i luften.

Satoshi Nakamoto var et dæknavn, der kort tid efter lancereingen forsvandt sporløst, og siden har det ikke været muligt med sikkerhed at identificere bagmændene. Men Bitcoin-systemet lever og er i hastig vækst.

Bitcoin er en decentraliseret, digital, open-source-løsning efter peer-to-peer-princippet, hvor systemet drives i et samspil mellem tusinder af computere frem for én central kontrolinstitution. En avanceret krypteret kode sikrer, at hver bitcoin kun kan eksistere ét sted på samme tid.

Du kan enten opbevare dine bitcoins i en konto på nettet eller i en digital pung på din egen computer eller smartphone. Systemet sikrer, at alle transaktioner foregår uden snyd eller bøvl, men det digitale spor af transaktionerne er anonymt, så ingen kan se, hvem der står bag de forskellige bitcoin-adresser.

Digital minedrift frem til år 2140

Pengemængden følger en fastlagt plan, hvor der hvert 10. minut kommer 25 nye bitcoins til verden. Tilvæksten aftager gradvist, således at mængden af bitcons topper ved 21 millioner og bliver konstant fra år 2140.

Hvem der får de nye bitcoins bestemmes ud fra, hvem der deltager i ”bitcoin mining” ved at stille computerkraft til rådighed for at drive Bitcoin-netværket.

[quote align="right" author=""]Krypto-valutaer er ikke kun en mulighed for at fjerne overflødige og fordyrende mellemmænd som f.eks. bankerne. Det er også en måde at undslå sig myndighedernes indblanden.[/quote]

Konkurrencen om at være de bedste ”miners” er i dag så stor, at firmaer udvikler specialiseret hardware, der er optimeret til netop at løse algoritmen bag Bitcoin.

Kursen afhænger af efterspørgslen og svinger relativt meget. Aktuelt ligger den på ca. 160 dollar for én bitcoin, hvilket betyder, at den samlede mængde bitcoins har en værdi på over 1 milliard dollar på verdensplan.

Bitcoins accepteres i dag som betalingsfod af mere end 1.000 virksomheder, ofte i forbindelse med salg og donationer over nettet. Der er også firmaer, som udbetaler løn i bitcoins.

Krypto-valutaer giver ikke kun en mulighed for at fjerne overflødige og fordyrende mellemmænd som f.eks. bankerne. Det er også en måde at undslå sig myndighedernes indblanden. F.eks. er bitcoins blevet populære i lande med hyperinflation eller statslige begrænsninger i, hvor meget valuta man må veksle eller udføre fra landet.

Det gælder eksempelvis i Argentina. Filmen Bitcoins in Argentina viser, hvordan en argentiner bruger bitcoins til at undslippe den høje inflation. Og det gælder også på Cypern, hvor en stigende efterspørgsel efter bitcoins i starten af 2013 er blevet tilskrevet forsøg på at finde smutveje af folk, hvis midler har været fanget i øens finansielle system under krisen.

Er systemet sikkert?

En begrundet bekymring er, at krypto-valutaer især bliver populære blandt kriminelle, der ønsker at kunne handle mere anonymt eller hvidvaske sorte penge. Foreløbige undersøgelser tyder dog på, at problemet indtil videre er begrænset.

En anden bekymring går på systemets sikkerhed. Er det stabilt, og kan det hackes? Især i Bitcoins første tid var der en række tekniske problemer, men med tiden er sikkerheden og driftsstabiliteten øget.

Der sker dog stadigvæk overraskelser i form af både pludselige kursfald og tekniske nedbrud, som det f.eks. skete den 12. marts, hvor en softwareopdatering kolliderede med et hackerangreb og lavede rod i hele systemet hos den største bitcoin-børs, Japanske Mount Gox.

[quote align="left" author=""]Sat på spidsen: Følger bankerne Blockbusters vej til konkurs, eller skaber de nye løsninger som Netflix eller Spotify?[/quote]

Bitcoins er del af en spæd, men accelererende udvikling i den finansielle sektor, hvor der både inden for betaling, långivning og forsikring spirer innovative peer-to-peer-løsninger frem. De trækker på de teknologier og forretningsmodeller, som allerede har rystet musik-, medie- og softwarebrancherne. Dette igangværende paradigmeskifte gør gamle hovedaktører irrelevante, og myndigheder og fagfolk forstår og gennemskuer ofte først udviklingen og konsekvenserne længe efter, at de er indtruffet.

Det bliver interessant at se, om de danske banker har lært noget af musik- og mediebranchens tidlige fejltagelser i mødet med digitaliseringens konsekvenser, eller om de stille og roligt er i gang med at udspille deres rolle.

Sat på spidsen: Følger bankerne Blockbusters vej til konkurs, eller skaber de nye løsninger som Netflix eller Spotify?

Læs mere om Bitcoin her på www.bitcoin.org, www.bitcoinfilm.org eller www.weusecoins.com.

Læs flere af Ask Aggers indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Uundgåeligt indgreb sætter regeringen under pres Næste artikel Europæerne hungrer efter nyt lederskab

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.