WTO-forhandlinger kørt fast
Dyb uenighed om landbrugsordningerne mellem EU og G20-landene
Forhandlingerne om en liberalisering af verdenshandlen er kørt fast. Forventningerne til næste uges ministermøde i WTO er på nulpunktet. For få måneder siden skulle Hongkongmødet have været stedet, hvor der blevet et gennembrud i forhandlingerne. Nu er ambitionen sænket til at undgå et totalt sammenbrud. Forhandlingerne strander på uenighed omkring landbruget. Lande som Brasilien, Argentina og Indien kræver langt bedre adgang til EU-markedet for deres landbrugsprodukter. Men det vil ramme hårdt både på EUs egne landmænd og på landmændene i verdens fattigste lande som eksempelvis de afrikanske, viser beregninger fra Verdensbanken. Alting tyder på et nyt møde i Geneve i maj næste år.