Oliens vogter erklærer den fossile æra for slut

Det Internationale Energiagentur, IEA, der blev grundlagt i 1974 for at sikre OECD-landenes adgang til olie, konstaterer i en opsigtsvækkende rapport, at verdens virksomheder bør afholde sig fra at investere flere penge i kul, olie og gas. Og at der er en smal men farbar vej frem mod en verden i klimabalance i 2050.

Claus Kragh

På samme måde som stenalderen ikke sluttede på grund af mangel på sten, vil oliealderen slutte, længe før olien slipper op.

Sådan sagde Saudi-Arabiens mangeårige olieminister sheik Yamani i september 2000 i et interview med Reuters. Yamani døde 90 år gammel i februar i år, og Reuters’ nekrolog bar overskriften: Manden, der tvang Vesten i knæ.

Nekrologen er værd at læse eller genlæse netop nu, hvor Det Internationale Energiagentur, IEA, i en opsigtsvækkende rapport konkluderer, at den saudiske olieminister gennem 24 år har fået ret: Verden har stadig masser af olie, kul og gas, men har ikke brug for mere af den fossile energi.




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu