Før omikronbølgen ramte, og hundreder af millioner af kinesere måtte i lockdown, kunne man i Kinas parker høre høj, plirrende musik, der sammen med mange livlige snak og muntre råb var et genkendeligt lydbillede i det offentlige rum.

Det var imidlertid ikke teenagere, der fyldte landets parker med larm. Der var tale om pensionister, der nød hinandens selskab, dans og musik. Og selvom man indimellem hører yngre generationer brokke sig, så er der stor respekt for ældre i Kina.

Den respekt hører med til historien om Kinas stramme covid-19-politik, med alt hvad den indebærer af nedlukninger, økonomiske tab og mentale sundhedsproblemer. 

Kinas ældre har kun i begrænset omfang taget vaccinerne til sig. De seneste data fra marts viser, at kun omkring halvdelen af kineserne over 80 år er vaccineret, og uden en høj vaccinationsrate er der stor risiko for, at de i forvejen overbelastede kinesiske hospitaler bukker under for presset af ældre med alvorlige covid-19-symptomer. 

De ældre opfordres til at blive vaccineret, og flere steder bliver de ligefrem tilbudt kontant betaling eller spiselige gaver som æg og isvafler for at takke ja til et stik i skulderen, men man har ikke taget skrappere midler i brug som for eksempel tvangsvaccinering. Det kinesiske samfund vil gå meget langt for at respektere og beskytte sine ældre. 

400 millioner kinesere over 60 år i 2040 

Der er store demografiske forskydninger i gang i Kina. Ifølge den seneste folketælling udgjorde andelen af kinesere over 60 år 18,7 procent af befolkningen, hvilket er 5,4 procentpoint højere end i 2010. I 2040 forventes andelen af kinesere over 60 år at udgøre 28 procent ifølge World Health Organization. Det svarer til cirka 400 millioner mennesker.

Samtidig er fødselsraten faldende. I 2021 faldt antallet af fødsler til 10,6 millioner, og selvom tallet kan virke højt, har det ikke været lavere, siden Kinas Kommunistiske Parti overtog magten i 1949. Et fald på 30 procent siden 2019. 

Længere levetid og faldende fødselstal har skabt en ond cirkel. Mange kinesere er fortsat afhængige af at have familiemedlemmer, som tager sig af dem i deres alderdom. Men de kommende generationer af ældre har typisk ét barn. Det barn finder en partner, som også er enebarn, og dermed står det unge par til at skulle tage sig af deres forældre på begge sider af familien. 

Det kompliceres yderligere af, at den kinesiske befolkning har foretaget en gigantisk migration fra land til by. Der kan derfor være langt hjem for de unge i byerne, der skal tage sig af de ældre familiemedlemmer på landet. 

Det er jo nødvendigvis den unge generation, der skal banke fødselstallene op, men med udsigten til at pleje både børn og ældre kan man godt forstå, at mange unge kinesiske kvinder foretrækker en karriere og en kat frem for familie. 

Behov for massiv udbygning af ældreplejen 

Hvis den onde cirkel skal brydes, er der behov for massive ændringer af ældrepolitikken. Flere skal have deres plejebehov dækket af det offentlige. Derudover er der behov for at forbedre det økonomiske sikkerhedsnet for de ældre, så der er mere lige adgang til basal ældrepleje og serviceydelser på tværs af land- og byområder og på tværs af socialklasser. Det forudsætter massive kapacitets- og effektivitetsudvidelser i den kinesiske ældresektor, ikke mindst i landområderne, hvor mange fattige ældre er ladt tilbage uden adgang til basal pleje. 

Det må give grå hår hos politikudviklere i Beijing at skulle løse den udfordring, men som i mødet med mange udfordringer vil det kinesiske samfund vende sig imod teknologi og innovation som løsningen.

I den fjortende og seneste femårsplan (2021-2025) understreges behovet for forskning, udvikling og udbredelse af innovative løsninger målrettet ældre. 

Her nævnes velfærdsteknologiske løsninger, der effektiviserer den daglige pleje og omsorg, samt løsninger, der øger ældres mobilitet i eget hjem og i det offentlige rum. Dertil kommer øget anvendelse af IT og kunstig intelligens sammen med såkaldte ”smart health care products”, der blandt andet tæller robotter og telemedicin. Alt sammen teknologier, der har til formål at lette presset på sektoren. 

Femårsplanen beskriver også, at der skal etableres 10 ”Silver Economy”-industriparker rundt omkring i Kina, blandt andet i Beijing, Guangdong og Chongqing, for at fremme udviklingen og anvendelsen af disse avancerede og innovative løsninger.

Industriparkerne har blandt andet til formål at fremme internationalt og tværprovinsielt samarbejde og gennemføre pilotprojekter inden for ældresektoren. Dertil vil der blive udpeget et netværk af modelbyer, som skal opføre nye faciliteter, der kan anvendes af ældresektoren. 

Disse industriparker vil være et oplagt sted at starte for danske virksomheder med produkter, der adresserer udfordringerne for Kinas ældresektor. Her vil danske virksomheder kunne få netværk og adgang til det kinesiske marked. 

Uddannelse af plejepersonale 

Ud over det markante fokus på innovation og teknologi så er den vigtigste målsætning i femårsplanen at øge kapaciteten på institutioner målrettet ældre, såsom plejehjem og lokale dag- og aktivitetscentre. 

Her ønsker Kina at øge antallet af pladser fra 8,21 millioner i 2020 til over 9 millioner i 2025. Der skal desuden etableres flere geriatriske afdelinger på hospitalerne, som skal varetage sundhedsfaglig behandling af sygdomme blandt den ældre befolkning. 

Kvaliteten i ældresektoren skal højnes ved, at medarbejderne skal være bedre uddannet, og gennem støtte til bygning af institutioner målrettet grupper med særlige behov, blandt andet ældre med demens.

Hvis Kinas grænser ikke havde været lukkede, ville der også være basis for interessante uddannelses- og undervisningssamarbejder. 

Det hører med til historien, at Beijing for nylig har erklæret, at pensionsalderen fra 2025 skal forhøjes. Det er ikke sket i de sidste syv årtier, og mænd kan derfor fortsat trække sig tilbage, når de bliver 60, kvinder med kontorarbejde, når de bliver 55, og kvinder med fysisk arbejde, når de bliver 50.

Med en forventet levealder på cirka 77 år kan man godt forstå, at de kinesiske pensionister har tid til dans og musik i parkerne.