Danmark har sammen med de andre nordiske lande udviklet en helt særlig model for organiseringen af et samfund. Den har bragt os helt til tops i internationale sammenligninger – en placering, vi deler med Finland, Island, Sverige og Norge.

Men også Holland, Schweiz, USA, Canada, Australien og New Zealand blander sig i konkurrencen om topkarakterer. Og det gælder både materiel rigdom målt i BNP eller BNI og det udvidede velstandsbegreb, som OECD præsenterer i sit Better Life Index.

Der er meget stor forskel på indretningen af samfundet i Danmark og de andre nordiske lande på den ene side og så særligt USA, Australien og New Zealand på den anden. Skattetrykket udgør typisk mere end 40 pct. i de nordiske lande, og fra 25 til godt 30 pct. i de 4 angelsaksiske lande. Alene det forhold er tegn på, at landene har indrettet sig meget forskelligt. Se figur 1.

Den forskel tager Velstandsgruppen udgangspunkt i, når den diskuterer en vision for Danmark i 2025.

”Selv om globaliseringen præger alle landene, ligger der ikke nogen krav om, at vi alle sammen skal indrette os på den samme måde. Der er ingen ensretning, men plads til differentiering,” siger Steen Hildebrandt, professor emeritus i organisations- og ledelsesteori på Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, og medlem af Velstandsgruppen.

Differentieringen er ikke bare mulig; der er også behov for, at en vision for Danmark virkelig adskiller sig fra den strategiske tænkning i andre lande.

”I hård konkurrence vil en privat virksomhed altid søge måder at adskille sig fra andre virksomheder på. Den finder sit særkende, det helt specielle ved netop den virksomhed, og giver det til kende for omverdenen. Præcis den tilgang bør præge diskussionen af visionen for Danmark,” siger Steen Hildebrandt.

Visionen skal med andre ord bygge på noget særligt dansk, som både kan skabe et fundament for, hvad vi som nation skal leve af, og, påpeger Steen Hildebrandt, kan være med til at forme en særlig dansk identitet i en globaliseret verden.[graph title="Skattetrykket i de bedste lande" caption="Figur 1 " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/71618-jre_fig1_skattetrykket-i-de-bedste-lande.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/b6ee0-jre_fig1_skattetrykket-i-de-bedste-lande.png" text="De nordiske lande ligger sammen med fire engelsksprogede lande i top på internationale ranglister, trods forskellige samfundsmodeller. I Norden er skattetrykket højt, i de angelsaksiske lande lavt."]Kilde: The World Heritage Foundation, 2015. [/graph]

Lederskab, ja tak

Visionen tager udgangspunkt i den kombination af velfærd og vækst, som Steen Hildebrandt og de 24 andre fremtrædende personligheder sammenfatter i betegnelsen velstandsmodellen. Ved at se 10 år ud i fremtiden kan visionen være med til at løfte den politiske diskussion i Danmark.

”Når vi skal udvikle en særlig dansk model og ikke bare kopiere andre, så stiller det store krav til det politiske lederskab. I dag er vores politiske ledere gode til at håndtere maskinrummet og dag-til-dag-forretningen, men det politiske lederskab i strategisk forstand – det er fraværende,” siger Steen Hildebrandt.

For ham er det vigtigste enkeltelement i 2025-visionen netop det strategiske, at danskerne over de næste ti år løfter sig ud over det dagsaktuelle og bidrager til formuleringen af en samlet vision for samfundets udvikling og ikke mindst indretning.

Velstandsgruppen peger på en række særligt danske styrkepositioner, som kan ligge til grund for den model for velstand, som gruppen lægger op til.

”Vi skal udarbejde en liste med 1.000 forslag til udvikling af samfundet. Det er mange, men hvis vi kan starte en bevægelse, hvor politiske partier, interesseorganisationer, forskere og medier sætter sig i bevægelse, så er 1.000 forslag ikke mange,” siger Steen Hildebrandt.

Han håber på en sneboldeffekt, hvor alle mulige aktører i samfundet bidrager. Det skal brede diskussionen ud og være med til at skabe forståelse for de ændringer, visionen nødvendigvis vil medføre.

”Der skal være opbakning, begejstring og engagement, ligesom da Danmark udviklede velfærdsstaten tilbage i 1960’erne. Dengang troede vi på, at vi kunne være et foregangsland. Det skal vi tro på, at vi kan gøre igen,” siger han.

Der skal med andre ord kommunikeres, tales og diskuteres. Og så skal der arbejdes med nye begreber. For det er hverken en velfærdsstat eller en konkurrencestat, der skal udvikles, men en velstandsstat. Et nyt, anderledes begreb – og en opfordring til at fylde begrebet ud med 1.000 konkrete forslag.