Lederskab under ekstreme vilkår

Vi skal bruge data og viden til at skabe et økosystem, hvor information ses som kritisk infrastruktur, hvor platformene får en plads, der er underlagt markeds- og demokratiske regler, og hvor vi arbejder henimod en bekæmpelse af misinformation ved ikke kun at fokusere på det problematiske men også det gode.

Politikerne i Danmark har et stærkt afsæt for at skabe folkelig opbakning til løsninger på alvorlige udfordringer, som det danske samfund står over for, viser ny forskning i politisk holdningsdannelse.

Paris-aftalens klimamål bliver ikke taget alvorligt nok. Derfor må Vesten tage initiativ til en ny global klimaklub, der kan ramme lande med told- og handelsbarrierer, hvis ikke de tager ansvar for klimaet, skriver Peter Birch Sørensen.

Vi må opgive tanken om, at korrekt viden i sig selv er nok til at korrigere misinformation på sociale medier. Den rammer nemlig forskelligt afhængigt af politisk observans og identitet. Men det faktum kan også hjælpe os med at bekæmpe den.

Det private er blevet politisk, og det politiske er blevet privat. Det politiske risikobillede for virksomheder er i dag blevet mere komplekst og uforudsigeligt. 

Emissioner af drivhusgasser var højere i 2021 end nogensinde før. Det viser, at der måske nok er gode intentioner på klimaområdet, men den politiske handling mangler. Det er dybt uforsvarligt, skriver klimaprofessor Katherine Richardson.

Coronakrisen lærte os, at borgernes adfærdsændringer i mindre grad blev drevet af frygt og i højere grad handlede om oplevelsen af kompetence. Som borger skal man vide præcist, hvilke adfærdsændringer man skal foretage, og hvorfor de adfærdsændringer hjælper til at håndtere den trussel, man står overfor.

De aktuelle kriser i verden drives af fire stærke kræfter og efterlader mindst fem alvorlige konsekvenser. Dem kunne vi have undgået, hvis ikke vi så længe havde været fastlåst i et kollektivt kort- og snæversyn. Men i kriserne skal vi også finde mulighederne.