Gaskrisen kan sætte opsvinget over styr: ”2022 bliver et skidt år for verdensøkonomien”

Uheldige vejrforhold og manglende rettidig omhu i energiforsyningen har eksponeret den
globale økonomi midt i en optur. Nu melder frygten for store økonomiske konsekvenser sig,
mens Europa står blottet over for et Rusland, der er klar til at udnytte sin magt over gasforsyningerne.

Det er skidt for økonomien og den grønne omstilling, når uheldige vejrforhold får vindmøller og solceller til at underpræstere. Men det er
gode nyheder for eksportører af fossile brændsler, eksempelvis Rusland, der er ved at færdiggøre gasrørledningen Nord Stream 2.
Det er skidt for økonomien og den grønne omstilling, når uheldige vejrforhold får vindmøller og solceller til at underpræstere. Men det er gode nyheder for eksportører af fossile brændsler, eksempelvis Rusland, der er ved at færdiggøre gasrørledningen Nord Stream 2.Foto: Nord Stream 2/Ritzau Scanpix
Simon Friis Date

En perfekt storm er ved at trække ind over verdensøkonomien. Og det er ikke uden en vis ironi, at manglende blæst er en af dens hovedingredienser.

Mange steder, særligt i den rigere del af verden, er økonomien ellers kommet op i høje omdrejninger. Ifølge den Internationale Valutafond, IMF, vil den globale vækst i 2021 ramme seks procent, hvilket vi skal tilbage til 1970’erne for at matche. Men i de seneste uger er en anden gammel kending fra 1970’erne – energimanglen – vendt tilbage.

En kombination af nedlagte atomkraftværker i Tyskland og Sverige, manglende vind til at lave vindmøllestrøm, svigtende nedbør til de norske vandkraftværker og en hård vinter har gjort, at verden lige nu er tvunget til at tære på i forvejen sparsomme gasreserver. Og mens den nordlige halvkugle er på vej mod årets koldeste måneder, begynder konsekvenserne af energimanglen at kunne mærkes over hele verden.




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu