De presserende udfordringer, som Danmark sammen med øvrige vestlige lande står over for, stiller store krav til vores folkevalgte politiske ledere. At politisk lederskab nu er mere krævende – og mere nødvendigt – end vi har set måske siden Anden Verdenskrig, skyldes ikke mindst, at vi som samfund skal håndtere flere store kriser på samme tid.  

Accelereret af Ruslands invasion af Ukraine står vi nu i en stor omstilling mentalt og økonomisk i retning af større fokus på forsvar, sikkerhed og det, som den franske præsident, Emmanuel Macron, har kaldt Europas ”suverænitet”, altså forsyningssikkerhed og modstandskraft i bred forstand. Samtidig står vi med en aktuel flygtningekrise i Europa og et bredt politisk ønske om at afskaffe Danmarks EU-forsvarsforbehold ved folkeafstemningen 1. juni, uden at vi af den grund har løst andre presserende spørgsmål såsom klima og fremtidens velfærd. 

For at løse disse udfordringer er det afgørende at sikre forståelse og opbakning i befolkningen. Uden borgernes opbakning og vilje til at yde ofre vil det være meget svært for vores folkevalgte og det politiske system at håndtere de udfordringer, vi står over for. I hvert fald hvis vi ønsker at holde fast i et stabilt og velfungerende samfund og demokrati. 

Generøs flygtningepolitik, omfavnelse af EU-samarbejdet, farvel til vores velkendte livsstil i klimaets navn, lavere forventninger til den offentlige velfærd – på ingen af disse områder er det givet, at den danske befolkning vil springe jublende til og sige ”ja tak”. Der er ingen tvivl om, at det politiske lederskab i Danmark står over for en afgørende test.  

Er det politiske lederskab i stand til at løfte denne opgave?  

Mange kender nok den lettere opgivende analyse fra Luxembourgs daværende premierminister og senere formand for Europa-Kommissionen, Jean-Claude Juncker:  

“We all know what to do, but we don’t know how to get re-elected once we have done it,” som han er citeret for i magasinet The Economist i 2007.  

Med andre ord: Politikerne har allerede løsningerne – men de kan ikke få befolkningerne med på at bakke op om dem. Men er det nu rigtigt?  

Her vil jeg fremhæve, at ny forskning i politisk holdningsdannelse viser, at mulighederne for politisk lederskab i Danmark er større, end mange nok tror. 

Samtidig kræver bred opbakning i befolkningen til ubehagelige politiske tiltag samarbejde mellem de politiske partier. Stærkt politisk lederskab forudsætter en delikat balance mellem konkurrence og fælles problemløsning i en konstruktiv tone. 

Rune Slothuus
Professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og leder af Partyopinion-projektet om samspillet mellem borgernes holdninger og politisk lederskab

Drivkraft for depolarisering 

Stik imod alle forfaldsteser om, at borgerne skulle vende de gamle politiske partier ryggen og orientere sig på helt nye måder uden om de traditionelle politiske kanaler, viser det sig faktisk, at de politiske partier fortsat evner at udøve en betydelig indflydelse på befolkningens opfattelser og adfærd.  

De politiske partier har enestående muligheder for at definere problemer og sætte dem på dagsordenen. De kan foreslå upopulære politiske tiltag og alligevel få borgerne til at bakke op. Og partierne kan endda bidrage til at depolarisere, ikke kun polarisere, borgernes opfattelser og krav. 

Det er essensen af en række opdagelser, som jeg har gjort sammen med mine kolleger Martin Bisgaard, Love Christensen, Martin Vinæs Larsen og Rasmus Skytte på Aarhus Universitet. Resultaterne er i tråd med undersøgelser, andre forskere har udført. Tre solide indsigter er følgende: 

• De politiske partier kan vinde folkelig opbakning til deres politiske forslag – også for tiltag, der middelbart var upopulære. Socialdemokratiske vælgere kan overbevises om at afskaffe efterlønnen. DF-vælgere kan overtales til at bakke op om forringede dagpenge. Borgerlige kan bevæges til at støtte grønne tiltag. Endda kan boligejere, der står til at miste penge på de nye regler for boligskat og ejendomsvurderinger, vindes for reformen. 
• De politiske partier kan også depolarisere borgernes opfattelser og forventninger. Trods megen fokus på de polariserende effekter af strid mellem politikerne, kan partierne være med til at sikre en fælles forståelse af fakta på tværs af partigrupper som afsæt for konstruktiv politisk debat om løsninger. Og under de offentligt ansattes højspændte overenskomstforhandlinger i foråret 2018 så vi, at budskaber fra politiske partier kunne få de ellers stærkt mobiliserede offentligt ansatte til at moderere deres krav og dermed skabe grobund for et kompromis. 
• De politiske partier har dog særligt tag i holdningerne hos deres egne tilhængere. Derfor er politikernes muligheder for at lede opinionen ofte begrænset til egne vælgergrupper. Skift i opinionen bredt i befolkningen kræver derfor fælles fodslag mellem flere partier. 

Tre pejlemærker for politisk lederskab 

Hvilke krav til politisk lederskab stiller den aktuelle virkelighed? De undersøgelser, jeg har fremhævet, giver sammen med andre indsigter fra statskundskaben tre vigtige pejlemærker. 

• Politisk kommunikation skal ”tale op” til borgerne: Borgerne er lydhøre over for argumenter og forklaringer om større sammenhænge, men de vil tages alvorligt. Derfor er politiske ledere nødt til at sikre, at deres politiske løsninger svarer på de problemer, som borgerne oplever, og at de sættes ind i en større politisk fortælling.  
• Delikat balance mellem politisk konkurrence og fælles problemløsning: Konkurrence er sundt, også i den politiske verden. Modstående positioner og kamp på argumenter giver den politiske debat nerve og oplysning. Reelt forskellige partier giver vælgerne mulighed for at påvirke den førte politik med deres stemme. Men samtidig kræver bred opbakning i befolkningen til ubehagelige politiske tiltag samarbejde mellem de politiske partier. Stærkt politisk lederskab forudsætter en delikat balance mellem konkurrence og fælles problemløsning i en konstruktiv tone. 
• Politiske løsninger, som borgerne kan se virke: Kommunikation er vigtigt, men det substantielle indhold er afgørende. Det politiske system lever af at træffe beslutninger, som løser virkelige problemer, som de opleves af borgerne. Det politiske lederskab kræver iderigdom og beslutningskraft, ofte i samspil med en bred vifte af aktører, og det kræver velfungerende offentlige myndigheder og private virksomheder at få beslutningerne til at virke. 

Trods ekstreme udfordringer til det politiske lederskab viser forskning i politisk holdningsdannelse således, at de politiske ledere i Danmark har et stærkt afsæt for at skabe folkelig opbakning til at løse presserende udfordringer. Et vigtigt skridt mod udøvelsen af stærkt politisk lederskab er at erkende dets potentiale.