Ethvert land med teknologiske og videnspolitiske ambitioner vil gerne være attraktivt for talenter. Når det handler om at udvikle og anvende teknologi, så er der enorm forskel på at være fremragende og god. Udviklingen af nye produkter og løsninger sker i en hård global konkurrence, og dem, der er bedst og hurtigst, får en meget større bid af kagen end dem, som kommer i anden række. 

Men teknologisk innovation sker også gennem samarbejde i økosystemer, hvor dygtige mennesker hjælper hinanden. Det er nemmere at være fremragende, når man samarbejder med de allerdygtigste. Se bare på verdens førende klynger, der har været i stand til at skabe miljøer, der ikke kun udvikler ny teknologi, men også er fremragende til at kommercialisere den.

Talenter inden for et område tiltrækker andre talenter. Det er på den baggrund, at Kina sætter fokus på talenter for at opfylde landet globale, teknologiske ambitioner. Det er mennesker, der skal udvikle og virkeliggøre Kinas drømme. 

Præsident Xi holdt i slutningen af september på en konference i Beijing en tale netop om talenter. Her fremlagde han otte principper for Kinas tilgang til talenter – som man kan læse mere om her.

Det handler blandt andet om at gøre menneskelige ressourcer til en strategisk prioritet i landets udvikling, om at holde fokus på banebrydende teknologier på verdensplan, samt om at sikre, at Kinas Kommunistiske Parti opretholder styringen af Kinas tilgang til talentudvikling. Alt dette skal sikre, at Kina i 2030 er en global talenthub. 

Men ambitionerne står i kontrast til, at pandemiforanstaltninger i snart 20 måneder har holdt Kinas grænser lukkede for en bred vifte af rejsende.

Kom hjem til Kina

Shanghai har historisk været en kosmopolitisk by med mange udlændinge. Antallet af vestlige udlændinge i Shanghai har imidlertid været faldende gennem en længere årrække. Under covid-19 gælder dette også danske studerende, idet det siden februar 2020 har været meget vanskeligt for studerende at få visum til Kina.

Det er ikke en unik situation for Danmark. De fleste vestlige lande har oplevet et fald i antallet af statsborgere i Kina – også dem, man typisk vil tænke på som potentielle, globale talenter. 

Når Xi Jinping alligevel stiller sig op nu og taler om globale talenter, er det målsætninger, der ligger nogle år ude i horisonten. Det er ikke nu men i 2030, at Kina skal være attraktiv for globale talenter. Retningen er dermed sat, og det er ikke afgørende for den kinesiske ledelse, om man lykkes med udfordringen på den korte bane.

Det giver mulighed for at afvikle de nuværende pandemiforanstaltninger, og giver håb om, at Kinas grænser på sigt åbnes igen. Det vidner om, at Kina også ser positivt på global mobilitet og anerkender, at den er en forudsætning for at udvikle et stærkt vidensøkosystem. 

Præsidentens søgning efter talenter er nok så meget rettet mod Kinas store diaspora med mange millioner statsborgere, der bor uden for Folkerepublikken. Mange af dem er rejst ud for at studere, og mange er blevet i udlandet og har ud over deres gode uddannelser også fået international arbejdserfaring. Det er mange talenter, som er meget attraktive for det kinesiske arbejdsmarked, idet de kan det kinesiske sprog og kender kulturen.

De lukkede grænser under pandemien har fået mange fra diasporaen til at overveje en fremtid i Kina. Både fordi Kina har været et sikkert sted under pandemien, men også fordi pandemien har umuliggjort det liv, de tidligere havde med hyppige rejser og besøg fra Kina. Det er blevet meget sværere at holde fysisk kontakt til venner og familie, og det giver mange lyst til at vende hjem.
Danske virksomheder og institutioner med kinesiske ansatte kan sikkert nikke genkendende til denne udfordring. 

En magnet for udenlandske studerende

Når grænserne åbnes igen, vil Kina lede efter talenter i en meget bredere geografi, end vi er vant til i Danmark. Ifølge det kinesiske uddannelsesministerium var der før pandemien knap en halv million internationale studerende i Kina. Det betyder, at landet har fortrængt Storbritannien som verdens anden mest populære studiedestination efter USA.

De internationale studerende i Kina kommer især fra andre asiatiske lande med Sydkorea som det vigtigste, men Kina har også været åben for talenter fra lande, som har en sværere vej ind i Vesten. Det gælder især afrikanske lande og Kinas vestlige naboer som eksempelvis Pakistan.

Præsident Xis tale handler også om at pleje de lokale talenter og de kommende generationer af ledere. Måske forestiller man sig det kinesiske erhvervsliv som domineret af ældre mænd, men det er bestemt ikke det billede, der møder én, når man bevæger sig rundt i de kinesiske tech-virksomheder. Gennemsnitsalderen i Shenzhen (et af Kinas tech-hotspots) er under 30 år.

Kinas politiske system er stadig domineret af mænd, men yngre kvinder spiller en vigtig rolle i den private sektor. Det oplever vi i Innovationscenteret i Shanghai gennem samarbejdet med Ladies Who Tech.

Xis budskab er en opfordring til kinesiske uddannelsesinstitutioner og virksomheder om fortsat at investere i indenlandske talenter og skabe miljøer, hvor unge får muligheder for at udvikle sig – men opfordringen er nok ikke så meget henvendt til tech-virksomhederne, som den er tiltænkt de store, statsejede virksomheder og de offentlige forsknings- og uddannelsesinstitutioner, hvor der er langt større behov for at rekruttere bredt og sikre et mere inkluderende miljø.

De kinesiske ambitioner om teknologisk udvikling kommer til at være drevet af mennesker. Det har Beijing set, og når pandemien er ovre, kan vi forvente et Kina, der vil spille med i kampen om globale talenter.